-
Stævner som hylder Guds herredømmeVågn op! – 1973 | 8. marts
-
-
Det skulle være åbenbart at menneskenes bestræbelser for at skabe et retfærdigt styre har slået fejl. Hvorfor da ikke slutte Dem til Jehovas vidner som overalt på jorden hylder Guds herredømme? Ses det ikke tydeligt af deres stævner at når folk lever i overensstemmelse med Guds krav, da kan de glæde sig over fred, enhed og lykke?
De er hjertelig velkommen til at overbevise Dem om dette ved selvsyn. Ved at overvære et af Jehovas vidners stævner kan De få svar på de spørgsmål De måske stiller Dem selv angående denne bevægelse. I sommeren 1973 afholdes der 65 internationale stævner i byer overalt på jorden. I Københavns Idrætspark vil der være stævne fra den 18. til den 22. juli, og programmet vil foregå både på dansk og norsk. Men inden den tid er De velkommen til at overvære Jehovas vidners møder i den nærmeste rigssal.
-
-
Brugen af korsVågn op! – 1973 | 8. marts
-
-
„Dit ord er sandhed“
Brugen af kors
HVORDAN ville De reagere hvis en af Deres bedste venner blev henrettet på falske anklager? Ville De lave en kopi af det redskab der var blevet benyttet ved henrettelsen, for eksempel af den løkke bøddelen havde brugt eller af en elektrisk stol? Ville De kysse denne genstand, brænde lys foran den eller gå med den om halsen som et smykke? ’Nej, selvfølgelig ikke!’ vil De sikkert sige.
Men er det ikke dét millioner af mennesker i virkeligheden gør? Taler de ikke om Jesus Kristus som deres bedste ven, der viste sin kærlighed til dem ved at give sit liv for dem? Siger de ikke at Jesus, skønt han var syndfri, blev henrettet på et kors? Stiller de ikke også korset til skue i deres kirker og i deres hjem og bærer det på sig? Og er det ikke også almindeligt at kysse korset, brænde lys foran det og bøje sig for det? Hvordan er sådan noget begyndt?
Historien bærer vidnesbyrd om at de første kristne ikke brugte kors i deres tilbedelse. Således siger New Catholic Encyclopedia: „Nogen gengivelse af Jesu genløsende død på Golgata forekommer ikke i den symbolske kunst i kristendommens første århundreder. De første kristne, der var påvirket af Det gamle Testamentes forbud mod udskårne billeder, veg endog tilbage for at skildre Herrens lidelsesredskab.“ Det er tydeligt at de aldrig bøjede sig for eller kyssede et kors.
For jøderne og romerne var den måde Jesus døde på, ydmygende og skændig. Han blev henrettet som en forbryder af værste slags, som de der blev pælfæstet sammen med ham. (Luk. 23:32) Hans død gav derfor et helt forkert billede af ham. Selve henrettelsesmiddelet ville have været noget meget frastødende for kristne. At vise det ære ville være det samme som at ære den forkerte handling der blev begået på det — mordet på Jesus Kristus.
Ikke-kristne havde imidlertid længe tilbedt korset som et helligt, religiøst symbol. Således siger bogen The Cross in Ritual, Architecture, and Art: „Det er mærkeligt, men ikke desto mindre sandt, at korset længe før Kristi fødsel, og derefter i lande der aldrig har været berørt af Kirkens lære, er blevet brugt som et helligt symbol. . . . Den græske Bacchus, den tyriske Tammuz, den kaldæiske Bel, og den nordiske Odin blev alle tilbedt under symbol af et kors.“ — Side 1.
-