Godt nyt for hele menneskeheden

DA den første og den anden verdenskrig var forbi glædede verden sig, for det var i sandhed godt nyt. At disse krige endte var imidlertid ikke den største nyhed i vor generation. Da Jonas E. Salk i 1955 opfandt en vaccine mod paralytisk polio blev dette af millioner hilst som en god nyhed; men denne opfindelse kan heller ikke betragtes som vor tids bedste nyhed.

Den begivenhed der rystede verden, og som direkte eller indirekte berørte mennesker overalt i verden, blev bekendtgjort med høje røster i himmelen, mens den næsten dårligt blev bemærket på jorden. Og endnu mere forbavsende er det at det stadig, selv om denne begivenhed fortsat er den vigtigste i vor tid, kun er forholdsvis få mennesker der kender noget til den. Er De opmærksom på dette enestående fænomen?

Godt nyt kalder vi sådanne hændelser eller begivenheder der opfylder et inderligt ønske: at finde en livsstilling, at få et barn eller at overleve en alvorlig operation, for eksempel. Rent personligt hører vi måske ofte en god nyhed, men godt nyt for nationerne hører til sjældenhederne. Og sjældent, om nogen sinde, modtager mennesker overalt i verden en nyhed med samme interesse og begejstring. Tænk blot på nyhedstelegrammerne der fortalte om Sovjetunionens kosmonauters og De forenede Staters astronauters rumfart. Disse mænds bedrifter var spændende, ikke alene for dem selv, men også for folk i politisk allierede lande i hele verden. Men vi er ikke så naive at tro at de sultne og undertrykte mennesker i Asien, Afrika og andre områder i verden fulgte lige så interesseret og spændt med i disse begivenheder som folk i Sovjetunionen og De forenede Stater. Nej, for dem ville det have været langt vigtigere og mere spændende om man havde meddelt at en skibsladning fødemidler, medicin og landbrugsmaskiner var på vej.

Hvis en nyhed skal være god for hele menneskeheden må den nødvendigvis appellere til hele menneskeheden. En ordning der virkelig effektivt kunne opfylde folks behov og klare deres problemer ligegyldigt hvor i verden de levede, ville sikkert blive hilst som en god nyhed. Men hvor findes der i dag en ordning der kan klare så stor en opgave? Der findes en, og den har virket i næsten halvtreds år. Indførelsen af denne ordning var den største nyhed i vor tid, men ulykkeligvis er det kun få der har observeret den. Har De?

Begivenheden forkyndes forud

Jesu Kristi nærværelse her på jorden for nitten hundrede år siden var en god nyhed. Jesus var nemlig ikke alene en stor læge, men også en stor lærer og en stor forkynder. Læg mærke til hvad Mattæus skriver om ham: „Så vandrede Jesus omkring i alle byer og landsbyer, lærte i deres synagoger og prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed.“ (Matt. 9:35) Nyheden om en mand der kan ’helbrede al slags sygdom og svaghed’ er sandelig en god nyhed. Jesu helbredelsesgerning vakte uden tvivl håb hos mennesker, men det var kun forholdsvis få der nød godt deraf, hvorimod Jesus ved sin forkyndelse og undervisning bragte håb til hele menneskeheden. Hvad gik hans budskab ud på?

Ifølge Mattæus og de øvrige evangelister lærte og prædikede Jesus „evangeliet [eller: den gode nyhed] om Riget“. (Matt. 9:35) Ved at helbrede syge og oprejse døde lærte Jesus mennesker hvad der skulle ske i langt større målestok på jorden under Guds rige. Hans mirakler skulle få retsindige mennesker til at indse Rigets store betydning, for det er ved hjælp af Riget at alle gudfrygtige mennesker vil blive velsignet.

Derfor var Guds rige temaet i Jesu forkyndelse. Han tilskyndede mennesker til at ’søge Guds rige og hans retfærdighed først’. (Matt. 6:33) Han lærte mennesker at bede om Guds rige: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:10) En stor del af hans lignelser handlede om Riget. (Matt. 13:24-51) Jesus arbejdede selv utrætteligt for at gøre mennesker bekendt med Guds rige. Han sagde: „Jeg bør også forkynde evangeliet om Guds rige for de andre byer; thi dertil blev jeg udsendt.“ (Luk. 4:43) Han blev hyldet som Guds riges konge: „Velsignet være Kongen, han, som kommer, i Herrens navn.“ (Luk. 19:38) Da han sendte sine apostle ud, instruerede han dem: „På jeres vandring skal I prædike og sige: ’Himmeriget er kommet nær!’“ (Matt. 10:7) Da han udsendte sine halvfjerds disciple befalede han dem at sige til folk: „Guds rige er kommet nær til jer.“ (Luk. 10:9) I de fyrretyve dage efter hans død og opstandelse underviste han sine disciple i „hvad der hører Guds rige til“. (Ap. G. 1:3) Det var altså ikke sabbaten, opstandelsen fra de døde, helvede eller himmel Jesus lagde vægt på, men Guds rige. Riget var hans tema og det er Bibelens vigtigste lærepunkt.

Håb for hele menneskeheden

Kun hvis man forstår hvilket formål Riget tjener, kan man indse hvorfor det er af så stor betydning og hvorfor det kaldes en god nyhed. Riget skal først og fremmest hævde og herliggøre Guds navn på hele jorden. For det andet skal det omdanne jorden til en paradisisk have der skal bebos af fuldkomne mennesker. Derved vil det opfylde alle de bibelske løfter og profetier om vor jord. Det er naturligvis godt nyt.

Måske funderer De over hvordan Guds rige vil behandle verdslige regeringer som er imod det. Profeten Daniel svarer: „Det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Dan. 2:44) Én regering skal herske over hele jorden — Guds himmelske rigsregering.

De der spørger angående Rigets styreform, får af profeten Esajas følgende svar: „Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret.“ (Es. 32:1) Folket vil kunne glæde sig over en retfærdig regering.

Hvis De er blevet undertrykt af en streng hersker og forment livets fornødenheder, lyt da til dette løfte angående Riget: „Gud, giv kongen din ret, kongesønnen din retfærd. De arme blandt folket skaffer han ret, han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden ned. I hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår. Fra hav til hav skal han herske, fra floden til jordens ender.“ — Sl. 72:1, 4, 7, 8.

Hvis De har levet hvor jorden var afsvedet og har længtes efter at se planterne spire frem, længtes efter at blive fri for krigsfrygt, da vil De finde at disse løfter om Riget er godt nyt: „Jorden selv skal visselig give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os.“ (NW) „Han gør ende på krig til jordens grænser.“ „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ — Sl. 67:7; 46:10; 145:16.

Aldrig mere skal jordens beboere lide ondt. Aldrig mere skal deres ansigter vædes af tårer. Aldrig mere skal døden herske over dem. Tror De på dette? Lyt: „[Jehova] opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind.“ „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ — Es. 25:8; Åb. 21:3, 4.

De der sørger over en kær vens død, vil finde trøst i dette løfte, som Riget skal opfylde: „Alle de som er i mindegravene skal . . . komme frem.“ „Der . . . skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige.“ (Joh. 5:28, 29, NW; Ap. G. 24:15) Jesus sagde til Marta: „Den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du det?“ Marta svarede ja. Kan De også sige at De tror Jesu ord? — Joh. 11:25-27.

Holder De af dyr? Så er her et løfte De vil glæde Dem over: „Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen.“ Også det vil Guds rige udvirke. — Es. 11:6-9; 65:25.

Er De legemligt handicappet, svagelig eller syg? Så er Riget Deres håb. Den åndelige helbredelse der foregår nu som en opfyldelse af Bibelens profetier, giver løfte om at der i Guds nye verden vil finde en fysisk helbredelse sted. Profeten siger: „Da åbnes de blindes øjne, de døves ører lukkes op; da springer den halte som hjort, den stummes tunge jubler.“ „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg!’“ — Es. 35:5, 6; 33:24.

Kunne De tænke Dem at have Deres eget hus og spise frugten fra Deres egen have? Så vil dette løfte tale til Dem: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; . . . mine udvalgte [skal] bruge, hvad de virker med hånd.“ — Es. 65:21, 22.

Riget vil løse ethvert problem som mennesker måtte have. Det er derfor ikke så mærkeligt at Jesus viste at Guds rige var menneskehedens eneste håb og det middel der skulle fjerne nøden i verden. — Matt. 6:10, 33.

Det store spørgsmål: Hvornår?

Forståeligt nok var Jesu disciple nysgerrige efter at få at vide hvornår alle disse løfter skulle indfries. De havde håbet at Jesus ville oprette et jordisk rige og befri Israel for det romerske åg, men deres illusioner brast da han døde. (Luk. 24:21) Efter sin død og opstandelse talte Jesus imidlertid med dem om det der hører Guds rige til, og de følte sig tilskyndet til at spørge: „Herre! er tiden nu kommet, da du vil genoprette Riget for Israel?“ (Ap. G. 1:3, 6) Jesus fortalte dem at de først måtte være hans vidner „både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende“, hvilket tilkendegav at Guds riges oprettelse lå langt ude i fremtiden. Ap. G. 1:8.

Ved en anden lejlighed havde disciplene stillet et lignende spørgsmål, og Jesus havde svaret ved at fremsætte en langtrækkende profeti, der skulle vise sig at få sin opfyldelse i vor tid. Han sagde: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.“ (Matt. 24:7, 8) Vor tids begivenheder fastslår at denne profeti begyndte at få sin opfyldelse i året 1914 e. Kr. Det var første gang i historien at flertallet af verdens nationer var indviklet i en krig — folk mod folk og rige mod rige. Omfattende hungersnød, jordskælv og veer er fulgt efter. Disse begivenheder, sagde Jesus, ville markere afslutningen på „hedningernes tider“. Desuden nævnte han at de ville markere tiden for hans komme, hans magtovertagelse i himmelen. Guds rige er himmelsk, ikke jordisk. Jesus sagde: „Mit rige er ikke af denne verden.“ „Verden [ser] mig ikke mere.“ — Luk. 21:24; Joh. 18:36; 14:19.

Åbenbaringens bog fortæller os at Rigets oprettelse forårsagede stor glæde i himmelen; der lød høje røster som sagde: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.“ Yderligere fremgår det af beretningen at denne vigtige begivenhed ville blive markeret af en tid med vanskeligheder over jorden, sådan som vor generation har erfaret det. Vi læser: „Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid . . . da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges.“ Denne erklæring om Riget lød i 1914 e. Kr. ifølge den bibelske profeti og som en opfyldelse af den. — Åb. 11:15, 17, 18.

Vor tids største nyhed

Oprettelsen af Guds rige i himmelen er altså en fastslået kendsgerning og vor tids største nyhed. Men hvorfor er denne nyhed så ikke blevet bekendtgjort? Den er blevet bekendtgjort, blot ikke af denne verdens nyhedskilder, for de tror ikke på Guds rige. Sammen med deres religiøse, politiske, kommercielle og militære tilhængere råber de det samme som de jødiske ledere på Jesu tid råbte: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Joh. 19:15) Riget har ikke des mindre sine vidner, som Jesus sagde det ville have: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14.

I dag har Riget over 950.000 nyhedsagenter som udbreder evangeliet eller den gode nyhed om Guds rige i 185 lande og ø-distrikter, og de benytter sig af 158 forskellige sprog. Folk lytter og tager standpunkt for Guds rige før Gud i Harmagedonslaget lader Riget ’ødelægge dem der lægger jorden øde’. — Åb. 16:16; 11:18.

Guds riges tilhængere ved at det ikke ved menneskelige bestræbelser er lykkedes at skabe en bedre verden, og Guds ord har overbevist dem om at Guds rige vil formå det. Hvis De derfor har bedt om at Guds rige måtte komme, hvis De har næret håb om at en god regering måtte blive indført, så glæd Dem, for Guds rige hersker i himlene og vil snart tage hele jorden i eje. Det er i sandhed godt nyt for hele menneskeheden! Det er en nyhed som vil få gudfrygtige mennesker til at handle, en nyhed som er værd at fortælle andre.