Lektion 15
Nå ind til dine tilhøreres hjerte
1-4. Hvorfor må vi være interesserede i hjertet hos dem vi forkynder for?
1 Apostelen Paulus vedblev med at bede for dem han havde bragt den gode nyhed. Han bad om at Jehova ville ’oplyse deres hjertes øjne’. (Ef. 1:16-18) Læg mærke til at han her talte om at det var hjertet, ikke sindet, der skulle oplyses. Hvad mente han med det? Det er noget vi må forstå hvis vi skal være duelige talere og lærere.
2 Det som Jehovas ånd her åbenbarede gennem Paulus, var en sandhed den allerede tidligere havde ladet udtrykke ved andre loyale tjenere for Gud, som „bedømmer hjerter“. (Ordsp. 21:2) For eksempel gav den aldrende kong David dette fornuftige råd til sin tronarving: „Du, min søn Salomon, kend din faders Gud og tjen ham af et helt hjerte og af en glad sjæl; for Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han. Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig; men hvis du forlader ham, vil han forstøde dig for evigt.“ (1 Krøn. 28:9) En tilbedelse der er ægte og kommer fra hjertet, behager Skaberen.
3 Den større David, Jesus Kristus, gav en lignende klog formaning med ordene: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.“ (Mark. 12:28-30) Det der har størst betydning når et menneske vil behage Gud, er hvad hjertet indeholder. Når vi forstår dette, forstår vi den dybere mening med det der siges i Ordsprogene 4:23: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“
4 Det at nå ind til hver eneste tilhørers hjerte må være magtpåliggende for alle som forkynder og underviser i den gode nyhed om Guds rige. Det er af betydning for kristne forældre når de underviser deres børn, og for enhver forkynder der leder et hjemmebibelstudium med nogle som er lydhøre for den gode nyhed. Det fortjener at blive vist stor opmærksomhed af brødre som underviser fra talerstolen. Ved alle sådanne lejligheder prøver vi at overføre det kostelige budskab om sandheden til tilhørernes sind, deres forstand. Men vi er ikke tilfredse med det. Vi ønsker at nå ind til deres hjerte. Vi ønsker at bevæge dem til ’at give deres hjerte’ til den store himmelske Fader. — Ordsp. 23:26.
5, 6. Hvorfor må vi stræbe efter at gøre mere end blot indprente kundskab i folks sind?
5 Forskellen mellem sind og hjerte. En der er dygtig til at undervise i den gode nyhed, kan indgive kundskab i sine tilhøreres sind. Efter kort tid vil eleven eller tilhøreren selv kunne gentage og forklare det han er blevet undervist om. Han har forstået det, og det er blevet fæstnet i hans sind, hans hukommelse. Men så bliver spørgsmålet: Hvad vil han foretage sig med det han har lært? Er han kun interesseret i at tilegne sig kundskab, eller vil kundskaben bevæge ham til handling?
6 Det er her hjertet har sin opgave, for i Bibelen er hjertet knyttet til det der bevæger eller motiverer et menneske til handling. Den der tilbeder Gud i sandhed, kan sige sammen med den inspirerede bibelskribent: „I mit hjerte har jeg gemt hvad du har sagt, for at jeg ikke skal synde imod dig.“ (Sl. 119:11) Et menneske kan fylde sit sind med enestående kundskab om Guds hensigter, fatte mange af Bibelens gode principper og dog ikke i sit hjerte være indstillet på at følge disse principper og lade sig lede af denne kundskab i sit liv. Mange har hørt Guds ords opløftende sandheder, men når det kommer dertil at de skal leve efter dem eller bringe dem videre til andre — så er deres hjerte simpelt hen ikke indstillet på at handle på den måde til frelse for dem selv og andre.
7, 8. Vis forskellen mellem sindet og hjertet.
7 Oplysninger må nødvendigvis optages og fordøjes af sindet. I sindet, forstanden, foregår tankevirksomheden, og dér bearbejdes den viden vi modtager. Sindet samler oplysninger og når ad fornuftens og logikkens veje frem til visse konklusioner. Endvidere peger Bibelen på at sindet på en eller anden underfuld måde er direkte forbundet med hjertet. Hjertet har en vigtig funktion i dette samspil, for menneskets følelser og motiver er knyttet til hjertet. Efterhånden som hjertets indflydelse kommer til udtryk i et menneskes liv, bliver det tydeligt for andre hvad dette menneske virkelig indeholder. Men Jehova behøver ikke at vente, han kender til hver en tid „hjertets skjulte menneske“. — 1 Pet. 3:3, 4.
8 Somme tider kan hjertet undertrykke sindets konklusioner ved at give en motivering eller tilskyndelse der begunstiger en følelse eller sætter et ønske over et logisk ræsonnement. Et menneske må ikke alene i sit sind vide hvad der er rigtigt i Jehovas øjne, men må også i sit hjerte have et ønske om at handle sådan. At hjertet har denne evne til at vælge blandt flere muligheder som ligger åbne for mennesket, og beslutte sig for en enkelt af dem, forklarer hvorfor Bibelen taler om at „menneskets hjerte udtænker dets vej“, det vil sige lægger planer som sindet rettes imod. (Ordsp. 16:9; 19:21) Mennesket vil følge den handlemåde der tiltaler dets hjerte, medmindre omstændighederne i større eller mindre grad forpligter det til det modsatte. Dette gælder især i moralske og åndelige forhold. — Matt. 5:28.
9, 10. Hvad vil hjælpe os til at nå ind til en elevs hjerte?
9 Nå ind til hjertet. Hvordan skal den kristne lærer da bære sig ad med at nå ind til andres hjerte? Han kan tilskynde eleverne til med en taknemmelig indstilling at grunde over det de har lært. Husk at der bliver sagt om Maria, Jesu jordiske moder, at hun ’omhyggeligt bevarede alle disse udtalelser i sit hjerte’. (Luk. 2:51) Beretningen siger ikke: „i sin hukommelse“ — selv om hukommelsen også medvirkede. Hun gemte ordene i sit hjerte, sædet for et menneskes følelser og motiver, således at hun senere blev en trofast kristen. For at hjælpe dine elever til at få sandheden ned i deres hjerte må du tage dig tid til at forklare vigtige punkter fyldestgørende. Prøv ikke at behandle for meget stof på kort tid.
10 Spørgsmål er en stor hjælp til at finde ud af om de bibelske sandheder der drøftes, virkelig rodfæstes i elevernes hjerte. Når I har drøftet noget nyt, kunne du måske spørge: „Hvad mener I nu om dette? Er det sådan I selv tror?“ Øv dig i dette når du holder elevforedrag. Kun hvis vi finder ud af hvad der bor i et menneskes hjerte, kan vi hjælpe det til at gøre fremskridt i Jehovas tjeneste.
11. Hvordan kan vi over for en elev understrege betydningen af forholdet til Jehova?
11 For at dine elever kan indprente Guds ord i deres hjerte, må de hjælpes til at lade deres tankegang præge af et personligt forhold til Jehova. Og hvor har du en bedre lejlighed til at udvikle din evne til at yde en sådan hjælp end når du løser en opgave på Den Teokratiske Skole? Tilskynd dem du underviser, til at stole på Jehova af hele deres hjerte på grund af deres kærlighed til ham og på grund af hans kærlighed til dem. Med velvalgte spørgsmål kan du henlede deres opmærksomhed på at det de lærer i Bibelen, kommer fra vor kærlige Skaber, Jehova, som er „medfølende og barmhjertig“. (Jak. 5:11) Hvis du leder et studium, kan du uge for uge fremhæve Jehovas kærlighed og visdom som den kommer til udtryk i de forunderlige sandheder I drøfter med hinanden. Hjælp eleverne til at se hvordan deres eget liv berøres i dag og i fremtiden af det de lærer. Repetér hyppigt bibelske principper med dem så de lærer disse grundigt at kende. Hjælp dem til at få den vane altid at forvisse sig om hvad den himmelske Faders vilje er, før de træffer en beslutning i en eller anden sag. Lidt efter lidt vil du hjælpe dem til at forstå at vort liv og alt hvad vi har, tilhører Gud, for han giver „liv og ånde og alting til alle“. De vil også indse at tilbedelsen af ham og det at tjene ham bør have førstepladsen i vort hjerte og vort sind. — Apg. 17:25.
12-14. Hvad bør eleverne lære om motivets betydning, og hvordan kan man analysere sine motiver?
12 Fremfør fra tid til anden den tanke at for Gud er det ikke kun vore handlinger der betyder noget, men også vore motiver. Gud ønsker at vi skal have lyst til at gøre hans vilje. Vor himmelske Fader indbyder os med faderens ord i Ordsprogenes Bog: „Min søn, lyt opmærksomt til mine ord. Bøj dit øre til de ting jeg siger. Lad ikke dine øjne slippe dem af syne. Bevar dem i dit hjertes indre. For de er liv for dem der finder dem, og lægedom for hele deres legeme.“ — Ordsp. 4:20-22.
13 På denne måde vil dine elever blive tilskyndet til at analysere deres motiver til det de gør, og til at stille sig selv spørgsmål som: Hvorfor ønsker jeg at gøre det eller det? Hvad driver mig til at vælge netop denne handlemåde? Jeg ved hvad min forstand vil svare, men hvad mener mit hjerte? Søger jeg at behage Gud eller at opfylde mine egne ønsker? Er mit ræsonnement ærligt og oprigtigt? Eller prøver jeg at bedrage mig selv med et forkert ræsonnement?
14 Du kan også advare eleverne mod de faldgruber den uforsigtige kan falde i. Man bliver måske i sit hjerte opfyldt af ønsket om at nå et eller andet mål, et mål der ikke i sig selv er noget forkert ved, men som i nogen udstrækning vil gribe ind i ens tilbedelse af Jehova og i tjenesten for ham. Herom siger det inspirerede ordsprog træffende: „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe, men den der vandrer i visdom undslipper.“ — Ordsp. 28:26.
15-17. Hvordan kan Jesu eksempel og nogle samtaler om bøn gavne hjertet?
15 Endelig er det godt at henvise eleverne til det fuldkomne eksempel vi har i Herren Jesus. Han var loyal mod sin himmelske Fader. Det var netop fordi han ’elskede retfærdighed og hadede ugudelighed’, at Gud ’salvede ham med glædens olie frem for hans partnere’. (Sl. 45:7) Hvordan bar han sig ad med at bevare en ret indstilling i hjertet? Han tilegnede sig kundskab, ikke alene for at lære Gud at kende, men også for at behage Gud. Han havde altid Faderens vilje i tanke. Han søgte regelmæssigt sin Fader i bøn. I sine bønner bad han i realiteten Gud om at ’ransage ham og sætte ham på prøve, rense hans nyrer og hans hjerte’. (Sl. 26:2) Han ønskede ikke at stole udelukkende på sit eget ræsonnement eller sit eget hjertes tilskyndelser. „Fader, . . . ikke hvad jeg vil, men hvad du vil,“ sagde han i en bøn da hans forudsagte offerdød nærmede sig. — Mark. 14:36.
16 Er det ikke et godt eksempel at fremholde for eleverne? Også de kan hjælpes til at søge Guds ledelse i deres liv gennem bøn — oprigtig bøn af hjertet om visdom til at følge den vej Gud godkender. Læs nogle af Jesu bønner for dem. Da Jesus var på jorden, bad han til Gud som Guds søn. Da Jesus lærte sine disciple hvordan de skulle bede, indledte han sin mønsterbøn således: „Vor Fader i himlene.“ (Matt. 6:9) Den der beder, bør altså være som en søn der henvender sig til sin fader. Vore bønner viser nok mere end noget andet hvilket forhold vi har til Jehova. Er det et kærligt, tillidsfuldt, inderligt forhold som mellem en søn eller datter og deres fader, hvem de respekterer og elsker af hele deres hjerte? Eller er forholdet blot som det man har til en nabo eller en bekendt, en man taler med en gang imellem når man mødes? Prøv at nå ind til hjertet når du taler eller læser med nogen, ved at drøfte spørgsmålet om bøn med dem, ved at tale med dem om hvilken holdning de har til bønnen og det de beder om. — Ordsp. 15:8, 29.
17 I betragtning af den betydning Gud tillægger hjertet, er det nødvendigt at vi også er meget opmærksomme på hjertet når vi underviser nogen i hans ord. Hvad enten du holder et offentligt foredrag eller et elevforedrag eller leder et hjemmebibelstudium, lad da ikke dit vigtigste mål være at behandle så meget stof som muligt. Tag dig den fornødne tid til at hjælpe andre til at blive draget nær til Jehova og få hans ord rodfæstet i deres hjerte.