36. Hvad udgør de der er taget med ind i rigspagten, hvorledes kommer de til at indtage deres embeder i regeringen, og hvor?

³⁶ De som Jesus Kristus tager med sig ind i rigspagten udgør et „helligt folk“, et folk af hans åndelige „brødre“, alle „kaldede til at være hellige“. (1 Pet. 2:9; Hebr. 2:11; Rom. 1:7) I overensstemmelse med pagten om Riget får de en opstandelse fra den død de led i trofasthed, og de forenes med Jesus Kristus i hans regering på det himmelske Zions bjerg. — Åb. 2:10; Hebr. 12:22-28.

37. Hvad kaldes de som får del i den opstandelse der giver dem en plads på Zions bjerg, og hvad har de udholdt som bliver konger sammen med Menneskesønnen?

³⁷ I det syn der blev givet apostelen Johannes, som var en af de hellige, sagde denne: „Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fire og fyrretyve tusinde, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander.“ Endvidere: „Salig og hellig er den, som har del i den første opstandelse! dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i tusinde år.“ (Åb. 14:1; 20:6) Disse det ofrede Lams 144.000 efterfølgere har under det symbolske fjerde dyrs og dets horns forfærdelige beherskelse af verden udholdt lidelser sammen med ham. Derfor er det lovet dem at de skal „også være konger med ham“. (2 Tim. 2:11, 12) De vil regere således at den himmelske Faders vilje kommer til at ske på jorden som den sker i himmelen.

(Fortsættes)

Hvor længe Jesu tjeneste varede

DE religiøse lærere er højst uenige om længden af Jesu storslåede tjeneste her på jorden. Nogle siger at hans tjeneste kun varede ét år,¹ andre mener to eller to og et halvt år, atter andre, heriblandt Jehovas vidner, hævder at den strakte sig over tre og et halvt år.² Inden for kristenheden er der derfor ikke enighed om i hvilket år Jesus blev pælfæstet; tidspunkterne svinger fra år 28 til år 33 (e. Kr.).³ På hvilket grundlag kan Jehovas vidner føle sig så overbeviste om, ikke alene at Jesu tjeneste varede tre og et halvt år, men også at den begyndte i efteråret 29 e. Kr. og nåede sit højdepunkt med Jesu pælfæstelse fredag den 1. april (3. april ifølge den julianske kalender) år 33 e. Kr.?

Man har i almindelighed været enige om at anerkende og benytte Lukas 3:1, 2 som udgangspunkt for at udregne i hvilket år, om foråret, Johannes Døbers tjeneste begyndte og dermed også begyndelsen til Jesu tjeneste i efteråret et halvt år senere. Men man er nået til forskellige resultater, lige fra år 25 til år 29 (e. Kr.). Vi har med versalier fremhævet navnene på de syv herskere som den omhyggelige historiker Lukas nævner for nøjagtigt at tidsfæste sin beretning. „I KEJSER TIBERIUS’ femtende regeringsår, da PONTIUS PILATUS var landshøvding i Judæa, og HERODES var landsfyrste i Galilæa, og hans broder FILIP landsfyrste i Ituræa og Trakonitis’ land, og LYSANIAS landsfyrste i Abilene, mens ANNAS og KAJFAS var ypperstepræster, da kom Guds ord til Johannes, Zakarias’ søn, i ørkenen.“

Lad os nu betragte disse herskere i omvendt orden. Hos historikeren Josefus læser vi at KAJFAS virkede som ypperstepræst i Jerusalem fra omkring år 18 til 36 (e. Kr.), og at denne var blevet indsat af Valerius Gratus, den romerske landshøvding i Judæa.⁴ ANNAS, Kajfas’ svigerfader,