Kapitel 8

Lammets bryllup og dets krig

 1, 2. (a) Hvorfor genlyder hallelujaråbene, i himmelen mens nogle på jorden græder? (b) Hvad betyder ordet „Halleluja“?

HALLELUJARÅBENE genlyder i de hellige himle mens kongerne, købmændene, skibsførerne og sømændene på jorden begræder den hemmelighedsfulde ’store skøges’, det store Babylons, pludselige tilintetgørelse. I himmelen forstår den herliggjorte Jesus Kristus hvad det glade hallelujaråb betyder, for han har engang befundet sig på jorden som hebræer, og råbet er hebraisk og betyder „pris Jah!“ idet navnet Jah er en forkortet form af navnet Jehova.a Skønt apostelen Johannes skrev Åbenbaringen på græsk, forstod han også hvad halleluja betød, for han var ligeledes hebræer. Efter at han i de profetiske syner har set Babylons endeligt, siger han:

² „Derefter hørte jeg ligesom et mægtigt kor fra en stor skare i Himmelen, som sagde: ’Halleluja [Pris Jah, I folk, NW]! Frelsen og æren og magten tilhører vor Gud. Thi sande og retfærdige er hans domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeneres blod af hendes hånd.’ Og for anden gang sagde de: ’Halleluja!’ Og røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.“ — Åbenbaringen 19:1-3.

 3. (a) Af hvilke grunde fortjener Babylon den Store at blive tilintetgjort? (b) Hvem tilkommer æren for hendes tilintetgørelse?

³ Jehova Gud fortjener i sandhed at blive prist når han tager hævn for alt det blod som „den store skøge“, det store Babylon, har udgydt, især hans egne indviede tjeneres blod. Hun må betale med sit liv for hele den nedslagtning af menneskeliv hun er ansvarlig for. Hun har fordærvet jordens indbyggere med sin religiøse utugt, idet hun har nydt livet sammen med alle de styrende i verden og de materielt rige. Hendes fortjente tilintetgørelse kommer over hende fordi Jehova eksekverer sin dom. Det er et bevis på at hans domme er „sande og retfærdige“. Kun hans almagt kan styrte et verdensimperium der er så gammelt, grundfæstet og mægtigt som den babyloniske religion. Æren for dets tilintetgørelse tilkommer ham og ikke de internationale kommunistiske og radikale elementer. Frelsen må også tilskrives ham, for han har frelst sit folk fra hende. Der er al god grund til at gentage lovprisningsråbene og udbryde: „Halleluja!“

 4. Hvilket symbol viser at hendes tilintetgørelse i ild gælder evigt?

⁴ Som et symbol på at hendes tilintetgørelse i ild gælder for stedse siges der at røgen fra hendes brand „stiger op i evighedernes evigheder“. Da vil sand kristendom for altid være enerådende!

 5. (a) Hvem skildres billedligt som istemmende et enstemmigt „Amen“ som svar på denne opfordring til at prise Jehova? (b) Hvordan viser de at de er i harmoni med alle de øvrige som befinder sig i himmelen?

⁵ Som svar på denne opfordring til at prise Jehova, et råb der gjalder i himlene, lyder der et enstemmigt „Amen“ (hvilket betyder „det står fast; sandelig; det ske“). Alle som har fået til opgave at sidde på himmelske troner i Guds nærhed, billedligt skildret ved „de fireogtyve ældste“, og alle som befinder sig rundt om Guds trone og til stadighed henleder opmærksomheden på hans hellighed, skildret ved de fire „livsvæsener“ eller „levende skabninger“ (NW) — alle disse istemmer sammen dette kraftige „Amen“. Apostelen Johannes bemærker med følgende ord at de således er i harmoni med alle de øvrige som bor i himmelen. „Og de fireogtyve ældste og de fire livsvæsener kastede sig ned og tilbad Gud, som sad på tronen, og de sagde: ’Amen! Halleluja [Pris Jah, I folk, NW]!’“ — Åbenbaringen 19:4.

 6, 7. Hvem siger Gud selv at denne lovprisning tilkommer?

⁶ Det er helt på sin plads at de himmelske åndeskabninger råber „Halleluja“ og tilskynder hinanden til at prise Jehova Gud for hans sejr over Babylon den Store. Men hvad siger Gud selv med hensyn til hvem der bør prises? Hvad opfordrer han sine trofaste jordiske tjenere, som har set og overlevet det store Babylons tilintetgørelse, til at sige eller gøre? Johannes oplyser os om det med ordene:

⁷ „Og fra tronen lød en røst, som sagde: ’Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere [trælle, NW], I, som frygter ham, små og store!’“ — Åbenbaringen 19:5.

 8, 9. (a) Hvem udtaler disse ord om at prise Jehova mens det store Babylon tilintetgøres? (b) Hvem på jorden bør råbe halleluja sammen med det himmelske kor?

⁸ Denne røst fra Guds trone er den samme røst som den der århundreder tidligere talte gennem Salmerne, for eksempel Salme 22:24, 134:1, 135:1 og 115:3, hvor disse ord er hentet fra.

⁹ Uden tvivl taler Gud her gennem sit herliggjorte talerør, Jesus Kristus, der kaldes „Guds Ord“. (Johannes 1:1; Åbenbaringen 19:13) Dette trofaste talerør anerkender Jehova som sin Gud, idet han gentagne gange omtaler ham som „min Gud“. (Åbenbaringen 3:12) Befalingen fra Guds trone til at prise Jehova Gud udgår gennem ham til alle Guds indviede trælle på jorden ved det store Babylons tilintetgørelse. At Jehova eksekverer sin dom over hende bør få dem til at frygte ham endnu mere. De bør frygte ham og ikke de sørgende „jordens konger“ eller det skarlagenrøde dyrs symbolske ti horn som Gud har ladet gøre det utugtige store Babylon ensom og nøgen og opbrænde hende med ild. Uanset alder, stilling og betydning i Guds synlige organisation må alle Guds trælle som er blevet købt med Lammet Jesu Kristi dyrebare blod, prise Jehova ved at råbe „Halleluja“ sammen med det himmelske kor.

10. (a) Hvem må Babylon kæmpe imod når det drejer sig om Lammets brud? (b) Hvilke følger får det for Babylon?

¹⁰ Babylon den Store har altid været en fjende af de 144.000 som skal ægte Lammet Jesus Kristus og være hans brud. Babylon har ondsindet forsøgt at tilintetgøre dem og hindre Lammet i at blive forenet med sin brud. Men her må skøgen kæmpe mod Gud, som holder det himmelske bryllup for sin søn, Lammet, og tilvejebringer bruden til ham. Derfor tilintetgør Gud den skinsyge „store skøge“ og bevarer bruden til sit lam. For Babylon den Store oprinder tilintetgørelsens dag, men Lammets brud kommer til at opleve bryllupsdagen. Dette vækker forøget glæde i himmelen. Johannes siger:

11, 12. Hvorfor runger det fjerde halleluja gennem himmelen, og hvordan lyder det?

¹¹ „Og jeg hørte ligesom en røst af en stor skare og som en lyd af mange vande og som en lyd af stærke tordener. De sagde: ’Pris Jah, I folk [Halleluja]! for Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at herske som konge. Lad os glæde og fryde os og give ham æren, for Lammets bryllup er kommet, og hans hustru har gjort sig rede. Ja, det er blevet givet hende at være klædt i strålende, rent, fint linned, for fint linned står for de helliges retfærdige gerninger.’“ — Åbenbaringen 19:6-8, NW.

¹² Fra et mægtigt kor af stemmer runger det fjerde halleluja gennem himmelen, en overmenneskelig lyd som lyden af mange vande og stærke tordener som Gud frembringer. Koret er akkurat som på en festdag når en ny konge indsættes på tronen.

13. (a) Hvordan kan det i højere grad siges at Jehova er blevet konge, især med hensyn til jorden, når Babylon den Store er tilintetgjort? (b) Hvordan blev dette forudskildret ved det gamle Babylons fald i 539 f.v.t.?

¹³ Sandt nok overtog Jehova Gud den Almægtige allerede i 1914, ved hedningetidernes udløb, sin store magt og begyndte at herske i himmelen ved hjælp af sit nyoprettede messianske rige. (Åbenbaringen 11:15-18) Men hans ærefrygtindgydende tilintetgørelse af det store Babylon, som har tiltaget sig retten til at salve og indsætte konger på jorden, markerer en ny epoke i hans herredømme. Nimrod, der var „en mægtig jæger i opposition til Jehova“, begyndte sin regering i det gamle Babylon, og nu er det verdensomspændende religiøse imperium som begyndte med denne by, endelig blevet dømt og tilintetgjort af den Gud som det altid har været modstander af, nemlig Jehova. Da fortidens Babylon faldt for kong Kyros i 539 f.v.t. og denne frigav dets fanger, blev der sagt til Zion: „Din Gud er blevet konge!“ (Esajas 52:7, NW) Når Gud til sidst udsletter det store Babylon, vil det i endnu højere grad kunne siges at han er blevet konge, især med hensyn til jorden. Det babyloniske verdensimperium af falsk religion som har behersket jorden, vil være tilintetgjort. Fra det tidspunkt hersker Jehova uden religiøse rivaler. Skulle himmelen da ikke råbe „Halleluja“?

14. (a) Hvad vil tilintetgørelsen af skøgen Babylon betyde for Lammets brud? (b) Kan der rejses indvendinger som kan hindre at det himmelske bryllup finder sted? Begrund svaret.

¹⁴ Tilintetgørelsen af det utugtige store Babylon betyder at Lammet Jesu Kristi brud har sejret over sin mangeårige religiøse rivalinde. Bruden har ikke ladet sig besmitte af „den store skøge“ og har ikke brudt trolovelsen med sin lovede brudgom, Lammet Jesus Kristus. De 144.000 som udgør brudeskaren har „ikke . . . besmittet sig med kvinder, thi de er som jomfruer“. (Åbenbaringen 14:1-4) Hun har afgivet bevis på sin trofasthed mod sin lovede brudgom. Hun er nu værdig til ham, så han kan „fremstille kirken [menigheden, NW] for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant“, men „hellig og dadelfri“ som sin hustru. (Efeserne 5:27) Der kan derfor ikke rejses indvendinger mod det himmelske ægteskab eller opstilles hindringer for det.

15, 16. (a) Hvorfor er det på sin plads at „give ham æren“ i forbindelse med dette bryllup? (b) Hvorfor kan det erklæres at „hans hustru har gjort sig rede“? (c) Hvorfor kan hun være klædt i strålende, rent, fint linned?

¹⁵ Eftersom brylluppet skal finde sted i himmelen er det tid for himmelen at glæde og fryde sig. Og da det er Jehova Gud, den Almægtige, der holder dette bryllup for sin søn og tilvejebringer bruden, er det ret af himmelen at „give ham æren“ — især da han har forudsagt og forudskildret at der vil finde et sådant bryllup sted og det har taget ham mere end nitten hundrede år at gøre bruden rede, sådan at „Lammets bryllup [nu] er kommet“. Når brudens store rivalinde, det utugtige store Babylon, tilintetgøres, kan det også i den forbindelse siges at ’Lammets hustru har gjort sig rede’. Hun har vundet sejr over denne „store skøge“ ved hjælp af „de helliges [brudeskarens] retfærdige gerninger“. Disse retfærdige gerninger er som en pletfri klædning for hende, og de berettiger hende til at blive Lammets hustru.

¹⁶ Eftersom „fint linned står for de helliges retfærdige gerninger“ kan himmelen med rette bevidne at „det er blevet givet hende at være klædt i strålende, rent, fint linned“.

17, 18. (a) Hvilken betydning har det at Johannes befandt sig på jorden da han så det apokalyptiske syn? (b) Til gavn for hvem skulle Johannes nedskrive den fjerde af de syv saligprisninger?

¹⁷ Da apostelen Johannes så dette apokalyptiske syn, befandt han sig naturligvis stadig på jorden. Han er en af dem der er indbudt til at være til stede ved „Lammets bryllupsmåltid“ som medlem af brudeskaren. Svarende hertil vil der, når Gud om kort tid eksekverer dommen over „den store skøge“, det store Babylon, være en rest af trofaste, salvede medlemmer af brudeskaren tilbage på jorden, en rest der forventer at være til stede ved det samme store himmelske bryllupsmåltid. Det var åbenbart til særlig gavn for dem at Johannes skulle nedskrive den fjerde af de syv saligprisninger der findes i Åbenbaringens bog. Johannes siger:

¹⁸ „Og han siger til mig: ’Skriv: Salige [Lykkelige, NW] er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.’ Og han siger til mig: ’Dette er sande Guds ord.’“ — Åbenbaringen 19:9.

19. Hvornår vil resten af brudeskaren have endnu større grund til at være lykkelig?

¹⁹ Disse ord er udtalt af Gud, og eftersom han altid taler sandt bør vi ikke være i tvivl om deres sandfærdighed. De vil med sikkerhed blive opfyldt på den jordiske rest af brudeskaren. Denne rest har grund til at være lykkelig allerede nu. Men når „den store skøge“ er blevet tilintetgjort af Jehova vil „resten“ have endnu større grund til at være lykkelig. Læg mærke til hvor lykkelig Johannes var:

20, 21. (a) Hvad mindede engelen Johannes om? (b) Forklar hvorfor Gud har givet denne åbenbaring.

²⁰ „Ved dette faldt jeg ned for hans fødder for at tilbede ham. Men han siger til mig: ’Pas på! Gør det ikke! jeg er kun din og dine brødres medtræl, som har den gerning at vidne om Jesus. Tilbed Gud; for det at vidne om Jesus er dét der inspirerer til at profetere.’“ — Åbenbaringen 19:10, NW.

²¹ Denne engel som Johannes kastede sig ned for, var uden tvivl den samme som den der blev sendt til ham for at give ham åbenbaringen „i billeder“. (Åbenbaringen 1:1) Engelen mindede Johannes om at kun den der havde givet åbenbaringen, Jehova Gud, skulle tilbedes på grund af det der blev vist „i billeder“. Ved at give Johannes denne åbenbaring i billeder vidnede engelen om både Gud og Jesus. Derfor gjorde han ikke krav på at være andet end en søn af Gud og en broder til Johannes og til alle Johannes’ kristne brødre, som har den gerning at aflægge vidnesbyrd om Jesus. Jehova Guds hensigt med at give denne åbenbaring som blev overbragt i billeder, var at vidne om sin søn Jesus. Det er denne hensigt der har inspireret alle Bibelens profetier. Det er Gud der inspirerer profetier. Derfor: „Tilbed Gud“.

Harmagedonslaget

22. (a) Hvad havde Johannes således set en forhåndsskildring af, og hvem var endnu tilbage? (b) Hvorfor kunne det slag hvori „den store skøge“ udslettes, med rette kaldes „Babylonslaget“ eller „slaget ved Eufrat“?

²² Skønt Johannes allerede på dette tidspunkt var blevet bevæget til at indtage en sådan tilbedende holdning, havde han endnu ikke set åbenbaringens storslåede højdepunkt. Han havde set en forhåndsskildring af eksekveringen af Guds dom over „den store skøge“, det store Babylon. Tilbage på skuepladsen var der de jordiske konger som begræd hendes tilintetgørelse og de andre jordiske konger der, som det skarlagenrøde dyrs „ti horn“, var blevet brugt af Gud til at gøre skøgen ensom og nøgen og opbrænde hende. I lighed med sit forbillede blev det store Babylon skildret som liggende ved Eufratfloden. Derfor kunne det slag hvori hun tilintetgøres, med rette kaldes Babylonslaget eller slaget ved Eufrat, efter byens beliggenhed. — Åbenbaringen 16:12.

23. Skildres det store Babylons tilintetgørelse som en del af Harmagedonslaget? Forklar.

²³ Da Guds engel udgød den sjette af de syv sidste plager, åbenbarede den imidlertid at „kongerne på hele jorderige“ under dæmonernes indflydelse ikke samledes til Babylon ved Eufratfloden, men „på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon“. Hvis dette sted hentyder til Megiddo ligger det over otte hundrede kilometer vest for Babylon. Ifølge skildringen er Babylon den Stores tilintetgørelse altså ikke en del af slaget ved Harmagedon, men går umiddelbart forud for dette slag. — Åbenbaringen 16:13-16.

24, 25. Hvad ser Johannes, ifølge Åbenbaringen 19:11-16, efter at han har set det store Babylons tilintetgørelse?

²⁴ En af de syv engle som udgød plagerne havde tidligere fortalt Johannes at kongerne, som blev skildret ved det skarlagenrøde dyrs ti horn, ville „føre krig mod Lammet“ og at Lammet ville „sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge“. (Åbenbaringen 17:14) Efter at Johannes har set skildringen af det store Babylons tilintetgørelse ser han nu Guds lam ride ud til slaget ved Harmagedon. Han siger:

²⁵ „Og jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder ’Troværdig og Sanddru’, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. Hans øjne var som flammende ild, og på sit hoved havde han mange kroner og et navn skrevet, som ingen kender, uden han selv. Han var iført en kappe, dyppet i [bestænket med, NW] blod, og det navn, han bærer, er ’Guds Ord’. Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder. Og af hans mund udgik et skarpt sværd, for at han med det skulle slå folkeslagene. Og han skal vogte dem med jernspir, og han skal træde persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: ’kongernes Konge og herrernes Herre.’“ — Åbenbaringen 19:11-16.

26. (a) Hvad står en hest som udtryk for? (b) Hvorfor er hesten hvid? (c) Hvor rider rytteren på den hvide hest hen?

²⁶ En hest står som udtryk for krig, for Gud sagde for længe siden: „Giver du hesten styrke . . . Den vejrer kamp i det fjerne.“ (Job 39:22, 28) Gud bruger også billedet med en hest der „stormer frem i strid“. (Jeremias 8:6) På grund af sin rene farve er en hvid hest symbolet på retfærdig krig. I harmoni hermed hedder den hvide hests rytter som Johannes ser i den åbnede himmel, „’Troværdig og Sanddru’, og han dømmer og kæmper med retfærdighed“. Han rider ud til „det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon“, hvor „kongerne på hele jorderige“ nu samles „til krigen på Guds den Almægtiges, store dag“. — Åbenbaringen 16:14, 16.

27. (a) Hvordan kan jordens konger kæmpe imod ham? (b) Har deres modstand mod denne rytters jordiske tilhængere været lovlig?

²⁷ Eftersom rytteren på den hvide hest befinder sig i de usynlige himle, kan disse jordiske konger ikke bogstaveligt se ham. De nægter endog at se ham ved hjælp af den åndelige synsevne som Guds åbenbarede sandhed udruster en med. De ved ikke hvem de kommer til at møde i det kommende Harmagedonslag. Dog kæmper de virkelig imod ham. Hvordan? Ved at de kæmper for deres nationale overhøjhed og deres egne foretrukne politiske regeringssystemer. De nægter således troløst at anerkende rytteren som den der af den almægtige Gud har fået kongeværdigheden over hele jorden efter hedningetidernes udløb i 1914. (Salme 2:7-9) De prøver på flere måder at legalisere deres kamp mod rytterens tilhængere på jorden, Jehova Guds kristne vidner som forkynder den gode nyhed om Guds messianske rige.

28, 29. (a) Hvorfor er det en håbløs kamp de jordiske konger og ledere kæmper? (b) Hvordan er deres modstanders myndighed i sammenligning med deres egen?

²⁸ De jordiske konger og ledere kæmper en håbløs kamp. De taber, men ikke fordi Babylon den Store til den tid er faldet og de ikke længere har kristenhedens pontifex maximus og de gejstlige og feltpræsterne til at bede deres guder om sejr. Nej, grunden er at de kæmper for en sag som er tabt på forhånd. De kæmper mod kongernes Konge, som ejer al den nødvendige magt i himmelen og på jorden, større magt og styrke end der ligger i alle de kernevåben som de jordiske konger og ledere har fremstillet for at bevare magten over jorden. Betragt engang ham de modstår:

²⁹ Hans øjne glimter med „flammende ild“, idet han ser hen til sine fjenders brændende tilintetgørelse. På sit hoved har han „mange kroner“, flere end der fandtes på de ti horn på det syvhovedede dyr som steg op af det symbolske hav; han ejer nemlig større myndighed end alle disse hoveder tilsammen, idet deres myndighed stammer fra dragen, Satan Djævelen, hvorimod hans myndighed stammer fra den retmæssige kilde til al magt og myndighed, Jehova. — Åbenbaringen 13:1, 2; 2:26, 27; 12:5, 10.

30. (a) Hvad betyder det at han har „et navn skrevet, som ingen kender, uden han selv“? (b) Hvorfor er hans kappe „bestænket med blod“, og hvad er hans officielle navn? (c) (Til fodnoten) Hvad siger Britannica Book of the Year 1963 på side 489 om „Ordet“?

³⁰ Han har også evner og egenskaber som de jordiske ledere ikke kender. Dette tilkendegives ved at han har „et navn skrevet“ som „ingen kender, uden han selv“. Da han befandt sig her på jorden som menneske, veg han ikke tilbage fra at udgyde sit eget blod for Guds riges sag. Den kappe han er iført vidner herom: den er „bestænket med blod“. Hvad er hans officielle navn? Han kaldes „Guds Ord“. Læg mærke til at han ikke kaldes ’Gud, Ordet’, men „Guds Ord“. Johannes 1:1, 2, som apostelen Johannes skrev efter at han havde skrevet Åbenbaringen 19:13, må harmonere med denne titel.b Kongernes Konge er altså Gud den Almægtiges universelle talsmand eller talerør.

31. (a) Hvad viser at de hellige engle deltager i en retfærdig krig? (b) Hvilken aktion har mange af disse engle, om ikke dem alle, allerede deltaget i? Hvad medførte den?

³¹ De hærstyrker som Guds Ord anfører er ikke jordiske og består ikke af den jordiske rest af de 144.000, og heller ikke af „restens“ medarbejdere som udgør ’en stor skare’ mennesker med fårets sindelag. Hærstyrkerne er derimod himmelske og består af engle. De hellige engle deltager i en retfærdig krig, hvilket skildres ved at de er iført hvide, rene linnedklæder og rider på hvide heste. Alle disse engle, eller uden tvivl mange af dem, deltog i den krig som blev ført i himmelen efter at Guds Ord var blevet indsat på tronen som messiansk konge, og som medførte at Satan Djævelen blev kastet ud af himmelen og ned til jorden. — Åbenbaringen 12:3-13.

32. (a) Hvad betegner ’det lange sværd’ som udgik af hans mund? (b) Hvad må der ske nu, eftersom nationerne ikke overgav deres suverænitet til Jehova i 1914?

³² Eftersom deres anfører er Guds talsmand eller talerør er det ham der giver ordre til en udryddelseskrig mod jordens konger eller ledere og dømmer dem til udslettelse. Derfor så apostelen Johannes et skarpt romfaía eller „langt sværd“ (NW) udgå af hans mund. (Åbenbaringen 1:16; 2:12, 16) Dette ’lange sværd’ betegner ikke blot krig men også henrettelse. Han vil altså „slå folkeslagene“ med krig, krig om sin Guds universelle overhøjhed, og med tilintetgørelse. På denne måde viser han at nationerne, dengang hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“ (NW) udløb i 1914, fredeligt burde have overgivet deres overhøjhed eller suverænitet til Jehova Gud og hans nyindsatte konge over jorden. Da de ikke gjorde dette bliver de nu tilintetgjort med magt. Det vil være som om Guds messianske konge slog dem med, et „jernspir“. (Salme 2:8, 9; Åbenbaringen 2:27; 12:5) Alle deres nationale politiske systemer, grænser, flag, bannere, toldunioner og internationale alliancer vil blive slået i stykker og tilintetgjort.

33. I hvilken forstand træder Guds Ord og hans himmelske hære et persekar som fylder hele jorden, og hvilken ødelæggelse medfører dette?

³³ Sammen med sine himmelske hærskarer træder Guds Ord et verdensomspændende persekar for at knuse jordens politiske vintræ med alle dets politiske grene og dets vældige drueklaser i form af onde gerninger og undertrykkelse. Disse druer knuses, ikke af bløde menneskefødder, men af hestehove. Som til hest springer Guds Ord og hans himmelske hærskarer ind i det symbolske persekar og rider rundt i det på deres heste for at ’den almægtige Guds vrede og harme’ kan komme helt og fuldt til udtryk. Mens de rider rundt og tramper på det internationale politiske vintræ vil de uden tvivl synge sejrssange, idet det var gammel skik at de der trådte vinpersen råbte og sang mens de knuste druerne. (Jeremias 25:30; 48:33) Ved denne symbolske persetrædning vil blodet af Guds riges fjender flyde som aldrig før i menneskehedens historie. — Åbenbaringen 14:18-20; Joel 3:17-21.

34. Hvordan vil jordens herskere blive tvunget til at anerkende at Guds Ord er kongernes Konge og herrernes Herre?

³⁴ På denne brutale måde kommer de jordiske herskere og deres nationer til at erkende, ja bliver tvunget til at indse, at det himmelske Guds Ord er kongernes Konge og herrernes Herre, en konge og herre som er dem langt overlegen. Denne titel står tydeligt skrevet på hans yderklædning, på hans lænd, hvor myndighedssværdet sædvanligvis bæres. Jordens konger og herrer har siden 1914 nægtet at læse titlen og tage den alvorligt, men de må bøje sig for ham når han tilføjer dem det nederlag der betyder deres tilintetgørelse. De er dødelige, mens han er udødelig. Han vil overleve slaget som sejrherre. — 1 Timoteus 6:14-16.

35, 36. Vil de der mister livet blive begravet og få deres grave prydet med gravstene så de kan huskes? Hvad fortæller synet herom?

³⁵ Det jordiske blodbad som foregår „på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon“, vil ikke alene være usædvanlig stort, men de der mister livet vil heller ikke få en ærefuld begravelse eller få deres grave prydet med gravstene så de kan huskes og tilbedes af deres sørgende tilhængere. Dette blev forudset og forudsagt i apostelen Johannes’ syn. Han sagde:

³⁶ „Og jeg så en engel stå på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fugle, som fløj midt oppe under himmelen: ’Kom hid, og saml jer til Guds store gæstebud for at æde kød af konger og kød af hærførere og kød af helte og kød af heste og deres ryttere, ja, kød af alle, både frie og trælle, små og store.’“ — Åbenbaringen 19:17, 18; se også Ezekiel 39:17-21.

37. (a) Hvad bekræfter dette? (b) I hvilken forstand er denne tilintetgørelse som et festmåltid for „resten“ og ’den store skare’?

³⁷ Dette viser klart at der vil være en mængde lig af mennesker af alle rangklasser, både civile og militære, som ådselfugle kan gøre sig til gode med. Ved sin messianske konge vil den almægtige Gud sejre i denne ’krig på sin store dag’. Derpå vil benene af Guds riges dræbte fjender så at sige blive pillet rene af ådselfugle. Dette vil også tjene som en sundhedsforanstaltning, da det vil befri jorden for stanken af lig i forrådnelse og forhindre at der opstår vand- og luftforurening og at sygdomme smitter dem der overlever denne Harmagedonkrig, det vil sige resten af de 144.000 samt ’den store skare’ som ledsager den. Det vil tilfredsstille dem at Guds vilje er sket, og de vilde ådselfugle vil rent bogstaveligt kunne mætte sig. Dette vil blive „Guds store gæstebud“ på jorden, idet Gud tilvejebringer det til dem. Som på en solskinsdag vil de blive indsamlet til det, ved engles hjælp.

38. (a) Hvad ser Johannes endelig finde sted efter alle de indledende bekendtgørelser? (b) Hvad beretter Åbenbaringen 19:19-21 herom?

³⁸ Efter at alle de indledende bekendtgørelser er blevet givet, ser apostelen Johannes endelig Harmagedonslaget finde sted: „Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær. Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åbenbaringen 19:19-21.

39. (a) Hvem ser vi på fjendens side af kamplinjen? (b) Hvem er den falske profet, og hvordan taler den „som en drage“?

³⁹ Sammen med Johannes skuer vi ind i den fremtid som nu er nær og betragter krigsskuepladsen, og på fjendens side ser vi „dyret og jordens konger og deres hære“ og ligeledes „den falske profet“. Disse jordiske konger eller politiske ledere kæmper for det symbolske „dyr“ som fik „sin kraft og sin trone og stor magt“ af dragen, Satan Djævelen. „Den falske profet“ er den anglo-amerikanske verdensmagt og er samtidig det syvende symbolske hoved på det politiske „dyr“. Som dette syvende og sidste hoved indtager „den falske profet“ i dag den dominerende plads i verdens politiske system og foregiver derfor at tale for det, idet den taler „som en drage“, det vil sige som Djævelen. — Åbenbaringen 13:1, 2, 11-13.

40, 41. Hvordan vil „den falske profet“ blive sat på prøve ved Harmagedon, og hvad vil resultatet blive?

⁴⁰ Her i Harmagedonslaget vil alt hvad denne politiske „falske profet“ har forudsagt, blive udsat for den hårdeste prøve. Det vil vise sig at ingen af udtalelserne har holdt stik, trods alle de politiske og militære tegn som den anglo-amerikanske „falske profet“ har gjort for at få jordens beboere til at tilbede verdens politiske regeringssystem og dets nuværende dyriske „billede“, De forenede Nationer.

⁴¹ Dette verdensomfattende politiske regeringssystem bliver grebet som var det et farligt, menneskeædende vilddyr. Eftersom „den falske profet“ er det syvende hoved på dette „dyr“ og som følge heraf den dominerende del af nutidens politiske organisation, bliver denne ’profet’ automatisk grebet sammen med „dyret“. Da kan den ikke længere fremsætte sine forudsigelser om at oprette en fri verden og standse kommunisternes forsøg på at opnå verdensherredømmet. Alt det menneskeblod som „dyret“, der omfatter dette syvende hoved, har udgydt, vil Gud nu kræve tilbage. Derfor må det tilintetgøres, i overensstemmelse med Guds lov om udgydelse af blod. — 1 Mosebog 9:5.

42. Vil „dyret“ og „den falske profet“ kunne rive sig løs når de er fanget? Hvordan svarer salmisten?

⁴² „Dyret“ og „den falske profet“ vil blive grebet levende mens de kæmper mod Jehovas kristne vidner og således i virkeligheden mod Gud selv, og de vil uden tvivl rase over at være blevet fanget og vil vildt og desperat forsøge at rive sig løs. Men de vil ikke kunne sprænge de bånd eller reb der binder dem. Jehova Gud vil le ad deres voldsomme anstrengelser. — Salme 2:1-4.

43. Hvordan vil de blive ryddet af vejen?

⁴³ Hvordan vil de blive ryddet af vejen? De vil ikke blive dræbt og begravet i Hades eller Sheol, hvilket er den døde menneskeheds fælles grav, hvorfra en opstandelse er mulig. De vil derimod blive „kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl“. Det betyder at de vil blive tilintetgjort, udslettet lige så fuldstændigt og evigt som byerne Sodoma og Gomorra, som Jehova Gud lod ild og svovl regne ned over fra himmelen på patriarkerne Abraham og Lots tid. Denne død betyder tilintetgørelse i Gehenna, hvori Gud ødelægger onde skabningers sjæl såvel som deres legeme. — Mattæus 10:28; 1 Mosebog 19:23-29; 2 Peter 2:6-9; Judas 7.

44. Hvad vil der ske når det som disse ting er symboler på, er blevet ’opbrændt’? Hvordan forudsagde Jesus dette?

⁴⁴ Det syvhovedede, tihornede dyr og den falske profet er symboler, og derfor kommer de under behandling særskilt og ikke sammen med „jordens konger og deres hære“. Når det som disse symboler repræsenterer er blevet ’opbrændt’, vil de politiske organisationer og forbund i hele verden bryde sammen foran den sejrende rytter på den hvide hest. Alt vil gå i opløsning og der vil herske vild forvirring, således som andre profetier viser. Jesus Kristus sagde dengang han var på jorden: „Da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes [den rest af de 144.000 der endnu befinder sig på jorden] skyld skal disse dage afkortes.“ — Mattæus 24:21, 22, 38, 39.

45, 46. (a) Hvornår vil denne ’store trængsel’ nå sit højdepunkt, og hvad vil der ske med kongerne og deres hære og dem der har ’dyrets mærke’? (b) Hvorfor vil Guds „rest“ og ’den store skare’ fryde sig ved denne lejlighed?

⁴⁵ Ved Harmagedon, hvor ’den store trængsel’ når sit højdepunkt, vil kongerne og deres hære samt de der bærer ’dyrets’ mærke, blive ’dræbt’, idet dødsdommen der udgår af den sejrende kongernes Konges mund som et „skarpt sværd“, da eksekveres.

⁴⁶ Deres lig vil ikke blive begravet med religiøse, militære eller civile æresbevisninger. Alle ådselfugle vil holde festmåltid på deres døde legemer, og Guds beskyttede „rest“ og ’den store skare’ som følger den, vil også have grund til glæde. Det vil være dem en tilfredsstillelse at se den allerhøjeste Gud Jehovas universelle overhøjhed hævdet på denne storslåede måde. Idet de „sidder i den Højestes skjul“ vil de erfare opfyldelsen af det løfte han har givet dem: „Du ser det kun med dit øje, er kun tilskuer ved de gudløses straf.“ (Salme 91:1, 8) Bagefter vil de være glade for at kunne begrave de ben som er tilovers af de onde og således rense jorden. — Ezekiel 39:11-16.

[Fodnoter]

I Britannica Book of the Year 1963 hedder det på side 489 under overskriften Jehovas vidner: „Et yderligere forsøg på ved hjælp af apostelen Johannes’ ord at bevise at Jesus Kristus ikke var en del af treenigheden, fandtes i brochuren „Ordet“ — Hvem er det? Ifølge Johannes. Det første oplag var på mere end 2.500.000 eksemplarer. Straks efter stævnerne påbegyndtes en særlig verdenskampagne for at uddele et gratis eksemplar til alle protestantiske, katolske og jødiske præster.“

Efter præsteskabets reaktion at dømme var brochuren som en plage for dem.