Interlineare bibeloversættelser

 1. Hvilke tosprogede bibelmanuskripter er blevet fremstillet i tidens løb, og hvilken værdi har de?

DER er fremstillet håndskrevne afskrifter af Bibelen med den inspirerede græske tekst på den ene halvdel af siden og den latinske Vulgata-oversættelses tekst på den anden halvdel af siden. Dette gav mulighed for en sammenligning af de to tekster. Var den latinske oversættelse af Bibelen, som var lavet af den katolske oversætter Hieronymus, blevet foretaget med „korrekte sandhedsord“? De der kan latin og græsk kan selv sammenligne de to tekster.

 2. (a) Hvilken oversættelse har Santes Pagnino foretaget, og hvor udsendte Servet en udgave af den? (b) Hvem udarbejdede Antwerpener-Polyglotten, på hvis foranledning blev den fremstillet, og hvor blev den trykt?

² En italiensk munk ved navn Santes Pagnino, udgav i 1528 i Lyon i Frankrig et værk som han havde arbejdet på i tredive år. Værkets latinske titel lød, oversat til dansk, „En ny oversættelse af Det gamle og Det nye Testamente“. Som man kan tænke var det en latinsk oversættelse. Senere foranledigede Servet en ny udgave af denne oversættelse, som udkom i Lyon i 1542. I mellemtiden var den spanske præst og orientalist Arias Montanus af kong Filip II af Spanien blevet anmodet om at udarbejde en polyglotbibel som kongen havde til hensigt at lade fremstille, opfordret dertil af den berømte trykker Plantin. Denne bibel blev trykt i Antwerpen i årene 1569-1572. Dens latinske titel lød i oversættelse: „Den hellige Bibel på hebraisk, kaldæisk, græsk og latin, udgivet på foranledning af kong Filip II, katolik i fromhed og studium, til brug for den hellige og ukrænkelige kirke“. Den blev trykt af Plantin i otte foliobind. Efter stedet hvor den blev trykt kaldes den i almindelighed for „Antwerpener-Polyglotten“. Undertiden kaldes den også for „Kongebibelen“, fordi den var udgivet under Filip II’s protektion, og undertiden for „Plantin-Bibelen“ efter trykkeren.a

 3. (a) Hvis latinske bibeloversættelse, indeholdt Antwerpener-Polyglotten? (b) Hvilken interlinear bibeloversættelse gjorde brug af denne latinske oversættelse, og hvilke udgivelsesår angiver de eksemplarer som er i Selskabets eje?

³ Den spanske præst Arias Montanus inkorporerede i denne Antwerpener-Polyglotte en rettet udgave af Santes Pagninos latinske oversættelse af Bibelen. I 1598 døde Arias Montanus. I 1599 og i årene 1610-1613 udkom flere bibeludgaver med Pagninos latinske tekst; disse udgaver var interlineare, hvilket vil sige at de indeholdt en latinsk oversættelse ord for ord oven over den hebraiske tekst, som var forsynet med hebraiske vokalpunkter. Denne hebraisk-latinske bibel blev længe anset for at være den mest bekvemme hebraiske bibeludgave for dem der ville lære hebraisk. Watch Tower Bible & Tract Society of Pennsylvania ejer originaleksemplarer af denne interlineare oversættelse som er trykt hos Plantin, og de elleve bind hvoraf værket består er dateret 1610, 1611, 1612, 1613 og 1615. Bind I, der indeholder Første og Anden Mosebog, bærer titlen (oversat fra latin) „Den hebraiske Bibel med en interlinear latinsk oversættelse ved Sanctes Pagninus af Lucca“.

 4. Hvordan blev spanieren Arias Montanus’ latinske oversættelse benyttet i denne bibeloversættelse?

⁴ Tiende bind, der begynder med Mattæus-evangeliet, bærer en titel som i oversættelse lyder: „Det græske Nye Testamente med den almindelige latinske oversættelse indføjet mellem linjerne i den græske tekst, . . . en oversættelse som gengiver meningen snarere end ordene er anbragt ved siden af, i bogens margen, sammen med en anden af den salige Arias Montanus, . . .“ I dette bind står den latinske oversættelse oven over den græske tekst, ord for ord.

 5. (a) Hvilken slags bibeloversættelser udkom altså allerede på dette tidspunkt? (b) Hvordan gjorde den engelske prælat dr. Brian Walton senere brug af disse interlineare oversættelser?

⁵ Denne interlineare bibeloversættelse er altså fremkommet henimod slutningen af det sekstende århundrede og begyndelsen af det syttende. Føromtalte interlineare materiale inkorporeredes i den polyglotbibel som blev udgivet i årene 1654-1657 og var udarbejdet af den kendte engelske prælat dr. Brian Walton. Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania ejer originaleksemplarer af dette digre værk, der omfatter otte store bind. Overskriften til den interlineare tekst i både De hebraiske Skrifterb og De græske Skrifterc nævner den italienske munk Pagnino og den spanske præst Arias Montanus for at vise at det er deres oversættelser der er brugt.

 6. (a) Hvilket værk udgav Benjamin Wilson fra Geneva i Illinois i 1864, og hvad betyder bogens navn? (b) Hvilket bibelselskab blev forlagsretten og stereotypierne til denne bog skænket til i 1902, og hvornår blev bogen trykt på dette selskabs egne maskiner?

⁶ To hundrede år senere kommer der så noget der er mere praktisk for bibellæsere i almindelighed. I 1857 udgav Benjamin Wilson, en avisredaktør i Geneva, Illinois, U.S.A., første del af sin interlineare oversættelse af de inspirerede græske skrifter. Sidste del kom i 1863. Den udkom i ét bind i 1864 og blev kaldt „The Emphatic Diaglott“. Den kaldes „Emphatic“ fordi den angiver hvilke ord der skal betones. Ordet „Diaglott“ betyder bogstaveligt „gennem tungen“, men skal sikkert her opfattes i betydningen „interlinear“. I 1902 blev stereotypierne og forlagsretten til Diaglott købt hos firmaet Fowler & Wells Company, New York, og skænket som en gave til Watch Tower Bible & Tract Society, hvis daværende præsident var Charles Taze Russell. I 1927 begyndte dette selskab at trykke Diaglott på selskabets egne maskiner, og denne oversættelse trykkes og udgives stadig af selskabet.

 7. Hvilken tekst findes i den venstre spalte på hver side i bogen, og hvilken i den højre spalte?

⁷ I den brede venstre spalte på hver side gengiver Diaglott den græske tekst i den tyske doktor J. J. Griesbachs udgave fra 1775-1777, og under den græske tekst findes en gengivelse på engelsk af hvert af de græske ord. I den smalle højre spalte på hver side findes en oversættelse til nutidsengelsk foretaget af Benjamin Wilson.

 8. (a) Hvilken bibelsk sandhed kom C. T. Russell til klarhed over ved hjælp af Diaglott, og hvad kom hans blad derfor til at hedde? (b) Hvilken oversættelse som var udkommet før Diaglott, stemte overens med den på dette punkt?

⁸ Det var gennem The Emphatic Diaglott at Selskabets første præsident, C. T. Russell, kom til kundskab om at de inspirerede græske skrifter taler om Kristi anden „nærværelse“, for Diaglott oversatte det græske parousía korrekt med „nærværelse“, og ikke med „komme“, sådan som King James-oversættelsen gør. Følgelig kaldte C. T. Russell det nye blad han begyndte at udgive i juli 1879 for Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence [Zion’s Vagttaarn og Forkynder af Kristi Nærværelse]. I dag, halvfems år senere, hedder bladet „The Watchtower Announcing Jehovah’s Kingdom“ [Vagttårnet, Forkynder af Jehovas Rige], og det udkommer nu på tooghalvfjerds sprog. Da Russell i 1879 gav bladet navn var han, efter hvad man véd, ikke klar over at dr. Robert Young i Edinburgh i Skotland i 1862, eller året før The Emphatic Diaglott forelå færdig, havde udgivet en bibeloversættelse kaldet „Young’s Literal Translation of the Holy Bible“ [Youngs ordrette oversættelse af Bibelen], og at denne oversættelse også gengav det græske ord parousía med „nærværelse“ og ikke med „komme“. Young har også udarbejdet en bibelkonkordans, Analytical Concordance to the Bible, som på side 188, spalte 1, gengiver betydningen af parousía med „tilstedeværelse“ eller„nærværelse“. Watch Tower for april 1883 anbefalede denne bibelkonkordans.

 9. (a) Hvilke interlineare oversættelser udkom hos Samuel Bagster and Sons, Limited, i 1877 og 1960? (b) Hvilken interlinear bibeloversættelse udkom i Chicago, Illinois, i 1896?

⁹ Efter The Emphatic Diaglott fremkom andre interlineare oversættelser af Bibelen. I 1877 udkom i London hos Samuel Bagster and Sons, Limited, „The Englishman’s Greek New Testament“ med en interlinear ord-for-ord-oversættelse neden under Stephanus’ græske tekst fra 1550, sammen med den engelske King James-oversættelse af 1611 i den yderste spalte på hver side. Senere, nemlig i 1960, udgav samme forlag The Interlinear Greek-English New Testament. Denne udgave gengiver i højre spalte på hver side den tyske lærde Eberhard Nestles græske tekst fra 1898 med en ord-for-ord-oversættelse nedenunder foretaget af dr. Alfred Marshall. I den venstre spalte på hver side er King James-oversættelsen gengivet.d Af interlineare oversættelser af De hebraiske Skrifter kan nævnes en udgave der udkom i Chicago, Illinois, U.S.A., i 1896, og som hed The Interlinear Literal Translation of the Hebrew Old Testament. Der kom imidlertid kun ét bind, som indeholdt Første og Anden Mosebog. Den interlineare oversættelse var foretaget af George Ricker Berry, Ph.D.e

En ny interlinear oversættelse

10. (a) Hvilken ny interlinear bibeloversættelse udkom ved Jehovas vidners internationale stævner „Fred på jorden“ i 1969, og hvad kendetegner den? (b) Hvad kan man gøre ved hjælp af den med hensyn til en hvilken som helst oversættelse af De græske Skrifter?

¹⁰ Ved Jehovas vidners internationale stævner „Fred på jorden“ i 1969 bekendtgjordes udgivelsen af en ny interlinear oversættelse, The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures. Den er indbunden og på 1184 sider. Den græske tekst som den benytter er Westcott og Horts tekstudgave fra 1881. Neden under denne findes en ordret oversættelse af hvert ord. Den højre spalte på hver side gengiver en moderne bibeloversættelse, nemlig en revideret udgave af den oversættelse man finder i New World Translation of the Holy Scriptures. Det skal her bemærkes at i den interlineare ordrette oversættelse af den græske tekst er de engelske ord ikke blot overført fra New World Translation og anbragt under de respektive græske ord. Nej! Under hvert græsk ord står ordets grundbetydning, gengivet i den grammatiske form hvori det forekommer, og der er ikke taget hensyn til hvad New World Translation siger. Det vi som grundige bibellæsere ønsker, er at få at vide hvad den oprindelige græske tekst siger. Først da kan vi afgøre om New World Translation eller en anden bibeloversættelse er korrekt.

11. Hvad viser den interlineare oversættelse med hensyn til sådanne ord som „officer“, „hærførere“ og „forsamling“?

¹¹ For eksempel anvender New World Translation i Mattæus 8:5 udtrykket army officer [officer], men i den interlineare oversættelse vil man under det græske ord se at der står centurion, for det er den betegnelse den græske tekst anvender om denne mand. I Markus 6:21 forekommer ordet military commanders [hærførere], men under det græske ord står der chiliarchs [kiliarker], der betyder tusindførere, for sådan kaldes de på græsk. I Apostlenes Gerninger 19:41 har New World Translation ordet assembly [forsamling], men i den interlineare tekst siges der ecclesia, som på græsk. I denne specielle sammenhæng betyder det ikke „kirke“ eller „menighed“, sådan som det gør andre steder. Vi får på denne måde flere oplysninger om teksten.

12. Hvad er medtaget i The Kingdom Interlinear Translation fra New World Translation of the Christian Greek Scriptures, og hvad er grunden?

¹² The Kingdom Interlinear Translation indeholder både forordet og tillægget til New World Translation of the Christian Greek Scriptures som det fandtes i udgaven af 1950. Dette er meget praktisk eftersom The Kingdom Interlinear Translation i sine fodnoter henviser til dette forord og tillæg. I forordet forklares blandt andet hvorfor New World Translation anvender Guds navn Jehova i De græske Skrifter. En forklaring til de symboler der anvendes i fodnoterne findes forrest i bogen.

13. Hvilket hebraisk udtryk findes i Westcott og Horts græske tekst, og hvordan gengiver The Kingdom Interlinear Translation dette i sin interlineare oversættelse samt i nutidsoversættelsen, og hvad viser fodnoterne?

¹³ Westcott og Horts tekst indeholder ikke Guds navn Jehova eller Jahve i denne uforkortede form. Men den græske tekst har i Åbenbaringen 19:1, 3, 4, 6 ordet Hallelouiá, og i den engelske interlineare tekst gengives det ordret med „Hallelujah“. Dette er egentlig et hebraisk udtryk, og det betyder „Pris Jah“, idet ordet „Jah“ er en forkortelse for Jehovah. Derfor gengiver New World Translation i den højre spalte det med „Pris Jah!“ Andre steder hvor New World Translation bruger Guds navn Jehova, sætter den interlineare ordrette oversættelse „Gud“, „Herre“ eller „Herren“ under de tilsvarende ord i Westcott og Horts græske tekst. Men i fodnoterne vises der hvor hebraiske oversættelser af de inspirerede græske skrifter bruger Guds navn Jehova i disse tilfælde. I fodnoterne anføres det også hvor The Emphatic Diaglott bruger navnet Jehova i sin oversættelse til nutidssprog, men ikke i den interlineare tekst.

14. Hvordan forholder The Kingdom Interlinear Translation sig til oversættelsen af ordet for „sjæl“?

¹⁴ Ordet „sjæl“ forstås af de fleste religiøse mennesker sådan at mennesket har en udødelig, usynlig sjæl inden i sig, og at denne sjæl forlader legemet ved døden, og det er også de flestes opfattelse at Bibelen bruger ordet på den måde. Ved hjælp af The Kingdom Interlinear Translation kan man se at dette ikke er den græske betydning. Hver gang det græske ord psycheʹ forekommer, oversætter den interlineare tekst det med „sjæl“, og i Første Korinterbrev 2:14 og 15:44, 46 samt andre steder hvor ordet psychikosʹ forekommer, er det i den interlineare tekst gengivet med tillægsformen „sjælelig“. New World Translation gengiver dette ord med ordet „fysisk“ og ikke „psykisk“. I Mattæus 10:28 tales der om at sjælen kan ødelægges, og i Åbenbaringen 16:3 at hver levende sjæl i havet døde. Sjælen er altså ikke udødelig.

15. (a) Hvad viser The Kingdom Interlinear Translation med hensyn til det ubestemte kendeord? (b) Hvad viser den med hensyn til det bestemte kendeord?

¹⁵ I The Kingdom Interlinear Translation ses det tydeligt at det fællesgræske sprog, som Jesu disciple benyttede da de skrev de inspirerede græske skrifter, ikke havde det ubestemte kendeord. (Svarende til dansk „en“ eller „et“.) Intetsteds i den interlineare engelske oversættelse finder man det ubestemte kendeord. Det er meget vigtigt, for det ubestemte kendeord kan give en helt anden mening. For eksempel er der forskel på om man siger „Gud“ og „en gud“, ikke sandt? Denne forskel bliver især tydelig dér hvor der på græsk bruges det bestemte kendeord foran benævnelsen „Gud“. I disse tilfælde står der i den interlineare tekst the God [Guden] eller the god [guden]. Men i de interlineare oversættelser der er udgivet hos Samuel Bagster and Sons, Limited, vil man ikke finde dette bestemte kendeord gengivet når der på græsk hentydes til den som tilhængere af treenighedslæren kalder „Gud Fader“, selv om det bestemte kendeord tydeligt står i den græske tekst. I The Emphatic Diaglott finder man hver gang det bestemte kendeord gengivet når det forekommer foran benævnelsen „Gud“.

16. Hvordan gengiver The Emphatic Diaglott Johannes 1:1, 2 både i den interlineare oversættelse og i hovedteksten?

¹⁶ Lad os som eksempel tage den omstridte passage i Johannes 1:1, 2, som kristenhedens præster tyr til når de skal bevise læren om en treenighed eller én Gud i tre personer, nemlig Gud Fader, Gud Søn, og Gud den Helligånd. I disse vers betyder det græske udtryk Logos „Ord“. Diaglotts interlineare oversættelse lyder derfor: „I en begyndelse var Ordet, og Ordet var hos Guden, og en gud var Ordet. Dette var i en begyndelse hos Guden.“ I nutidsoversættelsen sættes imidlertid „Guden“ i ubestemt form, „Gud“, som skrives med store bogstaver (GUD). Desuden udelades kendeordet „en“ foran „begyndelse“ og foran „gud“, det bestemte kendeord føjes til „begyndelse“, og „gud“ sættes med stort „G“, så der kommer til at stå „Gud“. Nutidsoversættelsen kommer derfor til at lyde således: „I Begyndelsen var LOGOS [ORDET], og LOGOS [ORDET] var hos GUD, og LOGOS [ORDET] var Gud. Dette var i Begyndelsen hos GUD.“ Kun de anvendte typer viser altså forskellen mellem „Guden“ og „en gud“.

17. Hvordan gengives Johannes 1:1, 2 i King James-oversættelsen?

¹⁷ Andre bibeloversættelser udelader det ubestemte kendeord fuldstændigt og sætter det bestemte kendeord foran ordet „begyndelse“ mens de udelader det foran Gud. For eksempel siger King James-oversættelsen: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud.“ — Joh. 1:1, 2.

18. (a) Hvordan gengiver The Kingdom Interlinear Translation Johannes 1:1, 2 både i den ordrette oversættelse og i hovedteksten? (b) Hvilke andre moderne oversættelser støtter heller ikke treenighedslæren på dette punkt?

¹⁸ The Kingdom Interlinear Translation siger imidlertid i sin interlineare ordrette oversættelse: „I begyndelse var Ordet, og Ordet var nær Guden, og gud var Ordet. Dette var i begyndelse nær Guden.“ Af denne ordrette oversættelse fremgår det tydeligt at skribenten, apostelen Johannes, taler om to forskellige personer og viser at den der var hos den anden er forskellig fra denne anden. New World Translation bestræber sig for at vise denne forskel og siger derfor, hvad der både er grammatisk korrekt og i overensstemmelse med Bibelens lære: „I begyndelse[n] var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud. Denne var i begyndelse[n] hos Gud.“ For at undgå at sige „en gud“, siger andre bibeloversættelser, som for eksempel An American Translation og dr. James Moffatts oversættelse, „guddommeligt“; og The New English Bible — New Testament siger „hvad Gud var“, sådan at der kommer til at stå: „Hvad Gud var, var Ordet.“ Disse oversættelser kan altså heller ikke benyttes som støtte for treenighedslæren.

19. Hvorfor har tilhængere af treenighedslæren ikke nogen grund til at klage over brugen af det ubestemte kendeord her? Anfør et modargument.

¹⁹ Tilhængere af treenighedslæren skulle ikke have nogen grund til at klage over brugen af det ubestemte kendeord foran „gud“, for alle andre oversættelser bruger det ubestemte kendeord hundreder af gange i forbindelse med andre ord, selv om det ikke findes i den græske grundtekst. Og ikke det alene, men visse oversættelser indføjer også flere steder det bestemte kendeord hvor det ikke forekommer i den græske tekst. For eksempel sker dette ofte i forbindelse med ordet „ånd“ og udtrykket „hellig ånd“. Der findes steder i den græske tekst hvor det bestemte kendeord ikke forekommer foran disse ord. Men tilhængere af treenighedslæren vil give deres oversættelse en drejning og gengive „ånd“ og „hellig ånd“ i bestemt form, så der kommer til at stå „ånden“ og „den hellige ånd“. I disse tilfælde skriver de også ordet med stort begyndelsesbogstav, „Ånd“, for at give læseren det indtryk at der her hentydes til en fornuftbegavet person, den tredje person i en treenighed.

20 Hvordan forholder The Kingdom Interlinear Translation sig med hensyn til oversættelsen af ordet for „ånd“, og hvad viser den hermed?

²⁰ The Kingdom Interlinear Translation viser i sin ordrette oversættelse at der intet bestemt kendeord findes her, og New World Translation gengiver ikke ordet i bestemt form eller skriver det med stort begyndelsesbogstav, men gengiver det slet og ret med „ånd“ og „hellig ånd“. Således siger apostelen i Apostlenes Gerninger 6:3 til menigheden i Jerusalem: „Find selv iblandt jer syv mænd som har godt vidnesbyrd og som er fulde af ånd og visdom.“ Og i Mattæus 3:11 siger Johannes Døber om den kommende Jesus Kristus: „Han vil døbe jer med hellig ånd og med ild.“ Denne gengivelse af den græske tekst stemmer med den bibelske sandhed at Guds ånd er hans usynlige virkekraft som han bruger til et helligt formål, på en hellig måde.

21. Hvad siger den interlineare ordrette oversættelse dér hvor New World Translation har udtrykket „inspireret af Gud“ (2 Timoteus 3:16)?

²¹ Ved hjælp af sin hellige ånd inspirerede Gud de mænd som skrev alle de hellige skrifter. I Andet Timoteusbrev 3:16 læser vi: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til at belære.“ (NW) Den interlineare ordrette oversættelse viser imidlertid at ordene „inspireret af Gud“ gengiver blot ét græsk ord der bogstaveligt betyder „Gud-indåndet“, det vil sige: indåndet eller indblæst af Gud. Gud åndede så at sige på de mænd som han inspirerede til at skrive de hellige skrifter.

22. (a) Hvorfor var der brug for megen mundtlig undervisning på apostlenes tid? (b) Hvad viser den interlineare ordrette oversættelse af Galaterbrevet 6:6 med hensyn til den mundtlige undervisning?

²² På apostlenes tid fandtes der ikke så mange håndskrevne afskrifter af De hellige Skrifter, og der fandtes ingen bøger som forklarede Bibelen. Derfor måtte en stor del af bibelundervisningen foregå ved at man læste stykker af Skriften op for eleverne og derefter forklarede dem mundtligt. Derfor læser vi også i Galaterbrevet 6:6: „Enhver der undervises mundtligt i ordet skal endvidere dele alle gode ting med den der giver denne mundtlige undervisning.“ (NW) Men den interlineare tekst fremhæver grundbetydningen af de græske ord der bruges om den mundtlige undervisning, idet den anvender udtrykkene „den hvem man lader (ordet) lyde ned i“ og „den der lader (det) lyde ned i“. Dette viser på en meget levende måde at lyden af lærerens stemme trængte ind i elevens øre. Det vil altså sige at undervisningen foregik mundtligt.

Beskyttelse mod vildfarelse

23. (a) Hvad vil en sammenligning af New World Translation med den interlineare oversættelse i The Kingdom Interlinear Translation vise? (b) Hvordan har oversætterne af den nævnte bibeloversættelse prøvet at efterligne „samleren“, og hvad har de stolet på?

²³ Der kunne anføres mange andre eksempler på hvordan The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures angiver et ords eller et udtryks nøjagtige betydning i sin ordrette oversættelse under den græske tekst. Bibellæsere som har New World Translation of the Christian Greek Scriptures på engelsk eller på et af de sprog hvortil den er oversat, hollandsk, fransk, tysk, italiensk, portugisisk eller spansk, vil kunne se at New World Translation har bestræbt sig for at gengive Guds ord, som det står i den græske grundtekst, med „korrekte sandhedsord“ på hvert af disse sprog. Disse oversættelser til nutidssprog gør ikke krav på at være guddommeligt inspirerede. Oversætterne har måttet gøre hvad selv kong Salomon, „samleren“, måtte gøre, nemlig ’søge for at finde indtagende ord og at skrive korrekte sandhedsord’. (Præd. 12:10, NW) Dog har de under deres arbejde stolet på Guds hellige ånds ledelse, men ikke på dens inspiration. Det må siges at Salomon har skrevet sine bøger med „indtagende ord“. Oversætterne har prøvet at følge hans eksempel.

24 Hvorfor tjener The Kingdom Interlinear Translation som en beskyttelse mod vildfarelse i dag, især over for præster som påberåber sig at kunne græsk?

²⁴ Netop fordi The Kingdom Interlinear Translation søger ind til kernen i hvad der står på grundsproget, kan den tjene som en beskyttelse mod vildfarelse nu i tiden, hvor mange religiøse ledere lærer mærkelige ting og fordrejer Guds skrevne ord. Nogle præster i kristenheden prøver at dupere oprigtige bibellæsere med at de véd hvad der faktisk står i Bibelen, for de kender grundsprogene. Men ved hjælp af The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures kan bibellæseren gå til Bibelens originaltekst og se hvad der siges i den interlineare ordrette oversættelse, og han kan på den måde kontrollere om det præsten siger er sandt. Bibellæseren kan ved hjælp af denne bog opbygge et forsvar og således beskytte sig mod at blive ført bort fra Bibelens sandheder.

25. Hvordan vil alle læsere af Vagttårnets publikationer indirekte få gavn af dette nye hjælpemiddel til bibelstudium?

²⁵ Selv om de der læser engelsk vil få størst gavn af bogen fordi de kan læse den direkte, vil de der ikke kan engelsk dog også indirekte få gavn af den, fordi udgiverne, Watch Tower Bible & Tract Society, vil gøre brug af oversættelsen og dens oplysninger i selskabets blade, bøger, brochurer og andre publikationer. Alle som sætter Guds skrevne ord højt, kan derfor takke ham for dette nye hjælpemiddel til bibelstudium.

[Fodnoter]

[Illustration på side 132]

En interlinear oversættelse fra 1613. Siden viser Første Mosebog, kapitel 1. Den latinske tekst står oven over den hebraiske tekst

[Illustration på side 133]

Første Mosebog, kapitel 1, i Waltons polyglotbibel på hebraisk, latin, græsk og syrisk

[Illustration på side 136]

Johannes 1:1-4 som passagen fremtræder i Benjamin Wilsons „The Emphatic Diaglott“ af 1864. Navnet „Diaglott“ betegner at oversættelsen er interlinear

[Illustration på side 137]

Johannes 1:1-9 som passagen fremtræder i „The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures“ af 1969, med den ordrette oversættelse under den græske tekst