„Jeg derimod er ved [Jehovas] Ånd fuld af styrke, af ret og af kraft til at forkynde Jakob dets brøde, Israel, hvad det har syndet.“ (Mika 3:8) Derfor forkyndte Mika trods folkets protester.

40. Hvad mere må vi gøre for at blive fyldt med Guds ånd, og hvad er grunden?

⁴⁰ For at blive fyldt med Guds ånd har vi brug for mere end personligt bibelstudium og bøn. Vi må også komme sammen med menigheden, ligesom menighedens medlemmer mødtes på apostlenes tid. Når menighedens medlemmer kommer sammen til lokale møder og til stævner, er det en helt anden atmosfære de kommer ind i, en atmosfære der er vildt forskellig fra denne verdens dødbringende ånd. Vi kan blot tænke på stævnerne i 1963. Hvorfor hersker der en anden atmosfære her? Fordi det er Jehova Guds ånd der hviler over menighedsforsamlingen og gennemtrænger den. Ved disse kristne møder vil vi simpelt hen modtage et større mål af Guds ånd, hvis vi er modtagelige for den. Det har vi brug for.

41. Hvorfor må vi efterkomme opfordringen til at lade os fylde med Guds ånd?

⁴¹ I dag må vi efterkomme apostelens opfordring til at lade os fylde med Guds ånd hvis vi vil undgå den plage der nu sendes over „verdens ånd“ og hvis vi vil være med til at forkynde „Guds ord med frimodighed“, både offentligt og fra hus til hus.

Rytterne i Åbenbaringens bog

FÅ bøger i Bibelen har rejst så mange spørgsmål hos sine læsere som den sidste, Åbenbaringen eller Apokalypsen. Denne bog er en åbenbaring, ikke „Johannes’ åbenbaring“, som man ofte hører, men „Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham“, hvorefter Jesus gennem en engel og i billeder gav den videre til „sin tjener Johannes“. (Åb. 1:1) Hvilken Johannes? Tidlige kristne skrifter, som for eksempel Justinus Martyrs, siger at det var apostelen Johannes. Dette stemmer overens med hvad vi ved om Johannes, med hans øvrige skrifter og med selve indholdet i Åbenbaringens bog. For eksempel er det i De kristne græske Skrifter kun i Johannes’ evangelium og i Åbenbaringens bog vi møder „Ordet“ anvendt som et egennavn og møntet på Jesus Kristus, Guds søn. — Joh. 1:1, 14; Åb. 19:13.

Det fremgår af bogen selv at den er profetisk, og det ville altså være muligt at forstå den når tiden var inde til det. Nøglen til forståelse af hvornår dens profetier skulle gå i opfyldelse synes at være Johannes’ egne ord om hvordan han fik befalingen til at skrive bogen: „Ved inspiration var jeg på Herrens dag, og jeg hørte bag mig en stærk røst som af en trompet der sagde: ’Hvad du ser, skriv det i en bogrulle.’“ Med andre ord så Johannes under inspiration ting der skulle finde sted på Herrens dag. Eftersom „Herrens dag“ tog sin begyndelse i 1914, hvilket er blevet påvist atter og atter i dette blad, er det rimeligt at antage at de ting og begivenheder Johannes så i sit syn, beskriver ting der skulle finde sted efter dette tidspunkt. — Åb. 1:10, 11, NW.

Blandt de profetier der har interesse for os der lever på „Herrens dag“ er også den vi finder i Åbenbaringen 6:1-8 om rytterne:

„Og jeg så Lammet bryde det første af de