overstiger enhver fornuftbegavet skabnings fatteevne.“ Det er ikke så mærkeligt at „kundskab om Gud“ er katolikkers største problem!

Tilbedelse af en ukendt Gud

Kristenhedens kirker forlanger at deres næsten en milliard tilhængere skal tilbede en Gud som de ikke kan fatte. De befinder sig i en situation der minder om den fortidens samaritanere befandt sig i; til en af disse sagde Jesus: „I tilbeder det I ikke kender.“ (Johannes 4:22) Hvordan kunne Jesus sige det?

I det ottende århundrede f.v.t. blev Israels nordlige rige, ti-stammeriget, og dets hovedstad, Samaria, indtaget af assyrerne, og mange israelitter blev bortført til Assyrien og til andre erobrede lande. Derefter sendte assyrerkongen forskellige undertvungne folk, især fra Babylonien, hen for at bosætte sig i den del af Israel der var kendt som Samaria. Resultatet blev en blandet befolkning af israelitter og ikke- israelitter. Deres gudsdyrkelse blev en slags blandingsreligion, hvorom Bibelen siger: „De frygtede [Jehova], men dyrkede også deres egne guder på de folkeslags vis, de var ført bort fra.“ — 2 Kongebog 17:26- 33; se også Første Kongebog 12:28-31.

Ja, samaritanerne frygtede Jehova. De anerkendte også en del af hans ord — Bibelens fem første bøger (Pentateuken). Men de blandede falsk babylonisk religion ind i tilbedelsen af Jehova. Det var møntet på sådanne samaritanere at Jesus sagde: „I tilbeder det I ikke kender.“ De havde et vist kendskab til Jehova, men accepterede ikke hele hans ord. De tilbad ikke Gud „med ånd og sandhed“. — Johannes 4:22, 23.

Befinder medlemmerne af kristenhedens kirker sig ikke i en lignende situation? De har et vist kendskab til Gud, men mange af dem erkender at de ikke virkelig kender ham. Vi kan ikke tillade os at se med ligegyldighed på dette spørgsmål, for Jesus sagde: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3, da. aut.

Hvad er det for en lære der i særlig grad har hindret medlemmerne af kristenhedens kirker i at lære Jehova, „den eneste sande Gud“, at kende? Det er uden tvivl læren om treenigheden, dette ’mysterium der overstiger vor fatteevne’. Ved læsning i Bibelen får man imidlertid ikke den opfattelse at de første kristne tilbad en Gud der var ’et mysterium’ for dem. Apostelen Johannes sagde: „Guds søn . . . har givet os forstand så vi kan erkende den sande [Jehova Gud]. Og vi er i samhørighed med den sande, ved hjælp af hans søn Jesus Kristus.“ — 1 Johannes 5:20.

Hvordan er det gået til at kristenhedens kirker er begyndt at tilbede en Gud som deres medlemmer ikke kan fatte? Dette vil vi behandle i den følgende artikel.

Hvordan kristenheden begyndte at tilbede en ukendt gud

DEN mystiske treenige gud som kristenheden tilbeder, er ikke jødernes Gud. I jødernes daglige trosbekendelse, den såkaldte Schema, hedder det: „Herren vor Gud, Herren er én.“ Den treenige gud er heller ikke de 600 millioner muslimers gud, for Koranen siger: „Han, Allāh, er én.“

Det er en historisk kendsgerning at kristendommen har sin oprindelse i jødedommen.