hele Bibelen som sandheden, som Guds inspirerede vejledning til menneskene. (Sl. 119:160; Rom. 15:4; 1 Tess. 2:13; 2 Tim. 3:16, 17; 2 Pet. 1:20, 21) Den følger ydmygt i Jesu Kristi fodspor og fornægter sig selv og udholder med glæde forfølgelse. (1 Pet. 2:21; Matt. 16:24) Den er klar over at Guds tjenere må være lærvillige, erkende deres afhængighed af Gud, og at de må fortsætte med at søge. (Sl. 25:9; Matt. 7:7) Den erkender at Jehovas folk må anstrenge sig kraftigt i hans tjeneste og forkynde og gøre disciple. (Luk. 13:24; Matt. 24:14; 28:19, 20) Den søger først Guds rige og hans retfærdighed. — Matt. 6:33, 34.

Dette er blot nogle af de bibelske synspunkter der identificerer den eneste sande menighed af Jehovas folk i vor tid. Men de udgør et tilstrækkeligt grundlag for at vi kan opfordre alle vore læsere til at slutte sig til en menighed af Jehovas vidner. Vi vil også tilskynde dig til at fortsætte med at studere Bibelen ved hjælp af dette blad og lignende publikationer, og omhyggeligt sammenholde det du lærer, med Bibelen. (Apg. 17:11) På denne måde vil du kunne fortsætte med at få „mad i rette tid“ og være åndeligt velforsynet, og du vil kunne få del i den lykke som „den trofaste og kloge træl“ erfarer i tjenesten for Jehova.

Spørgsmål fra læserne

● Hvor mange påskehøjtider blev der fejret i løbet af Jesu jordiske tjeneste?

Evangeliernes samlede vidnesbyrd peger på at der blev fejret fire påskehøjtider og at Jesu tjeneste således må have varet tre og et halvt år.

Ingen af evangelierne nævner direkte fire påskehøjtider. Faktisk omtaler Mattæus, Markus og Lukas (hvis beretninger ofte kaldes de synoptiske evangelier) ikke andre påskehøjtider end den sidste, den under hvilken Jesus døde. Ligesom i andre spørgsmål er det således også her nødvendigt at forbinde oplysninger fra alle fire evangelieberetninger med hinanden.

Johannes 2:13 omtaler en påske kort efter at Jesu tjeneste var begyndt. Eftersom Jesus blev døbt i efteråret 29, må denne påske i Johannes 2:13 være den der blev fejret i foråret 30. Johannes-evangeliet omtaler endnu to påskehøjtider, nemlig en i Johannes 6:4 og en i Johannes 13:1, den sidste som Jesus overværede før sin død. Der er imidlertid god grund til at antage at der var endnu en påskehøjtid, og at den faldt mellem de to der nævnes i Johannes 2:13 og Johannes 6:4. Hvorfor det?

Efter påsken i år 30 forkyndte Jesus en tid i Judæa og tog derefter mod nord til Galilæa hvilket skete på et tidspunkt da der endnu var fire måneder til høsten. (Joh. 4:35) I Johannes-evangeliets fjerde kapitel omtales kun indledningen til Jesu store virksomhed i Galilæa, hvorpå vi læser i Johannes 5:1: „Efter dette indtraf en af jødernes højtider, og Jesus gik op til Jerusalem.“ Hvilken højtid var det?

Som en hjælp til at afgøre hvilken højtid det var, kan vi hæfte os ved at alle evangelierne omtaler det mirakel hvor Jesus bespiste 5000 mænd ved Betsajda. (Matt. 14:13-21; Mark. 6:32-44, Luk. 9:10-17; Joh. 6:1-15) Både henvisningen i Johannes 6:4 til at jødernes påske var nær, og Markus’ omtale af at græsset var grønt, vidner om at dette mirakel fandt sted om foråret. Men Mattæus, Markus og Lukas placerer dette mirakel langt inde i Jesu virksomhed i Galilæa, på hans tredje rundtur i dette område. De synoptiske evangelier omtaler alt for mange begivenheder i løbet af Jesu virksomhed i Galilæa til at de alle kan være indtruffet på mindre end et år, frem til den påskehøjtid der nævnes i Johannes 6:4.

I artiklen „Kronologiske aspekter i forbindelse med Kristi liv“ siger Harold W. Hoehner: „Et problem i forbindelse med indføjelsen af et år mellem påskehøjtiderne i Johannes 2:13 og 6:4 er at Johannes ikke omtaler en ekstra påskehøjtid. Dette er imidlertid et bevis der bygger på hvad der ikke siges, og [det er værd at bemærke at] ikke alle højtiderne bliver omtalt i Johannes’ evangelium, for eksempel ikke pinsefesten. Desuden kræver de synoptiske evangelier at der er et ekstra år mellem påskehøjtiderne i 2:13 og 6:4.“ — Bragt i tidsskriftet Bibliotheca Sacra, årgang 131, april-juni 1974, siderne 147-162.

Hvis den højtid der omtales i Johannes 5:1 imidlertid var en påske, ville der have været tid nok til alle de nævnte begivenheder. Desuden nævner nogle manuskripter i Johannes 5:1 den pågældende højtid i bestemt form, som