Arbejde — en Guds gave

„Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre.“ — Johannes 17:4.

 1. Hvordan var Jesu indstilling til det arbejde han blev sendt til jorden for at gøre?

JESUS KRISTUS, Guds enestefødte søn, er den ypperste af dem der tjener himmelens og jordens Skaber. Da Jehova sendte ham til jorden i den hensigt at han skulle hævde Hans universelle suverænitet og løskøbe menneskehedens verden, blev Jesus genstand for forbløffelse, især blandt menneskene. Dette skete som en opfyldelse af ordene i Esajas 52:13-15 „Se! Min tjener vil handle med indsigt. Han vil være højt stillet, ja vil være hævet højt og meget ophøjet. Ligesom mange har stirret forbløffet på ham — så skæmmet var hans udseende, som ingen anden mands, og hans skikkelse, som ingen af menneskenes sønners — således vil han forskrække mange nationer.“ (NW) Han fuldførte trofast sin usædvanlige gerning, sådan som han gav udtryk for det i sin bøn til Jehova Gud, idet han sagde: „Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre.“ (Johannes 17:4) Han er et eksempel for alle andre Guds tjenere.

 2. I hvilken forstand er vi skabt i Guds billede?

² Mænd og kvinder har behov for at arbejde. Sådan er de skabt. „Lad os gøre mennesker i vort billede,“ sagde Jehova Gud dengang han skabte mennesket til at være sin tjener på jorden. (1 Mosebog 1:26) Dermed sigtede han ikke til en fysisk lighed, for Gud er ånd og usynlig for det menneskelige øje, men til visse af Guds egenskaber som blev givet det fuldkomne menneske, egenskaber som retfærdighed, visdom, kærlighed og andre der adskiller mennesket fra dyrene. At denne opfattelse er korrekt fremgår af følgende ord i Kolossenserbrevet 3:9, 10, hvor Jesu Kristi indviede medtjenere opfordres til at ændre deres personlighed: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“

 3, 4. (a) Hvad viser Bibelens indledende ord at Gud er? (b) I hvilken forstand følte han sig styrket efter at have fuldført sit skaberværk?

³ Arbejde er et af de træk der kendetegner dette „billede“. Jehova har absolut frihed til at gøre det han finder behag i, og han finder behag i at arbejde. Bibelens indledende ord skildrer ham som en utrættelig arbejder: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Dette arbejde gjorde ham ikke udmattet: „Ved du, hørte du ikke, at [Jehova] er en evig Gud, den vide jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke.“ — Esajas 40:28.

⁴ Det at han hentede ny styrke ved slutningen af den sjette skabelsesdag skal derfor ikke forstås på den måde at han trængte til at komme til kræfter: „I seks dage gjorde [Jehova] himmelen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig [hentede ny styrke, NW].“ (2 Mosebog 31:17) Gud hvilede ikke fra alt arbejde, men blot fra denne særlige skabervirksomhed. Da det var fuldført betragtede han det og så at det var „såre godt“, at det svarede til hans fuldkomne norm, og han følte sig styrket og tilfreds ved at have udført dette arbejde af højeste kvalitet. At se dette storslåede værk fuldført var en glæde, en tilfredshed og en styrke for Jehova, der havde skabt det alt sammen. (1 Mosebog 1:31; Johannes 5:17) Alt dette kan vise os at menneskene, der er skabt i Guds billede, har et naturligt behov, ikke alene for at arbejde men også for at erfare den glæde og tilfredshed man føler efter at have udført et godt stykke arbejde.

Menneskets behov for et meningsfyldt arbejde

 5. (a) Hvad er Gud også og hvilken slutning må vi derfor drage? (b) Hvad er en delvis forklaring på den dalende arbejdsmoral?

⁵ Jehova er desuden en hensigtens Gud og alt hvad han skaber har et formål. „Alt har Jehova beredt til det formål han har.“ Det gælder også menneskene. (Ordsprogene 16:4, NW) Følgelig må menneskets gerninger også have et formål. „Denne stræben efter at finde en mening med livet,“ skriver psykiateren Viktor Frankl, „er den stærkeste drivkraft i mennesket. . . . Jeg vover at sige at der ikke er noget i verden der så effektivt kan hjælpe en til at overleve selv de værste forhold, som den bevidsthed at ens liv har en mening.“ Mange finder det for eksempel kedeligt at stå ved et samlebånd og udføre den samme bevægelse om og om igen, for at fremstille et produkt de ikke kan finde interesse ved eller være stolte over. Det er til dels forklaringen på den dalende arbejdsmoral — meget af det arbejde der udføres i dag opfylder ikke menneskenes psykologiske behov for et meningsfyldt arbejde og for at have en følelse af at udrette noget.

 6. Hvilket meningsfyldt arbejde fik det første menneske overdraget?

⁶ Eftersom Gud har ’beredt alt til et formål’, blev mennesket også skabt i en bestemt hensigt. Det blev skabt og sat på jorden for at arbejde. Det arbejde Gud gav det var meningsfyldt, idet det indebar at mennesket skulle bruge både sindet og hænderne til at frembringe noget værdifuldt. „Derpå tog Gud [Jehova] Adam og satte ham i Edens have til at dyrke og vogte den.“ Det fuldkomne menneske skulle „herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr på jorden og alt kryb, der kryber på jorden“, og „Gud [Jehova] dannede af agerjorden alle markens dyr og himmelens fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende væsener, det skulle være deres navn“. — 1 Mosebog 2:15; 1:26; 2:19.

 7, 8. (a) Hvorfor kan det at arbejde i tjenesten for Gud med rette kaldes en gave fra ham? (b) Hvorfor kan fritidsinteresser ikke erstatte arbejde?

⁷ Det var til menneskets egen glæde og tilfredshed at Jehova tildelte det et arbejde. Det var et passende arbejde der ville fylde dets liv, fjerne enhver mulighed for kedsomhed og ensformighed og give det den tilfredsstillende følelse at være til gavn. Det ville være et meningsfyldt arbejde, for det var universets Skaber, den Gud som har en hensigt, der havde tildelt mennesket det. De guddommelige egenskaber ville ikke blive hæmmet, undertrykt eller fortrængt ved dette arbejde, sådan som det så ofte sker på en verdslig arbejdsplads. Tværtimod! Det arbejde Jehova tildelte den første mand og kvinde, Adam og Eva, gav dem mulighed for frit at udfolde sig. Og selv efter at mennesket var blevet drevet ud af Edens have og efter at det havde fået at vide at det skulle arbejde ’i sit ansigts sved’, var arbejdet til gavn for det. — 1 Mosebog 3:19.

⁸ Videnskabelige undersøgelser i nyere tid bekræfter den bibelske sandhed at mennesket er skabt til at arbejde. De har vist at de fleste ældre mennesker som har et godt helbred ikke ønsker at holde op med at arbejde, og at det oftere fører til kedsomhed end til lykke når de gør det. Forskerne er af den opfattelse at indholdsløse og overfladiske mennesker der holder op med at arbejde, mister viljen til at leve og at det i virkeligheden afkorter deres levetid. Fritidsinteresser kan ikke på tilfredsstillende måde erstatte arbejdet for dem der har nået pensionsalderen. De kan være fornøjelige når man dyrker dem nogle få timer om ugen som en forandring og adspredelse fra det almindelige arbejde, men de bliver trættende når man skal beskæftige sig med dem hele tiden. De kan ikke få os til at føle at vort liv tjener et nyttigt formål. Den vise kong Salomon skrev: „Mit hjerte havde glæde af al min flid, og deri lå lønnen for al min flid. Intet er bedre for et menneske end at spise og drikke og give sin sjæl gode dage ved sin flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds hånd.“ Det at arbejde i tjenesten for Gud er altså en gave fra Gud. — Prædikeren 2:10, 24.

Arbejderen skal nyde frugterne af sit arbejde

 9, 10. (a) Hvilke illustrationer viser at mennesket skal nyde frugterne af sit arbejde? (b) Hvis skrig hører Jehova?

⁹ Jehova ønsker ikke at mennesket skal berøves frugterne af sit arbejde. „Landmanden der slider i det,“ skrev apostelen Paulus, „bør være den første til at nyde frugterne.“ Et andet sted understregede han dette gudgivne princip endnu mere udførligt, idet han sagde: „Hvem planter en vingård og spiser ikke dens frugt? Eller hvem vogter en hjord og nyder ikke noget af hjordens mælk? Siger jeg dette ud fra en menneskelig norm? Eller er det ikke også det Loven siger? I Mose lov står der jo skrevet: ’Du må ikke binde munden til på en tyr når den tærsker.’ Er det tyre Gud tager sig af? Eller er det ikke helt og holdent for vor skyld han siger det? Jo, for vor skyld blev det skrevet, fordi den der pløjer, bør pløje i håb, og den der tærsker, bør gøre det i håb om at få en andel.“ — 2 Timoteus 2:6; 1 Korinter 9:7-10.

¹⁰ Selv trækdyrene skulle nyde frugterne af deres arbejde. Hvis Jehova beskytter trækdyrenes interesser, hvor langt mere vil han da ikke tage sig af arbejdende menneskers interesser! Han har klart tilkendegivet at det er hans hensigt at gøre det: „Se! Lønnen til arbejderne som har høstet jeres marker, den som I har holdt tilbage, bliver ved at skrige, og nødråbene fra høstfolkene er kommet hærskarers Jehova for øre.“ — Jakob 5:4.

Jesus og hans disciple arbejdede

11. Hvordan var Jesu indstilling til arbejde, og hvorfor må vi lægge os hans indstilling på sinde?

¹¹ Ligesom sin himmelske Fader, Jehova, er Jesus en arbejder. „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu,“ sagde han, „og jeg bliver ved med at arbejde.“ (Johannes 5:17) Han gør det arbejde Jehova har tildelt ham. Han udfører det villigt og af egen fri vilje, og giver udtryk for glæde ved at gøre det. Han finder det lige så nærende, lige så tilfredsstillende og lige så styrkende som mad. Ved en lejlighed hvor hans disciple opfordrede ham til at spise, svarede han endog: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Glæden ved at udrette noget ville, når arbejdet var fuldført, opveje enhver træthed; den ville styrke og oplive ham og give ham en følelse af tilfredshed. Kristne bør lægge sig Kristi Jesu indstilling og adfærd på sinde. Hvorfor? Fordi Bibelen viser at Kristus ’efterlod os et forbillede så vi kan følge lige i hans fodspor’. — 1 Peter 2:21.

12, 13. (a) Hvilken lignelse viser at det er rigtigt at rose gode arbejdere og hvilken belønning blev der givet? (b) Hvad skete der med den dovne træl? (c) Hvilket formål tjener ferier?

¹² Ved hjælp af en lignelse viste Jesus at arbejde i sig selv indebærer en løn i form af glæde. En mand skulle rejse udenlands. Han kaldte sine trælle til sig og fordelte det han ejede iblandt dem efter deres forskellige evner. Han forlangte ikke mere af dem end de kunne klare, men han forventede at de efter evne forvaltede det han havde betroet dem. Efter lang tid vendte han tilbage for at gøre regnskabet op. Den der havde fået fem talenter havde fordoblet dem, den der havde fået to havde fordoblet dem, men den der havde fået en talent havde intet gjort ved den. Hvordan blev de to flittige arbejdere belønnet? Med en ferie? Nej, med mere arbejde! Herren roste dem begge, idet han sagde: „Udmærket, gode og trofaste træl!“ Hvorpå han tilføjede: „Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.“ Herrens glæde lå i dette arbejde, og ved at få overdraget mere arbejde gik de flittige trælle i endnu højere grad ind til hans glæde. Men hvordan med den dovne træl? Om ham blev der sags: „Tag . . . talenten fra ham og giv den til ham der har de ti talenter.“ — Mattæus 25:14-30.

¹³ Nu kunne den dovne træl drive den af. Men blev han lykkelig? Nej, han endte med at „græde og skære tænder“! For at være lykkelige må vi udføre et nyttigt arbejde. Vi har imidlertid også behov for at hvile. Ulig Jehova bliver vi trætte. Men efter en ferie hvor vi er kommet til kræfter fysisk og mentalt og har fået ny styrke, er vi parate til mere arbejde — ja, vi længes ligefrem efter at komme tilbage og arbejde, medmindre arbejdet er kedeligt og ensformigt, uden mål og mening for arbejderen, sådan som tilfældet er med meget verdsligt arbejde i dag.

14. Hvorfor er materielle ejendele ikke af varig værdi?

¹⁴ Én ting er imidlertid at et uinteressant arbejde bidrager til en dalende arbejdsmoral. En anden ting er at mange lader sig fange i materialismens snare. Men hvilken varig værdi har de materielle ejendele vi samler os ud over det egentlige behov? Som man siger: „Du kan ikke tage det med dig.“ Salomon udtrykte det i endnu stærkere vendinger: „Som han udgik af sin moders liv, skal han atter gå bort, lige så nøgen som han kom, og ved sin flid vinder han intet, han kan tage med sig. Også det er et slemt onde: ganske som han kom, går han bort, og hvad vinding har han så af, at han gør sig flid hen i vejret?“ — Prædikeren 5:14, 15.

15. Hvilken snare bliver nogle fanget i?

¹⁵ Nogle involverer sig i en anden form for tomhed: de kæmper for at holde trit med naboen eller, endnu oftere, for at opnå en højere levestandard end naboen. „Jeg har også lært hvorfor folk arbejder så hårdt for at få succes,“ sagde Salomon. „Det er fordi de misunder de ting deres naboer har.“ Eller: „[Det] udspringer af den enes misundelse mod den anden.“ (Prædikeren 4:4, Today’s English Version; da. aut.) De ondes liv og levned er tomhed og ørkesløshed: „I bliver som en eg med visnende løv, som en lund, hvor der ikke er vand. Den stærke bliver til blår, hans værk til en gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.“ — Esajas 1:30, 31.

Det glædelige arbejde der ligger foran os

16. Hvilket tilfredsstillende arbejde kan lydige mennesker se frem til?

¹⁶ Arbejdet på jorden vil ikke altid være et jag efter vind for menneskene. Det vil blive lige så indholdsrigt og meningsfyldt som det arbejde det første menneskepar i Eden fik tildelt. Jehovas hensigt — at jorden skal være et verdensomspændende paradis der passes af retfærdige mennesker — vil blive gennemført. (Esajas 55:11) Guds rige under Kristus vil herske over denne jord, fyldt med fuldkomne mennesker. Livet i den nye orden vil aldrig blive ensformigt eller kedeligt, for der vil være rigeligt at gøre — ikke det tomme og ørkesløse arbejde der gør arbejdsugen til en trædemølle i denne gamle verden og får mennesker til at omtale ugens første dag som „blå mandag“. Nej, det vil blive et interessant og fascinerende arbejde som består i at forskønne jorden, udøve kærligt herredømme over dyrene, opdrage børn og undervise de opstandne, indtil jorden er fyldt med en retfærdig slægt. Der vil også være mange andre glæder som vi aldrig har forestillet os. Da vil travle mennesker med glæde „bruge, hvad de virker med hånd“. — Esajas 65:22.

17. Hvad viser at vi aldrig vil have lært alt og prøvet alt?

¹⁷ Foruden det manuelle arbejde vil der være opgaver som optager menneskenes fuldkomne sind, så de kan bruge deres tænkeevne fuldt ud. Menneskene vil aldrig komme til at vide alt, for de „fatter [hverken] det første eller det sidste af, hvad Gud har virket“. „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Prædikeren 3:11; Romerne 11:33) Der vil altid være nye udfordringer og undere der skal udforskes og studeres. Selv om Jehovas tjenere vil leve evigt, vil evigheden aldrig være lang nok til at de kan lære alt hvad der er at vide om jorden og universet som Jehova har skabt.

18. Hvad må vi gøre før vi kan få del i den Guds gave som arbejdet på en paradisisk jord er?

¹⁸ Før dette glædelige arbejde kan blive vor lod, og for at vi kan komme til at leve på denne paradisiske jord, er der imidlertid et arbejde vi må gøre nu i tiden. Det er et spørgsmål om liv og død for os at vi lærer hvori dette vigtige arbejde består.

● Hvorfor har vi behov for at arbejde?

● I hvilken forstand hvilede Jehova efter at have skabt himmelen og jorden?

● Hvilket meningsfyldt arbejde gav Gud oprindelig mennesket?

● Hvorfor kan det siges at selv i vor ufuldkomne tilstand er arbejde til gavn for os?

● Hvad viser at menneskene skulle nyde frugterne af deres arbejde?

● Hvordan viste Jesus sin indstilling til arbejde?

● Hvilket glædeligt arbejde kan Guds tjenere se frem til?

[Illustration på side 9]

Gud gav mennesket et meningsfyldt arbejde