hjælper os også til at forstå dette idet han skriver at „Ordet [Jesus i sin førmenneskelige tilværelse] blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde [ufortjent godhed, NW] og sandhed. Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde. Thi loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden er kommet ved Jesus Kristus.“ — Joh. 1:14, 16, 17.

Ja, Jesus var så fyldt med sin Faders kundskab og væsensejendommelighed, og så fyldt med Guds ånds frugter, at han kunne sige at „den, som har set mig, har set Faderen“. (Joh. 14:9) Men ikke nok med det. Ved at gøre Jesus til det middel hvorved alle Hans hensigter bliver virkeliggjort, den i hvem alle profetierne får deres sande betydning, har Gud ladet „alle visdommens og kundskabens skatte . . . [være] skjult til stede“ i ham. (Kol. 2:2, 3) Hvis vi ikke lærer alt hvad Guds ord fortæller om denne søn, vil vi aldrig komme til helt at forstå Bibelen og dens profetier eller Guds vilje og hensigt.

Det er i kraft af Jesus at Guds løfter antog en endelig form og blev en realitet; på grund af den vej Jesus Kristus fulgte blev han brugt til at virkeliggøre disse løfter så de ikke blot forblev ord. Man kan derfor i sandhed sige at „Guds væsensejendommeligheds hele fylde bor legemligt“ i ham. Han var mere end et symbol eller forbillede der skildrede noget som skulle komme. Han var ikke en skygge af Messias, men Messias selv. Han var ikke en forbilledlig ypperstepræst. Han var, bogstaveligt og virkeligt, det sande modbillede. Som apostelen siger om de foranstaltninger der fandtes i Lovpagten der blev givet ved Moses: De var „alt sammen kun en skygge af det, der skulle komme, men sagen selv kom med Kristus“. (Kol. 2:16, 17) Ja, ’hele fylden bor i Kristus’, også i den forstand at Gud har skænket ham al magt til at fuldbyrde hans hensigter. Den opstandne Kristus Jesus kunne derfor sige til sine disciple: „Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden.“ (Matt. 28:18) Han er blevet gjort til „hoved for enhver magt og myndighed“, for at han kan herske som konge i Guds retfærdige nye orden. (Kol. 2:10) Gud har gjort ham til „livets hovedformidler“ og har forordnet det således at den eneste måde hvorpå vi kan opnå evigt liv er gennem den forvaltning hvorved Kristus lader goderne fra sit genløsningsoffer tilflyde menneskene. — Ap. G. 3:15, NW.

På grund af denne vigtige plads Kristus Jesus indtager i Guds hensigter var det ikke nogen overdrivelse af ham at sige: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh. 14:6) Har du lært alt hvad du kan om Guds søn? Gør du noget nu for at få del i de velsignelser du kan opnå i kraft af hans betydningsfulde stilling? Giver du ham den ære der tilkommer ham ved fuldstændigt og villigt at underordne dig hans ledelse i dit daglige liv? Er alle dine forhåbninger med hensyn til fremtiden knyttet til Guds foranstaltning ved ham som livets hovedformidler? Hvis det er tilfældet vil du modtage „af hans fylde, og det ufortjent godhed efter ufortjent godhed“ fra Jehova Gud, Kristi Jesu Fader. — Joh. 1:16, NW.

Hvad tro vil sige

● For millioner og atter millioner af „kristne“ består religionen blot i at de kender nogle bibelske historier som de har lært i deres barndom, og i at de af og til går i kirke.

Men professor i historie Henry B. Parkes skriver i sin bog Gods and Men angående det første århundredes kristendom: „At blive kristen ville sige at gennemgå en følelsesmæssig forvandling som var centreret i tillid til Jesus Kristus og en beslutning om at efterligne ham. Kristendom var ikke baseret på teori, men på tro . . . og denne tro resulterede i at den troende lagde hele sin personlighed om og antog et nyt adfærdsmønster og nye måder at reagere på moralsk.“ — Side 373.