bemyndigelse til at videregive det fuldkomne liv som en arv til alle der vil komme til ham i tro og lydighed. Jesus sagde: „Ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham bemyndigelse til at dømme, fordi han er Menneskesøn.“ — Joh. 5:26, 27.

Med denne magt og myndighed kan Jesus Kristus give livet og sundheden tilbage til alle der viser tro på denne ordning. Millioner der lever på jorden under hans riges styre vil selv erfare denne „genoplivning“. Det gælder også dem der har hvilet i mindegravene og oprejses til liv. Det er baggrunden for at Jesus lærte sine disciple at bede denne bøn til Faderen: „Komme dit rige, ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:10, da. aut.) På denne måde vil døden, som vi har arvet fra synderen Adam, blive fjernet. — Åb. 21:4.

En oplæring der fører til succes

’VED at have dyb kærlighed til Jehova Gud og ved at være overbevist om hans kærlighed til os, kan vi gøre vores livsvej til en succes.’ Hvordan reagerer du på sådan en udtalelse?

En tilhørerskare på 1899 der var forsamlet i Jehovas Vidners stævnehal i Long Island City, New York, søndag den 10. september 1978, var helt indforstået med denne tanke. Den blev fremsat af W. L. Barry ved afslutninghøjtideligheden for de 29 elever fra Vagttårnets Bibelskole Gileads 65. klasse. Disse elever havde gennemgået et særligt femmåneders kursus der skulle oplære og forberede dem til missionærarbejde i fremmede lande.

For år tilbage havde Barry selv gennemgået Gileadskolen og havde derefter i mange år haft den glæde at samarbejde med missionærer i Japan. Hans opfordring til at betragte et missionærdistrikt som et udtryk for Guds kærlighed virkede således endnu stærkere, på baggrund af de rige erfaringer han selv havde gjort. Meget realistisk pegede han på at de nye missionærer ville komme til at stå over for problemer i deres fremmede distrikt. Det ville blive nødvendigt for dem at vænne sig til „et nyt sprog, nye fødemidler, husordenen i et nyt missionærhjem, ja endog nye sygdomme“. Men ved trofast at fortsætte arbejdet, motiveret af kærlighed til deres Skaber, kunne de, styrket ved Guds ord og bøn, have lykken med sig.

Gileadskolens undervisning havde taget sigte på at hjælpe eleverne ikke alene åndeligt men også rent praktisk. Don Adams henledte opmærksomheden herpå, idet han nævnte den praktiske instruktion eleverne havde fået i at ordne vasketøj og tilberede måltider i et missionærhjem. Man håber at dette nye „fag“ på skoleplanen vil bidrage til at gøre missionærtjenesten mere glædelig for alle implicerede parter. Naturligvis er denne praktiske træning kun en biting i forhold til den oplæring der gør gileadeleverne bedre egnede til at undervise i Bibelens sandheder. Og, som Don Adams fremhævede, en god indstilling er afgørende for om en missionær bliver lykkelig. Omsorg for folks åndelige velfærd, samt evnen til at være tilfreds, ville betyde meget for om de nye missionærer trofast ville fortsætte arbejdet.

En anden taler, M. S. Allen, fremholdt nogle opbyggende tanker om hvordan man