Vil vi få vore kære at se igen?
1. Hvad ville nogle måske svare hvis de blev spurgt om de gerne ville se deres kære vende tilbage fra døden, og hvorfor ville det være forkert at se sådan på det?
VI HAR alle oplevet at nogle som vi elskede og som elskede os, er døde fra os. De fleste af os nærer et inderligt ønske om at se dem igen; men efter nærmere at have overvejet tanken om deres tilbagevenden ryster vi måske på hovedet og siger: „Hvis jeg kun skulle tænke på mig selv, ville jeg gerne se dem igen, men når jeg tænker på alle de trængsler de måtte igennem for så igen at dø, siger jeg: ’Nej, lad dem hvile.’“ Det lyder måske rigtigt ifølge en ren og skær menneskelig tankegang, men det ville alligevel være et forkert ræsonnement, fordi vi derved ville overse hvad Han der har undfanget tanken om opstandelsen, fortæller os om formålet med opstandelsen og de forhold og omstændigheder den vil foregå under.
2. Hvordan synes vore muligheder at være for at se vore kære igen, i betragtning af hvordan folk har levet og af det de forskellige religioner i verden lærer?
2 Nogle af vore kære prøvede at leve et kristent liv; andre gjorde ikke. Nogle af dem som ikke bekendte sig til nogen som helst religion, var ikke desto mindre pæne og retskafne mennesker med mange gode egenskaber. Alle har de været ufuldkomne og har i større eller mindre grad lagt uheldige egenskaber for dagen. I forbindelse med opstandelsen kan den foruroligende tanke opstå at de døde måske er inddelt i kategorier der befinder sig forskellige steder, som for eksempel i skærsilden, helvede, limbus, nirvana, eller i en skygge- eller åndeverden, sådan som de forskellige religioner lærer. Hvis det var tilfældet ville vore muligheder for atter at få vore kære at se her på jorden, være små. Men disse forskellige opfattelser er fuldstændig ubibelske. Vi kan se hvad Skaberen af alle levende sjæle har i tanke for de døde, ved at undersøge hvad han siger om opstandelsen i det tyvende kapitel i Åbenbaringen.
3. Er der nogle der ikke vil få en opstandelse til jordisk liv? Begrund dit svar.
3 Beretningen i Åbenbaringen viser at der er nogle som vil få en himmelsk opstandelse, den der kaldes „den første opstandelse“, og at de skal være Guds og Kristi præster. Sammenlignet med de milliarder der har levet på jorden, er dette antal imidlertid overordentlig lille, nemlig 144.000, i sandhed en „lille hjord“. Som nævnt skal de være præster i himmelen, men de må nødvendigvis se dem der oprejses til liv på jorden, for de skal betjene dem og være dem til hjælp. — Luk. 12:32; Åb. 20:4, 6; 14:1.
4. (a) Hvad er forklaringen på at Johannes, midt i kapitel 20 i Åbenbaringen, gør et spring tilbage i tiden? (b) Hvad beskriver Johannes nu, og hvilken baggrund har han allerede givet os for begyndelsen af Kristi tusindårsrige?
4 De der studerer Bibelen véd at den ikke blev inddelt i kapitler og vers da den blev skrevet. Denne inddeling har man foretaget senere, af bekvemmelighedshensyn. De enkelte kapitler i Bibelen omhandler derfor ikke nødvendigvis kun et emne eller en del af et emne. I indledningen til Åbenbaringens tyvende kapitel afslutter apostelen Johannes sin beretning om det der skal finde sted i denne endens tid, og om hvordan Gud vil tilføje alle sine fjender, deriblandt Satan, et nederlag. Han kastes i den dødlignende uvirksomheds afgrund og løslades efter de tusind år en kort tid for derpå at blive tilintetgjort for stedse. Efter således at have gjort rede for Guds fjenders skæbne vender Johannes nu tilbage til begyndelsen af Kristi tusindårsrige og til det der skal finde sted i denne periode. Han har allerede oplyst os om at en „stor skare“, et ukendt antal mennesker fra alle nationer, vil overleve tilintetgørelsen af denne tingenes ordning fordi den nu tager standpunkt på retfærdighedens side. (Åb. 7:9, 14-17) Når ondskaben er borte og jorden er underlagt Kristi retfærdige styre, vil denne skare være til stede for at tage imod de opstandne.
Dømt foran den ’store, hvide trone’
5. Hvad er den ’store, hvide trone’, og hvordan vil forholdene være når Gud sidder på sin trone for at dømme menneskene?
5 Alle der har læst Bibelen véd at der vil komme en dommens dag for de døde. I Åbenbaringen 20:11-15 får vi at vide hvad denne dommens dag er. I det ellevte vers skriver Johannes: „Og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad på den; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og der fandtes ikke nogen plads for dem.“ Den ’store, hvide trone’ er den trone hvorpå Jehova Gud, „alles dommer“, sidder. (Hebr. 12:23, NW) Den er ren og retfærdig, for dens grundvold er retfærd og ret. (Sl. 89:15) Når Gud sidder på sin trone for at dømme dem der da lever, ligesom han også vil dømme de døde, vil den gamle symbolske jord med „dyret“ og „den falske profet“, der under Satans herredømme beherskede jorden, befinde sig i „ild- og svovlsøen“, hvorfra det ikke er muligt at vende tilbage. Djævelen og hans usynlige dæmoner vil også være fjernet; de vil befinde sig i afgrunden. Når de tusind år er til ende vil han og hans dæmoner blive kastet i „ild- og svovlsøen“, hvor „dyret“ og „den falske profet“ er.
6. Hvem har fået dommen overdraget?
6 Jesus Kristus er blevet udnævnt til at dømme i overensstemmelse med sin Faders, Jehova Guds, domme. (Ap. G. 17:31; 10:42; Rom. 14:9-12) De der skal være konger og præster sammen med Kristus og som har fået del i den første opstandelse, er også med i dette domsarbejde, for disse 144.000 har fået magt til at være Jesu Kristi meddommere. (Åb. 20:4, 6) De der skal dømmes er dem Johannes omtaler i forbigående i vers 5: „De andre døde blev ikke levende, før de tusinde år var til ende.“ Om disse siges der noget meget trøstende: „Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde tilbage, som var i det, og døden og Dødsriget [Hades, NW] gav de døde tilbage, som var i dem; og de blev dømt, hver efter sine gerninger. Og døden og Dødsriget [Hades, NW] blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død: ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.“ — Åb. 20:11-15.
Ingen partiskhed
7. (a) Hvem er de „store og små“? (b) Hvem står foran tronen?
7 Hvorfor er disse ord så trøstende? Læg for det første mærke til at Johannes så de „store og små“ — alle samlet i én skare foran tronen, på jorden. Nogle har skabt sig et stort navn mens de levede, andre har levet i ubemærkethed, men der vises ingen partiskhed i dommen. Noget andet vi bemærker er at disse „store og små“ står der for at blive dømt, og at de indbefatter alle dem som er i Hades (der svarer til det hebraiske Sheol), den døde menneskeheds fælles grav i jorden, samt dem der er døde på havet og som derfor ikke er blevet begravet i jorden. Alle disse døde bliver husket, som befandt de sig i mindegrave; de vil opstå når Kristus kalder dem frem. — Joh. 5:22-29, NW.
8. (a) Hvorfor bliver den ’store skare’ der overlever Harmagedon også dømt til den tid? (b) Vil de der oprejses blive iklædt de samme kødelige legemer som de havde ved deres død? Forklar.
8 Den ’store skare’ som har overlevet tilintetgørelsen af denne gamle tingenes ordning og hvis antal ikke kendes, vil være der for at tage imod de opstandne, men alle, og det gælder også denne ’store skare’, må stilles foran domstronen. Hvorfor? Fordi ingen af dem endnu er fuldkomne. Medlemmerne af den ’store skare’ har fulgt Jehovas principper for at forny deres sind og personlighed. De der opstår vil ikke blive oprejst i deres tidligere menneskelegeme, for Gud giver dem der opstår til liv på jorden et kødeligt legeme efter sin vilje. Det er personligheden, sjælen, jeg’et, der oprejses. Vi ved udmærket at ingen af os har en fuldkommen personlighed, for vi har arvet døden fra vor første stamfader, den syndige Adam, og er derfor alle født syndige. (Rom. 5:12) Selv medlemmerne af den ’store skare’ ville, dersom de blev overladt til sig selv og ikke blev befriet for denne dødens forbandelse, efterhånden dø.
9. Hvad må de der står foran tronen udfries fra, og hvordan vil dette ske?
9 Når man betragter sagen på denne måde, vil de der står foran tronen stadig befinde sig i døden eller være underlagt døden som de har arvet fra den syndige Adam, og de vil have brug for at blive bragt ud af denne tilstand. Hvordan vil de blive udfriet fra denne dødbringende tilstand? Det sker gennem den store Konges, Jesu Kristi, præstelige tjeneste. Kristus er præst i lighed med Melkizedek fra fortidens Salem. (Sl. 110:1-4; Hebr. 5:5, 6, 10; 6:20 til 7:17) Han er Jehovas ypperstepræst, og de 144.000 er underpræster, hvorfor der siges at de skal være „Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år“. — Åb. 20:6.
10. Hvordan blev denne del af Kristi præstelige tjeneste forbilledligt skildret på forsoningsdagen?
10 Den fremgangsmåde Jehovas ypperstepræst nu følger, svarer til det Israels ypperstepræst Aron gjorde på den årlige forsoningsdag. Vi husker at han gik ind i det allerhelligste i tabernaklet, så han for Gud kunne frembære ikke blot tyrens blod til gavn for den præstelige stamme, men også den ofrede buks blod, der blev udgydt for de tolv andre stammer i Israel. — 3 Mos. 16:15; Hebr. 13:11, 12.
På hvilket grundlag dømmes de?
11. Indeholder de bøger der da åbnes, beretninger om det liv som de der dømmes, tidligere har levet? Forklar.
11 Hvad er det for bøger der bliver åbnet i løbet af de tusind år? Det er ikke beretninger om det liv som de der dømmes, tidligere har levet på jorden. Der ville ikke være nogen grund til at fremlægge sådanne beretninger, for eftersom ingen i sig selv er retfærdige, ville deres tidligere adfærd blot fordømme dem. Det er denne ufuldkommenhed menneskene stræber efter at blive kvit. „Bøgerne“ er Jehovas lovbøger, og de indeholder en beskrivelse af hans vilje med alle mennesker på jorden under Kristi tusindårsrige. Når Riget hersker i sin fulde udstrækning vil der være mange nye forordninger og meget at gøre, hvilket gør det nødvendigt med disse instruktionsbøger fra Jehova gennem hans rigsregering under Kristus. De der skal dømmes, bliver dømt efter om deres gerninger er i harmoni med det der står skrevet i disse bøger.
12. Hvad vil Kristi styre udvirke for dem der lever, og på hvilken måde vil opstandelsen sandsynligvis finde sted?
12 Ved hjælp af denne regering der ledes af Jesus Kristus og hans 144.000 medkonger og præster, vil det lykkes menneskene at forny deres personlighed og at øve fuldkommen retfærdighed. (Es. 26:9) Det er ikke sandsynligt at de opstandne alle vil blive bragt tilbage på samme tid; de vil snarere vende tilbage fra døden efterhånden som arbejdet med at undervise og dømme dem skrider fremad, og efterhånden som de der lever bliver i stand til at tage sig af dem.
Rige muligheder for at undervise alle de opstandne
13. Hvilket problem eller spørgsmål rejser sig når man drøfter opstandelsen af de millioner der er døde?
13 Nogle har rejst det spørgsmål om det er muligt at alle de døde der skal dømmes, kan vende tilbage uden at det vil blive et uoverkommeligt arbejde for det himmelske riges jordiske repræsentanter at vejlede, hjælpe og undervise de opstandne. Man har løseligt anslået at der har levet omkring tyve milliarder på jorden. Hvis dette tal deles med ét tusind, giver det tyve millioner om året, eller næsten 55.000 om dagen. Dette er et stort antal mennesker at skaffe føde, bolig, klæder og arbejde til. Men lad os betragte problemet i lyset af hvordan Jehova tidligere har handlet med sit folk.
14. Hvordan har Jehovas vidner udført et lignende arbejde i vor tid, og hvilken forøgelse har de haft?
14 Jehovas vidner, som har påtaget sig at forkynde den gode nyhed om Riget, gør en stor indsats for at studere Bibelen med interesserede, hjælpe dem til at anvende Bibelens principper i deres liv, så de kan leve i overensstemmelse med Guds vilje, oplære dem i tjenesten og hjælpe dem til at blive modne kristne der igen kan hjælpe andre. I deres arbejde har vidnerne haft en årlig forøgelse fra 2 til over 20 procent. En 10 procents forøgelse har været anset for almindelig, hvilket giver et gennemsnit på én ny for hver ti, som altså skal hjælpe den nye i løbet af et helt år. Dette arbejde har været udført så godt at der er blevet opbygget en fast og solid organisation, og kun en meget lille procentdel er holdt op eller faldet fra. I tiårsperioden 1955-1965 blev antallet af forkyndere næsten fordoblet.
15. Vis hvor let det vil være for Jehova, i lighed med den måde hvorpå han lader arbejdet udføre i vor tid, at drage omsorg for alle de døde og oplære dem i retfærdighed.
15 Lad os derfor, ikke for at fremsætte en profeti, men blot for at give en illustration, begynde vort regnestykke med at forestille os at én million har overlevet Harmagedon. Selv med denne lille begyndelse og, lad os sige, med blot 3 procents forøgelse om året (et gennemsnit på én opstanden for hver treogtredive der lever på jorden), ville antallet af mennesker fordobles cirka hvert fireogtyvende år. Hvis der oprejses tyve milliarder kunne det ske på mindre end fire hundrede år. Der ville derfor være både tilstrækkelig tid og rigelig hjælp til at oplære og undervise alle, og de lydige ville også kunne bringes så vidt at de kunne oplære andre uden at dette hæmmede udviklingen i den nye tingenes orden. Når alle jordens ressourcer udnyttes fuldt ud og dens produkter fordeles retfærdigt og bruges til menneskehedens gavn, vil der ikke opstå den mangel på fødemidler som vor tids økonomer forudser.
Døden og Hades tilintetgøres
16. Forklar hvordan og hvornår døden og Hades vil blive tilintetgjort.
16 Den tid vil naturligvis komme da opstandelsen vil høre op. Hades og havet vil da have givet den sidste af de døde tilbage. Den adamitiske død, den død alle mennesker har arvet på grund af Adams synd, vil ligeledes ophøre; det vil være den „sidste fjende“ der tilintetgøres. Dette vil være sket når det sidste spor af de nedarvede virkninger fra Adams synd er fjernet. Mennesker må først have vist tro på Jesu Kristi offer og have draget nytte af dets rensende virkning så de har fået tilgivelse for deres synder, og de må desuden have handlet i harmoni med deres tro, i lydighed mod det der står skrevet i bøgerne. Først når deres åndelige og fysiske ufuldkommenhed og skrøbelighed ikke mere gør sig gældende og de har opnået den menneskelige fuldkommenhed som Adam og Eva oprindelig havde i Edens have, ja først når det sidste spor af synden, som er dødens brod, er tilintetgjort, vil de være i stand til fuldt ud at adlyde alle Guds love, deriblandt det der står skrevet i bøgerne. — 1 Kor. 15:56.
17. Hvad symboliseres der ved at døden og Hades kastes i ildsøen?
17 På dette tidspunkt vil Åbenbaringens profeti om at døden og Hades skal kastes i „ildsøen“, blive opfyldt. Ildsøen symboliserer fuldstændig tilintetgørelse, „den anden død“; det er ikke et sted med bevidst pine, for hvordan skulle døden og Hades kunne pines? Når Hades, menneskehedens grav, er tømt og den nedarvede død fra Adam ikke mere findes blandt menneskene og derfor ikke har noget tag i dem eller øver nogen indflydelse på dem, vil døden og Hades ikke være mere. Den vil være fuldstændig tilintetgjort. — Åb. 21:4.
18. Hvilket billede bruges for at skildre dødens og Hades’ fuldstændige tilintetgørelse?
18 I Gehenna [i den danske bibeloversættelse gengivet med „Helvede“], den losseplads der fandtes uden for det gamle Jerusalems mure, blev i gammel tid byens affald og også ligene af henrettede forbrydere tilintetgjort med ild og svovl. (Matt. 10:28; Mark. 9:43-48) Den adamitiske død og Hades eller Sheol vil blive tilintetgjort for evigt som blev de kastet i Gehenna. Dette vil ske før Satan løslades fra afgrunden når de tusind år er til ende.
Navnene indskrives i „livets bog“
19. (a) Hvad er den „livets bog“ der nævnes her? (b) Hvis navne står skrevet i den? Kan de slettes og kan de blive indskrevet til evig tid? Forklar.
19 Den „livets bog“ der nævnes her er Jehovas og ikke den samme som den livets bog der omtales som Lammets bog, hvori de 144.000 får deres navne indskrevet efter at de er kendt værdige til udødeligt liv sammen med Guds lam i himmelen. (Åb. 3:5; 13:8; 21:27) Den „livets bog“ som tilhører Jehova, indeholder navnene på dem der fortjener evigt liv på en paradisisk jord. Den retfærdige Abel er den første der har fået sit navn indskrevet i denne bog, og mange andre er blevet føjet til, men i tusindårsriget vil man til enhver tid ved forsætlig ulydighed kunne få sit navn slettet af bogen. (Matt. 23:35; Hebr. 11:4) Når de tusind år er til ende og alle der lever er blevet fuldkomne og er i stand til at adlyde Guds lov fuldt ud, vil menneskene blive stillet på den endelige og afgørende prøve. Hvis nogen lader sig forføre af Djævelen fordi de har givet plads for en ond hjertetilstand, ligesom Adam gjorde i Eden, vil de blive kastet i ildsøen, hvilket betyder evig tilintetgørelse, evig udslettelse. De vil have syndet imod Guds hellige ånd, en synd der medfører tilintetgørelse, og deres navne vil ikke være „indskrevet i livets bog“. (Åb. 20:15) De der holder fast ved deres integritet under denne sidste prøve beviser derimod at deres integritet er urokkelig. Deres navne vil aldrig blive slettet af denne „livets bog“; de vil blive erklæret retfærdige og få vished for at de vil leve evigt. — Matt. 12:31, 32; 1 Joh. 5:16, 17; Rom. 8:33.
20. Ud fra hvilket synspunkt udtalte Jesus ordene i Johannes 5:28, 29?
20 Da vil Jesu ord i Johannes 5:28, 29 være fuldstændig opfyldt. Idet han indbefattede alle dem der oprejses, både dem til himmelsk liv og dem til jordisk liv, sagde han: „Alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.“ Her talte Jesus som om han efter tusindårsriget så tilbage på dommen, først over de 144.000 og derpå over resten af menneskeheden. Efter de tusind år vil de enkeltes opstandelse have vist sig at være enten til liv eller til en tilintetgørende dom, alt efter om de har øvet det gode eller det onde.
21. Hvem er de som „har gjort det gode“ og de som „har øvet det onde“, og hvilken løn får de?
21 Kristi 144.000 trofaste efterfølgere der skal regere som konger og præster sammen med ham, får fuld gavn af Kristi offer mens de lever på jorden, og de får deres endelige dom når de dør. De „har gjort det gode“. De oprejses til en himmelsk tilværelse, og deres opstandelse viser sig at være en livets opstandelse. Den ’store skare’ der overlever Harmagedon, og de døde i Hades og havet, vil få deres fremtid endeligt afgjort ud fra deres lydighed mod det der står skrevet i bøgerne i løbet af de tusind år, og ud fra om de består prøven efter tusindårsrigets afslutning. Består de denne prøve, vil de også være blandt dem der „har gjort det gode“, og de har fået en livets opstandelse. Alle der til den tid er blevet tilintetgjort, vil være dem som „har øvet det onde“, og deres opstandelse har været en dommens opstandelse, det vil sige en dom der gik dem imod, en fordømmelse.
Genløsningen sejrer over synd og død
22. Hvordan viser Kristi genløsningsoffer sig at være stærkere end den synd Adam påførte menneskeslægten?
22 Det er således en storslået fremtid vi kan se i møde, i glad erkendelse af at alt det onde der har været en følge af Adams synd og som menneskeheden ufrivilligt blev underlagt, vil blive fuldstændig fjernet og ikke få lov til at forvolde ubodelig skade. (Rom. 8:20) Når Gud dømmer menneskene vil alle blive dømt, ikke på grundlag af den forbandelse de har arvet fra Adam, men på grundlag af deres egne gerninger. (Åb. 20:13) Kristi genløsningsoffer og hans præstelige tjeneste viser sig således at være stærkere end Adams synd. Alle har arvet synden og døden fra Adam, og mange er døde, men i sidste ende vil det vise sig at ingen vil blive berøvet livet på grund af det Adam gjorde. Hvis nogen ikke opnår livet i Guds retfærdige nye orden, vil det være fordi de ikke ønsker at leve under retfærdige tilstande. Det vil være fordi de af egen fri vilje følger uretfærdigheden, og det vil betyde udslettelse, tilintetgørelse i „ild- og svovlsøen“. — 1 Joh. 3:8.
23. (a) Kan vi glæde os til at se vore kære igen? (b) Kan vi, i betragtning af at der kommer endnu en dom i tusindårsriget, nu leve som vi finder for godt? (c) Hvordan bør vi leve nu, og hvilken fremtid venter os?
23 Kan vi da glæde os til at se vore kære igen? Med den rette bibelske baggrund kan vi glade svare „ja“. Men vil dét at Gud snart vil holde den ovenfor beskrevne dom og vise menneskene en sådan kærlig godhed og barmhjertighed sige at det ikke betyder noget hvordan vi lever nu? Nej, det er ikke tilfældet. Hvis vi ræsonnerer på denne måde vil vi være at finde som forsætlige syndere mod Gud og være blandt dem der kæmper imod ham når han i Harmagedon tilintetgør alle sine jordiske fjender sammen med „dyret“ og den „falske profet“. Dertil kommer at jo større bestræbelser vi gør os nu for at bringe vort liv i overensstemmelse med Guds evige principper og for at forny vor personlighed i harmoni med hans sandhedsord, jo hurtigere vil vi gøre fremskridt i den retfærdige nye orden og jo større muligheder vil vi have for at hjælpe andre, deriblandt vore kære som vender tilbage fra døden og som vi kan hjælpe fremad på livets vej. Lad os derfor dygtiggøre os på alle måder og hjælpe så mange som muligt til nu at slutte sig til den ’store skare’ der overlever Harmagedon og som får den ubeskrivelige glæde at være en del af Guds organisation der vil stå parat til at tage imod de døde når de vender tilbage til livet. Vi vil da kunne undervise dem og hjælpe dem fremad på vejen til det evige liv, og desuden være med til at forskønne jorden så den bliver et paradis, til den evige Konges, Jehova Guds, pris.