En livets opstandelse og en dommens opstandelse
1, 2. Hvorfor er Jesu udtalelse om at han har fået bemyndigelse til at dømme ikke så mærkelig at vi ikke kan tro den?
PÅ den dag Gud har fastsat vil hans søn bruge „livets gave“. (Joh. 5:26, Knox) Han vil lade de mennesker opstå som goderne ved hans genløsningsoffer er tiltænkt. ’Dagen’ bliver en domstid, og den bliver ikke kun på 24 timer. Det er den periode på 1000 år der er fastsat for Kristi herredømme. (Åb. 20:4-6) Domshandlingen vil medføre at nogle bliver tilkendt livet, mens andre bliver dømt til udslettelse. Lyder dette mærkeligt i vore dage hvor der så ofte sker justitsmord og hvor der hersker så megen religiøs uenighed om hvad Guds domsdag er? Det lød mærkeligt for jøderne på Jesu tid, der gik op i at holde sabbat.
2 Derfor sagde Jesus til dem: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse. Jeg kan slet intet gøre på eget initiativ; sådan som jeg hører [fra Faderen, den øverste Dommer], dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Joh. 5:28-30.
3. Hvori adskiller de der går over fra døden til livet uden en ugunstig dom, sig fra dem Jesus talte om i Johannes 5:28, 29, og hvilken skare må der være tale om?
3 Før Jesus sagde ovennævnte havde han, ifølge Johannes 5:24, 25, talt om andre „døde“, for hvem den „time“ i hvilken de skulle blive levende, allerede var begyndt. De kaldtes „døde“, men de lå ikke „i mindegravene“. De hørte oven i købet det ord Guds søn talte, og de troede på den der havde sendt ham. På den måde gik de over fra døden til livet og ville ikke komme til en ugunstig dom. Disse, der gav agt på Guds søns stemme og som var gået over fra døden til livet, skulle leve og kunne se frem til evigt liv. Der må være tale om dem der bliver Jesu Kristi himmelske medarvinger, nemlig de 144.000 som får en opstandelse til åndeverdenen, hvor de skal være sammen med Jesus Kristus i hans rige.
4. Hvilken opgave får Kristi 144.000 medarvinger?
4 I stedet for at blive dømt skal disse 144.000 medarvinger sidde på domstroner sammen med Jesus Kristus. I Åbenbaringen 20:4 læser vi at „der blev givet dem magt til at dømme“. Deres opstandelse kaldes „den første opstandelse“. Ved den bliver de øjeblikkelig oprejst til det himmelske plan. — Åb. 20:6.
5. Hvornår begyndte domsperioden for medlemmerne af det åndelige Israels menighed, og hvilken forret sagde Jesus de ville få i hans rige?
5 Der har været en forudgående domsperiode for disse 144.000 mens de levede på jorden. Den begyndte da det åndelige Israels kristne menighed blev til på pinsedagen år 33 e.v.t. Denne domsperiode fortsætter indtil menigheden af Guds åndelige sønner er fuldtallig. (1 Pet. 4:17, 18) Angående deres herlige fremtid sagde Jesus følgende til sine trofaste apostle påskeaften år 33 e.v.t.: „Jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Luk. 22:29, 30) De bliver altså ikke dømt mens Kristus hersker i de tusind år, men sammen med ham skal de dømme den genløste menneskeslægt.
6. Hvad må der ske for at menneskeslægten i almindelighed kan få en domstid, og hvordan vil Hades blive udslettet?
6 For at den genløste menneskeslægt i almindelighed kan få en domstid her på jorden, må der ske en opstandelse af ’alle dem der er i mindegravene’. Det vil der også, for ifølge Johannes 5:28-30 sagde Jesus at der ville komme en „time“ da de alle ville høre hans stemme og komme ud. Han ville kalde dem ud af gravene ligesom han kaldte sin ven i Betania ud fra graven. Han råbte dengang: „Lazarus, kom ud!“ (Joh. 11:43, 44) Denne „time“ kommer i tusindårsriget, hvor Jesus Kristus hersker sammen med sine 144.000 herliggjorte medarvinger. (Åb. 20:6, 11-14) Under dette herredømme vil Hades, det vil sige menneskehedens fælles grav, blive udslettet, idet den bliver tømt for alle de døde som er blevet genløst. Det bliver en fantastisk opstandelse!
7. Hvilke to skarer viser sig da, og sker det når opstandelsen begynder?
7 Jesus sagde at der da ville vise sig to skarer. Dette vil imidlertid ikke ske ved opstandelsens begyndelse, for alle de genløste døde kommer ikke ud af mindegravene samtidig. Jesus talte 1) om ’dem som har gjort det der er godt’ og 2) om ’dem som har øvet det der er slet’. Dermed hentyder han ikke til hvordan de opstandne er i det øjeblik de kommer ud af mindegravene. Hvorfor siger vi det?
8. (a) Hvad kan ingen af dem der hører til den opstandne menneskeverden blive udsat for, eftersom „Guds lam“ borttog verdens synd ved sin død? (b) Hvad vil deres tidligere liv alligevel have indflydelse på, og hvorfor?
8 Det der afgør hvordan disse opstandne mennesker vil blive, er ikke hvordan de var før de døde. Det kan det ikke være, for ved deres død har de betalt straffen for deres syndighed. (Rom. 6:23) Desuden døde Jesus Kristus som „Guds lam“ for at han skulle ’tage verdens synd bort’. (Joh. 1:29; 1 Joh. 2:2) Det Jesus Kristus har ’taget bort’ kan man derfor ikke anklage menneskeverdenen for efter opstandelsen. Apostelen Paulus tænkte i samme retning da han skrev at „vi ikke længere skulle fortsætte med at trælle for synden“. „For,“ skrev han, „den der er død er blevet frikendt fra sin synd.“ (Rom. 6:6, 7) Ingen af de løskøbte mennesker vil derfor ved opstandelsen blive anklaget på ny, eller blive straffet en gang til, for det de gjorde før døden. Det afgørende for dem der får en opstandelse bliver derfor hvad de fra nu af vil bruge deres liv til, nu da de så at sige kan begynde forfra i Kristi tusindårsrige! Mens de sover i døden forandres deres personlighed naturligvis ikke. Derfor vil det de har gjort eller måden de har levet på i den nuværende onde tingenes ordning have indflydelse på deres indstilling eller holdning over for Kristi rige.
9. Hvilke to muligheder står åbne for dem?
9 Ja, de opstandnes tidligere livsform vil have indflydelse på om de lader sig forme efter de retfærdsnormer der er gældende i Riget og dermed gør fremskridt i retning af at opnå fuldkomment liv på jorden. Der vil stå to muligheder åbne. Som Jesus antydede i Johannes 5:28, 29 vil de enten gøre det der er godt eller øve det der er slet. Og med hvilke konsekvenser?
10. Hvad menes der med ’liv’ i udtrykket „en livets opstandelse“?
10 Det var disse konsekvenser Jesus henviste til da han talte om „en livets opstandelse“ og „en dommens opstandelse“. Når Jesus brugte ordet ’liv’ i denne sammenhæng, tænkte han ikke på liv i den forstand som de enkelte havde det når de kom ud af mindegravene. Havde han gjort det, var det ikke blot dem der gjorde det gode der fik „en livets opstandelse“, for de der øvede det der var slet ville få en tilsvarende opstandelse, eftersom de også måtte begynde med at blive gjort levende på jorden. ’Liv’ som ordet bruges i Johannes 5:29 betyder altså et fuldkommengjort liv, som nogle opnår ved udløbet af Kristi herredømme fordi de vedholdende har gjort det der er godt, i lydighed mod Kristi regerings- og domsmyndighed.
11. Hvad menes der med ’dom’ i udtrykket „en dommens opstandelse“?
11 Tilsvarende står ordet ’dom’ for det der bliver resultatet for andre mennesker, enten i løbet af eller ved afslutningen af den tusindårige „dommens dag“. I Johannes 5:29 betyder ’dom’ det modsatte af ’liv’. Der er altså tale om en fordømmelse, eller en ugunstig dom, hvor de som øver det der er slet dømmes til evig udslettelse. Det vil sige at sjæl og legeme ødelægges i Gehenna. — Matt. 10:28.
12. Hvilke to mulige udfald er der for dem der opstår under Kristi rige?
12 Der er således to mulige udfald for dem der opstår under Kristi rige, enten fuldkomment liv som menneske eller en dom der medfører tab af liv. An American Translation har en udmærket gengivelse af Johannes 5:29, idet den siger at de der er i gravene „vil komme ud til opstandelse og liv, og . . . til opstandelse og dom“.
13, 14. (a) Hvad hører Jesus før han og hans meddommere afsiger en kendelse? (b) Hvorfor vil der ikke være noget grundlag for at appellere en dom som Kristus har afsagt i tusindårsriget?
13 Den domsgerning Jesus Kristus og hans meddommere udfører i tusindårsriget bliver til retfærdighed for alle mennesker. Jesus sagde: „Sådan som jeg hører, dømmer jeg.“ — Joh. 5:30.
14 Det Jesus hører hos den øverste Dommer, Jehova Gud, udtrykker han i den dom han selv afsiger. Han passer til den profetiske beskrivelse af ham som dommer som hans himmelske Fader inspirerede Esajas til at skrive i Esajasbogen, kapitel 11, versene et til fem. De 144.000 som beklæder dommersædet sammen med Jesus Kristus, vil efterligne ham. På denne måde vil det i sandhed blive Jehovas dom der bliver afsagt, for hans søn Jesus Kristus vil til enhver tid søge at gøre sin Faders vilje og ikke sin egen. Når Jesus Kristus på denne måde har afsagt en dom, er der derfor intet grundlag for at appellere til en højere instans. Ved afslutningen af hans dommerperiode på 1000 år vil han således kunne overgive Riget til den øverste Dommer uden at nogen vil kunne anklage ham for embedsmisbrug. (1 Kor. 15:24-28) Fra da af vil Jehova Gud tage sig af det der skal gøres i forbindelse med den endelige, afgørende prøve for alle de mennesker der er overgivet ham af hans søn. — Åb. 20:7-15.
Den store skare og opstandelsen
15. Hvem er de „døde“ Paulus hentyder til i Andet Timoteusbrev 4:1?
15 Alle mennesker bør tage den kommende domsdag i betragtning. (Apg. 17:30, 31) I erkendelse heraf skrev apostelen Paulus til sin medarbejder i missionærtjenesten Timoteus: „Jeg pålægger dig højtideligt over for Gud og Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde.“ (2 Tim. 4:1) Med udtrykket „døde“ hentyder Paulus til ’dem der er i mindegravene’ og dem der har fundet deres grav på havet. Men hvem er de „levende“ Paulus taler om?
16. Hvem tænkes der specielt på med udtrykket „levende“?
16 Det er dem på jorden der overlever den kommende „store trængsel“ og tidspunktet da Satan Djævelen og hans dæmoner bliver bundet, og som følgelig allerede lever på jorden når de tusind år hvori Kristus skal herske over sit jordiske domæne, begynder. Der tænkes specielt på dem der bliver hans undersåtter og får håb om evigt liv på en paradisisk jord. Nogle af dem der tilhører den salvede rest af Kristi fremtidige medarvinger vil også være blandt de overlevende, men om de skal påbegynde en domsgerning på jorden før de overføres til det himmelske rige må vi vente at se. (1 Tess. 4:15-17; 2 Pet. 3:11-14) Men sikkert er det at en stor skare af Kristi „andre får“ vil overleve den store trængsel sammen med resten af åndelige israelitter og komme levende ind i tusindårsriget. Dette bekræftes i Åbenbaringen 7:9-17.
17. Bliver jorden affolket når den nuværende tingenes ordning hører op? Begrund svaret.
17 Alt dette viser at vor planet Jorden ikke affolkes totalt når denne tingenes ordning hører op. Den store skare af Kristi „andre får“ er de „levende“ som findes på jorden når den tusindårige domsdag begynder.
18. Hvad er det fantastiske ved den store skare som overlever trængselen? Giv en begrundelse.
18 Det fantastiske ved denne store skare af mennesker der overlever trængselen, er at de aldrig får en opstandelse. Da de aldrig er blevet ramt af døden og deres legeme aldrig er blevet opløst, har de ikke brug for at kongen Jesus Kristus kalder dem ud af mindegravene. Disse mennesker, der symbolsk betegnes som får, er, på grund af deres adfærd over for den salvede rest af Kristi åndelige brødre, blevet sat ved Kongens højre side, hvor de nyder hans gunst, og til dem siger Kongen ved begyndelsen af sin tusindårige regeringstid: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ Dermed bliver de ledet ind på vejen til liv som fuldkomne mennesker på en paradisisk jord. (Matt. 25:31-46; Joh. 10:16) De vil komme til at nyde den store forret at være til stede når den herskende Menneskesøn, Jesus Kristus, begynder at kalde dem i mindegravene ud til en opstandelse der vil give dem mulighed for at opnå evigt liv på jorden.