Materialisme eller åndelighed — hvad har vi brug for?
Hvorfor har materialisme fået et så fast tag i mennesker i dag? Hvordan kan åndeligheden styrkes?
VI er tvunget til at træffe et valg hvad enten vi vil eller ej, og der øves et kolossalt pres på os for at få os til at vælge materialisme som den bestemmende faktor i vort liv. „Vor overordentlig produktive økonomi,“ udtalte den amerikanske handelskonsulent Victor Lebow i Journal of Retailing, „kræver at vi gør forbruget til det der styrer vort liv, at vi gør et ritual ud af at købe og forbruge varer, at vi søger vor åndelige tilfredsstillelse eller jeg-tilfredsstillelse, i forbruget. . . . Det er nødvendigt for os at varerne forbruges, brændes op, slides op, erstattes og kasseres i stadig større tempo.“
Hvad enten vi lever i den del af verden hvor den stedlige økonomi afhænger af det materielle forbrug eller ikke bor dér, vil vi komme til at stå over for dette vigtige valg: Materialisme eller åndelighed? Hvis man forsømmer det åndelige, stiller man sig straks på materialismens side, for en materialist er ikke nødvendigvis den der har mange materielle besiddelser. Man kan være fattig og dog være materialist hvis man lader hånt om det åndelige.
Når folk ser den beundring der vises dem der har de sidste nye luksusting, fremkalder ønsket om den samme opmærksomhed ofte et så stærkt behov hos dem, at ting de engang betragtede som uden betydning, nu, ved dygtige reklameagenters hjælp, bliver aldeles uundværlige for dem. Mange hvis indtægt egentlig ikke tillader dem at købe disse ting dulmer prisens smerte med ratebetalingernes medicin. Når regningen langt om længe er betalt sker det ofte at det man har købt ikke længere er moderne, det er gået af mode, eller er ved at gå af mode, og den onde cirkel begynder forfra.
Menneskers behov ikke opfyldt
Hvor praktisk er nu det materialistiske livssyn? Svaret får vi når vi betragter den stigende kurve over sygdomme og nervøse lidelser, hvoraf næsten 800 nye varianter er opstået i de sidste otteogtyve år. Imidlertid overrasker primitive indianerstammer i det nordlige Brasilien os med at sygdomme som tuberkulose, kræft og hjertebesværligheder er ganske ukendt blandt dem, og de har ikke fået nogen „højere uddannelse“ og har ikke nogen moderne bekvemmeligheder. Den amerikanske opdagelsesrejsende dr. William Hall Holden tilskriver deres gode helbred at de fører en enkel levevis, ikke overfylder sig med mad, ikke arbejder under nervepres, ikke har nogen økonomiske bekymringer og ikke nærer noget ønske om at holde trit med naboen. Blodtrykket hos de ældste indianere i disse stammer var omtrent det samme som hos en treogtyveårig i De forenede Stater.
Materielle bekvemmeligheder kan fremkalde beundring hos andre, men de fortrænger let sand åndelighed. Den vise kong Salomon erkendte dette og sagde: „Mangen lader rig og ejer dog intet.“ (Ordsp. 13:7) Ja, det inspirerende mål i livet: at vinde Guds godkendelse, savnes. Sande venners tillid mangler, for det vi ser sig at de der står en nærmest er ens værste konkurrenter. Men vigtigst af alt, den fred og tryghed der følger med bevidstheden om at ens liv har Guds godkendelse, er ikke til stede. „Jeg har mødt mange meget rige mænd i det halve århundrede jeg har arbejdet som journalist,“ udtaler Malcom W. Bingay, forhenværende redaktør ved Detroitbladet Free Press, „og jeg kender ikke en eneste hvis millioner har skænket deres ejer den indre fred og lykke.“
Problemet bliver endnu alvorligere når de hvis liv for en stor del afhænger af materiel velstand kræver mere åndelighed. En industridrivende i New York, Admiral Ben Moreel, udtaler: „Når vi taler om en højere levestandard så lad os ikke kun tænke på almindelige bekvemmeligheder og komfort; der hører mere med til levestandarden end de materielle ting. Vi må også tænke på hvordan vi skal opnå en stadig højere åndelig levestandard.“
Særlig hårdt rammer anklagen dem der har ansvaret for at give åndelig vejledning. E. Rex Taylor, der er præst ved First United Church i Ottawa, Kanada, udstøder følgende klagesuk: „Det vi mangler er kraft, den kraft der drev den første kirke og fyldte den med liv og vitalitet.“
Forsømmelige åndelige vejledere
Hvorfor er denne kraft ikke til stede selv i de lande hvor interessen for religion er stor? Svaret finder vi i Bibelen, i Jeremias 2:13: „To onde ting har mit folk gjort: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.“ I stedet for at lede folk til Guds ord beskylder mange præster i dag Bibelen for at være upraktisk og viser folk hen til menneskelige organisationer som for eksempel De forenede Nationer. Præsterne tilslører alt for ofte Bibelens klare sandhed med evolutionsfilosofi, moderne psykiatri og menneskelærdomme der går stik imod Guds ord og sund fornuft.
Frugterne af deres egne filosofiske ideer afslører dem som forsømmelige åndelige vejledere. Lederen af det amerikanske kriminalpoliti, J. Edgar Hoover, siger i en rapport: „I De forenede Stater tvinger forbrydere os til at bruge fire to tredjedel gange så mange penge på dem som på alle uddannelsesformer tilsammen, offentlige såvel som private.“ Det er bemærkelsesværdigt at 85 procent af disse forbrydere tilhører et eller andet kristent trossamfund.
Hvad skal vi mene om religiøse vejledere der udvander religionen for at drage større skarer til sig og få en bedre reaktion på konstante anmodninger om bidrag? Ja, hvad mente Gud om Israels hyrder da disse blev åndeligt forsømmelige? Guds profet erklærer: „Ve Israels hyrder, som røgtede sig selv! Skal hyrderne ikke røgte hjorden? I fortærede mælken, med ulden klædte I Eder, de fede dyr slagtede I, men hjorden røgtede I ikke; de svage dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med hårdhed og grumhed.“ — Ez. 34:2-4.
Hvordan kan hyrder der gør religion til en forretning fremkalde sand åndelighed? Se engang på hvad Jesus gjorde i påsken år 33. Skarer af jøder var da kommet til Jerusalem fra egne uden for Judæa for at fejre påsken. Når de kom til templet betalte de tempelskatten i stedets gældende mønt og ofrede forskellige dyr. Eftersom dette var en del af deres gudsdyrkelse havde præsterne tilladt at man oprettede boder i hedningernes forgård på tempelområdet, hvor man kunne få sine udenlandske penge vekslet og købe offerdyr. Hvem ville vel i disse hellige omgivelser vove at betvivle at man havde lov til dette, når det oven i købet skete med præsternes billigelse? Ikke alene var det bekvemt, men tjente det ikke også alt sammen et religiøst formål? Tilsyneladende var alt i den skønneste orden, men så kom Jesus, og han væltede vekselerernes borde og kræmmernes bænke, afslørede deres griskhed og viste at deres gudsdyrkelse ikke var andet end overfladisk formalisme og hyklerisk selvretfærdig. — Matt. 21:12.
Eftersom den religion folk i almindelighed har i dag, ikke har formået at lægge en solid grundvold for sand åndelighed, har ungdommen vendt sig til materielle fornøjelser. En nittenårig englænder, der talte for en gruppe unge i London, sagde således: „Jeg går ud fra at teenagerne ikke har den fornødne tålmodighed til at gå i kirke. Måske er det dovenskab. Men hvilken brug har de også for det? Man tyr til religion hvis man er ensom eller mangler noget. . . . Vi fører et meget materialistisk liv. En teenager behøver ikke Gud. Han har sin egen.“ Men for både unge og voksne gælder det at materialismens gud ikke har skænket dem den lykke de søger og ikke har givet dem et sikkert håb for fremtiden. Det kan kun sand åndelighed gøre.
Hvordan man opnår sand åndelighed
Sand åndelighed er det modsatte af sanselighed eller verdslighed. Det er det oprigtige ønske om at opnå Guds godkendelse, ønsket om at gøre Guds vilje. For at opnå sand åndelighed må man overvinde det selviske ønske om at opnå prestige eller ære blandt mennesker. Jesus sagde til jøderne: „Ære fra mennesker tager jeg ikke imod; men jeg kender jer, at I ikke har Guds kærlighed i jer. Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod. Hvordan skulle I kunne tro, I, som tager imod ære af hverandre, men den ære, som er fra den eneste Gud, søger I ikke.“ (Joh. 5:41-44) Det er verdslighed at søge sin egen ære, men at søge den ære der er fra den eneste sande Gud er tegn på åndelighed.
Sand åndelighed er en dynamisk kraft og er baseret på nøjagtig kundskab fra Guds ord, en kundskab der ændrer ens liv og giver en et inspirerende mål at stræbe henimod. Det ændrer ens hele personlighed, sådan som apostelen Paulus sagde: „Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og ifør jer den nye personlighed der gennem nøjagtig kundskab er ved at fornys efter billedet af den som skabte den.“ — Kol. 3:9, 10, NW.
Et eksempel på sand åndelighed kan ses blandt dem der bragte Dem dette blad, nemlig Jehovas vidner. I den nye verdens samfund af Jehovas vidner, der har medlemmer i så godt som alle lande, findes ingen racemæssige, nationale eller religiøse skel. I moralsk henseende lever de efter de retningslinjer Bibelen fastsætter og som alle der ønsker at opnå liv i Guds nye verden må følge. Til sand åndelighed hører således ikke alene den rette tro men også de rette gerninger, en adfærd der er i overensstemmelse med Guds ord.
Jehovas vidner nægter ikke sig selv de materielle bekvemmeligheder som mennesker har brug for, men de lægger hovedvægten på studium af Guds ord og efterlevelse af det i det daglige liv. For at bevare åndeligheden véd de at de må udvise omtanke ved valg af læsestof, for verden og det læsestof den i almindelighed tilbyder er fordærvet; det virker nedbrydende på åndeligheden i stedet for opbyggende. Populære romaner, for eksempel, lægger vægt på sex eller vold eller begge dele. „Den litterære kvalitet bogforlagene søger til optrykning,“ lyder en udtalelse, „er den der bringer sanselige beskrivelser af erotiske scener.“
Nej, denne verdens åndsfortærende læsestof er ikke for dem der ønsker at opnå sand åndelighed. De der ønsker at opnå åndelighed anvender Guds ord som en rettesnor for hvad de skal nære deres sind med: „Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“ — Fil. 4:8.
Andre hjælpes til at opnå åndelighed
Den hjælp vi yder andre til at se at de har brug for åndelighed, hjælper til gengæld os selv til at være åndeligsindede. En kommentar til Jehovas vidners virksomhed, fremsat af Gerald Gdovin i det katolske blad Information for august 1959, lyder: „Katolske lægfolk kan lære én ting af Jehovas vidner: at gøre deres religion til en så betydningsfuld faktor i deres liv at de er villige til at bruge flere timer end de i øjeblikket bruger på at udvide deres kendskab til den og på at udbrede den som om det var ’en sag der gjaldt liv og død’.“
Sidste år brugte Jehovas vidner i 179 lande over 131 millioner timer på at gøre livet rigere for mere end en halv million familier. De ledte bibelstudier hos dem og fortalte dem om Guds riges velsignelser. Ved denne aktivitet efterkommer de Jesu formaning om at søge Guds rige først og opfylder Jesu profeti om at evangeliet eller den gode nyhed om Riget skulle prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene. — Matt. 6:33; 24:14.
Jehovas vidner er villige til at hjælpe Dem med at opnå sand åndelighed. De vil med glæde drøfte Bibelen og bibelske spørgsmål med Dem i Deres hjem. Næsten hver søndag holdes desuden åndeligt opbyggende foredrag i Jehovas vidners rigssale, og De indbydes til at overvære dem.
Søg åndelighed. Hvorfor bruge sit liv på at jage efter midlertidig prestige? Søg den ære der kommer fra den sande Gud. Hvad vælger De: materialisme eller åndelighed? Deres liv og fremtidige lykke afhænger af om De træffer det rette valg.