De der kæmper imod Gud vil lide nederlag
„De skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 1:19.
1. I hvilken forstand kæmper de der nu står over for et nederlag, imod Gud?
NOGLE kæmper imod Gud! Ikke således at forstå at de kæmper imod de naturlove der gælder i Guds skaberværk, som for eksempel tyngdeloven. Men de kæmper imod Gud i den forstand at de kæmper imod hans udvalgte folks synlige organisation og det arbejde han har befalet sine tjenere at udføre. I vor tid kan mennesker der nærer stor respekt for de naturlove videnskaben har opdaget, således være at finde blandt dem der kæmper imod Bibelens Gud. De vil imidlertid komme til at lide et forsmædeligt nederlag. — Apg. 5:39.
2. Hvordan kan det bevises at Gud har anerkendt den omtalte lille organisation og at han ikke har forkastet den?
2 For dem der kæmper imod Gud tager det sig uden tvivl formasteligt ud at en lille organisation på jorden anser sig selv for at være den organisation som Gud har gjort til genstand for sin særlige beskyttelse, for at udfri den fra dem der kæmper imod ham. Men hvilken slutning må denne organisation drage, ud fra de erfaringer den har gjort? Vidnesbyrdene gennem de sidste hundrede år viser den tydeligt hvilken organisation det er Gud har udvalgt og styrket med det resultat at den indtil nu har kunnet modstå angreb fra hele verden. Denne lille organisation af indviede mennesker er trådt frem på vor tids skueplads i Guds navn. Alle vidnesbyrd indtil i dag viser at Gud har valgt at anerkende og godkende denne organisation, og at han ikke har forkastet den. Tiden har også vist at den har stået sin prøve, idet den nu har eksisteret i ti årtier.
3. I hvis navn kom den ventede Messias, men hvordan reagerede folket?
3 Denne organisations erfaringer kan sammenlignes med det der fandt sted for nitten hundrede år siden, på Bibelens tid. På det tidspunkt blev det i mellemøsten forkyndt at en mand var den længe ventede Messias, der af Gud var salvet til at være konge i en regering som til sin tid skulle indføre et retfærdigt styre over hele menneskeheden. De fleste fulgte deres religiøse ledere og nægtede at tro at denne mand var den lovede Messias fra Gud. Men han var ingen bedrager. Han var ikke en ærgerrig mand der havde opkastet sig selv til Messias for at opnå magt og ære. Han sagde til sine modstandere: „Jeg tager ikke imod ære fra mennesker. . . . Jeg er kommet i min Faders navn, men I tager ikke imod mig; hvis en anden kom i sit eget navn, ville I tage imod ham.“ (Joh. 5:41-43) Den der talte disse ord var Jesus, en efterkommer af kong David af Jerusalem, og altså også en efterkommer af den trofaste Abraham, ved hvis sæd alle jordens slægter skal velsignes. — 1 Mos. 12:3; 22:18; Matt. 1:1-16.
4. Hvad betød det for Jesus selv at han kom i sin himmelske Faders navn?
4 At Jesus kom i sin himmelske Faders navn betød at han ikke kom på eget initiativ, men som den der var sendt af sin himmelske Fader. Han var altså en søn der lydigt måtte gøre sin Faders vilje på jorden. Han måtte gøre sin Faders navn kendt og ære det, ikke vanære det.
5. I hvis profetier var Jesus Messias, der selv var en profet, også interesseret?
5 Den dag i dag står det fast at Jesus Messias er den største profet som Bibelens Gud nogen sinde har haft på jorden, endog større end lovgiveren Moses der levede i den førkristne tid. (5 Mos. 18:15-19; Apg. 3:22, 23; Åb. 22:18-20) Men Jesus var også interesseret i de profetier der var fremsat af en profet ved navn Jeremias som levede før han selv.
6. I hvis navn kom og talte Jeremias, og hvordan bekræftes dette af udtalelser fra dalevende personer?
6 Jeremias var medlem af en præstefamilie der boede i Anatot i Juda rige. Ligesom Jesus Kristus, kom eller talte Jeremias ikke i sit eget navn, selv om det tilkom ham at varetage de pligter der hørte til embedet som levitpræst. Ligesom i Jesu tilfælde vakte det modstand at Jeremias profeterede. Hans modstandere, der ønskede at dræbe ham, sagde til ham: „Du må ikke profetere i [Jehovas] navn; ellers skal du dø for vor hånd.“ (Jer. 11:21) Engang da Jeremias var modløs sagde han: „Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans navn.“ (Jer. 20:9) Men han var så opflammet af Guds ord at han ikke kunne holde op med at forkynde det. Hans profetier gik i opfyldelse da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t., og alligevel sagde de jøder der havde overlevet ødelæggelsen og som holdt fast ved deres egne veje, til ham: „Det ord, du har talt til os i [Jehovas] navn, vil vi ikke høre.“ (Jer. 44:16) Da tiden var inde måtte disse, som havde kæmpet imod Gud, tage konsekvenserne.
7. Hvilke trøstende ord måtte Jehova sige til Jeremias da han begyndte sin tjeneste?
7 Intet under at Jehova, 40 år tidligere, i 647 f.v.t., havde måttet sige til den dengang unge mand Jeremias: „Tal til dem, alt hvad jeg byder dig! Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig ræd for dem! Og jeg, se, jeg gør dig i dag til en fast stad, til en jernstøtte og en kobbermur mod hele landet, Judas konger og fyrster, præsterne og almuen; de skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 1:17-19.
8. Hvilke tanker styrkede Jeremias til at holde ud i så lang tid, men hvilket spørgsmål stiller vi nu?
8 Tænk på den modstand Jeremias måtte kæmpe med, den udholdenhed han måtte vise — i mere end 40 år! Han er en af de profeter for Jehova som den kristne discipel Jakob henleder vor opmærksomhed på, idet han siger: „Tag profeterne, som talte i Jehovas navn, som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige.“ (Jak. 5:10) Jeremias mindede til stadighed sig selv om at han ikke var kommet i sit eget navn, men at han talte i Jehovas navn, og det styrkede ham til at holde ud, så hans fjender, der i virkeligheden kæmpede imod Gud, ikke fik held til at gennemføre deres hensigt. Jehova gjorde ikke Jeremias ræd for disse angribere, for Jeremias lod sig ikke slå af rædsel over deres truende holdning og store antal. Han satte et enestående eksempel dér for 2600 år siden. Men er vi vidne til noget tilsvarende i dag — findes der en nutidens „Jeremias“? Ja, det gør der!
Nutidens Jeremias-skare
9, 10. Hvem blev forbilledligt skildret ved Jeremias, og hvorfor må denne findes nu?
9 Vi mener ikke at Jeremias selv er blevet vakt til live ved en opstandelse fra de døde. Det var hvad nogle israelitter i det første århundrede troede om Jesus Kristus, fordi han kom i Jehovas navn og blev udsat for så megen religiøs modstand dér i Israel. (Matt. 16:13, 14) Vi mener at fortidens Jeremias har et modbillede i dag. Vi tænker på den tjener eller træl som Jesus omtalte i sin profeti om „tegnet på [hans] nærværelse [eller parousia] og afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) I dag ser de der opmærksomt studerer Bibelen, dette ’tegn’ på den herliggjorte Jesu Kristi nærværelse eller parousia i det himmelske riges magt. Den omtalte tjener eller træl må derfor være her på jorden nu, for at „tegnet“ kan blive fuldstændiggjort i alle dets enkeltheder. Ifølge Mattæus 24:45-47 sagde Jesus:
10 „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ — NV; jævnfør Den autoriserede danske oversættelse.
11, 12. (a) Hvornår fremstod denne „træl“, og hvordan? (b) Hvad viste at ’trællen’ var blevet sat til at give ’tjenestefolkene’ mad i rette tid?
11 Den „træl“ der her er profeteret om kunne ikke være en enkelt kristen mand, for i så fald måtte han være mere end 1900 år gammel nu. Denne „træl“ må være hele den kristne menighed, bestående af de 144.000 disciple som er blevet avlet af Guds ånd til at være medarvinger sammen med Jesus Kristus i hans himmelske rige. Denne trælleskare begyndte at blive dannet på pinsedagen år 33 e.v.t. De første medlemmer blev udvalgt da den herliggjorte Jesus Kristus udgød den hellige ånd over de ventende disciple (omkring 120) der var forsamlet i Jerusalem. At denne nydannede trælleskare da blev bemyndiget til at give Herrens, den herliggjorte Jesu Kristi, tjenestefolk åndelig mad i rette tid, fremgår af det usædvanlige der skete dengang. Hvad var det?
12 Alle som da blev salvet med den hellige ånd begyndte at tale på fremmede sprog som de hidtil ikke havde kendt, og at tale om „Guds storslåede gerninger“. (Apg. 2:1-11) Straks derefter fik 3000 sandhedshungrende jøder og proselytter åndelig mad i rette tid og blev døbte, åndsavlede kristne, Herren Jesu Kristi tjenestefolk. — Apg. 2:14-42; Matt. 24:45.
13. (a) Hvordan er denne „træl“ blevet holdt i live indtil nu, og hvad har den med forventning set frem til? (b) Hvorfor må denne 64-årige periode siden 1914 have en særlig betydning?
13 Disse åndsavlede kristne i det første århundrede døde, men i de århundreder der er gået siden da, er der blevet føjet nye medlemmer til trælleskaren, og alle har de ventet på den herliggjorte Herres, Jesu Kristi, „nærværelse“ i Rigets magt. „Tegnet“ har vist sig siden 1914, og det bliver stadig mere og mere tydeligt, som en bekræftelse af at Herrens nærværelse i Rigets magt begyndte ved afslutningen på hedningernes tider i 1914. (Luk. 21:24; Dan. 4:16, 23, 25, 32) I ingen anden tidsperiode på blot 64 år har man oplevet at hele menneskeheden i den grad er blevet hjemsøgt af internationale krige, politiske omvæltninger, jordskælv, pest af pandemisk omfang, fødevaremangel, stigende leveomkostninger, lovløshed, og en hensynsløs undertrykkelse og forfølgelse af Kristi trælleskare overalt på jorden. Denne tidsperiode mellem den første verdenskrig i 1914 og nu er i sandhed uden sidestykke i historien. Den må være af afgørende betydning for hele verden. Det er den! Jesus Kristus, den profet der er større end Moses, forklarede profetisk hvad den ville indebære, nemlig:
14. Hvad indebar denne tidsperiode ifølge Jesu forklaring?
14 At hans „nærværelse“ eller parousia gør sig gældende nu og har gjort det siden 1914, og at afslutningen på denne tingenes ordning rykker stadig nærmere!
15. Hvorfor må der være en Jeremias-skare på jorden i dag, og hvem består den af?
15 Tiden for Kristi „nærværelse“ er den tid hvor han vil dømme medlemmerne af sin trælleskare eller menighed, som han udvalgte for nitten hundrede år siden til at give sine tjenestefolk åndelig mad i rette tid. (Matt. 24:45-47; 25:14-30) Medlemmerne af den sidste rest af den åndsavlede trælleskare må derfor nu befinde sig her på jorden hvor de er under dom. Deres trofasthed og åndelige klogskab i Herrens tjeneste afgør om de er værdige til at blive sat over alt hvad deres herre ejer på jorden. Eftersom vor tid er en parallel til den tid da Jehovas profet Jeremias levede, er det logisk at der også i dag må være en skare der ligner Jeremias og som kommer i Jehovas navn. Og det er der! Den består af den godkendte rest der er tilbage af trælleskaren. Og indtil nu har de der kæmper imod Gud ikke kunnet magte den!
16. (a) Hvad tog sin begyndelse for et hundrede år siden i Allegheny, Pennsylvanien, og hvordan var dens forhold til kristenheden? (b) Af hvem og hvordan blev et hårdt tiltrængt tidsskrift da udgivet?
16 Lad os gå 100 år tilbage — til 1878. På det tidspunkt var antallet af religiøse sekter og trossamfund inden for kristenhedens domæne blevet stærkt forøget. Der fandtes imidlertid også en lille menighed af indviede bibelstudenter i Allegheny (nu en del af Pittsburgh) i Pennsylvanien i U.S.A. Denne menighed var fuldstændig adskilt fra kristenhedens religiøse trossamfund, der da var under angreb fra udviklingslærens, den såkaldte højere bibelkritiks og materialismens side. Det usekteriske studium af Guds inspirerede ord, som den lille menighed i Allegheny foretog, indgav dens medlemmer en følelse af at der måtte gøres noget. En ældste i denne menighed indså behovet for at udgive et nyt tidsskrift der kunne forsvare Bibelens grundsandheder. Han besluttede at bruge sin formue til dette formål. I juli 1879 begyndte han at udgive det ønskede tidsskrift med sig selv som redaktør og udgiver. Dette tidsskrift skulle vise sig at blive et problem for denne tingenes ordning, især for kristenheden. Det blev kaldt „Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence“ (Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse). Dets redaktør og udgiver var den selvopofrende bibelstudent Charles Taze Russell.
17, 18. (a) I hvis navn, foruden det der lå i navnet „Zion’s Watch Tower“, trådte de der støttede bladet frem på verdensskuepladsen? (b) Hvorfor ville bladet aldrig tigge eller bede mennesker om støtte?
17 Han og medudgiverne af dette nye tidsskrift, og den menighed som støttede det, trådte frem på verdensskuepladsen i den samme Guds navn som Jeremias, der tjente som præst ved fortidens Zion. Bibelen omtaler gentagne gange det Zion der fandtes på Jeremias’ tid, som Guds bolig. (Sl. 74:2; 48:2, 3) Bladets navn „Watch Tower“ havde at gøre med det skriftsted der var citeret på forsiden: „Vægter! Hvor langt paa Natten?“ „Der kommer Morgen.“ (Es. 21:11, 12, ældre overs.) Dette hentydede til det formål bladet skulle tjene i forbindelse med opfyldelsen af Bibelens profetier. På side 2 i det andet nummer af bladet (Årgang 1, nummer 2), øverst i første spalte, kunne man læse overskriften: „Ønsker du ’Zion’s Watch Tower’?“ Under denne overskrift hed det i paragraf 3:
18 „Tro ikke at disse bemærkninger er en anmodning om penge. Nej. ’Zion’s Watch Tower’ har, tror vi, JEHOVA som hjælper, og så længe dette er tilfældet vil det aldrig hverken tigge eller bede mennesker om støtte. Når Han der siger: ’Mit er sølvet, og mit er guldet’ ikke længere tilvejebringer de nødvendige midler, vil vi tage det som et tegn på at tiden er inde til at lade bladet gå ind.“
Fremad i Guds navn
19. Har Jehova undladt at tilvejebringe midler til bladets udgivelse? Begrund svaret.
19 Det kan ikke bestrides at udgiveren af Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence trådte frem på verdens religiøse skueplads i JEHOVAS navn, ligesom profeten Jeremias gjorde i fortiden. Har Jehova da undladt at tilvejebringe de nødvendige midler for at dette blad kunne blive ved med at udkomme? Svaret på dette spørgsmål er indlysende, idet dette blad, fra juli 1879 og til nu, på trods af forbud på forskellige tidspunkter i forskellige lande, aldrig er ophørt med at udkomme, og ikke så meget som et enkelt nummer af den engelske udgave er udeblevet!
20. Hvor stort er bladets oplag nu, og hvad henleder dets titel opmærksomheden på?
20 I dag er oplaget af The Watchtower vokset fra 6000 eksemplarer om måneden på ét sprog (engelsk) til et oplag på 9.800.000 eksemplarer på 79 sprog halvmånedligt. Lige siden nummeret for 1. marts 1939 har dette blad heddet „The Watchtower Announcing Jehovah’s Kingdom“ („Vagttårnet — Forkynder af Jehovas rige“). I dag trykker Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc., også dets søsterblad „Awake!“ („Vågn op!“), der udkommer på 33 sprog og i et oplag på 8.900.000 eksemplarer.
21, 22. (a) Hvad har bladet bestræbt sig for, og hvis navn antog de der anerkendte det som deres officielle organ? (b) Hvilket ansvar, i lighed med det der blev lagt på Jeremias, fik de overdraget?
21 Siden 1. januar 1926 har Vagttårnet gjort en særlig bestræbelse for at give Guds navn, Jehova, en fremtrædende plads. Det var derfor kun logisk at de indviede og døbte kristne der anerkendte bladet som deres officielle organ, fem år senere (i 1931) antog det navn der omtales i Esajas 43:10, nemlig Jehovas Vidner. Ikke så mærkeligt at de der siden 1879 var kommet og havde talt i Jeremias’ Guds navn, og som udgav og støttede bladet Vagttårnet og dertil knyttede publikationer, fik overdraget et ansvar. Hvilket? At gøre hele menneskeheden kendt med Jehovas budskab i Bibelen. Dette svarede til det ansvar der blev lagt på Jeremias, til hvem Gud sagde:
22 „Så omgjord dine lænder og stå frem og tal til dem, alt hvad jeg byder dig!“ — Jer. 1:17.
23. Hvad har Jehovas Vidners organisation til stadighed bestræbt sig for at gøre, og hvordan?
23 Jehovas Vidners kristne organisation har erkendt sit ansvar og har til stadighed bestræbt sig for at leve op til det. De har ikke alene udgivet hele Bibelen på flere sprog, men de udgiver og uddeler også bøger, brochurer og traktater som forklarer Jehovas skrevne ord i sin helhed, eller som Jehova selv siger: „Alt hvad jeg byder dig.“ Til den dag i dag har de ikke holdt sig tilbage fra at gøre dette.
24. Hvordan viste Jesus hvilket vigtigt arbejde hans disciple skulle udføre?
24 Som en profet der var større end Jeremias beskrev Jesus Kristus det vigtige arbejde hans disciple skulle udføre, idet han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ Og: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens [Jehovas] og Sønnens [Jesu Kristi] og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Matt 24:14; 28:19, 20.
25. Hvordan har Jehovas Vidner udført det arbejde de er blevet bemyndiget til, men hvordan forholder det sig med dem der kæmper imod dette arbejde?
25 Dette arbejde, som Guds søn, Jesus Kristus, overdrog sine disciple, har Jehovas kristne vidner nidkært udført overalt på jorden, idet de har forkyndt i 216 lande og øgrupper, på 194 sprog. De der modstår dem i dette arbejde som Gud har bemyndiget dem til at udføre, kæmper i virkeligheden imod Gud, og deres kamp er tabt på forhånd. Dog bliver de stadig ved med desperat at tro at de kan besejre den lille salvede Jeremias-skare og dens loyale medhjælpere. Men vi har Jehovas ord for at de aldrig vil kunne magte den!
[Illustration på side 10, 11]
„Vagttårnets“ oplag er vokset fra 6000 eksemplarer på engelsk om måneden til 9.800.000 på 79 sprog halvmånedligt; ti af bladets udgaver ses her: