Gud forudsagde at den lovede Messias ville være ’en profet som Moses’. (5 Mos. 18:15-19) Eftersom Moses udførte mirakler for at vise at Gud støttede ham, forventede jøderne at Messias ville gøre det samme. (2 Mos. 4:1-9) Og da folk „så de tegn [Jesus] gjorde, begyndte de at sige: ’Han er virkelig den profet som skulle komme til verden.’“ (Joh. 6:14) De mirakuløse evner som Jesu disciple lagde for dagen, gjorde det også klart at Gud havde flyttet sin gunst fra det bogstavelige Israels nation til den kristne menighed. (Matt. 21:43) Når først dette var tydeligt for alle, var der ikke længere noget behov for at de kristne lagde mirakuløse evner for dagen, og disse evner ophørte, i overensstemmelse med Guds hensigt. — 1 Kor. 13:8-10.

Hvad vi kan lære af Jesu mirakler

Kan mennesker i dag drage nytte af beretningerne om Jesu mirakler? Tænk på den lejlighed hvor han oprejste enkens søn fra Nain. Hvad fik Jesus til at gøre dette? Evangelieberetningen siger: „Da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende.“ (Luk. 7:13) Jesus gav udtryk for lignende medfølelse da han oprejste Lazarus. (Joh. 11:33, 35, 36) Hvilken god egenskab, som vi bør efterligne i vores holdning over for andre. — Joh. 13:15.

Beretningerne om helbredelsen af de ti spedalske og af den blindfødte indeholder en anden vigtig belæring for mennesker der ønsker at behage Gud. De spedalske måtte først adlyde Jesu befaling om at fremstille sig for præsterne. (Luk. 17:14) Og den blinde måtte først begive sig hen for at vaske sig i Siloams dam. (Joh. 9:7, 11) Eftersom helbredelsen ikke fandt sted før disse krav var opfyldt, var det altså nødvendigt at de nødlidende nærede fuld tillid til at Jesus kunne og ville helbrede dem.

Hvordan berører dette os i dag? Ifølge Bibelen var Jesu mirakler et forvarsel om fremtidige velgerninger som han vil øve for hele menneskeheden under sit jordomspændende herredømme i tusind år. Bibelen forudsiger at menneskene i løbet af dette tusindårige styre vil blive helbredt for alle sygdomme som nu plager dem. (Åb. 21:4; Es. 33:24) Til den tid gælder det også at ikke blot nogle få, men „alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud“. (Joh. 5:28, 29) Har du tillid til at disse løfter vil blive opfyldt? Vil du vise din tro ved at studere Bibelen og adlyde de krav Gud stiller i dag?

Jesu mirakler betyder meget for os i dag. De afspejler hans medfølende interesse for menneskers velfærd og hans evne til at gøre ende på alle fysiske lidelser, også døden. Evangelieberetningerne om Jesu mirakler viser også behovet for at nære fuld tillid til Jesus Kristus som Guds talerør og „livets hovedformidler“. (Apg. 3:15) Eftersom Jesu mirakler hører med til de grundigt bekræftede begivenheder i menneskets historie, er der et solidt grundlag for at nære en sådan tillid.

Sjælen

● De fleste af kristenhedens kirker lærer at vi har én sjæl som overlever legemet og fortsætter sin tilværelse i åndeverdenen. Men er denne lære grundlagt på Bibelens inspirerede ord?

I en nylig udkommen bog, Western Civilization: Its Genesis and Destiny (Den vestlige civilisation: begyndelse og skæbne), indrømmer professor Norman F. Cantor at det er den ikke: „Kristne tænkere fra det andet århundrede, især de i Alexandria, kappedes med Filon om at sammenfatte platonismen med jødedommen. . . . Deres Gud var udelukkende ånd; mennesket var en forening af ånd og materie, af sjæl og legeme; og frelsen var mulig ved sjælens adskillelse fra legemet og dens flugt for at slutte sig til de engleskarer der omgav Gud-Ånden. Denne opfattelse var en tydelig afvigelse fra den hebraiske tanke, der betragtede mennesket som en nefesh [sjæl], et hele, et udifferentieret menneskeligt væsen.“

Bibelen lærer at mennesket er en sjæl og at udsigten til et fremtidigt liv er betinget af en fremtidig opstandelse fra de døde.