søger sin egen ære; men den der søger hans ære som har sendt ham, han er sandfærdig, og der er ikke uretfærdighed i ham.“ — Johannes 7:14-18.

16. Hvorfor mente jødernes religiøse ledere at de havde grund til at sætte spørgsmålstegn ved Jesu evne til at undervise?

¹⁶ Jødernes religiøse ledere betragtede Jesus Kristus som en ganske almindelig galilæer. Det de mente var naturligvis ikke at Jesus ikke var i stand til at læse fordi han ikke havde studeret ved en skole, for eksempel en slags teologisk fakultet, for han havde ved en tidligere lejlighed bevist at han kunne læse højt fra De hebraiske Skrifter. (Lukas 4:16-21) Det disse jøder fra Judæa og Jerusalem ikke kunne acceptere var at denne tidligere tømrer, der ikke havde studeret teologi og ikke rangerede lige så højt som de skriftkloge, farisæerne og saddukæerne, offentligt vovede at hævde at han forstod De hebraiske Skrifter og vidste hvordan de skulle fortolkes, og at han desuden talte med myndighed. Det var dette der gjorde disse jøder så åndeligt døve at de ikke kunne genkende den guddommelige sandhed. De var for stolte til at acceptere noget der kom fra en mand som ikke var udgået fra en teologisk læreanstalt.

„Oplært af Jehova“

17. Hvilken lærer glemte de jødiske religiøse ledere at tage i betragtning i forbindelse med Jesus, og i hvilken „skole“ var Jesus elev?

¹⁷ Disse verdsligvise jøder overså ham som havde undervist Jesus Kristus, Jehova Gud. „Hvor er der en lærer som han?“ (Job 36:22) Om dette sagde Jesus: „Når I får hævet Menneskesønnen op, da vil I vide at jeg er den jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28) Jesus var altså elev i den universelle skole hos den bedste Lærer der findes, og han kastede glans over sin Lærer. Det er ikke så mærkeligt at nazaræerne om deres tidligere bysbarn sagde: „Hvor har manden denne visdom og disse kraftige gerninger fra?“ — Mattæus 13:54.

18. (a) Hvilken slags lærer bør det være vort ønske at blive undervist af? (b) Hvad sagde Jesus om den største Lærer og om dem der oplæres af ham?

¹⁸ For at forstå Bibelen har vi brug for den bedste Lærer der findes, nemlig ham der har inspireret denne uforlignelige bog. Mens Jesus levede på jorden sagde han til nogle der var medlemmer af denne Lærers synlige, jordiske organisation: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham; og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig.“ (Johannes 6:44, 45) Jesus citerede her Esajas 54:13, hvor der står: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“

19. Hvis „sønner“ er det der skal være oplært af Jehova?

¹⁹ Vi må imidlertid spørge: Hvis „sønner“ var det der skulle „være oplært af Jehova“? Dette profetiske løfte blev givet til en symbolsk kvinde der i fremtiden skulle blive moder til visse „sønner“ eller børn. Det er denne „kvinde“ ordene i Esajas 54:1 er henvendt til. Der siges her: „’Råb af glæde, du ufrugtbare som ikke har født! Bryd ud i glædesråb og opløft jubelskrig, du som ikke har haft fødselsveer, for den forladtes sønner er flere end ægtehustruens sønner,’ har Jehova sagt.“

20. Hvad må indviede kristne fortsat gøre i betragtning af ordene i Andet Korintherbrev 13:5, og hvilken betydning har dette for deres kvalifikationer som Guds ords tjenere?

²⁰ Da det er Jehova der henvender sig til denne „kvinde“ og som skal undervise hendes „sønner“, må det være ham der er hendes symbolske ægtemand, og hun må være hans hustrulignende himmelske organisation. Hendes „sønner“ eller børn er elever af universets bedste lærer. Det er naturligvis livsvigtigt at disse „sønner“ — Jesu salvede disciple — og deres medarbejdere i ’den store skare’ til stadighed følger Jehova Guds instruktioner. (Åbenbaringen 7:9) Dette er en af de måder hvorpå man kan følge Paulus’ vejledning: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Hvis indviede og døbte kristne fortsat gør dette og bliver ved med at være opmærksomme elever af den bedste Lærer der findes, vil de have de nødvendige kvalifikationer til at være ordets tjenere, der er ordineret af Jehova. I den næste artikel vil vi se på hvordan Guds tjenere kan bevise at de er tilstrækkelig egnede.

Hvordan tjenere for Gud viser at de er egnede

„Og hvem er tilstrækkelig egnet?“ — 2 Korinther 2:16.

 1. Hvilket spørgsmål kan stilles i denne religiøst splittede verden?

I NUTIDENS verden, der også religiøst set er så splittet, kan man med god grund spørge: Hvem er egentlig bemyndiget til at være tjenere for Gud? Også apostelen Paulus stillede dette spørgsmål: „Hvem er tilstrækkelig egnet til dette?“ Når Paulus og hans medarbejdere selv blev stillet over for dette spørgsmål, kunne de svare: „Det er vi!“ (2 Korinther 2:16) Men hvem har i dag både mod og ret til også at svare: „Det er vi“?

 2. Hvad er hovedtanken i Paulus’ ord i Andet Korintherbrev 2:14-17?

² Lad os, før vi svarer på dette, se på følgende ord af Paulus, som han skrev til de kristne i Korinth: „Men Gud være lovet, han som altid . . . bruger os til at sprede det gode budskab om ham som en vellugtende