Jehova værdigt og i alle måder være ham til behag idet de bar frugt i al god gerning. Det samme burde i sandhed være alle sande kristnes mål. (Kol. 1:9-11, NW) Vi har al mulig grund til at være taknemmelige for at Jehova tålmodigt har arbejdet på at fuldbyrde sine hensigter, for det giver os lejlighed til nu at tjene ham og i fremtiden at vinde det evige liv i den retfærdige nye verden. — 2 Pet. 3:15.

Tålmodighed og udholdenhed

 1. Hvilke velsignelser kan medlemmerne af den nye verdens samfund få del i?

JEHOVA, evighedens Gud, er den egentlige kilde til den styrke som er grundlaget for tålmodighed og udholdenhed. De mennesker som føres ind i Jehovas kristne organisation og får en plads i den, må gøre en indsats for at forblive på den. Den er ikke en hædersbevisning. Man må vise sig udholdende lige indtil man er kommet ind i den retfærdige nye verden. Mens man spejder frem mod den nye verden, kan man få del i de åndelige rigdomme som Jehova i overmål skænker sit folk efterhånden som sandhedens lys kommer til at skinne med større og større klarhed. Desuden kan man være med i det store høst eller indsamlingsarbejde som Jesus sagde skulle foregå i vor tid. Under udførelsen heraf vil man blive støttet af Jehovas ånd. (Zak. 4:6) Selve det at så mange mænd, kvinder og børn beredvilligt går op i dette gigantiske internationale forkyndelsesarbejde, er et stærkt vidnesbyrd om Kristi anden nærværelse og tilskynder os til at holde ud i tjenesten.

 2. Hvordan viste Jesus og hans disciple deres udholdenhed?

² Jesus blev banebryderen for denne omfattende forkyndervirksomhed. Han tabte ikke modet fordi menneskemasserne hånende råbte efter ham: „Du må jo være besat.“ Han gjorde det heller ikke dengang mange af hans disciple vendte ham ryggen og ikke længere ville følge ham fordi han ligefremt havde fortalt dem en sandhed. Også Jesu disciple havde den rette indstilling og blev ikke nedslåede. Da han spurgte dem: „Vil I også gå bort?“ svarede Peter: „Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord.“ (Joh. 7:20; 6:66-68) Der er heller ingen grund til at deltagerne i det forkyndelsesarbejde som Jesus i sin tid indledte, skal blive modløse når mennesker holder op efter at de har vist interesse og været med et stykke tid. (Ez. 33:32) Jesus var et fuldkomment menneske hvis tale kunne gøre dybt indtryk på store menneskeskarer, og han kunne undervise dem så de blev overbevist. I sine lignelser talte han om ting som de havde kendskab til: får og bukke, landbrug og fiskeri. På samme måde kan vi med fordel anvende hændelser fra dagliglivet og udrette noget lignende, skønt vi som regel står over for mindre forsamlinger. Vi kan besøge mennesker i deres hjem, tålmodigt besøge dem igen og lede bibelstudier med familier, og således vise alle et kærligt hensyn. Vil du følge Jesu eksempel og ligesom han være optaget af