Er vi på vej mod bedre tider?
„MANGE af mine venner tror nu at vi er på vej mod bedre tider,“ udtaler en ældre, hvidhåret butiksindehaver i Old Delhi i Indien. „Men jeg ved ikke rigtig. Jeg kan ikke se hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Det er menneskenes egen begærlighed og dårskab der har bragt os derhen hvor vi er i dag, og vi har kun menneskene til at forbedre forholdene. Hvordan kan man tro på at de der har fået det til at gå så skævt, skal kunne få det til at gå bedre? Det kan ikke lade sig gøre.“
Der er mange i dag som deler denne inders dystre syn på fremtiden.
Men vil det at mennesket ikke evner at skabe bedre forhold, sige at der overhovedet ikke er noget håb om en bedre fremtid? En af de viseste mænd der nogen sinde har levet på jorden, var ikke af den formening. Han var profet, og hans ord har opnået en større udbredelse og er oversat til flere sprog end noget andet menneskes. Denne profet var Jesus Kristus.
Hans profetier gik altid i opfyldelse. En af hans enestående profetier angik byen Jerusalem og dens tempel. Jesus Kristus forudsagde at Jerusalem ville falde og at sejrherrerne ikke ville „efterlade en sten oven på en sten“ i byen. (Luk. 19:44) Om det herlige tempel udtalte han: „Der [vil] komme dage i hvilke der ikke vil blive efterladt en sten oven på en sten som ikke vil blive revet ned.“ (Luk. 21:6) Som en opfyldelse af disse ord blev Jerusalem og dets prægtige tempel i år 70 e.v.t. fuldstændig ødelagt af de romerske krigshære under ledelse af hærføreren Titus. Dette er blot ét af mange eksempler på at Jesus Kristus var en sand profet.
Derfor har vi gode grunde til også at tage Jesu ord alvorligt når han taler om bedre tider for menneskene. Over for sine disciple fremhævede han at menneskene ville blive befriet for uretfærdighed, undertrykkelse, usikkerhed, sult, krig og andre problemer, og at det ville ske i en tid med uhørt frygt og bekymring. Han udtalte: „På jorden [vil der være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord.“ (Luk. 21:25, 26) Er det ikke det vi ser i dag?
Jesus Kristus malede dog ikke kun et billede af håbløshed og afmagt. Han fortsatte med at sige: „Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Luk. 21:28) Derefter henledte han ved hjælp af en illustration sine tilhøreres opmærksomhed på hvordan de kunne se når befrielsen nærmede sig, og fortalte samtidig hvilket redskab der ville blive brugt til at afstedkomme den. „Se figentræet og alle de andre træer,“ sagde han. „Så snart de springer ud, ved I af jer selv, ud fra det I ser, at nu er sommeren nær. Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt sker.“ — Luk. 21:29-32.
Altså vil befrielsen fra vore dages sørgelige verdenssituation ikke komme gennem noget menneske eller nogen gruppe af mennesker, men gennem Guds rige. Jesus Kristus selv er konge i dette rige. At han skulle få kongelig myndighed blev åbenbaret i et profetisk syn: „Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage [den højeste Gud] og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham.“ (Dan. 7:13, 14) Derefter vil alle de jordiske herskere som nægter at tjene ham, ifølge synet blive frataget deres myndighed. (Dan. 7:17, 18) Aldrig mere vil ’det ene menneske herske over det andet til hans ulykke’. — Præd. 8:9.
Jesus Kristus har som verdenshersker den visdom der skal til for at skabe ikke blot bedre tider men de bedste tider på jorden. Inden han mirakuløst blev født som menneske på jorden, havde han været i himmelen sammen med sin Fader, den højeste Gud. (Luk. 1:30-38) Han var „Ordet“, det vil sige Faderens talsmand over for alle andre fornuftbegavede skabninger. I sin førmenneskelige tilværelse samarbejdede „Ordet“ med sin Fader om skabelsen. Bibelen fortæller: „[Ordet] var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til gennem ham, og uden ham er end ikke én ting blevet til.“ — Joh. 1:2, 3.
Som følge heraf ved Jesus Kristus hvad livet er og hvordan det kan bevares i al evighed. Han ved også hvordan jordens ressourcer udnyttes bedst, uden at man unødigt forurener landjorden, havet eller luften. Under hans styre kan denne jord derfor omdannes til et vidunderligt paradis.
Mens Jesus Kristus var på jorden som menneske åbnede han blindes øjne, lukkede døves ører op, satte stumme i stand til at tale, gav halte deres førlighed, ja oprejste endog døde fra graven. Nu da Jesus Kristus selv er blevet oprejst, kan vi forvente at han vil gøre det samme for menneskeheden når han overtager ledelsen af jordens anliggender. De ord han udtalte dengang vil vise sig at være sande: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ — Joh. 11:25.
Den kærlighed og interesse Jesu Kristi styre vil lade komme til udtryk, afspejles i de ord hvormed Jesus indbød folk til at blive hans disciple: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og bliv mine disciple, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — Matt. 11:28, 29.
Hvordan kan vi nu være sikre på at Jesus Kristus, som en mægtig, himmelsk konge, vil være lige så ydmyg og interesseret i at bringe udfrielse og lindring for menneskeheden som han var da han befandt sig på jorden? Vil dette ikke have ændret sig? Bibelen giver os følgende trøsterige forsikring: „Jesus Kristus er den samme i går og i dag og for evigt.“ — Hebr. 13:8.
Vi er på vej mod bedre tider — de vil komme i meget nær fremtid, når Guds rige ved Kristus træder i stedet for ufuldkomne menneskers styre. Hvilken storslået udfrielse vil det da ikke bringe! Udfrielse fra uretfærdighed, undertrykkelse, lidelse, forurening, sygdom og død!
Ja, vi har i sandhed gode grunde til at ønske Jesus Kristus som vores Konge. Er du bekendt med hvilke krav der stilles til dem der ønsker at være hans loyale undersåtter? Den gruppe kristne der er kendt som Jehovas Vidner, har med glæde påtaget sig den opgave at hjælpe alle som ønsker det, til at få en bedre forståelse af disse krav, der beskrives i Bibelen. Vi vil opmuntre dig til at tage imod deres hjælp næste gang de kommer til din dør!
[Tekstcitat på side 316]
„På jorden [vil der være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord; . . . når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Luk. 21:25, 26, 28.