tilbedes som gfud. Med hensyn til hans navn stemmer Bibelen, hans skrevne ord, ikke overens med følgende udtalelse, som nylig blev fremsat:c

⁴³ „Guders navne frembringer ikke religion, så lidt som mænds og kvinders navne giver disse personlighed. Fra begyndelsen har man givet og anvendt navne uden på nogen måde at skænke deres lighed med eller forskel fra andre navne en tanke. . . . Hvad enten man siger Gud, Jehova, Bhagwan, Iswara, Allah, Hari, Siva eller Rama, er det det samme væsen enhver gudsdyrker mere eller mindre ubestemt tænker på når han udtaler det navn han er blevet oplært til at forbinde med universets mysterium og begrebet tilbedelse.“

44. Hvad vidste man om den Gud Jesus lærte sine disciple at bede til?

⁴⁴ I modsætning hertil lærte Jesus sine disciple at bede, ikke til en såkaldt Moder-Fader-Gudd eller til en navnløs gud, men til en Gud hvis navn både Jesus selv og de israelitiske ypperstepræster kendte. Hvis Guds personlige navn, som er Jehova, intet betød, hvorfor indledte Jesus da mønsterbønnen, som han lærte disciplene, således: „Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit navn“? De der lyttede til Jesu bjergprædiken troede selv, ikke på Indiens eller et andet lands guder, men på den samme Gud som Jesus selv tilbad. Kristi eget navn ærer denne Guds og himmelske Faders navn, for navnet Jesus betyder „Jehova er frelse“. — Matt. 1:21.

(Fortsættes)

Spørgsmål fra læserne

● Hvilken „verden“ er det Gud ifølge Johannes 3:16, 17 elskede, og til hvilken „verden“ sendte Gud Jesus, ikke for at han skulle dømme den, men frelse den?

I Johannes’ beretning om Jesu liv er det danske ord „verden“ oversat fra det græske ord kósmos, som optræder mindst nioghalvfjerds gange i grundteksten til Johannes’ beretning. Den egentlige betydning af kósmos er „orden“, det vil sige en fastlagt orden, et arrangement, en indretning af tingene efter en bestemt plan, en arrangering af tingene efter et bestemt mønster.

Dog må vi ikke hver gang vi i Johannes’ beretning læser ordet kósmos tænke på en verden der udgøres af himle og en jord, hvor himlene består af usynlige styrende åndemagter og jorden af menneskeskabninger der er genstand for og underlagt disse usynlige åndemagters kontrol. Vi bør altså ikke straks tænke på sådanne verdener som har bestået eller som i fremtiden vil bestå i tilknytning til jorden — den paradisiske verden før Adam og Eva syndede; verden uden for Edens have, eller den ugudelige verden før Vandfloden; vor verden nu, bestående af „de nuværende himle og jorden“; eller den kommende nye verden som vil bestå af „nye himle og en ny jord“. Hvis vi altid tænker på sådanne verdener, kan det let forvirre os og vi vil spekulere på hvilken af disse mange verdener der hentydes til.

Tag for eksempel de fire første gange Johannes bruger ordet kósmos eller „verden“. Vi læser: „Det sande lys som giver lys til alle slags mennesker var ved at komme ind i verden [1]. Han var i verden [2], og verden [3] blev til gennem ham, men verden [4] tog ikke notits af ham. Han kom til sit eget hjem, men hans egne folk tog ikke imod ham.“ (Joh. 1:9-11, NW) Hvilken verden var det Jesus kom ind i som det sande lys? Det er sandt at det skete mens den verden der udgøres af „de nuværende himle og jorden“ bestod. (2 Pet. 3:7) Men er det den „verden“ som Johannes 1:9-11 sigter til? Var det den verden som „blev til gennem ham“? Var den hans „eget hjem“ som han kom til uden at blive modtaget af nogen?

Vi må huske på at Jesus kom fra de usynlige, højere ånderegioner til de synlige, lavere jordiske eller kødelige regioner. Det var derfor han sagde til jøderne: „I er fra regionerne nedentil; jeg er fra regionerne oventil. I er fra denne verden; jeg er ikke fra denne verden.“ (Joh. 8:23, NW) Her identificerede Jesus en verden som „regionerne oventil“, og en anden verden som „regionerne nedentil“. Han sagde at mennesker fra regionerne nedentil var „fra denne verden“. Han selv var fra regionerne oventil, og derfor „ikke fra denne verden“. Hvad var denne verden da? Jo, det var en fast anlagt orden eller et arrangement; men for at der kan være en orden eller et arrangement må der være ting eller mennesker som kan placeres i en bestemt orden eller organiseres på en bestemt måde. Det er altså klart at ordet „verden“ som Johannes bruger det her betyder de mennesker som befinder sig inden for et bestemt arrangement eller en fastlagt orden og som er underlagt en bestemt tingenes ordning.