En tilbedelse der fører til frihed

„Til frihed har Kristus frigjort os.“ — Gal. 5:1.

 1. Hvad så Sovjetunionens ambassadør oven over banegårdsbygningen i Washington?

SOVJETUNIONENS ambassadør i De forenede Stater havde fået frihed til at tage rundt i byen uden at der blev pålagt ham restriktioner. Det var første gang han var i Washington, så han tog ud og så på byen i ro og mag og besøgte steder der var af interesse for ham. Da han nærmede sig den banegård som ligger for enden af Delaware Avenue, modsat Capitol, kiggede han op. Dér, oppe over hovedindgangen, så han de indgraverede ord: „SANDHEDEN SKAL FRIGØRE JER.“ — JOHANNES 8:32.

 2, 3. (a) Hvad kunne Sovjetunionens ambassadør have tænkt på da han så disse ord? (b) Hvorfra var de ord hentet som ambassadøren havde fået øje på, og hvilket selskab havde sendt eksemplarer af denne bog til Sovjetunionen i 1946?

² Om Sovjetunionens ambassadør troede at disse ord var taget fra et amerikansk politisk dokument eller fra en lærebog, kan vi ikke sige. Om han kunne tilslutte sig disse ord, kan vi heller ikke sige.

³ Han kunne have tænkt på hvordan hans folk under bolschevikrevolutionen i 1917 havde søgt at befri sig for trældommen under et falsk religiøst system. Bolschevikkernes voldelige fremfærd mod den russiske statskirkes præsteskab førte imidlertid ikke til at de kom i besiddelse af sandheden der frigør. De ord Sovjetunionens ambassadør havde fået øje på, er et citat fra Bibelen, der indeholder den nævnte sandhed, og det var først i 1946, efter den anden verdenskrig, at Sovjetunionen tillod import af bibler. Dette fremgår af Det amerikanske Bibelselskabs årsberetning, som er udarbejdet af dette selskabs bibelhus i New York. Årsberetningen fortæller at der til Sovjetunionen blev sendt 5000 eksemplarer af Det nye Testamente og 100.000 eksemplarer af evangelierne på russisk og 500 eksemplarer af Det nye Testamente på oldgræsk. De græske eksemplarer af Det nye Testamente skulle uddeles til teologistuderende. Modtagelsen af denne gave blev bekræftet af ærkebiskop Aleksij fra den russisk-ortodokse kirke.a

 4, 5. (a) Hvem havde udtalt de citerede ord? (b) Hvorfor kan ambassadøren godt have tilsluttet sig det der her blev sagt, og hvorfor vil skolefolk og videnskabsmænd også indrømme rigtigheden af disse ord?

⁴ Ordene over hovedindgangen til denne jernbanestation i Washington er citeret fra den kristne apostel Johannes’ evangelium, kapitel otte, vers toogtredive. De blev udtalt af kristendommens grundlægger, Jesus Kristus. Sovjetunionens ambassadør kan godt have tilsluttet sig de citerede ord som de stod der, taget ud af deres sammenhæng, og uden at det var nævnt at de stammede fra Jesus Kristus.

⁵ Skolefolk vil sige ja til at kundskab om sandheden i dette ords brede forstand udfrier en fra trældom under uvidenhed, overtro og bedrag. Studenter rundt om i verden kæmper for at opnå intellektuel og akademisk frihed så de kan søge sig kundskab uhindret af kirkelige traditioner og gejstliges kontrol. De verdslige videnskabsmænd søger at lære mere og mere om skaberværket, dets love, dets kræfter, dets orden, opbygning og fremtræden, universets alder og hvor langt det strækker sig i det endeløse rum. Mennesket bliver, i nogen grad i hvert fald, frigjort af den sandhed man er nået til på disse kundskabsområder, hævder verdslige sandhedssøgere.

 6. Hvilken fare medfører kundskab om en sådan verdslig sandhed, og hvad er resultatet i realiteten blevet for dem der er i besiddelse af denne sandhed?

⁶ Vi er ikke bange for sandheden. Ligesom andre sætter vi stor pris på de sandheder man er nået til på disse forskellige områder, og den frihed de bringer sindet. Vi glæder os over at vi har adgang til dem. Kundskab om en sådan verdslig sandhed indebærer imidlertid en fare. Den verdslige sandhed kan nemlig anvendes forkert og kan føre dem der er i besiddelse af den ind i en anden form for trældom. I dag, i dette tyvende århundrede, er der flere videnskabsmænd end nogen sinde, og de fleste regeringer fremmer de bestræbelser der gøres for at uddanne endnu flere videnskabsmænd til gavn for deres land. Vi må indrømme at videnskabsmændene har lært en del om skaberværket, men det har kun givet dem en relativ frihed. Det har kun udfriet dem fra trældom under mange falske teorier eller fra trældom under uvidenhed om visse kendsgerninger. Samtidig har den viden man har opnået, medført at videnskabsmændene og deres tilhængere er blevet trælbundet af videnskaben selv. De har gjort den til en afgud der bliver tilbedt ligesom hinduernes hellige køer i Indien.

 7. Hvad prøver videnskabsmændene at gøre i bevidstheden om deres magt, og hvilken trussel frembyder dette, ifølge en videnskabelig forfatter?

⁷ I bevidstheden om deres magt prøver videnskabsmændene at føre andre i trældom under den videnskabelige gruppe, ja, de fører endog de politiske regeringer ind i et afhængighedsforhold til den verdslige videnskab. Videnskabsmændene vil gerne gøre sig til et præsteskab for denne nye kult, en omstændighed som den fremtrædende videnskabsmand Ralph E. Lapp advarer om i bogen „The New Priesthood“, der udkom i 1965. Denne videnskabsmand er også forfatter til bogen Man and Space. Dette „nye præsteskab“, nemlig „den videnskabelige elite“, er en trussel mod demokratiet, for videnskabsmændene sidder inde med en viden der „i sandhed giver dem en frygtindgydende myndighed i de politiske rådsforsamlinger“. Derfor rejser spørgsmålet sig om demokratiet vil blive overtaget af nutidens videnskabelige teknologer.

 8. Hvilken anden stand prøver at sætte sig op som et præsteskab, og hvordan har den medvirket til at nogles kristne samvittighed er blevet tilsidesat?

⁸ Det er ikke kun dette spørgsmål der bekymrer frihedselskende mennesker. I De forenede Stater, for eksempel, prøver lægerne også at sætte sig op som et præsteskab, nemlig for den offentlige sundhed, idet de tvinger alle borgere til at underordne sig deres lægelige synspunkter og hylde deres medicinske behandlingsmetoder som de anvender mod patienternes vilje og ønsker, og i strid med patienternes forfatningsmæssige rettigheder. Det ses især når læger henvender sig til domstolene for at få dem til at afsige en kendelse der giver dem lov til at give børn af Jehovas vidner blodtransfusion, en behandlingsmetode der er i modstrid med Guds lov om blodets hellighed. Ja, dette præsteskab af læger får endog domstolene til at tilsidesætte voksne Jehovas vidners religiøse overbevisning og tvinger dem ved egenrådige dommerkendelser til at begå et groft brud på Guds hellige lov, skønt de har ret til samme religionsfrihed som katolikker og christian scientister.b Dette præsteskab af læger vil gerne overtale den lovgivende forsamling til at gennemføre en lov der kræver at patienter der holder sig til Guds lov om blodets hellighed, skal underkaste sig en blodtransfusion hvis lægen eller hospitalet finder det nødvendigt.

 9. (a) Hvilken regeringsform har menneskene længe håbet skulle skænke dem frihed? (b) Hvilken regeringsform er i nyere tid blevet oprettet i Nordamerika, og hvilken erklæring blev den grundlagt på?

⁹ For så meget som to tusind år siden så menneskene hen til at demokratiet skulle skænke dem frihed. Det politiske demokrati så dagens lys i det hedenske Grækenland før Jesu Kristi tid, men det var kun et demokrati for landets frie borgere, da en stor del af befolkningen bestod af slaver. Af nyere dato er det demokrati som blev resultatet af den opstand som Englands tretten nordamerikanske kolonier iværksatte i 1775 for at etablere sig som en uafhængig demokratisk nation. Den 4. juli året efter blev en uafhængighedserklæring undertegnet i Philadelphia i Pennsylvanien. Det hedder i denne erklærings anden paragraf: „Vi regner følgende sandheder for selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige; at deres skaber har givet dem visse umistelige rettigheder; at blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke; at regeringsstyre er indrettet blandt menneskene for at sikre disse rettigheder og hidleder sin sande myndighed fra de styredes samtykke; . . .“

10. (a) Hvordan var erklæringens hovedforfatter ikke selv i overensstemmelse med erklæringens paragraf to? (b) Hvornår blev negerslaveriet ophævet i Amerika?

¹⁰ Det blev overdraget Thomas Jefferson fra kolonien Virginia at udforme denne erklæring, og dens ordlyd er praktisk talt Jeffersons værk. Man kunne fristes til at spørge hvem denne Jefferson var, siden han fik overdraget den opgave at skrive en erklæring om den frihed som det er alle menneskers umistelige ret at nyde eller søge, eftersom de alle er skabt lige. Forbavsende nok var Jefferson selv slaveejer! Man skal helt frem til den 1. januar 1863 — syvogfirs år senere — før den amerikanske præsident erklærede negerslaveriet for afskaffet i visse dele af Amerikas forenede Stater. — The Encyclopedia Americana, bind 8, siderne 561, 562; bind 10, side 271.

11. Hvad er der for nylig blevet sagt og skrevet om den franske revolution og om hvorvidt den har ført til demokratisk frihed?

¹¹ Den nordamerikanske frihedskrig efterfulgtes af den franske revolution i slutningen af det attende århundrede. Nu — efter at Frankrig har været en republik i mere end halvandet hundrede år — kan man i New York Times Magazine for 7. november 1965 læse en artikel om det franske demokrati, skrevet af en franskmand, Jean-Francois Revel. Som overskrift til artiklen står der på side 29: „Den franske revolution er tabt: I en betragtning af Frankrig i dag erklærer en franskmand at det franske demokrati ikke stikker ret dybt og aldrig har gjort det.“ Revels artikel fremfører derefter beviser for denne påstand.c

12, 13. (a) Hvad mente bolschevikkernes leder var nødvendigt for at den kommunistiske revolution i Sovjetunionen kunne lykkes? (b) Hvilket spørgsmål må man stille efter at kommunisterne nu i mange år har arbejdet på at fjerne denne hindring?

¹² I året 1917, under den første verdenskrigs rædsler, udbrød den russiske revolution, der bevirkede at de kommunistiske bolschevikker kom til magten under ledelse af Vladimir Iljitj Lenin. Denne mand troede ikke på Gud, især ikke på den Gud som den russisk-ortodokse kirke lærte om. Lenin mente at kristenhedens religion var opium for folket, og derfor sagde han: „Vor revolution vil ikke lykkes før myten om Gud er fjernet fra menneskenes tanker.“ Den kommunistiske revolution har tilsyneladende nedbrudt troen på Gud hos de fleste i såvel Sovjetunionen som dens satellitstater. Den yngre kommunistiske generations indstilling kommer til udtryk i en udtalelse af en tyveårig ung mand som blev interviewet af en ledende medarbejder ved bladet Newsweek. Interviewet står at læse i bladets udgave for den 16. april 1956, side 54. Efter at have besvaret spørgsmålet: „Er det svært for jer at tilpasse jer akademisk?“ blev han spurgt: „Og hvad med Bibelen?“ Hvortil han lo og svarede: „Det er kun Jehovas vidner der læser Bibelen.“

¹³ Men kan de kommunistiske revolutionære nu prale af at have succes efter således at have fjernet Gud fra folks tanker?

14. Hvad må vi sige om den frihed der er opnået efter at vi har set på hvad demokratiske og republikanske regeringer har udrettet, og hvilket spørgsmål stiller vi om den frihed Jesus talte om?

¹⁴ Efter en undersøgelse af de menneskeskabte „folkerepublikker“ og demokratier helt fra det gamle Grækenlands tid og til nu, må man indrømme én ting hvis man er ærlig: hverken folkerepublikker eller demokratiske regeringer har kunnet indføre den vigtigste form for frihed der findes. Dette gælder selv de mest oplyste og fremskridtsvenlige lande, de lande der har den højeste uddannelsesstandard og de bedste sociale foranstaltninger, og som til fulde udnytter videnskabsmændene og eksperterne inden for jura, filosofi, lægevidenskab og teologi. Vor tids oplysning og nationernes fremskridt har ikke frigjort menneskene i nær den grad som Jesus havde i tanke da han nævnede ordet frihed. Dette forklarer hvorfor utilfredshed, uro og tumulter stadig breder sig på jorden i dag. Men hvad er det så for en sandhed Jesus Kristus sagde ville frigøre os?

Den sandhed der frigør

15, 16. (a) Hvad havde man ignoreret da man satte Jesu ord på stationsbygningen i Washington, og hvad kan grunden have været? (b) Hvad lægger vi i denne forbindelse mærke til når vi læser Johannes 8:28-32?

¹⁵ Jesu ord der er indgraveret over hovedindgangen til jernbanestationen i Washington, er blevet taget ud af deres sammenhæng. De der har bygget stationen har ignoreret baggrunden for Jesu ord. Folk i almindelighed bryder sig ikke om at blive mindet om baggrunden for disse ord. Hvorfor ikke? Fordi Jesus kun henvender sine ord til dem der bliver hans disciple, og disse hans efterfølgere må opfylde visse betingelser eller krav. Læg mærke til dette mens vi læser Johannes’ evangelium, kapitel otte, versene otteogtyve til toogtredive:

¹⁶ „Da sagde Jesus: ’Når I får ophøjet Menneskesønnen [på en marterpæl], så skal I forstå, at jeg er den, jeg er [den lovede Messias eller Kristus], og at jeg ikke gør noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.’ Mens han talte således, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: ’Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.’“

17. Hvem var Jesu ord ikke henvendt til, og hvoraf afhang det, om de skulle opnå den nævnte frihed?

¹⁷ Læg mærke til det! Den frihed som sandheden medfører, afhænger af et stort HVIS. Jesus sagde: „Hvis I bliver i mit ord.“ Hvis de gjorde det, ville de være sande Jesu disciple; så ville de, som han sagde til dem der lyttede til ham, ’sandelig være hans disciple’. I så fald ville de kende sandheden, og sandheden ville frigøre dem. Disse ord blev ikke henvendt til den tids hedenske videnskabsmænd eller filosoffer og lærde. Ordene blev henvendt til folk i Jerusalem som ’kom til tro på ham’. De havde tro; de troede at Jesu himmelske Fader havde sendt ham til jorden for at gøre et messiansk arbejde til gavn for Guds rige, og at det ville blive til velsignelse for hele menneskeheden. Da de var begyndt at komme til tro på ham, måtte de afgøre om de ville blive i hans ord, i hans lære, og få kundskab om resten af sandheden. Hvis de gjorde det, ville hans løfte til dem blive opfyldt. De skulle forstå sandheden og frigøres af sandheden.

18. Hvad er det for en sandhed der her tales om, og hvorfor kan vi ikke forvente at få den fra videnskabsmænd og lærde i dag?

¹⁸ Den sandhed som udvirker dette, er ikke sandhed i al almindelighed, den sandhed som verdslige mennesker lærer. Det er den sandhed der kommer fra en særlig kilde og gennem en særlig vejledningskanal. Sandhedens kilde er den som sendte Jesus Kristus til jorden som lærer; den himmelske Fader, Jehova Gud. Om ham sagde Jesus: „Som Faderen har lært mig, således taler jeg.“ (Joh. 8:28) Guds vejledningskanal er derfor hans søn Jesus Kristus. Derfor er det nødvendigt at blive i Jesu ord eller lære for at forstå sandheden og blive frigjort af denne sandhed. Vi kan altså ikke forvente at opnå denne frihedsudvirkende sandhed hos eller gennem dette tyvende århundredes verdslige videnskabsmænd, lærde og filosoffer. Da vi ikke har fået den fra dem og ikke kan få den fra dem, har hele menneskehedens verden ikke opnået sand frihed gennem dem. Den virkelige frihed er noget de aldrig vil kunne give os. Hvori består denne frihed da?

19, 20. (a) Hvorfor blev Jesu tilhørere så fortørnede over hans ord om at forstå sandheden og blive frigjort af den? (b) Hvem var trælle ifølge Jesu ord og havde derfor brug for at blive frigjort?

¹⁹ Hvad denne frihed er, blev åbenbaret i den videre samtale som Jesus havde med dem der lyttede til ham. Af fødsel var de efterkommere af en fri mand, patriarken Abraham, som var Guds ven og som Gud havde ført ud af Mesopotamien og ind i det forjættede land, Palæstina. (1 Mos. 12:1-3; 15:1-7; 2 Krøn. 20:7; Jak. 2:23) Da Abrahams efterkommere opholdt sig i Ægypten og ægypterne undertrykte dem, udfriede Jehova Gud dem fra den ægyptiske trældom og førte dem ind i det forjættede land. Gennem Guds profeter modtog de de inspirerede hebraiske skrifter, fra den første af de niogtredive bøger, Første Mosebog, til den sidste, Malakias’ bog. Kun disse skrifter gav de rette anvisninger på hvordan man dengang skulle tilbede Gud. Så da Jesus talte til dem om at forstå sandheden ved at blive i hans ord og blive frigjort af sandheden, sårede det deres stolthed og religiøse følelser. Vi læser:

²⁰ „De svarede ham: ’Vi er Abrahams slægt og har aldrig været nogens trælle; hvor kan du da sige: „I skal blive frie“?’ Jesus svarede dem: ’Sandelig, sandelig siger jeg eder: enhver, der gør synd, er syndens træl. Men trællen bliver ikke bestandig i huset; sønnen bliver der bestandig. Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie. Jeg ved, at I er Abrahams slægt; men I søger at slå mig ihjel, fordi mit ord ikke har fremgang i jer. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader.’“ — Joh. 8:33-38.

21. Hvad måtte man frigøres fra, og hvordan viste de jøder der lyttede til Jesus at de var trælle?

²¹ Her kommer det altså frem at den frihed Jesus talte om var friheden fra synd. Dette ville også sige frihed fra død, for „syndens løn er døden“. (Rom. 6:23) De der lyttede til Jesus kunne måske prale af at være kødelige efterkommere af Abraham, men hvis de ikke ønskede at Jesu ord skulle have fremgang i dem, og hvis de ønskede at dræbe ham ved at ophøje ham eller hænge ham op på en marterpæl, så var de ikke Abrahams frie afkom. Så var de ikke sønner af den himmelske Fader, Jehova Gud. Så var de i høj grad syndens trælle, og de havde sandelig behov for at blive frigjort.

22. (a) Hvad måtte Jesu tilhørere huske i forbindelse med Abrahams børn? (b) Hvilken fare befandt jøderne sig derfor i?

²² Disse jøder som var stolte af at de stammede fra Abraham, måtte huske på at Abraham havde to sønner, først en med en trælkvinde, Hagar, og derpå en med en fri kvinde, sin hustru Sara. Senere blev trælkvindens søn, Ismael, sendt bort fra Abrahams hus; men den frie kvindes søn, Isak, blev i Abrahams hus og blev hans arving og også arving til det løfte som Jehova Gud havde givet Abraham. Dette svarer til at Abrahams jødiske efterkommere var Guds trælle, ikke hans sønner. Jesus, derimod, var Guds søn og var fri. Der var derfor fare for at trællene, jøderne, ikke for evigt ville blive i Guds hus men ville blive sendt bort, forkastet som Ismael. Jesus var fri og var Guds trofaste søn. Han ville ikke blive sendt bort men ville blive i Guds hus for evigt. Han kunne derfor frigøre jøderne.

23. På hvilken måde alene kunne disse jøder blive frigjort?

²³ Kun ved at tage imod sandhedens ord gennem Jesus og lade det have fremgang i dem kunne de blive frigjort, blive Guds frie sønner og for evigt blive i Guds hus, nyde evigt liv. De havde brug for at Guds søn frigjorde dem ved sin sandhed og ved at han ofrede sig selv som en løsesum for dem.

Den trældom som alle mennesker befinder sig i

24. Hvoraf ses det at vi er syndere, og hvordan alene kan vi blive frigjort og opnå livet?

²⁴ Hvem i dag kan bevise at han ikke er en syndens træl der modtager syndens løn, døden? Lenin har til fulde modtaget syndens løn; han er død, og det beviser at han var en syndens træl. Han ville være dårligt stillet hvis Gud og de dødes opstandelse kun var en myte! Alle mennesker stammer fra det første menneske der syndede (Adam), og er født som syndere. Det er derfor de har befundet sig under dødens forbandelse. Vi har behov for at blive udfriet fra synden og dens straf, døden. Kun ved hjælp af Guds søn og hans sandhed kan vi blive frigjort og opnå evigt liv som frie sønner af den højeste Gud. — Rom. 5:12-18.

25. Hvordan beskrev Paulus i Romerbrevet 7:19-25 sin egen fysiske og åndelige tilstand?

²⁵ Den kristne apostel Paulus beskrev sin egen fysiske og åndelige tilstand da han skrev følgende ord til den første kristne menighed i Rom: „Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men synden, som bor i mig. Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest. Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov; men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså tjener jeg, som jeg er i mig selv, Guds lov med sindet, men syndens lov med kødet.“ — Rom. 7:19-25.

26. Hvem andre må denne beskrivelse gælde i lige så høj om ikke højere grad?

²⁶ Hvis dette gjaldt den kristne apostel Paulus, der havde set den opstandne Jesus Kristus og i så rigt mål havde modtaget Guds hellige ånds gaver, gælder det i mindst lige så høj grad hver eneste af os!

27. (a) Hvilket religiøst system blev jøderne trælle under? (b) Hvilken kvinde kunne deres by Jerusalem derfor sammenlignes med?

²⁷ Menneskehedens verden er i trældom under den nedarvede synd og dens straf, døden. Dertil kommer desuden en trældom under et falsk religiøst system. Jøderne var blevet udfriet fra det gamle Ægypten og havde fået overdraget Guds hellige udtalelser som var nedskrevet i de inspirerede hebraiske skrifters niogtredive bøger. Alligevel blev de trælle under et vildledende, hyklerisk religiøst system, et system der i Bibelen kaldes jødedommen. (Rom. 3:1, 2; Gal. 1:11-16) Akkurat som den tidligere jødiske farisæer Paulus, havde alle jøderne behov for at blive udfriet fra jødedommens trælbindende system, og kun sandheden gennem Jesus Kristus kunne udvirke dette, som i Paulus’ tilfælde. Dertil kom at Guds egen lov, som jøderne havde fået gennem profeten Moses, dømte jøderne til døden som syndere fordi de ikke var i stand til at overholde Guds fuldkomne lov. Af denne grund kunne de blive forbandet af Gud, og derfor hvilede Loven som et åg på dem, et åg som de ikke selv kunne bære. Den viste at de var syndens trælle og fortjente døden. Da jødedommen kom til, blev trældommen endnu værre! Derfor var deres hovedstad, Jerusalem, ikke moder til frie børn, men var som en trælkvinde, i trældom med sine børn. Hvilken tilbedelse kunne skænke dem frihed?

28. (a) Hvilken tilbedelse kunne skænke dem frihed? (b) Hvem kunne de der antog denne tilbedelse sammenlignes med, og hvad sagde Paulus at de nu måtte gøre?

²⁸ Det kunne tilbedelsen af den eneste levende og sande Gud, Jehova, gennem hans søn, Jesus Kristus. Nogle jøder tog imod sandheden som kom gennem Jesus Kristus. De blev i den og lod den vokse og have fremgang i dem. Det var dem der lærte den sandhed at kende som frigjorde dem. De sluttede sig til den rene, sande tilbedelse som fører til frihed! De var ikke længere børn af en trælkvinde, men af en fri kvinde, Guds frie, himmelske organisation. De var som Isak, der var søn af den frie kvinde Sara, Abrahams hustru. Nu måtte de forblive frie og kæmpe for at bevare friheden. Paulus skrev derfor til sine medkristne som var bekendt med jødedommen: „Så er vi da, brødre! ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn. Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast, og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!“ — Gal. 4:31; 5:1.

29. (a) Til trods for hvad var jøderne kommet i religiøs trældom? (b) Hvorfor havde hedningerne i endnu højere grad brug for at blive frigjort, og hvornår begyndte Guds søn at frigøre dem?

²⁹ Disse ord passede især på de kødelige, omskårne jøder som var blevet ført ud af jødedommen og ind i den tilbedelse der fører til frihed, den sande kristendom. Jøderne var kommet i religiøs trældom til trods for at de havde Jehova Guds lov og som folk betragtet stod i pagtsforhold til ham. Hvor meget mere måtte da ikke alle de uomskårne hedninger, som ikke havde Guds lov, være i religiøs trældom? Hvis jøderne havde behov for udfrielse, hvor meget mere havde da ikke hedningerne behov for at blive frigjort? Hedningerne trællede for en større religiøs organisation, nemlig Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Hedningerne trællede for falske guder, ja, i virkeligheden for dæmonerne, og de måtte vendes bort fra denne afgudsdyrkelse så de kunne tjene den levende Gud, Jehova, Herren Jesu Kristi Fader. Det var først tre og et halvt år efter sin opstandelse fra døden at Guds søn begyndte at frigøre hedningerne. Det skete da han sendte apostelen Peter til havnebyen Kæsarea for at omvende den italienske Centurion Kornelius’ husstand. — Ap. G. 10:1 til 11:18.

30. (a) Hvad må disse udfriede hedninger derfor nu gøre? (b) Hvorfor befinder folk i kristenheden sig også i denne trældom?

³⁰ Således har Kristus frigjort hedningerne fra den internationale religiøse skøge, Babylon den Store. Disse udfriede hedninger må også stå fast og bevare den tilbedelse der fører til frihed og ikke på ny lade sig spænde i den religiøse trældoms åg. I denne trældom befinder kirkegængerne i kristenheden sig også. Kristenheden så dagens lys i det fjerde århundrede, i den romerske kejser Konstantin den Stores dage, og den omfattede blandt andet de områder der i dag kaldes Portugal og Spanien. Mens kejser Konstantin stadig bar den hedenske titel pontifex maximus, indkaldte han til kirkemødet i Nikæa i Lilleasien, og da biskopperne havde skændtes i ugevis traf han afgørelse om en lære der skulle blive kristenhedens vigtigste dogme. Det er treenighedslæren, troen på at Gud består af Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligånd, og at der dog ikke er tre guder men kun én Gud i tre personer. Ved at antage dette dogme har kristenheden efterlignet hedningerne.

Kristenheden — en trælbunden del af denne verden

31. Hvorfor var det ikke nogen fordel for kristenheden at indordne sig under den politiske stat, som vist i M’Clintock og Strongs Cyclopædia?

³¹ Kristenheden troede måske at den opnåede noget ved at indordne sig under den romerske pontifex maximus og modtage støtte fra den politiske stat. I stedet kom den i en trældom der har ført til vedvarende vanskeligheder mellem kirken og staten, helt frem til vor tid. Andet bind af M’Clintock og Strongs Cyclopædia siger:

„Hvor mange de fordele end var, som denne forandring medførte, set fra forskellige synspunkter, begyndte kristendommen dog snart at lide under den nære kontakt med den verdslige magt. Det enkle evangelium blev forvansket; der indførtes højtidelige ritualer og ceremonier; kristendommens lærere fik ærefulde titler og betaling for ydede tjenester, og Kristi rige blev i høj grad omdannet til et rige af denne verden.“ — Side 488.

32. (a) Hvorfor er kristenheden ifølge Jesu ord til Pilatus ikke en del af Kristi rige? (b) Hvem kan udfri kirkegængerne i kristenheden?

³² Jesus Kristus sagde imidlertid uden omsvøb til statholderen Pontius Pilatus, der repræsenterede den daværende romerske pontifex maximus, Tiberius Cæsar: „Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ (Joh. 18:36) Kristenheden, som har forkastet den kristne frihed og uafhængighed til fordel for religiøst forbund med staten og afhængighed af staten, er derfor ikke en del af Kristi rige. Som følge heraf har kirkegængerne i kristenheden, med dens forvirring af splittede sekter, behov for at blive udfriet fra trældommen under kristenheden. Kristenheden er den mest fremtrædende og den stærkeste del af det store Babylon. Hverken videnskab eller verdslig uddannelse, kun Kristi sandhed, kan frigøre dens medlemmer!

[Fodnoter]