Hvor er den sandhed der kan frigøre os?

„Så fortsatte Jesus med at sige . . . ’I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:31, 32.

 1. Nævn nogle af de friheder mennesker har længtes efter.

FRIHED! Dette ord har i århundreder opildnet menneskers sind og hjerter! Der er blevet udkæmpet krige i frihedens navn. Millioner har sat livet til for frihed. Mange ville sige som den amerikanske politiker Patrick Henry, der for over 200 år siden erklærede: „Giv mig frihed eller giv mig død!“ Under den anden verdenskrig formulerede USAs præsident, Franklin D. Roosevelt, udtrykket „de fire friheder“, nemlig „frihed for nød, frihed for frygt, frihed til at tale og frihed til at tro“.

 2, 3. Hvad må sand frihed indbefatte?

² Men i bredere forstand må frihed indbefatte mere end det. Er der for eksempel nogen af de fire friheder der kan befri os for den menneskelige ufuldkommenhed? Kan de befri os for sygdom? Og uanset hvor sund og rask man er, vil man før eller senere ældes og dø. Hvad har man at glæde sig over når man først ligger i graven? Bibelen svarer: „De døde ved ingenting.“ Og: „Levende hund er bedre faren end død løve.“ — Prædikeren 9:4, 5.

³ Hvis vi mennesker skal nyde frihed i ordets bredeste betydning, må vi befries for ufuldkommenhedens, sygdommens og dødens bånd. Samtidig må vi befries for fattigdom, undertrykkelse, kriminalitet, had og krig — alle de sørgelige ting historien har været fyldt med. Men hvem kan skaffe os denne frihed? Kan nogen læge garantere os mod kræft, hjertesygdomme eller nogen som helst anden sygdom? Kan nogen videnskabsmand forhindre os i at ældes og dø, eller kalde os til live igen hvis vi dør? Kan nogen politiker garantere at der kommer fred på jorden og at al krig vil forsvinde? Er der nogen som helst by i verden hvor politimesteren kan befri os for al kriminalitet? Hvilket økonomisk system kan give fuld frihed for fattigdom, arbejdsløshed eller inflation og skaffe velstand til alle — i al fremtid?

 4. Hvad må sand frihed være baseret på?

⁴ Hvis der skal være noget håb om at alle de ulykkelige forhold bliver fjernet, må håbet være baseret på sandhed. Det må ikke være bygget på bedrag, virkelighedsflugt eller løgn. Hvis en verdensleder, en videnskabsmand, en finansmand eller en præst fortæller hvordan vi kan få den frihed vi så inderligt ønsker, må vi spørge: Er det sandt hvad han siger? Stemmer det med kendsgerningerne? Og menneskene har haft lang, lang tid til at se om sådanne løfter og bestræbelser har været i overensstemmelse med sandheden.

Forhåbninger der ikke har været baseret på sandheden

 5. Hvor langt er man kommet med at befri menneskene for sygdom?

⁵ For eksempel mente mange for nogle årtier siden at lægevidenskaben snart ville befri os for sygdom. Der er sket fremskridt på dette felt. Men er vi derved blevet fri for al sygdom? Nej, alene kræft og hjertesygdomme har bredt sig som epidemier. Engang mente man også at alle kønssygdomme kunne overvindes af ny ’vidundermedicin’. Det ansete engelske lægetidsskrift The Lancet fortæller imidlertid: „Verdenssundhedsorganisationen antager at der hvert år forekommer omkring 250 millioner nye tilfælde af gonorré og 50 millioner nye tilfælde af syfilis i verden. Andre sygdomme der overføres ved seksuel kontakt er måske endnu mere udbredte.“ — Se Ordsprogene 7:10, 21-23.

 6. På hvilke områder har teknikken og videnskaben været en skuffelse?

⁶ Hvordan er det så gået med de store forhåbninger man havde til teknik og videnskab for 100 eller 200 år siden? For eksempel blev automobilet hyldet som en kæmpemæssig bedrift. Bilerne betegner ganske vist et fremskridt, men de medvirker også til at storbyerne i dag er ved at kvæles i støj, trafik og forurening. Hvert år bliver over 200.000 mennesker dræbt og flere millioner såret ved trafikuheld! Under den anden verdenskrig skrev flypioneren Orville Wright til opfinderen Henry Ford: „[Min broder] Wilbur og jeg mente at flyvemaskinen ville fremme verdensfreden. Indtil nu ser det ud til at den har gjort det modsatte. Jeg formoder at du næppe, da du indførte masseproduktionen — en af alle tiders opfindelser — tænkte på at den . . . ville blive brugt til at bygge tanks til at ødelægge verden. Det ser ud til at ingen gavnlig ting kan indføres uden at en eller anden finder på en nederdrægtig anvendelse af den.“

 7. Kan nogen af de økonomiske systemer i verden give velstand til alle?

⁷ Har man, efter mange hundrede års forsøg, fundet frem til et økonomisk system der er stabilt og skaffer velstand til alle? Nej, vi hører stadig om økonomisk uro hver eneste dag. Jack Weldon, der er professor i økonomi ved McGill-universitetet i Montreal, har sagt: „Enhver økonom som er kompetent og ærlig, vil indrømme at vi faktisk ikke aner hvordan vi skal angribe de store problemer som de fleste af de store industrilande i dag konfronteres med.“ I udviklingslandene er problemerne endnu større. Fra et af disse lande rapporterer bladet Time at der „lever over 2 millioner børn som er overladt til sig selv af deres forarmede forældre, og yderligere 14 millioner der lever i så dyb fattigdom at det næsten var at foretrække at de blev overladt til sig selv“. Fra Østen fortæller den filippinske avis Daily Express: „Man regner med at der i Asien er tæt ved en halv milliard mennesker i kategorien ’meget fattige’, og efter prognosen vil deres antal stige yderligere.“

 8. Kan demokratiet garantere den personlige sikkerhed for alle?

⁸ Under den første verdenskrig blev det sagt at man udkæmpede krigen for at „gøre verden sikker for demokratiet“. Men i dag er det kun et mindretal af alle lande der er demokratier. Og end ikke et demokrati er nogen garanti for borgernes sikkerhed. I USA bliver hver tredje familie udsat for en eller anden forbrydelse. Højesteretspræsident Warren Burger har sagt: „Vi er på vej mod det kraftløse samfund — et samfund hvis evne til at opretholde den mest elementære sikkerhed på gaderne, i skolerne og i folks hjem er tvivlsom.“ Han tilføjer: „I de sidste ti år har mange af de ledende folk, både herhjemme og i andre lande, talt om den internationale terrorisme. Men sådan som vi kender det, er der i næsten enhver storby i USA flere ofre for den daglige terrorisme end der sammenlagt er for alle kendte ’internationale terrorister’ i løbet af et hvilket som helst år.“ — Se Prædikeren 8:11.

 9. Hvordan er det gået med vort århundredes forudsigelser om at al krig skulle ophøre?

⁹ Den første verdenskrig skulle også have været ’krigen der gjorde ende på al krig’. I Encyclopedia Americana hedder det: „Under krigen talte politikere og nyhedsformidlere om den skønne tid der skulle komme hvor det skulle være forbi med al krig og oprustning, alle sammenstød mellem nationer og al nød.“ Men det modsatte blev tilfældet. Et sydafrikansk blad, The Natal Mercury, skrev for nylig: „Præsident Woodrow Wilson kaldte den første verdenskrig for ’krigen der skulle gøre ende på al krig’. Hans profeti ville have været langt rigtigere hvis han havde kaldt det for ’krigen der gjorde ende på al fred’.“ Artiklen tilføjer: „Siden 1914 har der sikkert været mere vold og uro i verden end på noget tidspunkt siden man begyndte at skrive historie.“ De årlige militærudgifter i hele verden er steget til over 4000 milliarder kroner. I dag har man atomvåben nok til at udslette over en million storbyer — langt flere end der findes.

10. Hvad er sandheden om de fremskridt der er sket på de nævnte områder?

¹⁰ Nej, de fremskridt der er sket på de nævnte felter, har ikke givet menneskene frihed for udnyttelse, lidelser, fattigdom, sult, sygdom og død. Århundreders historie beviser at verdensledernes påstande ikke har været baseret på sandhed. Det er som Bibelen fortæller i Andet Petersbrev 2:19: „Mens de lover dem frihed, er de selv fordærvelsens trælle.“

Er der ’sandhed’ i de mange religioner?

11. Hvordan kan man afgøre om et religionssamfund repræsenterer sandheden?

¹¹ Sand frihed må også omfatte frihed for falske læresætninger på det religiøse område. De mange religionssamfund i verden, deriblandt kristenhedens, hævder at deres læresætninger udgør „sandheden“. Men en ting er at hævde det, noget andet er at bevise det. ’Troen er død uden gerninger,’ siger Bibelen. (Jakob 2:26) Og Jesus Kristus advarede: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter.“ Ja, religionernes frugter, og ikke bare deres påstande, viser om de er sande eller falske. Om de falske advarede Jesus: „Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden.“ — Mattæus 7:15-20.

12. Hvad afslører forholdene inden for denne verdens religioner?

¹² Hvis et trossamfund taler sandhed, må man i det mindste forvente den „frugt“ at dets tilhængere er enige indbyrdes. Jesus sagde at alle de der havde sandheden skulle ’være et’. (Johannes 17:21) Guds ord siger også: ’I skal alle føre enig tale.’ ’Der må ikke være splittelser iblandt jer.’ „I skal være helt forenede i samme sind og i samme tankegang.“ (1 Korinter 1:10) Sådan må det være blandt dem der repræsenterer Gud, for „Gud er ikke uordenens, men fredens Gud“. (1 Korinter 14:33) Men de mange trossamfund i verden er splittet i tusinder af sekter der strider mod hinanden i tro og handlinger. Selv inden for samme kirke finder man ofte disse splittelser. Denne splid og forvirring kan ikke stamme fra Gud. Det australske kirkeblad Leaders’ Vision indrømmer: ’At leve i en tilstand af uenighed er bibelsk set at befinde sig i en tilstand af synd. Vi udgør en synlig benægtelse af at den hellige ånd er virksomhed.’

13. (a) Hvad har splittelsen inden for falsk religion resulteret i? (b) Hvor må en sådan falsk religion derfor stamme fra?

¹³ Det som denne uenighed fører til, er også et bevis på at den slags trosretninger ikke kan repræsentere sandheden. Hvis et trossamfund lærer sandheden, må man i det mindste forlange at dets medlemmer ikke slår hinanden ihjel. Hvis de gjorde det, hvilken sandhed eller hvilket broderskab kunne de da repræsentere? Historien viser imidlertid at mennesker med samme tro i millionvis har slået hinanden ihjel når der har været krig, blot fordi de har boet i forskellige lande — eller endda inden for samme land, som det er sket i borgerkrige. Bibelen siger at det er „Djævelens børn“ der slår deres brødre ihjel. (1 Johannes 3:10-12; se også Første Mosebog 4:8.) Guds børn gør ikke dette; de har ubrydelig kærlighed til hinanden. Det er som Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35.

14. Når vi anvender Jesu ord „I kan kende dem på deres frugter“, hvad forstår vi da angående denne verdens religioner?

¹⁴ Således har denne verdens kirker og religioner, ved deres krige, splittelser og uhæmmede umoralitet, selv blotlagt for enhver at de ikke repræsenterer Gud eller sandheden. De er som rådne træer der frembringer værdiløse frugter, tjenlige til at ’blive hugget om og kastet i ilden’.

Tillid til sandhedens Gud

15. Hvem kan vi sætte vor lid til, og hvorfor?

¹⁵ Menneskers manglende evne til at indføre sand frihed på livets vigtigste områder understreger Bibelens ord i Jeremias 10:23: ’Et menneskes vej står ikke til ham selv, og det står ikke til en mand at vandre og styre sine fjed.’ Gud har ikke skabt menneskene med ret eller evne til at leve uafhængigt af hans ledelse. Det er en af grundene til at Gud har ladet menneskene herske i så mange tusind år; dette ville én gang for alle vise at menneskers styre ikke kan føre til sand frihed og lykke. Af den grund hedder det i Salme 146:3: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ Men hvem kan vi da stole på? Bibelen giver svaret: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ — Ordsprogene 3:5, 6.

16. Hvad kan vi stole på angående Jehova?

¹⁶ Hvorfor kan vi sætte vor fulde lid til Jehova? Fordi, som der står i Salme 31:5: ’Jehova er sandhedens Gud.’ (NW) Hvis vi virkelig ønsker at kende sandheden om alle de vigtigste spørgsmål i livet, de som selv toplederne i verden må melde pas over for, da kan vi finde den hos Gud. „Det er umuligt for Gud at lyve.“ Det Gud siger, vil stå fast! „Hærskarers [Jehova] har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast.“ — Hebræerne 6:18; Esajas 14:24.

17. Hvordan har Jehova gjort sandheden tilgængelig for dem der oprigtigt elsker den?

¹⁷ Vi kan være sikre på at Gud vil gøre sandheden kendt for dem der oprigtigt søger den. Jesus sagde: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ Og i en bøn til Gud sagde han: „Dit ord er sandhed.“ (Johannes 8:32; 17:17) Hvor finder vi da Guds ord, hans sandhed? Apostelen Paulus svarer: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16) Universets almægtige Skaber erklærer således at det er ham der er forfatter til Bibelen. Med sin stærke, virksomme kraft, sin hellige ånd, har han drevet trofaste mænd til at nedskrive sine tanker. Når vi læser Bibelen, er det som om Gud taler til os. — 1 Tessaloniker 2:13; 2 Peter 1:20, 21.

18. Hvorfor er det rimeligt at tro at Gud er ophavsmand til Bibelen?

¹⁸ Nogle siger ganske vist at det ikke er Gud der er ophavsmand til Bibelen. Nu ved vi imidlertid at mennesker kan forfatte en bog. Og Gud har skabt menneskene. Skulle Skaberen ikke selv kunne gøre hvad hans skabninger kan? Ved hjælp af elektronisk udstyr kan teknikere sende instruktioner til satellitter i rummet og dirigere deres kurs. En radiospeaker kan tale i mikrofon og høres tusinder af kilometer væk. Helt oppe fra månen har man kunnet transmittere TV-billeder ind i de mange hjem. Er det da ikke rimeligt at tro at Jehova, der har frembragt øret, øjet, elektriciteten og lyden, med sin store kraft skulle kunne overføre sine egne tanker til sine tjenere på jorden? Jo, det må være en let sag for universets Skaber at frembringe en bog! — Esajas 40:26.

19. Hvorfor har Gud ladet Bibelen skrive sådan at visse dele af den er svære at forstå?

¹⁹ Nogle indvender at Bibelen er svær at forstå. Ja, visse dele er svære. (2 Peter 3:16) Hvorfor har Gud ladet det skrive på denne måde? Fordi det er ham der afgør hvem der skal have sandheden. Paulus sagde angående sandheden fra Gud: „Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro.“ (1 Korinter 3:6) Og om Guds visdom og hellige hemmeligheder skrev Paulus: „Det er os Gud har åbenbaret det gennem ånden.“ (1 Korinter 2:10) Ja, Gud forbeholder sig retten til kun at åbenbare sine hensigter for dem der virkelig ønsker sandheden og er villige til at leve efter den og tjene ham trofast: „Den Herre [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere.“ — Amos 3:7; Daniel 2:28, 47.

20. Hvor er den sandhed der kan frigøre os?

²⁰ Jo, der findes en Gud som er kilden til al sandhed. Og Bibelen er hans sandhedsord. Han åbenbarer forståelsen af Bibelens ord for sine ydmyge, forenede tjenere. Hvilke vigtige sandheder, især angående vor tid, åbenbarer Gud da for dem der søger sandheden? I næste artikel vil vi gennemgå nogle af disse.

Husker du dette?

■ Hvilken frihed har menneskeheden behov for?

■ Hvordan er forhåbningerne til denne verden blevet til skuffelse? Hvorfor?

■ Hvordan kan vi skelne sand og falsk religion fra hinanden?

■ Hvorfor kan vi stole fuldt ud på Jehova?

■ For hvem åbenbarer Jehova sine sandheder?

[Illustration på side 9]

Menneskeheden har et desperat behov for at blive befriet for de mange tragiske forhold i verden

[Illustration på side 11]

Om falsk religion sagde Jesus: „Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden“

Sand frihed under Guds riges styre

„Også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ — Romerne 8:21.

 1. Hvem kan give menneskeheden den frihed den trænger så hårdt til? Hvorfor kun han?

MENNESKEHEDEN har et desperat behov for at blive befriet for alle de problemer der har plaget den så længe. Historien har vist at mennesker ikke selv kan skaffe denne befrielse. „I mands hjerte er mange tanker, men [Jehovas] råd er det, der står fast.“ (Ordsprogene 19:21) Jehovas „råd“ er blandt andet dette løfte: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ (Åbenbaringen 21:4) Hvilke udsigter! Og hvor godt passer dette ikke til Bibelens beskrivelse af den sande frihed som Jehova vil give: „Også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“! — Romerne 8:21.

 2. Hvilket redskab vil Jehova bruge?

² Den regering der vil indføre denne herlige frihed, har Jehova selv oprettet for at den skulle styre hele jorden. Det er Guds himmelske rige. Dette rige vil gennemføre at hans vilje kommer til at ske „som i himmelen, således også på jorden“. (Mattæus 6:10) Det vil også snart „knuse og tilintetgøre alle [de nuværende] riger, men selv stå i al evighed“. — Daniel 2:44.

 3. Hvorfor må vi ikke lade os forlede til at tro at menneskers planer vil løse verdens problemer?

³ Gud vil ikke reformere den bestående verden. Den står ikke til at redde. Hvis