Gør De Deres pligt over for Gud?

Hvordan kan de sikre Dem at det De gør behager ham? Det er af livsvigtig betydning for Dem at vide det.

I DEN TALE John F. Kennedy holdt ved sin indsættelse som De forenede Staters præsident sagde han blandt andet: „Spørg ikke om hvad Deres land vil gøre for Dem — spørg hellere om hvad De kan gøre for Deres land.“

Man kan ikke forvente til stadighed at modtage goder fra en regering hvis man overtræder loven og nægter at opføre sig som en fredelig borger. Man vil i stedet få den behandling som lovovertrædere får. Hvis man vil nyde de goder en regering sørger for, må man gøre det som regeringen påbyder for så vidt dette ikke er i modstrid med loven. Det gør den kristne, for Jesus Kristus, Guds søn, sagde: „Giv kejseren, hvad kejserens er.“ — Matt. 22:21.

Hvad med Gud?

Imidlertid sker det ofte at noget der er langt vigtigere for vor velfærd bliver glemt. Ganske vist skal man gøre det de borgerlige myndigheder med rette forlanger, men der er dog en højere myndighed man også har forpligtelser over for. Det gør Jesus opmærksom på, for lige efter at han har sagt at man skal give kejseren hvad kejserens er, siger han „og Gud, hvad Guds er!“

Ligesom de borgerlige myndigheder afskærer dem der overtræder landets love fra visse goder, således afskærer Gud også den der lader hånt om hans krav og overtræder hans lov, fra de evigvarende goder han ellers har i beredskab til menneskene.

De har uden tvivl lagt mærke til at millioner af mennesker inden for forskellige religioner beder Gud om at skænke dem goder som velstand og held i forretning, sport og politik, eller sundhed eller et væld af andre ting. Måske har De selv på et eller andet tidspunkt bedt Gud om at forsyne Dem mod noget De ønskede.

Men på hvilket grundlag forventer vi mennesker at Gud skal svare på vore bønner? Gud har allerede vist en uovertruffen kærlighed til os som medlemmer af den menneskelige familie. (Joh. 3:16; 1 Joh. 4:19) Men hvad har vi gjort for at Gud fortsat kan udøse velsignelse og velstand over os? Hvis vi altid tænker på at Gud burde gøre dette og hint for os, og glemmer at tænke på hvad vi burde gøre, er vi så ikke som dem der forventer at nyde de goder regeringen tilvejebringer, men sam nægter at opfylde de krav den stiller?

Et væsentligt princip her er dette: Vi bør ikke altid spørge om hvad Gud kan gøre for os; vi bør også overveje hvad vi kan gøre for at opfylde vore forpligtelser over for ham. Ikke sådan at forstå at han er afhængig af hvad vi gør, men det vi gør vidner om vor værdsættelse.

Lad os spørge os selv: Hvornår gjorde vi sidst noget for at opfylde vore forpligtelser over for Gud? Mange religiøse mennesker vil sige at de går i kirke, i synagogen, i templet eller i moskeen regelmæssigt, og at de desuden fører et retskaffent og sømmeligt liv. Men kan man være sikker på at det er det Gud ønsker man skal gøre?

Sørgeligt nok er det kun ganske få mennesker, både inden for de vestlige og de østlige religioner, der kan sige med sikkerhed hvad Gud kræver af dem. Dette er en sandhed som Guds tjenere der forkynder for folk i hjemmene, gang på gang må erkende.

Farligt ikke at vide det

Hvor oprigtig man end er i sin religion er det dog farligt for ens evige velfærd blot at føle eller tænke at man véd hvad Gud vil man skal gøre for at behage ham. Man må vide det med sikkerhed.

Mange mennesker har i de forgangne århundreder følt at de gjorde det som Gud ønskede; dog viser historiens blade at det de gjorde ofte slet ikke var det Gud ønskede de skulle gøre, men det de selv eller en menneskelig organisation ønskede at de skulle gøre.

Et eksempel på dette kan vi hente fra Jesu tid. En religiøs gruppe mænd der var kendt som farisæerne, følte at de gjorde en masse for Gud. De havde opbygget et helt tilbedelsessystem og troede det havde Guds godkendelse. Med megen tillid til sig selv sagde de: „Vor fader er Abraham.“ (Joh. 8:39) De følte at de havde samme tro som Abraham, Guds ven.

De må være blevet noget rystede da Jesus svarede: „Hvis I er Abrahams børn, gør så Abrahams gerninger. Men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Noget sådant har Abraham ikke gjort. I gør jeres faders gerninger!“ — Joh. 8:39-41.

Disse religiøse ledere fik stadig ikke fat i kernepunktet. De hævdede fortsat at de gjorde det som Gud ønskede, for de svarede Jesus: „Kun én fader har vi, det er Gud.“ — Joh. 8:41.

Var Gud virkelig deres fader? Godkendte Gud deres religionsform? Jesus lod dem rent ud vide at Gud ikke godkendte det de gjorde, for han sagde med eftertryk: „I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader.“ — Joh. 8:44.

Hvad var der galt? Hvorfor godkendte Gud ikke deres form for tilbedelse? Hør hvad Jesus mente om det: „Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? . . . I [har] sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld. I hyklere! med rette har Esajas profeteret om jer og sagt: ’Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig.’“ — Matt. 15:1-8.

Det var det der var galt! De tilbad ganske vist og gjorde også noget, blot ikke det Gud ønskede. Betyder det nu at Gud ikke godkendte det de gjorde, selv om det var ment som en tjeneste for ham? Jesus anvendte profeten Esajas’ ord på dem da han sagde: „Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.“ — Matt. 15:9.

Hvad man bør gøre

De nærer sikkert ønske om at få del i de velsignelser Gud har i beredskab til lydige mennesker, et evigt liv i lykke og fuldkommenhed på Guds paradisiske jord. De vil uden tvivl helst undgå at få en ugunstig dom hos Gud. Men hvad kan man gøre for at vinde Guds godkendelse?

Det første man må gøre er selv at finde ud af hvilke krav Gud stiller. Den kristne apostel Paulus formanede: „Forvis jer om alt.“ (1 Tess. 5:21, NW) Men hvordan forvisser man sig om alt? Det gør man ved at søge kundskab fra Guds ord, Bibelen, hvori Gud klart fremstiller sine krav. Efterlign de retsindige mennesker i fortidens by Berøa. „De tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således.“ (Ap. G. 17:11) Ja, personlig gransken i Guds ord er absolut nødvendigt hvis man skal kunne afgøre om det man lærer er ret eller uret.

Hvilken hensigt tjener dette? Det tjener den hensigt at opbygge vor tro på Gud. „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ — Hebr. 11:6.

Er det så alt? Nej, der er mere. Bibelskribenten Jakob sagde: „Troen [er] død uden gerninger.“ (Jak. 2:26) Ja, man må omsætte den tro man opnår, ved at gøre Guds gerninger. Jesus sagde også: „Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.“ — Matt. 7:21.

Og hvilke gerninger skal man så gøre? Man skal gøre de gerninger der dikteres af „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed“. (Gal. 5:22) Det vil sige at man må opdyrke de kristne egenskaber og lidt efter lidt iføre sig en ny, kristen personlighed. Paulus sagde: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd . . . og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ — Ef. 4:22-24, NW.

Der er endnu en vigtig gerning, som beskrives for os i Romerne 10:10: „Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ Må De nødvendigvis udføre denne gerning? Det forudgående vers i samme kapitel svarer: „Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst.“ Denne bekendelse eller forkyndelse af Guds navn og hensigter er altså nødvendig for at andre kan høre og få del i Guds velsignelser. Jesus gav udtryk for hvor vigtig denne uselviske gerning er da han sagde: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) De mennesker som af hjertet ønsker at gøre hvad der er ret vil være lykkelige for at tage del i denne forkyndelse om frelse.

Hvor kan man imidlertid få denne kundskab og blive oplært til at gøre denne gerning? Man kan blive undervist hvis man kommer sammen med de mennesker der virkelig gør Guds gerning blandt folkeslagene. For at behage Gud må vi gøre som Paulus siger: „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25) Gud vil at vi skal komme sammen med hans folk så vi kan opbygge vor tro og bidrage til opbyggelse af andres tro.

Kan De nu som svar på spørgsmålet „Gør De Deres pligt over for Gud?“ sige at De studerer Guds ord, opbygger Deres tro, ifører Dem en ny kristen personlighed, komme sammen med Guds folk og vidner for andre om Guds rige før enden kommer? Kan De det, da kan De nære tillid til at De gør det som Gud ønsker De skal gøre. De vil da være som den trofaste mand i fortiden der overlevede en verdensødelæggelse. Første Mosebog 6:22 fortæller os om ham: „Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.“ Det var grunden til at han overlevede den daværende verdens ende. Han lyttede til Gud, og gjorde det han fik besked på.

Vi lever i dag i en afgørelsens tid. De må træffe afgørelse om hvorvidt De vil gøre det Gud ønsker eller ej. Nu før afslutningen på denne tingenes ordning formaner den inspirerede Bibel os: „Vælg . . . livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker [Jehova] din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit liv.“ — 5 Mos. 30:19, 20.

Vær derfor ikke blot interesseret i hvad Gud kan gøre for Dem. Dersom De elsker livet vil De også være interesseret i at gøre Deres pligt over for Gud.