ej heller de vise over brødet ej heller de kløgtige over rigdom, ej heller de kloge over yndest, men alle er de bundne af tid og tilfælde.“ — Præd. 9:11.

I den ufuldkomne verden er det ikke nødvendigvis evner eller kvalifikationer der afgør om man opnår en bestemt stilling. Det er engang blevet sagt at ’det der tæller, ikke så meget er den viden man har, som de forbindelser man har’. Af den grund må dygtige, velkvalificerede folk undertiden finde sig i „dårskab“ fra mindre kvalificerede overordnede. De får måske ikke engang den anerkendelse der tilkommer dem, men bliver nedvurderet af dem der har ledelsen.

Salomon overdrev ikke når han betegnede menneskets stræben i den ufuldkomne verden som „tomhed“. At stile efter materielle mål — penge, position og lignende — er på ingen måde tilfredsstillende, men er forbundet med mange skuffelser.

Hvad er da livets mening? Er der ikke noget som kan give livet et tilfredsstillende indhold? Jo. Efter at kong Salomon havde betragtet al den tomme stræben, viste han hvad der kan føre til en sikker og varig fremtid. Han skrev: „Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“ — Præd. 12:13.

Ja, nøglen til et liv med mening er at man erkender sit åndelige behov. En som er større end Salomon, Jesus Kristus, påpegede dette da han modstod Satan Djævelen. Med et citat fra De hebraiske Skrifter sagde han: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ (Matt. 4:4) Når man nærer en sund respekt for Skaberen og holder hans bud, skånes man for de skuffelser der uvægerlig kommer hvis man gør verdslig viden, position eller materielle ejendele til det vigtigste i livet. I stedet for at lade hjertet hænge ved noget som blot er midlertidigt, opbygger man et gudsforhold der kan vare for bestandig. Dette forhold er ikke baseret på hvad man ejer, men på hvad man virkelig er som menneske. Bibelen siger nemlig: „Mennesker ser på det, som er for øjnene, men [Jehova] ser på hjertet.“ — 1 Sam. 16:7.

Selv ikke døden kan gøre ende på det som de gudfrygtige har opnået. Hvorfor ikke? Fordi intet kan skille dem fra Guds kærlighed. „Jeg er overbevist om,“ skrev den kristne apostel Paulus, „at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 8:38, 39) Selv når Jehovas tjenere er døde, er de levende i hans øjne, idet han har truffet foranstaltning til at oprejse dem til liv igen. Derfor kunne salmisten sige under inspiration: „Reder jeg leje i Dødsriget, så er du der.“ — Sl. 139:8.

Forstandig er den der indser at det der virkelig gør livet værd at leve, er at tjene Gud og være godkendt af ham. Selve meningen med livet er at man skal ære Livgiveren, Jehova, ved at frygte ham og holde hans bud. Er det dét du stræber efter at gøre?

Fårene adlyder hyrdens stemme

● Jesus Kristus viste i en af sine lignelser at får lærer hyrdens stemme at kende og kun lyder ham: „Fårene hører efter hans stemme, . . . fårene følger ham, for de kender hans stemme.“ (Joh. 10:3, 4) En rejsende i det hellige land erfarede rigtigheden i disse ord. Han fortæller: „Vi ville filme nogle får og prøvede at få dem til at komme nærmere. Men de fulgte os ikke fordi de ikke kendte vore stemmer. Så kom en lille hyrdedreng til, og næppe havde han kaldt på dem før de fulgte ham. Vi optog hyrdens stemme på en båndoptager og afspillede derefter båndet. Til vores store overraskelse fulgte fårene nu også os!“