Den rigtige hyrde og „denne fold“
1, 2. (a) Hvordan blev Jehova omtalt af kong David i Salme 23:1? (b) Hvorfor var det på sin plads at sammenligne Jehova med en hyrde og Israel med hans får?
„JEHOVA er min hyrde. Jeg skal intet mangle. På grønne græsgange lader han mig ligge; ved vandrige hvilesteder leder han mig.“ Med disse ord indledte David, hyrdedrengen og harpespilleren der blev konge over Israel, en af sine afholdte salmer. — Salme 23:1, 2, NW.
2 En anden salmist udtalte følgende ord, som kun kunne henvendes til Israels folk i fortiden: „Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for [Jehova], vor skaber! Thi han er vor Gud, og vi er det folk, han vogter, den hjord, han leder.“ (Salme 95:6, 7) Israels jordiske konge kunne sammenlignes med en hyrde, men folkets egentlige og virkelige hyrde var Jehova Gud. Han er den bedste hyrde der kan efterlignes af mennesker der tjener som symbolske hyrder i en menighed af Jehovas indviede folk.
3. Hvorfor var det på sin plads at omtale Jehova som hyrde, selv i betragtning af den rolle Jesus havde?
3 Kong David var et forbillede på Jesus Kristus — der lignede sin kongelige forfader, bortset fra at han naturligvis var langt større. Han kunne med god ret citere Davids ord og sige: „Jehova er min hyrde.“ Hans forløber, Johannes Døber, viste jo netop sine tilhørere hen til Jesus og sagde: „Se, Guds lam som tager verdens synd bort!“ (Johannes 1:29, 36) Johannes har måske tænkt på ordene i Esajas 53:7, hvor der profetisk siges at Jesus var „som et lam, der føres hen at slagtes“. Desuden omtales den herliggjorte Jesus i Bibelens sidste bog, fra og med Åbenbaringen 5:6, hele 28 gange som et symbolsk lam.
4. Hvordan var Jesus blevet som et får i en fårefold, og hvilken fårefold er der her tale om?
4 Ved sin mirakuløse fødsel på jorden i år 2 f.v.t. var Jesus blevet født ind i Israels nation. Derved var han blevet underlagt den lovpagt som Jehova, Israels Hyrde, havde indgået med sit udvalgte folk. Denne lovpagt med dens ti bud var blevet indgået med Israels nation med profeten Moses som mellemmand. (Galaterne 4:4, 5) Som medlem af dette udvalgte folk var Jesus et af de symbolske får hvis ypperste Hyrde var Jehova. Jesus befandt sig således i en symbolsk fårefold, nemlig det begunstigede forhold til den guddommelige Hyrde der fandtes inden for rammerne af den mosaiske lovpagt.
5. Hvad er grunden til at „fårefolden“ i Johannes 10:1 må betragtes på en anden måde?
5 Vil det sige at vi her sidestiller „fårefolden“ i Johannes 10:1 med ordningen under den mosaiske lovpagt? Ja, det vil det. Når vi tidligere forstod det sådan at fårefolden var Abrahamspagten, var det ud fra den opfattelse at der i Johannes-evangeliet, kapitel 10, kun var direkte omtale af én fold, og at det i så fald måtte være Abrahamspagten der sigtedes til. Et indgående studium af dette kapitel viser imidlertid at Jesus faktisk talte om mere end én fårefold. Derfor har det, som vi vil se, vist sig at være rigtigt af os at korrigere vor forklaring af denne passage.
6. Hvordan ser du på dét at vi undertiden må tage en forståelse op til revision?
6 Sådanne ændringer vil være nødvendige nu og da, for Ordsprogene 4:18 siger at „retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. Det er sandt at sandhedens modstandere, de frafaldne, ’skærer tænder’ ad sådanne fremadskridende åbenbaringer, men det foruroliger os ikke. (Apostelgerninger 7:54) Vi takker derimod Jehova for at der ’oprinder lys over de retfærdige og glæde over de oprigtige af hjertet’. (Salme 97:11) Vi er forvissede om at du vil glæde dig over at se hvad Jesu lignelse om fårefoldene betyder for dig og alle andre Jehovas vidner i dag.
Fårefolden under Moseloven
7. Hvilken ny rolle fik Jesus i år 29 i forhold til den israelitiske fårefold?
7 Lad os se nærmere på denne fårefold, som altså svarer til den mosaiske lovpagt. Efter at Jesus i år 29 var blevet døbt af Johannes Døber, var blevet salvet med Jehovas hellige ånd og var blevet fristet i 40 dage i Judæas ørken, kom han som en åndelig hyrde til den israelitiske fårefold. Jesus Kristus sagde selv at han specielt var blevet sendt til „de bortkomne får af Israels hus“. (Mattæus 10:6; 15:24) Indtil dette tidspunkt havde han blot været en af Abrahams efterkommere som befandt sig i „fårefolden“ eller inden for den mosaiske lovpagt. Men nu da han var blevet salvet med og avlet af Jehovas ånd, kunne han komme til denne fårefold i sin nye rolle som „den rigtige hyrde“. — Johannes 10:11.
8. Hvem var „dørvogteren“ fra Johannes 10:3, og hvordan kan vi sige det?
8 Johannes Døber var den første der anerkendte ham som den sande hyrde der var blevet udnævnt af Overhyrden, Jehova Gud. Jesus kom ikke for at plyndre fårefolden, men kom i et lovligt ærinde. Han kunne åbent og ærligt præsentere sig som åndelig hyrde for at blive lukket ind i den israelitiske nations fårefold. I overensstemmelse med profetien i Malakias 4:5 (se også Mattæus-evangeliet 11:12-14; Lukas-evangeliet 1:13-17), var Johannes af Overhyrden blevet udpeget til at være den israelitiske fårefolds symbolske ’dørvogter’. (Johannes 1:15, 17, 19-28; 10:3) Johannes anerkendte de akkreditiver Jesus Kristus var i besiddelse af som Jehova Guds underhyrde og var straks parat til at lukke ham ind og udpege ham som den hyrde, den lovede Messias, der skulle kalde sine „får“ ved navn og føre dem ud til græsning.
9, 10. På hvilken måde svarede Jesus til sin egen beskrivelse af en hyrde, og hvilket forhold bestod der mellem de israelitiske hyrder og deres får?
9 Jesus svarede til sin egen beskrivelse af den sande og rigtige hyrde som vi finder i Johannes-evangeliet 10:1-5: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer op et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den der går ind gennem døren er fårenes hyrde. Ham lukker dørvogteren op for, og fårene hører efter hans stemme, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine egne ud, går han foran dem, og fårene følger ham, for de kender hans stemme. En fremmed vil de slet ikke følge, men de vil tværtimod flygte fra ham, for de kender ikke de fremmedes stemme.“
10 En israelitisk hyrde havde et meget fortroligt forhold til sine får. Han havde et særligt kalderåb hvormed han kunne kalde alle sine får sammen så han kunne tage sig af dem. Desuden gav han hvert enkelt får et særskilt navn, og når han kaldte på et får, kom det lydigt hen til ham. Fårene kendte tonen og klangen i hyrdens stemme og ville ikke reagere hvis det var en fremmed der kaldte på dem.
11. Hvordan bør vi se på Jesus i rollen som hyrde?
11 Hvor er det trøstende at vide at vor åndelige hyrde, som en parallel til dette, kender hver enkelt af os ved navn og kan ofre os personlig omsorg og opmærksomhed! Lad os ikke være som mange af Jesu tilhørere, der ikke forstod meningen med den sammenligning han foretog. Som et advarende eksempel for os står der i Johannes-evangeliet 10:6: „Denne sammenligning fremholdt Jesus for dem [de jøder der havde stået og hørt på ham]; men de vidste ikke hvad det han sagde til dem betød.“
12. Hvem var de fremmede som Jesus talte om?
12 Andre israelitter som kom og gjorde krav på at være den lovede Messias eller Kristus, var dem som Jesus kaldte ’fremmede’. Ingen af disse blev præsenteret som Jehovas messianske hyrde af ’dørvogteren’ Johannes, den som Jesus selv henvendte sig til for at blive døbt. Jesus tog ikke fejl. (Mattæus 3:1-7; Markus 1:1-7; Lukas 3:1-9) Af hensyn til folkets sikkerhed fandt Jesus det rigtigt at afsløre de bedrageriske hyrder og at pege på at han selv var den Jehova havde sendt til dem som deres åndelige hyrde.
En ny fold under den rigtige hyrde
13. Hvilken forandring foretog Gud i forbindelse med sin fårefold?
13 Det der har betydning er at man kommer ind i den rigtige ’fårefold’. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag. Vil det sige at Jehova Gud på et tidspunkt kunne forkaste én fårefold og i stedet anerkende en anden? Ja. Både de følgende ord af Jesus i Johannes, kapitel 10, og de historiske kendsgerninger viser at Gud ville erstatte Lovpagtens israelitiske fårefold med en ny fold. Bemærk hvordan dette fremgår af de næste ord af Jesus.
14, 15. Hvordan fremgår det af Johannes 10:7-10 at Jesus talte om en ny fårefold?
14 I Johannes-evangeliet 10:7-10 læser vi: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Jeg er fårenes dør. Alle de som er kommet i stedet for mig er tyve og røvere; men fårene har ikke hørt efter dem. Jeg er døren; den der går ind gennem mig vil blive frelst, og han vil gå ind og ud og finde græsning. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet for at de kan have liv og kan have det i overflod.“
15 Bemærk at Jesus her omtaler sig selv som døren til den fårefold han nu nævner — døren til den fårefold der tilhører Overhyrden, Jehova Gud. Jesus var ikke „døren“ til det kødelige Israels ’fårefold’, for han var selv blevet født ind i denne fold af den jødiske jomfru Maria. Jesus kunne ikke være den symbolske dør til eller mellemmand for Lovpagten, den pagt hvorved Israels nation var blevet ført ind i et særligt forhold til Jehova Gud, for det var længe før Jesu fødsel på jorden at Jehova Gud havde sagt til Israels nation: „Kun eder kendes jeg ved blandt alle jordens slægter.“ (Amos 3:2) Jehova Guds salvede underhyrde skulle netop kalde de første får af sin hjord ud af denne symbolske jødiske fårefold og føre dem til særlige åndelige græsgange. Jesus må altså her være gået over til at tale om en ny ’fårefold’, som han, den rigtige hyrde, i en anden forstand var „døren“ til.
16. (a) Hvordan var det tidligere blevet antydet at Jehova ville få en ny fårefold? (b) Hvordan viste Jesus at den nye fårefold var ved at blive til?
16 De jøder der nægtede at blive hans får eller disciple, mente at deres fårefold var den eneste Jehova Gud havde i tanke, og at den skulle blive ved med at eksistere i det uendelige. De tog ikke i betragtning at Jehova Gud ifølge profetien i Jeremias 31:31-34 havde lovet at oprette „en ny pagt“. Denne nye pagt ville være ensbetydende med et nyt forhold til Jehova Gud, og altså en ny symbolsk fårefold. Jesus Kristus var ikke „døren“ til en fårefold der ville blive forældet og gå af brug og som ikke længere skulle være omgivet af Jehovas beskyttelse som en mur. (Hebræerne 8:7-13) Den aften han fejrede sit sidste påskemåltid sammen med sine jødiske disciple, sagde han nogle betydningsfulde ord da han serverede påskevinen for dem. Han tillagde vinen en symbolsk betydning idet han sagde: „Dette bæger er ensbetydende med den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ — Lukas 22:20; Mattæus 26:27-29.
17, 18. (a) Hvad var denne nye fårefold, hvori Jesus var den rigtige hyrde? (b) Hvorfor kan han omtales som „døren“ til denne nye fold?
17 Jesus Kristus skulle være „døren“ til en varig fårefold, en der skulle træde i stedet for eller erstatte den tidligere fold for de kødelige israelitter under den mosaiske lovpagt. Da Jesus efterlod sine disciple på jorden og steg til himmelen 40 dage efter sin opstandelse fra de døde, var han stadig i besiddelse af retten til et fuldkomment liv som menneske, en ret han ikke havde forspildt ved at begå synder i kødet. (Esajas 53:3-12; Apostelgerninger 8:30-35) Han var derfor i stand til at tjene som mellemmand og anvende denne ret, symboliseret ved sit blod, til besegling af en ny og bedre pagt for sine disciple på jorden. Dette gjorde han, senest på pinsedagen i år 33, da den hellige ånd blev udgydt over de lydige jødiske disciple der ventede i Jerusalem.
18 Disse disciple blev derved ført ind i den nye pagt. På denne måde blev en ny fårefold til, et forhold til Jehova Gud på grundlag af den nye pagt som var blevet beseglet med Jesu Kristi blod. De symbolske får i denne fold var blevet avlet og salvet med Jehovas ånd. Jesus Kristus var både „døren“ til denne fold og den som Jehova havde udnævnt til at være hyrde, den rigtige hyrde, for fårene i folden.
19. Hvordan blev profetien i Zakarias 13:7 opfyldt?
19 I de dele af tre dage hvor Jesus havde ligget død i graven, havde han måttet overlade fårene eller disciplene helt til Overhyrdens, Jehova Guds, omsorg. Da blev Jehovas udtalelse i Zakarias 13:7 opfyldt, nemlig: „Slå hyrden, så fårene spredes; og jeg vil igen holde min hånd over de ubetydelige.“ (NW) Den almægtige Hyrde, Jehova, holdt sin hånd over disse ubetydelige disciple, indtil de på ny kunne overlades til underhyrden, Jesus Kristus. — Mattæus 26:31, 32.
20. Hvordan fører Johannes 10:16 os til at formode at der ville komme endnu en fold, og hvorfor har dette vor interesse?
20 Men under behandlingen af denne nye ’fårefold’ under den rigtige hyrdes ledelse, bemærker vi at Jesus i Johannes-evangeliet 10:16 sagde: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre.“ Viser dette ikke at han skulle have endnu en fold for hvilken han skulle tjene som den rigtige hyrde? Og hvis det er tilfældet, hvornår skulle denne fold da eksistere, og hvilke „får“ skulle den omfatte? Disse spørgsmål er ikke uden betydning. Svaret på dem har direkte forbindelse med vort håb og vore fremtidsudsigter. Lad os derfor se nærmere på disse spørgsmål.
Hvad vil du svare?
■ Hvordan kan det siges at Jesus blev født ind i en fårefold, og hvem var hyrde for denne fold?
■ I hvilken ny egenskab kom Jesus i år 29?
■ I hvilken egenskab tjente Johannes Døber i forhold til den israelitiske fårefold?
■ Hvilken ny fårefold var Jesus den rigtige hyrde for?
■ Hvad antyder at der ville komme endnu en fårefold?
[Illustration på side 12]
Som „dørvogter“ lukkede Johannes Døber op for Jesus, den rigtige hyrde
[Illustration på side 13]
Jesus førte sine får ind i en ny fold. Hvilken fold var det?