alene kan lukke denne dør. Det var stadig muligt for nogle, i overensstemmelse med Guds vilje, at træde ind ad denne dør. Som et vidnesbyrd herom blev der stadig døbt enkelte som blev medlemmer af Jehovas Vidners salvede rest i årene efter denne betydningsfulde åbenbaring angående ’den store skare’ i foråret 1935 og efter at disse oplysninger var udkommet på tryk i Vagttaarnet for 1. og 15. oktober 1935. — Åb. 3:7; Luk. 11:52; Matt. 23:13.

24. (a) Hvad vil bevirke at der ikke længere er flere som kan få adgang til den ’ene hjord’ under den gode hyrde? (b) I hvilken egenskab giver Hyrden „fårene“ adgang til sin ’ene hjord’?

²⁴ Først når ’den store trængsel’ bryder ud vil døren blive lukket, så det er umuligt for flere at slutte sig til den gruppe symbolske får der vil udgøre ’den store skare’. Så vil der ikke længere være nogen mulighed for at flygte fra den dødsdømte tingenes ordning og opnå frelse. I alle årene siden 1935 har døren til den gode hyrdes ’ene hjord’ været åben. Over to millioner er gået ind ad den. Den gode hyrde, Jesus Kristus, sagde: „Jeg er fårenes dør.“ (Joh. 10:7-9) I denne egenskab giver han stadig sine åndelige ’brødres’ venner adgang og skiller dem ud fra „bukkene“, det vil sige de mennesker der ikke overlever ’den store trængsel’ som når sit højdepunkt i Harmagedonkrigen. Måtte alle som nu ønsker det, lytte til den gode hyrdes stemme, der nu lyder gennem den rest af hans åndelige „brødre“ som endnu er tilbage på jorden. (Joh. 10:16) Hvilket storslået privilegium har de ikke — at kunne opnå sikkerhed i „én hjord“ under „én hyrde“!

Salmerne

Sætter du pris på at være sammen med Guds tjenere?

HVIS du blev forhindret i at være sammen med dine åndelige brødre, hvordan ville du så være til mode? Ville du længes inderligt efter igen at kunne være sammen med dem i tilbedelsen?

I Salme 42 læser vi om en levit, en af Koras efterkommere, der var i landflygtighed. Hans inspirerede ord kan hjælpe os til at bevare en dyb værdsættelse af samværet med vore trosfæller og til at holde ud under vanskelige omstændigheder.

Salmisten skrev: „Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds åsyn?“ (Sl. 42:2, 3) En hjort (andre oversættelser siger her ’en hind’) kan ikke leve længe uden vand. Den søger og søger indtil den finder et sted hvor den kan drikke, selv om det kan udsætte den for rovdyrs angreb. Ligesom hjorten længes efter vand