brødre i den kristne tro der er sat i fængsel fordi de holder fast ved deres neutralitet. Men det har ikke betydet at frygten har grebet de forkyndere der er på fri fod. Det er gået dem som det gik apostelen Paulus’ kristne brødre i Rom. Paulus havde ved en retssag appelleret til den romerske kejser, og dommeren havde truffet denne afgørelse: „Til kejseren har du appelleret, til kejseren skal du komme.“ (Apostelgerninger 25:10-12) Paulus blev derfor ført i lænker til Rom og fængslet i denne by indtil hans sag kunne blive påhørt. Det var i denne situation han skrev følgende ord til sine elskede medkristne i byen Filippi i Grækenland:

¹⁵ „Da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.“ — Filipperne 1:14.

16. Hvilken egenskab viste de vidner for Jehova der var på fri fod efter den første verdenskrig, og hvorfor er den samme egenskab nødvendig i dag?

¹⁶ Da den første verdenskrig sluttede i 1918, skete der noget som mindede om dette. Lederne af Watch Tower Bible and Tract Society og nogle af medarbejderne ved dets hovedkontor blev sat i fængsel under falske anklager. Freden var nu begyndt, og de brødre der var på fri fod begyndte modigt at tage skridt til at udvirke en løsladelse. I 1919 blev de fængslede brødre løsladt, og deres sag endte med frifindelse. Man frafaldt alle de falske anklager. Arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige ved Kristus blev nu fortsat med større mod en nogen sinde før, i trods mod Babylon den Store og hendes elskere. I dag er der langt flere Jehovas vidner i fængsel end der var under den første verdenskrig, og det medvirker til at deres brødre som er på fri fod ’taler Guds ord uden frygt’.

Nogle lytter — og gør kristenheden til skamme

17. (a) Hvem ville, ifølge Jehovas ord til Ezekiel, være mere tilbøjelig til at lytte? (b) Hvem havde indsatsen være koncentreret om i første række, og hvilken ændring skete der?

¹⁷ Man kunne spørge: Hvem vil lytte til deres budskab? Herom sagde Jehova til Ezekiel: „Du sendes til Israels folk, ikke til et folk med dybt mål og tungt mæle, . . . hvis tale du ikke fatter — hvis jeg sendte dig til dem, ville de høre dig.“ (Ezekiel 3:5, 6) Profeten fik til opgave at forkynde Guds ord for sine egne landsmænd, de israelitter som var i fangenskab i Babylon. Med det åndelige Israels salvede rest har det forholdt sig sådan at den indtil midten af 1930rne har koncentreret sin indsats om at samle de sidste medlemmer af det åndelige Israel ind i ’folden’ med ’den lille hjord’, dem som den himmelske Fader vil give Riget så de kan regere sammen med hans søn til velsignelse for hele den genløste menneskehed. (Lukas 12:32) Men da tiden var inde overvejede man på ny Jesu ord i Johannes 10:16 i forhold til ordene i Åbenbaringen 7:9-17.

18, 19. Hvorfor krævede det mod i 1935 at påvise at ’den store skare’ var de „får“ der skulle udgøre „én hjord“ sammen med den salvede rest?

¹⁸ I Johannes 10:16 havde Guds søn, Jesus Kristus, sagt: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre efter min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“

¹⁹ Det krævede stort mod af de kommende „andre får“ at lytte til hyrdens stemme på dette tidspunkt. Adolf Hitler — der blev støttet af præster fra den romersk-katolske kirke, som Hitler tilhørte — udsatte Jehovas vidner for en grusom forfølgelse. Under disse forhold var det et udtryk for tro, overbevisning og frygtløshed da Vagttårnsselskabets præsident i 1935 pegede på at ’den store skare’ som er nævnt i Åbenbaringen 7:9-17, skulle udgøres af ’de andre får’ som Jesus havde talt om, og at de skulle udgøre „én hjord“ sammen med den forfulgte salvede rest der var i „denne fold“. Han måtte imidlertid „tale Guds ord uden frygt“. Og det gjorde han.

20. Hvordan har ’de andre får’ reageret, og hvor stor er ’hjorden’ blevet i dag?

²⁰ Lige fra første færd reagerede mennesker i hundredvis ved at indvi sig uforbeholdent til Jehova Gud gennem hans „hyrde“ og symbolisere deres indvielse offentligt ved vanddåb. Og på trods af at den anden verdenskrig greb ind i Jehovas Vidners arbejde, er disse „andre får“ nu blevet til en „hjord“ på to og en halv million medlemmer i 205 lande. Mange af disse lande ligger uden for kristenhedens område. Det gælder for eksempel Japan, hvor der gennemsnitlig hver måned er over 70.000 indviede forkyndere af Rigets budskab; det gælder også Korea, hvor der er over 30.000, og Nigeria, hvor der er over 100.000.

21. Hvem har også lyttet til hyrdens røst, hvorved kristenheden er blevet gjort til skamme?

²¹ De stive ansigter og hårde hjerter i kristenheden bliver gjort til skamme af denne vældige reaktion på ’hyrdens’ røst, en reaktion der har vist sig i lande hvor sproget måske er vanskeligt og til dels uforståeligt for mennesker i kristenheden — måske især det religiøse sprog. De der bliver Kristi „andre får“ viser et prisværdigt mod ved at se bort fra hvad verden vil mene og flokkes i stedet om „én hyrde“ som deres gudgivne fører og frelser. Ligesom deres hyrde gjorde, taler de Guds ord uden frygt.

22. Hvilken indstilling må Jehovas vidner vise når de taler Guds ord?

²² Frygten i verden bliver stadig mere udpræget. Under dæmoners indflydelse samles nationerne nu på Harmagedons slagmark, hvor den endelige kamp vil finde sted. Jehovas vidner vil stå på afstand og se til mens deres Gud vinder sejren. Når de har overlevet slaget vil de i forening med jublende hærskarer i himmelen lovprise den uovervindelige Gud, Jehova, og hans mægtige hærfører, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 16:13-16) Tiden er ikke inde til noget tilbagetog! Fremad, derfor, som en enig flok af vidner for Jehova! Lad os „tale Guds ord uden frygt“ indtil jorden er fuld af kundskab om Jehovas herlighed, som vandene dækker havets bund. — Esajas 11:9; Ezekiel 47:1-5.

Et ægteskab blev reddet

„For et år siden følte vi at vort ægteskab var lige ved at gå i stykker så vi måtte skilles,“ fortæller en mand fra øen Ny Caledonien. Hvad var grunden? Manglende kommunikation, gemytternes uoverensstemmelse, og dårligt helbred, foruden at hustruen havde en nervelidelse. Efter ti års forløb følte begge at deres ægteskab var mislykkedes.

En formiddag talte hustruen med en nabo om sine problemer. Denne nabo var tilfældigvis et af Jehovas vidner og fortalte hende at de praktiske råd i Bibelen har medvirket til at løse mange familieproblemer. Hustruen fortalte senere dette til sin mand, men det gjorde ikke noget dybere indtryk på ham. Han kunne ikke forestille sig at noget kunne lave om på hans kones temperament og hendes væremåde. Imidlertid begyndte hustruen snart at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Hun hørte omhyggeligt efter når Bibelens principper blev forklaret for hende, og hun prøvede at efterleve dem.

Ægtemanden fortæller: „I løbet af nogle få uger lagde jeg mærke til at hun ændrede sin væremåde.“ Han blev ret forbavset og gik med til at overvære et områdestævne for at se hvad det hele drejede sig om. Foredragene gjorde dybt indtryk på ham. Han begyndte at tage del i sin hustrus bibelstudium, og nu fortæller han: „Vi har fundet grundlaget for et virkelig godt familieliv. Vi er meget lykkelige nu, min hustru og jeg, over at vi kan fortælle andre hvor de kan finde løsningen på familieproblemer — ja, på alle de problemer mennesker står over for i dag.“