Millioner skal aldrig dø men fortsat leve her på jorden

„Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ — Johannes 11:25, 26.

 1. Hvis et menneske aldrig skal dø, hvad må dette da indebære?

HVIS et menneske aldrig i evighed skal dø må det indebære at vedkommende altid vil forblive i live som menneske her på jorden. Det er den logiske slutning vi må drage, ikke sandt? Dette er da også i overensstemmelse med de ovennævnte ord som Jesus Kristus udtalte for over 1900 år siden.

 2, 3. (a) Hvilket håb fremholder De hebraiske Skrifter? (b) Hvilken opfattelse er almindelig blandt kristenhedens trossamfund?

² I De hebraiske Skrifter, fra Første Mosebog til Malakias, fremholdes der ikke noget håb om liv i himmelen, og de jøder der holdt sig strengt til disse skrifter havde derfor ikke noget håb eller ønske om at komme i himmelen. Men De hebraiske Skrifter indeholder ikke desto mindre håbet om evigt liv. (Salme 37:29; Job 14:13-15) For de kødelige omskårne jøder var det derfor naturligt at håbe på og forvente at opnå et evigt liv på jorden under den lovede Messias’ rige.

³ Dette er imidlertid ikke en opfattelse som deles af kristenhedens trossamfund i almindelighed. De tror og lærer at vi har en udødelig sjæl inde i vort dødelige legeme og at denne sjæl ved vor uundgåelige død frigøres og undslipper til den usynlige åndeverden. Dér stilles den til doms og dømmes af Gud enten til himmelsk salighed eller til et sted med evig pine, alt efter hvordan den pågældende har levet. Det er også en almindelig opfattelse i kristenheden at jorden, solen, månen og stjernerne vil blive brændt op og tilintetgjort i en verdensbrand.

 4. Hvorfor vil mange som tænker på jordens nuværende tilstand ikke betragte det som en god nyhed at de aldrig skulle dø?

⁴ Skal vi holde os til denne opfattelse kan det ikke være sandt at ’millioner aldrig skal dø men fortsat leve her på jorden’. Dertil vil mange måske også sige: Hvem ønsker at leve evigt på en planet der, som tilfældet er nu, hjemsøges af hungersnød, pest, jordskælv, krig, racehad og internationale stridigheder, og hvor man ophober lagre af kernevåben der truer hele menneskehedens eksistens? Hvis vor jord i al evighed skulle hjemsøges af sådanne forfærdelige forhold, ville de fleste højst sandsynligt ønske at slippe bort fra den — selv om det blev med døden som udvej!

Guds oprindelige hensigt med jorden

 5. Hvordan var forholdene på jorden dengang Gud satte mennesket på den, og hvordan er Guds indstilling til menneskene?

⁵ Da Gud skabte menneskene gav han dem imidlertid jorden som et evigt hjem. Det var i sandhed ’en god jord’. I Bibelens skabelsesberetning hedder det at Gud, efter at have indrettet jorden til den første mand og kvinde og sat dem på den, „så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt“. (1 Mosebog 1:31) Hvis Skaberen ikke havde syntes at det var „såre godt“, ville han aldrig fra første færd have sat mennesket her på jorden. Den samme som nedskrev skabelsesberetningen siger om Gud, Skaberen: „Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ (5 Mosebog 32:4) Der findes ingen vidnesbyrd om at den almægtige Gud har skabt eller udvirket noget som han behøver at gøre undskyldninger for. Som en kærlig Fader elskede han menneskeheden fra begyndelsen. Det gør han stadig. — Johannes 3:16.

 6, 7. Hvorfor kan vi have tillid til at det ikke vil være forgæves at Gud har skabt jorden og mennesket på den?

⁶ Lykkeligvis vil det ikke være forgæves at Gud har skabt jorden og mennesket på den. Gud gav den første mand og kvinde et mål der ville ære ham, idet han befalede Adam og Eva at blive frugtbare og opfylde jorden med fuldkomne børn. De fik også påbud om at gøre jorden til et verdensomspændende paradis og at herske over alle jordens dyr, der var underlagt dem. (1 Mosebog 1:28) Sørgeligt nok har menneskene, efter mere end 6000 års eksistens og erfaring, ikke formået at gøre det Gud befalede dem at gøre. Og hvad der er endnu værre: Menneskene truer nu med på den mest voldelige måde at udslette sig selv med deres egne modbydelige opfindelser. Men det at de fleste mennesker har svigtet betyder ikke at Gud, Skaberen, har svigtet.

⁷ Guds oprindelige hensigt med jorden vil blive gennemført. Det forsikrer Gud os om. (Esajas 55:11) I Prædikeren 1:4 siges der: „Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.“ Og i Esajas 45:18 omtaler Gud, Skaberen, sig selv som den der „dannede jorden“, og tilføjer: „[Som] frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde [ikke skabte den forgæves, NW], men danned den til at bebos: [Jehova] er jeg, ellers ingen.“ Når Guds tid er inde vil jorden blive beboet af en fuldkommen menneskeslægt som er blevet velsignet med det evige livs gave!

 8, 9. (a) Hvorfor er Guds hensigt med at jorden skal bebos, ikke i modstrid med det forhold at de nuværende himle og jorden skal forsvinde? (b) Hvad er „de nye himle“ og „den ny jord“, og hvordan lyder Bibelens løfte om dem?

⁸ Ovennævnte udtalelse om Guds hensigt er ikke i modstrid med apostelen Peters advarsel om at de himle og den jord som er nu, skal forsvinde. Nej, for lige efter at Peter har mindet os om denne fremtidige begivenhed, der nu er så nær for hånden, siger han videre: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ (2 Peter 3:10-13) Guds løfte om sådanne nye himle og en ny jord er også omtalt i Esajas 65:17. Og med hensyn til hvor længe disse vil bestå, siges der i Esajas 66:22: „Thi ligesom de nye himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra [Jehova], således skal eders afkom og navn bestå.“

⁹ Ja, de nye himle og den ny jord vil bestå for Jehovas åsyn; de vil forblive urokkelige, de vil vedblive at være, de vil fortsætte! „Den ny jord“ består af en retfærdig menneskeslægt der vil bo på den rensede jordklode som Skaberen har dannet „til at bebos“. (Esajas 45:18) „De nye himle“, som er den nye retfærdige himmelske regering, vil herske over den rensede jord og dens retfærdige indbyggere. Jehova Gud har altså ikke skabt vor vidunderlige jordklode „forgæves“. Til den tid vil den ophøje ham som Skaber!

Hvem der vil overleve

10, 11. (a) Hvad tager samfundsforskere ikke i betragtning i deres forudsigelser, og hvad kan vi således overleve og opnå? (b) Hvad kan vi lære af at Noa og hans familie overlevede Vandfloden?

¹⁰ Det billede som samfundsforskere almindeligvis udmaler, giver ikke noget håb om at nogle vil overleve og opnå liv i en ny og bedre tingenes ordning. Vi kan være taknemmelige for at deres tanker ikke er Skaberens tanker, ligesom deres veje heller ikke er hans veje. (Esajas 55:8-11) Deres tanker bygger ikke på det der for længe siden skete på jorden i Noas dage. Ingen af alle de atombomber og andre højeksplosive våben som nationerne har fremstillet, kan måle sig med de kræfter der udløstes da den verdensomspændende vandflod styrtede ned fra himmelen for at gøre ende på den daværende voldsprægede verden. I sin barmhjertighed havde Jehova Gud sørget for at menneskeslægten ved den skæbnesvangre afslutning på den daværende verden kunne blive bevaret og fortsætte livet på jorden.

¹¹ Der var otte overlevende fra den daværende verden, nemlig Noa og hans hustru, og deres tre sønner og disses hustruer. I kraft af disse otte menneskesjæle fik menneskeheden en ny, retfærdig start. (2 Peter 2:5; 3:6) Dette tjener som et mønster for den nærmeste fremtid. (1 Mosebog 9:1-7) Det er nemlig et vidnesbyrd om at vi, ligesom Noa og hans familie der overlevede afslutningen på den daværende verden, kan overleve afslutningen på denne verden og opnå livet i den nye tingenes ordning som nu er så nær.

12, 13. (a) Hvorfor frygter millioner i vor tid ikke afslutningen på denne gamle tingenes ordning? (b) Hvad er den bøn som Menneskesønnen lærte os, en forsikring om?

¹² I dag er der millioner på jorden som forstår at deres umiddelbare fremtid er knyttet til disse „nye himle“ og „den ny jord“. De frygter ikke afslutningen på den nuværende gamle verden, selv om den skal foregå som ved en ild der omfatter både himmelen og jorden. De ved fra Skaberens pålidelige ord at den bogstavelige jord vil bestå, ligesom den gjorde da den første verden på deres stamfader Noas tid gik til grunde. Den inspirerede salmist skrev om jorden: „Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden gav han til menneskens børn.“ — Salme 115:16.

¹³ „Menneskens børn“ blev ikke skabt til at leve i himmelen men på jorden, hvor Skaberen har givet dem ret til at bo. Det var her på jorden at Den store Lærer som kaldte sig „Menneskesønnen“, lærte sine disciple at bede således til Skaberen: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 24:37; 6:9, 10) For at Jehova, „som hører bønner“, kan opfylde denne bøn ved sit himmelske riges ’komme’, må den bogstavelige jord bevares igennem den forestående afslutning på den nuværende tingenes ordning. (Salme 65:2) Det er på denne jord at de der overlever vil gøre den himmelske Faders vilje, ligesom englene i himmelen loyalt gør hans vilje.

14. Med hvem vil „den ny jord“ begynde, og hvordan vil denne „ny jord“ blive udvidet?

¹⁴ Hvilke storslåede udsigter ligger der ikke foran dem der gør Guds vilje på den rensede jord! Det er med dem der overlever den nuværende verdens ende og som ser frem til evigt at tjene den himmelske Fader på en paradisisk jord, at „den ny jord“ under de messianske „nye himle“ vil begynde. Med tiden vil denne lovede „ny jord“ blive udvidet ved opstandelsen af de genløste døde, der vil lære retfærdighed og som nødvendigvis må handle retfærdigt. (Johannes 5:28, 29) I betragtning af dette, hvad skal vi der har mulighed for at overleve afslutningen på denne verden, da gøre?

15, 16. (a) Hvilken adfærd må de der skal overleve denne verdens ende lægge for dagen, ifølge apostelen Peter? (b) Hvordan omtaler Bibelen Noa i tiden før Vandfloden, og hvordan kom denne adfærd ham og hans familie til gode?

¹⁵ Det er et godt spørgsmål. For mere end 1900 år siden viste apostelen Peter hvordan vi burde besvare det, idet han skrev: „Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte!“ (2 Peter 3:11, 12) Hvis det var på sin plads at den inspirerede apostel skrev disse ord for 1900 år siden, mens det romerske kejserrige oplevede sin blomstringstid, hvor langt mere betimeligt er det da ikke at rette denne formaning til Jehovas vidner i disse sidste dage for denne tingenes ordning. „Jehovas dags nærværelse“ vil kulminere ved at den symbolske ’jord og alt menneskeværk på den’ bliver opløst som i en smeltedigel. — 2 Peter 3:10.

¹⁶ I Bibelens beretning om de sidste dage før Vandfloden siges der at „Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud“. (1 Mosebog 6:9) Det at Noa vandrede på denne måde som overhovedet for sin lille familie var medvirkende til at de alle blev bevaret i live af den Gud som han „vandrede med“. Efter at Noa og hans familie var kommet levende ud af frelsens ark, blev de benyttet til i retfærdighed og med Jehova Guds velsignelse at begynde en ny tingenes ordning. Derefter oprettede Gud en pagt med disse overlevende om at han aldrig mere ville lade en verdensomspændende vandflod komme over menneskeheden på jorden. — 1 Mosebog 9:8-17.

17. Blev Noa grundigt advaret, og hvilken situation i vor tid svarer dette til?

¹⁷ Noa var blevet advaret grundigt om de nedstyrtende vandmasser der ville oversvømme hele jorden. Jehovas vidner i det 20. århundrede er ligeledes blevet advaret grundigt om denne verdens ende. Det er sket i kraft af den inspirerede bibel og opfyldelsen af dens profetier, som klart viser at vi nærmer os afslutningen på denne voldsprægede tingenes ordning.

De døde bydes velkommen tilbage

18. Hvilket profetisk syn af den jordiske opstandelse som beskrives i Åbenbaringen, glæder millioner af Jehovas vidner sig over i dag?

¹⁸ I dag glæder millioner af Jehovas vidner som ’vandrer med Gud’, sig over det profetiske syn der omtales i Åbenbaringen 20:11-14, hvor vi læser: „Og jeg så en stor, hvid trone og ham som sad på den. For hans ansigt flygtede jorden og himmelen, og der fandtes ikke noget sted for dem. Og jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet. Og en anden skriftrulle blev åbnet; det er livets skriftrulle. Og de døde blev dømt ud fra de ting der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger. Og døden og Hades blev kastet i ildsøen. Dette er ensbetydende med den anden død, ildsøen.“

19. I hvilken tilstand vil den jord være som de opstandne vender tilbage til, og hvordan vil de blive behandlet når de skal til at begynde livet igen?

¹⁹ De der i overensstemmelse med denne bibelprofeti opstår fra de døde, vil ikke komme tilbage til en affolket jord. Millioner af indviede, døbte Jehovas vidner forventer at overleve Jehovas dag, hvor de symbolske gamle himle og den symbolske jord vil ’flygte’, og at byde de opstandne velkommen tilbage på en jord som er ved at blive omdannet til et verdensomspændende paradis. (Lukas 23:43) Den nye tingenes ordning vil da være vel etableret. De der overlever afslutningen på denne gamle verden vil kærligt have truffet omfattende forberedelser til at modtage de genløste mennesker der vender tilbage fra graven.

20. Hvilke instruktioner som Jesus gav efter at han havde opvakt henholdsvis Lazarus og Jairus’ datter fra de døde, vidner om at de overlevende vil få til opgave at sørge for de milliarder der opstår?

²⁰ Mange af dem der overlever vil huske beretningen om miraklet i Betania, nær ved Jerusalem — hvordan Jesus, da han havde opvakt sin gode ven Lazarus fra graven, befalede de omkringstående at løse ham fra hans ligklæder. Og da Jesus opvakte den jødiske synagogeforstander Jairus’ datter fra de døde „gav [han] besked om at man skulle give hende noget at spise“. (Johannes 11:44; Lukas 8:55) De der i dag får lov at overleve vil uden tvivl modtage instruktioner fra himmelen om hvilke passende foranstaltninger der skal træffes for at modtage de milliarder der vender tilbage fra graven.

21, 22. (a) Ved hvilket program vil de overlevende kunne hjælpe de opstandne til fuldt ud at drage nytte af Kristi død? (b) Hvorfor vil det lige fra begyndelsen være en retfærdig „ny jord“?

²¹ Der skal også udføres et stort undervisningsarbejde. Dette vil foregå i overensstemmelse med Guds hensigt, som er at de opstandne skal drage fuld nytte af goderne fra Jesu Kristi genløsningsoffer. Kun ved at gøre dette vil de opnå ret til som fuldkomne mennesker at leve på en paradisisk jord. ’Den store skare’ af dem der har udsigt til at overleve „den store trængsel“, forbereder sig allerede nu på at være med i dette storslåede undervisningsprogram. De har selv draget nytte af goderne fra ’Guds lams’, Jesu Kristi, offerdød. (Johannes 1:29) Dette fremgår af Åbenbaringen 7:9-14, hvor der blandt andet siges om disse: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Fordi de har taget imod Kristi genløsningsoffers goder, beskrives de som klædt i „hvide klæder“.

²² Om denne ’store skare’ siges der også symbolsk: „De yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel.“ (Åbenbaringen 7:15) Under den forestående „store trængsel“ vil deres hvide klæder ikke blive taget fra dem, men i kraft af Jehova Guds beskyttelse vil de loyalt blive ved med at yde ham hellig tjeneste. (Åbenbaringen 7:17) I deres symbolske „hvide klæder“ vil de udgøre den første del af „den ny jord“, så denne lige fra begyndelsen vil være et sted ’hvor retfærdighed bor’. — 2 Peter 3:13.

En yderligere behandling af Jesu ord i Johannes 11:25, 26 findes i den følgende artikel samt i „Spørgsmål fra læserne“ på side 31 i dette blad.

Millioner bereder sig på at fortsætte livet på jorden

 1. (a) Hvad sagde Jesus til Marta fra Betania, en udtalelse som er aktuel for millioner i dag? (b) Hvilken del af denne udtalelse glæder millioner sig nu over, og hvorfor?

FOR millioner af nulevende mennesker er det i høj grad aktuelt at genkalde sig de ord Jesus Kristus henvendte til Marta fra Betania: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ (Johannes 11:25, 26) For de millioner som søger at opnå evigt liv i en retfærdig verden er det i sandhed betagende at forstå at det er nu disse ord af Jesus får deres opfyldelse: „Og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“

 2. (a) For hvem var Jesus Kristus „opstandelsen“ mens han endnu levede på jorden? (b) Hvilket tidspunkt pegede Jesus specielt frem til med sine ord til Marta, og hvorfor måtte han være „livet“ endog for de millioner der levede på dette tidspunkt?

² Endog mens Jesus levede her på jorden, var han „opstandelsen“ for Lazarus og andre som han oprejste. Men med disse ord, som han udtalte lige før han opvakte Lazarus, sigtede han specielt til noget der dengang lå langt ude i fremtiden. Jesus pegede frem til den tid hvor han ikke blot ville være opstandelsen og livet for dem af hans disciple der skulle blive medarvinger sammen med ham til det himmelske rige, men også for de døde der ville opnå evigt liv på jorden under hans rige. Selv for dem der ville være i live på jorden på det tidspunkt hans rige var blevet oprettet og som ikke ville behøve at blive oprejst fra gaven, måtte Jesus være „livet“. Hvorfor? Fordi disse stadig ville være underlagt dødens forbandelse på grund af den synd de havde arvet fra den ulydige Adam. De ville stadig befinde sig i en døende tilstand. — Romerne 5:12.

 3. Hvilken egenskab hos nulevende mennesker er en forudsætning for at Jesus Kristus kan blive „livet“ for dem, og hvordan lægger de denne egenskab for dagen?

³ For dem der nu lever på jorden bliver den regerende konge Jesus Kristus „livet“ ved at de tror på ham og viser denne tro i gerninger. Her ved „afslutningen på tingenes ordning“ må disse gerninger indbefatte at de aktivt tager del i opfyldelsen af Jesu profeti i Mattæus 24:14 om at den gode nyhed om Guds rige skal forkyndes før „enden“ på denne ordning. (Mattæus 24:3; Markus 13:3, 4) De der har en sådan tro og som overlever afslutningen på den nuværende tingenes ordning, idet de ser frem til livet i et genoprettet paradis, vil aldrig behøve at dø. (1 Johannes 2:17) De ’oplever atter deres ungdom’, idet de vil opnå den fuldkommenhed som det første menneske Adam, ejede. Vi har grund til at tro at der i dag lever millioner af mennesker som har mulighed for i al evighed at fortsætte livet her på jorden.

 4. (a) Hvilket grundlag for at mennesker kan opnå evigt liv på jorden uden at dø, giver Jesus i sin profeti? (b) Hvilket „kød“ vil blive frelst og komme ind i den nye tingenes ordning?

⁴ I sin profeti om den trængselstid uden sidestykke hvormed „afslutningen på tingenes ordning“ ville ende, viste Jesus hvad der var grundlaget for et sådant håb. Han sagde: „For der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ (Mattæus 24:21, 22) Den store trængsels „dage“ vil altså blive afkortet, og følgelig vil noget „kød“ komme frelst igennem den og ind i den nye tingenes ordning. Dette „kød“ vil hovedsagelig bestå af nogle der ikke hører med til „de udvalgte“, som stadig vil være på jorden hvor de venter på deres herliggørelse i det himmelske rige sammen med Jesus Kristus. Efter at have overlevet den store trængsel vil dette ’frelste kød’ komme ind i den nye tingenes ordning under Kristus, der vil blive deres Evigheds-Fader. — Mattæus 24:31; Markus 13:20, 22, 27; Åbenbaringen 17:14; Esajas 9:6, 7.

Et farligt vilddyr

 5. Hvis navne er ikke skrevet i den „livets skriftrulle“ som omtales i Åbenbaringen 17:8?

⁵ Hvis navne vil være skrevet i den „livets skriftrulle“ der omtales i Åbenbaringen 17:8? Dit? Mit? Dette vers indeholder en betimelig advarsel til os, idet det lyder: „Det vilddyr som du [Johannes] så, var, men er ikke, og dog skal det stige op af afgrunden, og det går bort til ødelæggelse. Og når de der bor på jorden ser at vilddyret var, men ikke er, og dog vil være her, vil de undre sig og beundre det, men deres navne er ikke fra verdens grundlæggelse skrevet i livets skriftrulle.“

 6. (a) Hvornår steg det symbolske vilddyr ned i afgrunden, og som hvad steg det op? (b) Hvilken farlig kurs må vi undgå?

⁶ Dette symbolske vilddyr var først kendt som Folkeforbundet. Det steg ned i uvirksomhedens afgrund under den anden verdenskrig i årene 1939-45 og steg så efter denne krig op af afgrunden som De forenede Nationer. Siden 1945 har verden derfor befundet sig i en farlig situation der kan berøre dem der søger at opnå evigt liv på en paradisisk jord. De kan blive forledt til at følge en kurs der vil gøre dem uegnede til at få deres navne skrevet i „livets skriftrulle“. Vi må derfor lægge visdom for dagen i vor indstilling til det symbolske vilddyr. — Åbenbaringen 17:9.

 7. (a) Hvordan omtaler Åbenbaringen, kapitel 13, det skarlagenrøde vilddyr fra Åbenbaringen, kapitel 17? (b) På hvilken måde er „vilddyrets billede“ en efterligning af det oprindelige vilddyr, og hvad symboliserer dets syv hoveder?

⁷ Dette symbolske vilddyr i Åbenbaringen, kapitel 17, der skildres som et skarlagenrødt vilddyr, er i virkeligheden en efterligning af det oprindelige „vilddyr“, der omtales i Åbenbaringen, kapitel 13. Det skarlagenrøde vilddyr viser sig at være identisk med „vilddyrets billede“. (Åbenbaringen 17:3; 13:14-18) Ligesom sit forbillede har dette „vilddyrets billede“ syv hoveder der skildrer „syv konger“. De fem symbolske „konger“ som var faldet, symboliserede verdensrigerne Ægypten, Assyrien, Babylonien, Medo-Persien og Det græske Storrige, grundlagt af Alexander den Store. Den sjette „konge“ var romerriget på apostelen Johannes’ tid. Den syvende „konge“, der skulle komme efter Johannes’ tid, har, som historien kan bekræfte, vist sig at være den anglo-amerikanske verdensmagt. Og en ottende „konge“, det skarlagenrøde vilddyr der er et „billede“ af det første vilddyr, optrådte for første gang på skuepladsen som Folkeforbundet. — Åbenbaringen 17:9-14.

 8. (a) Hvad symboliserer vilddyrets „ti horn“? (b) Hvor længe vil „de ti horn“ herske som konger sammen med det symbolske vilddyr, og hvad vil der ske med dem der beundrer og støtter dette dyr?

⁸ Om „de ti horn“ der sidder på det skarlagenrøde vilddyrs syv hoveder, siges der at de er ensbetydende med „ti konger“, det vil sige alle de politiske magter der er repræsenteret i De forenede Nationers organisation. Disse „konger“ vil kun få magt og myndighed en kort tid, „én time“, så at sige. Det betyder også at der kun er en kort tid tilbage for alle dem der beundrer og støtter „vilddyrets billede“ efter at det er steget op af afgrunden. Deres navne er ikke skrevet i „livets skriftrulle“. De der ikke ønsker at dø vil derfor ikke slutte sig til dem i tilbedelsen af „vilddyrets billede“.

 9. Hvilke frontlinjer trækkes nu op, og hvad bliver resultatet af denne krig?

⁹ Frontlinjerne trækkes nu klart op. „De ti horn“ gør sig rede til at gå til angreb. Åbenbaringen 17:14 siger: „De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ Det viser at den rest af disse kaldede og udvalgte og trofaste som endnu er i live på jorden, vil blive angrebet af „de ti horn“. Disse „ti horn“ vil imidlertid blive besejret af Lammet, og det betyder at „vilddyrets billede“ vil ’gå bort til ødelæggelse’. (Åbenbaringen 17:8) De der fremmer, beundrer og støtter dette „vilddyr“, vil også blive tilintetgjort. Deres navne er ikke skrevet i „livets skriftrulle“.

10. Hvad må resten af de kaldede og udvalgte stadig være?

¹⁰ Selv om resten af de kaldede, udvalgte og trofaste nu kun er få i antal, er de ikke bange. De må forblive trofaste indtil Kristus har fuldendt sin sejr over „vilddyrets billede“ og over selve vilddyret og alle dem der tilbeder det på jorden. Det vil være denne verdens ende! Men selv om verden ender, vil menneskeslægten fortsætte!

Hvorfor millioner aldrig skal dø

11. Hvad er påstanden om at ’millioner aldrig skal dø men fortsat leve her på jorden’ ikke baseret på, men hvilke grunde er der til at forvente at de vil overleve?

¹¹ Påstanden om at ’millioner aldrig skal dø men fortsat leve her på jorden’, vil måske få nogle til at hæve øjenbrynene. Den er imidlertid ikke udelukkende baseret på en menneskelig beregning som for eksempel at én ud af hver 1000 af jordens nuværende befolkning vil overleve. Nej, Jehova Gud, kilden til alt liv, afgør ikke livsvigtige spørgsmål på et sådant grundlag. Det gjorde han ikke på Noas tid da Vandfloden bragte den daværende verden til afslutning. Det er derfor heller ikke tilfældet i dag. Der findes vægtige bibelske grunde for vor forventning om at millioner af nulevende mennesker vil overleve.

12. Hvem var i 1935 rede til at tage standpunkt sammen med de kaldede, udvalgte og trofaste, og hvordan gav de udtryk for denne indstilling?

¹² Fire år før den anden verdenskrig brød ud og „vilddyrets billede“ steg ned i uvirksomhedens afgrund, havde Guds lam også andre på jorden som var rede til klart at stille sig på dets side sammen med resten af de kaldede, udvalgte og trofaste. I 1935, ved det mindeværdige stævne som Jehovas Vidner holdt i Washington, D.C., gav disse tydeligt til kende at de havde taget standpunkt for kongernes Konge og imod „vilddyrets billede“. Hvordan? Jo, 840 af de tilstedeværende lod sig offentligt døbe som et symbol på at de uforbeholdent havde indviet sig til Jehova Gud. Dette skete dagen efter at stævnedeltagerne havde lyttet til foredraget „Den store skare“, som indeholdt en forklaring af Åbenbaringen 7:9-17. På denne måde reagerede de straks på den første lejlighed til at blive en del af ’den store skare’. Det er dem der ’vasker deres klæder i Lammets blod’ og som kommer ud af „den store trængsel“, som Gud ved Kristus bringer over „vilddyrets billede“ og over alle dem der har sluttet sig til det og dets „ti horn“.

13. (a) Hvad betyder det for resten af de udvalgte at ’den store trængsels’ dage afkortes? (b) Hvilken slutning må vi drage hvis resten af de udvalgte skal overleve denne verdens ende?

¹³ Denne „store trængsel“ vil blive „afkortet“ på grund af Jehovas kaldede og udvalgte. (Mattæus 24:21, 22) Det betyder at en rest af dem vil overleve trængselen og blive øjenvidner til Jehovas ’underlige gerning’, hvorved han vil hævde sin suverænitet over himmelen og jorden. (Esajas 28:21) Eftersom trængselens dage vil blive „afkortet“ på grund af dem, må det indebære at noget „kød“ vil komme frelst gennem afslutningen på denne gamle verden. Hvis den udvalgte rest vil overleve fordi den nyder Jehovas beskyttelse, vil dette i lige så høj grad gælde ’den store skare’ af indviede, døbte og trofaste tjenere for ham. Det store flertal af Jehovas vidner i dag tilhører denne ’store skare’ der vil overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved den verdenssituation der kaldes Har-Magedon. — Åbenbaringen 16:14-16.

14. Hvor mange medlemmer består ’den store skare’ af, og hvordan forholder dette sig til verdens befolkning?

¹⁴ I dag er verdens befolkning beregnet til 4,6 milliarder. Efter 1935 skulle medlemmerne af den ’store skare’ være vokset til millioner. Er de det? Ja, den udvalgte rest på nogle få tusind er næsten ikke til at få øje på blandt de myldrende hundredtusinder af døbte Jehovas vidner som er travlt optaget af at forkynde den gode nyhed om Riget „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Ifølge den omhyggelige optælling som årligt foretages af Vagttårnsselskabets hovedkontor og dets 95 afdelingskontorer, er der godt og vel 2,4 millioner som regelmæssigt deltager i det arbejde Jehova ønsker udført her ved „afslutningen på tingenes ordning“. Og indsamlingen af alle dem der vil udgøre det endelige antal medlemmer af ’den store skare’ er endnu ikke forbi. Deres antal vil vokse! I øjeblikket er der ét medlem af ’den store skare’ for hver 2000 mennesker på jorden.

15. (a) Hvorfor er det rimeligt at slutte at mennesker der lever nu vil overleve verdens ende? (b) Hvorfor vil den nye ordnings konge ikke kun være deres fader i kort tid?

¹⁵ På nuværende tidspunkt skulle der ikke være meget tilbage af den ’ene time’ hvori de symbolske „ti horn“ skulle herske som konger sammen med det skarlagenrøde dyr, det vil sige „vilddyrets billede“, De forenede Nationers organisation. Det er derfor rimeligt at slutte at medlemmerne af ’den store skare’ vil overleve den forestående ødelæggelse af det symbolske „vilddyr“ og dets „billede“. Under Jehovas beskyttelse vil de overleve den voldsomme afslutning på denne onde tingenes ordning og komme ind i den retfærdige nye tingenes ordning. (Åbenbaringen 7:16, 17) Der vil de ikke afvige fra den livets vej som Gud har afstukket for dem. Kongen Jesus Kristus vil da blive deres Evigheds-Fader. — Esajas 9:6, 7.

De bereder sig på at fortsætte livet

16. Hvilken påstand kan vi nu tillidsfuld fremsætte, og hvilke ord af Jesus vil det her være på sin plads igen at tænke på?

¹⁶ Vi kan derfor nu med tillid og med berettiget forudseenhed sige: „Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø, men fortsat leve her på jorden.“ Her vil det igen være på sin plads at tænke på Jesu forbløffende ord: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ — Johannes 11:25, 26.

17. Hvordan har medlemmerne af ’den store skare’ allerede anerkendt at de skylder Jehova Gud og Lammet deres frelse, og hvor tjener de nu Gud på en antagelig måde?

¹⁷ Allerede nu viser medlemmerne af ’den store skare’ at de tror på ham der er „opstandelsen og livet“. Ved at indvi sig til Jehova Gud og ved at symbolisere dette ved vanddåben anerkender de at deres frelse ene og alene skyldes „Gud, som sidder på tronen, og Lammet“. De befinder sig i Jehovas tempels forgårde hvor de står foran hans trone, og de befinder sig i en godkendt tilstand fordi de har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets, Jesu Kristi, blod. — Åbenbaringen 7:9, 10, 14.

18. Hvad kan ’den store skare’ nu få ’skrevet på deres konto’, og som hvad kan de betragtes?

¹⁸ Eftersom medlemmerne af ’den store skare’ således får tilregnet retfærdighed, kan livet også nu ’skrives på deres konto’. (Romerne 6:13) Ligesom patriarken Abraham der levede før den kristne tidsalder og fik tilregnet retfærdighed på grund af sin levende tro, kan de betragtes som ’Guds venner’. (Romerne 4:6-22; Jakob 2:23; Salme 32:2) Fordi de bevarer deres retfærdige stilling ind for Jehova Gud, vil han bevare dem i live på jorden igennem „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ i Har-Magedon, hvormed denne ordning vil ende.

19. (a) Hvad vil de ikke behøve for at „komme til live“? (b) Hvorfor vil de „aldrig i evighed dø“?

¹⁹ De der overlever Har-Magedon vil altså ikke behøve at blive oprejst fra de døde for at „komme til live“ på jorden. Jesu ord vil da i bogstaveligste forstand gælde dem: „Enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ (Johannes 11:26) Når de ufravigeligt lever op til deres indvielse til Jehova Gud og gør hans vilje sådan som den åbenbares for dem gennem kongen Jesus Kristus, vil de ved slutningen af Kristi tusindårsrige have opnået virkelig fuldkommen retfærdighed. Under den sidste prøve som hele den genrejste menneskehed til den tid vil blive stillet på, vil de vise deres helhjertede uangribelighed over for den højeste Gud og vil bevare deres navne indskrevet i „livets bog“. — Åbenbaringen 20:7-15.

20. Hvorfor vil det de har erfaret være noget enestående blandt alle dem der lever på den paradisiske jord, og hvem alene skylder vi tak for alt dette?

²⁰ Hvilket enestående privilegium der nu ligger foran ’den store skare’ af den rigtige hyrdes „andre får“! (Johannes 10:16) Det håb der er stillet dem i udsigt — at kunne leve i uforstyrret lykke i en genoprettet Edens have der omfatter hele jorden — er i sandhed storslået. De vil virkelig have noget at leve for. Blandt alle dem der lever på den paradisiske jord vil det de har oplevet være noget helt enestående, for de har overlevet afslutningen på denne onde tingenes ordning uden nogen sinde at dø. Den vi bør takke for dette er Jehova Gud, kilden til fuldkomment liv, gennem hans søn, Jesus Kristus.

Repetitionsspørgsmål

■ Hvem gælder Jesu løfte om at nogle ’aldrig i evighed skal dø’?

■ Hvad er vilddyret i Åbenbaringen, kapitel 17, og hvilken rolle spiller det i forbindelse med om mennesker opnår evigt liv?

■ Hvorfor er det rimeligt at slutte at mennesker der lever nu vil overleve verdens ende?

■ Hvordan betragter Gud medlemmerne af ’den store skare’, og hvad får de tilregnet?

[Illustration på side 15]

Hvordan påvirker din indstilling til dette „vilddyr“ din mulighed for at overleve og opnå evigt liv?

[Illustration på side 16]

Millioner skal aldrig dø. Hvordan kan du blive en af dem?

Jordskælv hjælper til forståelse af skriftsted

„I dag kan vi mærke lugten af de døde der har sovet i gravene,“ sagde en Røde Kors-medarbejder, idet han beskrev en forbløffende følge af et kraftigt jordskælv der ramte Popayán i Colombia lige før påsken 1983. „Gravene åbnede sig og ligene kom til syne. . . . Jeg har aldrig set noget lignende.“ Ifølge beretningen i St. Petersburg Times var Røde Kors-medarbejderen overvældet „ved synet af lig der brød frem fra deres grave på kirkegårdene i denne bjergby. Jordskælvet der torsdag rystede denne by med 200.000 indbyggere, ramte med så stor kraft at mausoleernes mure smuldrede og kisterne væltede ud.“

Denne usædvanlige hændelse er med til både at bekræfte og forklare den bibelske beretning om en lignende begivenhed der indtraf i Jerusalem for omkring 1900 år siden ved den tid da Jesus døde. I Mattæus 27:51-53 får vi at vide at „jorden skælvede og klipperne revnede. Og mindegravene åbnedes og mange af de hensovede helliges legemer blev oprejst . . . og de blev synlige for mange mennesker“. Ligesom i Colombia blev de døde der således var stillet til skue, set af vidner der fortalte om det i byen, som det fremgår af den bibelske beretning der siger at folk „der kom ud fra mindegravene . . . gik ind i den hellige by“. — Vers 53.