Vi har ikke vort liv for kært
1. Hvad sagde Jesus skulle overgå hans disciple i „de sidste dage“?
I SIN langtrækkende profeti — som strækker sig over nitten hundrede år — forudsagde Jesus at forfølgelsen af hans trofaste disciple ville tage kraftigt til i de sidste dage. Han sagde advarende: „Man [vil] lægge hånd på jer og forfølge jer, idet man vil overgive jer til synagoger og fængsler, og I vil blive ført frem for konger og landshøvdinger for mit navns skyld. Det vil føre til et vidnesbyrd for jer. . . . jeg vil give jer en mund og en visdom som alle jeres modstandere tilsammen ikke vil kunne modstå eller modsige. Endvidere vil I endog blive forrådt af forældre og brødre og slægtninge og venner, og de vil bringe død over nogle af jer; og I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn.“ — Luk. 21:12-17.
2. (a) Hvad er ikke grunden til at kristne lider? (b) Men fra hvilken side kan vi vente forfølgelse?
2 Dette sagde Jesus ikke for at tage modet fra sine disciple, men for at væbne dem på forhånd. „Vær . . . ikke bange,“ sagde han, for „den der finder sin sjæl vil miste den, og den der mister sin sjæl for min skyld vil finde den“. (Matt. 10:31, 39) Hverken dengang eller siden er de kristne derfor blevet overraskede eller forvirrede over den modstand der har mødt dem fordi de er stået op for sandheden eller har delt den gode nyhed med andre. Men deres lidelser har aldrig været en følge af at de gjorde noget der var forkert. „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne,“ formanede Peter dem. „Det er nemlig nok at I i den tid der er gået har gjort nationernes vilje, da I vandrede i skamløse gerninger.“ (1 Pet. 2:12; 4:3) „Det er nemlig bedre at lide fordi man øver godt, hvis det er det Guds vilje vil, end fordi man øver ondt.“ (1 Pet. 3:17) Der måtte simpelt hen komme modstand fra den store fjende eller modstander, Satan, og fra dem der tager hans parti imod Jehovas tjenere. Af egen erfaring kunne Paulus bekræfte dette, som det fremgår af hans ord til Timoteus: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ — 2 Tim. 3:12; 1:7, 8.
I åndelig krig
3. (a) Hvilken anklage har Satan rejst mod Guds tjenere? (b) Hvilken afgørelse må alle træffe, og hvad gør det vanskeligt at træffe den?
3 I Bibelens sidste bog forudsiges det også at forfølgelsen ville fortsætte i endens tid. Af beretningen i Åbenbaringen, kapitel 12, fremgår det at Satan er blevet kastet ned fra himmelen til jorden og „har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode“. (Åb. 12:9, 12) Han har altid hævdet at mennesker drives af selviskhed og ikke af kærlighed til Gud, og at de vil fornægte Gud hvis deres liv står på spil. Nu er tiden ved at rinde ud for Satan og for dem der står på hans side; derfor skærper han sin modstand mod Guds tjenere, ja han fører krig imod dem. Alle må tage stilling til på hvis side de vil stå i denne strid, og om de trofast vil tjene Gud af kærlighed uanset hvad der måtte ske.
4. Hvilke elementer ville ifølge profetien deltage i angrebet på de sande tilbedere?
4 Satan bruger visse elementer i sine angreb på de sande kristne. Et af dem — beskrevet i Åbenbaringen 13:1, 6-8 som „vilddyret“, eller det politiske element — medvirkede ikke alene til at dræbe Kristus og mange af hans disciple i det første århundrede, men ville ifølge skildringen også føre krig imod „de hellige“ og åbne sin mund med „bespottelser imod Gud“ i et forsøg på at få alle menneskers støtte og tilbedelse i de sidste dage. Da den falske religions organisation ofte støtter dette politiske „vilddyr“ i dets gerninger, beskrives den i Åbenbaringen 17:5, 6 passende som „Babylon den Store“, der er „beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod“. Begge disse elementer, det politiske og det religiøse, var med til, ja samarbejdede om, at få Jesus dræbt og apostelen Paulus fængslet. De fanatiske jøder overgav Jesus til den romerske stat.
5. (a) Hvilket våben har Satan benyttet for at bryde menneskers integritet? (b) Hvordan kan vi opnå frihed for frygt?
5 Gennem århundreder har Satan som en sidste udvej brugt sit vigtigste våben, frygten for en voldelig død, i forsøget på at bryde Jehovas tjeneres integritet. De fleste mennesker er ikke overdrevent bekymrede eller urolige ved tanken om at de bliver gamle og til sidst dør, men de kan godt blive skrækslagne hvis de pludselig trues med døden; det kan få dem til at gå på kompromis eller gøre hvad som helst for at slippe for at dø. Det ved Satan kun alt for godt. Men vi bør huske hvor trofast Jesus holdt ud; han lærte lydighed af det han led og viste sig loyal lige til døden. Det siges i Hebræerbrevet 2:14, 15 at han „ved sin død kunne gøre ham til intet som har magt til at forårsage død, det er Djævelen, og frigøre alle dem som af frygt for døden har været holdt i trældom hele deres liv“. Vi bryder os ikke om at være holdt i trældom af frygt for døden. Nej, vi må sætte vor lid til Jehova og forberede os til at modstå enhver prøve der måtte komme, ligesom Paulus og andre af fortidens trofaste gjorde det.
6. Hvilket fremragende eksempel på trofasthed finder vi i Daniel, kapitel tre, og hvordan bragte Jehova udfrielse?
6 De tre hebræere som var i fangenskab i Babylon var mænd af den støbning. De havde ikke deres liv for kært; de nægtede at gå på kompromis, selv om det kunne blive deres død. Da man foreholdt dem at de ville blive kastet i den gloende ovn dersom de ikke bøjede sig for den guldbilledstøtte Nebukadnezar havde ladet rejse, svarede de frimodigt: „Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge; men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ Som beretningen viser, blev de tre mænd udfriet af den gloende ovn, og deres hovedhår var ikke svedet og der var ikke engang brandlugt ved dem. — Dan. 3:17, 18, 27.
7. (a) Hvilken holdning indtog Jesus da han blev spottet og truet med døden? (b) Hvorfor tillod Jehova at han blev dræbt?
7 Jesus stod også ansigt til ansigt med døden da han gik i tjenesten for sin himmelske Fader. Ved en lejlighed blev de der lyttede til ham i synagogen i Nazaret så harmfulde at de førte ham ud til randen af et bjerg for at styrte ham ned, men det lykkedes dem ikke. (Luk. 4:28-30) Dog kom det tidspunkt da han skulle dø som en opfyldelse af Jehovas hensigt. Nu spottede de øverste præster ham og sagde: „Han har sat sin lid til Gud; lad Ham nu befri ham hvis Han vil have ham; han har jo sagt: ’Jeg er Guds søn.’“ (Matt. 27:43) Men Gud afværgede ikke Jesu død. I realiteten var det sådan at „[Jehova] lod falde på ham den skyld, der lå på os alle“, og „vi fik lægedom ved hans sår“. (Es. 53:6, 5) Som genløser og løskøber af menneskeslægten udrettede Jesus således mere ved sin død i trofasthed end ved hele sin øvrige tjeneste på jorden. (Mark. 10:45) Den trofasthedens vej han fulgte var ikke let; alligevel regnede han ikke sit liv for at være for dyrebart men gav det villigt som et offer til gavn for menneskeheden. (1 Tim. 2:5, 6) Selv da han led, greb han ikke til at gengælde ved at true eller skælde ud. Peter siger: „Kristus led for jer, idet han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ — 1 Pet. 2:21-24.
Loyalitet til døden
8, 9. (a) Hvilken magt sidder Jesus inde med nu? (b) Hvorfor behøver vi ikke frygte kommende prøver?
8 Efter at Jesus havde bevist sin loyalitet til døden oprejste Jehova ham til åndeligt liv i himlene, hvor han indtager en stilling i hvilken han kan ’gøre Satan til intet’, den store modstander der både har truet med døden og har gjort alvor af sin trussel i sine bestræbelser for at beherske menneskeslægten og nedbryde de retfærdiges tro. (Hebr. 2:14) Jesus vejledte disciplene Andreas og Filip: „Den der holder af sin sjæl ødelægger den, men den der hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv.“ (Joh. 12:25) Hvis vi elsker vort liv i en sådan grad at vi nærer et overdrevent ønske om at bevare det for enhver pris, kan det altså indebære at vi mister udsigten til det evige liv. Men lader vi være med at ængstes urimeligt af trusler der har til formål at få os til at svigte vor tro, kan det betyde at vi bevarer muligheden for at opnå evige velsignelser i Guds nye orden.
9 Vi gør klogt i at huske at eftersom Kristus „selv led da han blev stillet på prøve, kan han komme dem til hjælp som stilles på prøve“. (Hebr. 2:18) Jehova har desuden lovet at give os styrke til at holde ud under prøver. (Sl. 55:17, 23; Es. 35:4) Kristne får således opmuntring selv om de venter forfølgelse. Når de lider fordi de holder fast ved sandheden er det ingen skam, nej tværtimod kan de glæde sig over at de står fast under skændsel på en måde der ærer Jehova. — 1 Pet. 4:12-14.
10. (a) Hvad var mest dyrebart for Paulus? (b) På hvilken måde kan Kristi disciple vinde sejr?
10 Som Paulus sagde: „Jeg [regner] ikke min sjæl for noget der er mig dyrebart, hvis blot jeg må fuldende mit løb og den tjeneste som jeg har fået fra Herren Jesus.“ (Apg. 20:24) Ligeledes får vi i profetien i Åbenbaringen 12:11 at vide at Kristi brødre ville sejre over Satan på trods af at han falskeligt anklagede dem for Gud. „Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden.“ Sejren over Satan indbefatter altså ikke alene hans nederlag over for „herrers Herre og kongers Konge“, men desuden den moralske sejr der vindes af alle Guds trofaste tjenere der viser sig tro selv når de trues med døden. (Åb. 17:14; 20:1-4) Kristi disciple vinder sejr „på grund af Lammets blod“ i den forstand at de sætter deres lid til hans offers genløsende værdi. De sejrer også ved „deres vidnesbyrds ord“, idet de ikke lader sig skræmme af modstand der tager sigte på at få Rigets forkyndelse til at forstumme.
11. Hvordan kan forfølgelse i virkeligheden øge vor tro og lykke?
11 Har vi den samme ånd? Elsker vi Jehova så højt at vi end ikke viger tilbage for døden, om nødvendigt, for at bevise vor loyalitet? Tror vi oprigtigt at Jehova er deres belønner som ivrigt søger ham, så vi véd at vi, selv om vi skulle dø, ikke er fortabte men har håb om liv i opstandelsen? Eftersom had til og forfølgelse af Jesu disciple i alle nationer er et af de tegn Jesus sagde skulle vise sig i endens tid, skulle den kendsgerning at det nu ses, i virkeligheden styrke vor tro. (Luk. 21:12) Vi gør klogt i at huske Jesu ord: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.“ (Matt. 5:11, 12) Ja, det kan endog være en årsag til glæde at man får den forret at vise sin tros prøvede ægthed når man under prøvelse bevarer en god samvittighed ind for Gud. — Jak. 1:2, 3.
Hadet uden grund
12. (a) Hvad sagde Peter om de kristnes lidelser? (b) Hvilke vanskeligheder kæmper Jehovas Vidner med i nogle lande?
12 Kristne ved at når de lider som kristne, lider de for en retfærdig sag. Det sker ikke fordi de tager parti i politik, eller fordi de er indblandet i en oprørsk sammensværgelse eller i en voldsforbrydelse. Som Peter skrev: „Lad ingen af jer lide som morder eller tyv eller forbryder . . . Men hvis han lider som kristen, så lad ham ikke føle skam, men lad ham blive ved med at herliggøre Gud i dette navn.“ (1 Pet. 4:15, 16) Så det er ikke på grund af en sådan forsyndelse at kristne forfølges i vor generation, nej det er snarere fordi de nidkært holder Guds bud og tager del i den gerning at vidne om Jesus. (Åb. 12:17) Det skulle derfor ikke overraske nogen at der i mere end fyrre af de 210 lande hvor Jehovas Vidner sidste år var travlt optaget af at forkynde Guds rige, har været hindringer eller modstand imod arbejdet, såsom restriktioner i forbindelse med offentlige møder og stævner, forbud mod arbejdet fra hus til hus, nægtelse af retslig anerkendelse af arbejdet eller af tilladelse til indførelse af visse publikationer, eller nægtelse af legalisering af ægteskaber, ja totalforbud mod Jehovas Vidner og fængsling af dem der taler til andre om den gode nyhed.
13. Hvorfor er sande kristne genstand for verdens had?
13 „I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn,“ sagde Jesus til sine disciple. (Matt. 24:9) Dette er sandelig ikke blevet opfyldt på dem som kun er kristne af navn, dem der er ’venner med verden’ og støtter den gamle ordning i dens politik, ligegyldigt hvor meget den er i modstrid med Bibelens principper. (Jak. 4:4) Men det er vitterlig blevet opfyldt på dem der, fordi de følger Jesu forskrifter, „ikke er en del af verden“. Lige før sin død forberedte Jesus sine disciple på hvad der skulle komme og hvilken modstand de ville møde, ikke alene i det daværende århundrede men også i de sidste dage. Han sagde: „Dette befaler jeg jer, at I skal elske hinanden. Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord jeg har sagt jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer . . . Men det er for at det ord der står skrevet i deres lov kan blive opfyldt: ’De hadede mig uden grund.’“ — Joh. 15:17-25.
14. Hvilke former for pres har man øvet mod Jehovas Vidner i det her nævnte land?
14 At dette had eksisterer i nutiden, fremgår af følgende beretninger fra forskellige steder i verden. Jehovas Vidner i et spansktalende land fortæller: „Der føres en kampagne imod os på alle fronter, det være sig i radioen, i fjernsynet, i aviserne, på arbejdspladserne, på hospitalerne, på gaderne og i skolerne, ja snart i hver en husblok. Mange venner har ikke arbejde. Vi har det som israelitterne i Ægypten. Vi opmuntrer bestandig vennerne til at fortsætte forkyndelsen af den gode nyhed, for hverken dæmoner eller mennesker, kan standse dem.“ Men brødrene kommer ud for svære genvordigheder. Forældre er blevet fængslet fra tre måneder op til et år fordi deres børn har nægtet at deltage i flaghilsener. De har standhaftigt fulgt samme kurs som de trofaste hebræere der er omtalt i Daniels bog, det tredje kapitel. Der har været ført mindst tusind retssager på grund af dette spørgsmål. Loven giver hjemmel for at fjerne børn fra hjemmet hvis dommerne finder det tilrådeligt. Gravide kvinder har været indespærret sammen med kriminelle af alle slags; mødre er blevet tvunget til at forlade deres børn derhjemme, i et forsøg på at hindre dem i at undervise børnene i Guds ord. — 2 Mos. 20:4, 5.
15. Hvilke prøver og besværligheder har brødrene måttet tage, og hvordan er de blevet styrket?
15 En 57-årig broder er blevet anklaget for at hverve proselytter og idømt en bøde på 600 kroner. En 19-årig søster er blevet sat i fængsel en måned med samme begrundelse. Man har beskyldt mange brødre for at have forbindelse med det amerikanske efterretningsvæsen, C.I.A., blot for at vække had imod dem. Ofte har brødre været arresteret for at deltage i „ulovlige møder“, og til tider er det endda sket så sent om aftenen at alle i hjemmet sov. Nogle er blevet fængslet fordi de af samvittighedsgrunde har nægtet militærtjeneste. Mange er blevet slået eller tvunget til at arbejde urimeligt længe ude på markerne. Tre brødre er blevet idømt to års fængsel fordi de af samvittighedsgrunde har nægtet at arbejde med tobak. Regeringen tillader ikke at Jehovas Vidners børn overværer møder hvor der gives religiøs undervisning. Rigssale er blevet lukket og de kristne møder er blevet underlagt alle mulige restriktioner, så man ikke kan undervise nyinteresserede og unge i Guds ord. Alligevel skriver brødrene: „Vi må sætte vor lid til Jehova vor Gud. Han elsker inderligt sit folk og han viser sin magt på storslået vis.“
16. Hvad fik brødrene til at løbe risikoen for at blive fængslet, og hvordan har de fået situationen vendt til Jehovas ære?
16 I et andet land hvor arbejdet er forbudt, arrangerede brødrene en rejse til et nærliggende land for at overvære stævneprogrammet der. Da de vendte tilbage blev elleve af dem slået og fængslet i to dage. En broder som kom på besøg dér blev arresteret ved ankomsten og fik sine bibelske publikationer konfiskeret. Efter at have tilbragt nogen tid i fængselet blev han udvist af landet. Aftenen før hans afrejse publicerede den lokale TV-station at alle trosretninger i landet var tilladt, men man nævnte naturligvis intet om Jehovas Vidner. Syv brødre blev fængslet i nogle måneder der i landet, men kredstilsynsmanden skrev: „De har travlt med at forkynde den gode nyhed for deres medfanger.“ Der blev truffet en ordning så de fængslede brødre kunne få mad og ikke behøvede at lide urimeligt under deres fængselsophold.
17. Hvordan har falsk religion forårsaget at nogle brødre er blevet fængslet?
17 I et land hvor falsk religion hidtil har øvet en stærk indflydelse på regeringen, blev to specialpionerer fængslet fordi de forkyndte. De siger at det er umuligt at holde stævner i landet, og man har skærpet kontrollen på vejene i en sådan grad at mulighederne for at slippe af sted til et stævne uden for landets grænser er minimale. I et brev skriver de: „Skønt man taler om personlig frihed for alle borgere, er en del kristne blevet fængslet blot fordi de har forkyndt Bibelens lære, hvilket betragtes som en fjendtlig handling over for kirken. Vi har hørt fra mindst tre menigheder hvor grupper af brødre er blevet arresteret under deres arbejde fra hus til hus, under møder eller i deres hjem. Nogle fik det tilbud at de kunne gå hvis de betalte en bøde for at have forkyndt en lære der ikke var i overensstemmelse med kirkens. De foretrak at blive i fængselet og at regne det for en ære at lide for Kristi skyld.“
18. Hvilke stridsspørgsmål har ført til at nogle Jehovas vidner modigt har fundet sig i slag og fængslinger?
18 I et fjerde land, hvor regeringen har afslået at erklære arbejdet lovligt, fortsætter brødrene deres bibelundervisningsarbejde trods voldsom modstand. Fordi de ikke blander sig i politik og ikke køber partikort eller synger politiske sange, er mange brødre og søstre blevet pryglet og over fem hundrede sat i fængsel. Da en kredstilsynsmand besøgte et område med stærk modstand blev han pryglet til han besvimede, men bagefter opmuntrede og opbyggede han uophørligt brødrene. Da han blev pålagt en bøde sagde han: „I har spærret mine brødre inde sammen med mig, og det er dem der giver mig husly og føde, så hvor skal jeg få penge fra til at betale en bøde?“ Selv under disse omstændigheder udbrød en af brødrene: „Hvilken forret at få sin tro prøvet og se profetierne blive opfyldt!“
19. Hvad blev vidnerne truet med da de blev løsladt, men hvordan har de reageret?
19 Af de 502 der blev fængslet var de 124 kvinder, og 21 af disse var gravide. En søster fødte et barn i fængselet; det blev kaldt „Forfølgelse“. Under fængselsopholdet fik brødrene kun tilstrækkeligt at spise fordi deres børn kom med mad til dem. Da de endelig blev løsladt advarede man dem mod at dyrke deres jord. De fik også disse påbud: „I må ikke ses to eller tre sammen. I må ikke ses med traktater, brochurer eller bøger, og I må ikke synge jeres religions sange. Vi vil ikke se jer bede. Lad ikke navnet Jehova komme over jeres læber. Vi vil ikke se jer holde møder. Og lad være med at kalde hinanden ’brødre’.“ (Jævnfør Daniel 6:8, 11) Alt dette fik ikke brødrene til at give op eller at indstille arbejdet. De besluttede simpelt hen at samles i små grupper på forskellige tidspunkter og forskellige dage. Til trods for den stærke forfølgelse i dette område er der blevet aflagt et kolossalt vidnesbyrd, for folk ser at Jehovas Vidner ikke gengælder deres forfølgere ondt med ondt. — Rom. 12:17-21; 1 Kor. 10:13.
20. (a) Hvorfor bør vi ikke have vort liv for kært? (b) Hvilken vidunderlig fremtid venter der dem som kommer frelst gennem „den store trængsel“?
20 Overalt i verden har Jehova sine trofaste tjenere, unge som gamle, der har vist deres loyalitet og hengivenhed under prøve; de har ikke regnet deres liv for kært til at gå i døden. Uanset om vi udsættes for modstand fra familie og venner eller for vold og mishandling fra anden side, er det vigtigt at vi sætter vor lid til Jehova. Enkeltpersoner vil måske miste livet, som Stefanus og Paulus, men det vil aldrig lykkes Satan og hans håndlangere at tilintetgøre Guds folk. Nej, i Åbenbaringen forudsiges det udtrykkeligt at en „stor skare“ trofaste tjenere for Jehova vil blive ført sikkert gennem „den store trængsel“; de beviser deres hengivenhed for Gud ved at yde ham hellig tjeneste dag og nat. Lad os ikke frygte Satans eller noget menneskes vrede men hellere sætte alt ind på at bevare Jehovas gunst, så vi ikke hører til dem der mærker hans mishags brændende ’sol’ eller ’stærke hede’. Det er langt bedre fortsat at kunne glæde sig over Guds lams gavnlige ledelse, for Lammet, Jesus Kristus, har lovet at være hyrde for de trofaste af menneskeslægten og lede dem til kilder med livets vand! Dér vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne“, eftersom den nuværende ordnings forfølgelser og had er lagt langt bag dem. — Åb. 7:14-17.