sagde klart og tydeligt: „En ren og hellig Gudstjeneste for vor Gud og Fader består i at tage sig af forældreløse børn og enker i deres nød, og bevare sig selv uplettet af Verden.“ (Jak. 1:27, Seidelin) Disse ord ånder kærlighed og broderskabsfølelse. Men tænk på de millioner der er blevet gjort til enker og faderløse på grund af voldshandlinger og forfølgelse forårsaget af falsk religion! Alt dette vidner om at den falske religion er ’plettet af verden’.

Det siger derfor sig selv at vi aldrig kan gøre os håb om at se et sandt, internationalt broderskab blive oprettet af den falske religion, som kristenhedens kirker er en fremherskende del af. De har haft magten til det og muligheden for det i århundreder. Men resultatet er blevet en verden der vånder sig under kriminalitet, terrorisme og krige, en verden der er dybt splittet på grund af politik, nationalisme, racisme og tusinder af religiøse sekter.

Er der da slet intet håb? Er situationen så håbløs at menneskenes broderskab aldrig vil blive til mere end en drøm? Mange vil uden tvivl tilslutte sig disse vemodige ord i en populær sang med titlen „Hvorfor?“: „Nogen har tabt planen for menneskenes broderskab, og ingen forsøger at finde den mere.“

Men fat mod! „Planen for menneskenes broderskab“ er ikke gået tabt. Faktisk er kernen i et broderskab som vil omfatte alle mennesker, allerede dannet!

Et forbillede for sandt broderskab

DET var en kold aften i foråret 33 e.v.t. En lille gruppe mænd var i Jerusalem samlet omkring et dækket bord. Deres fører var Jesus Kristus, en mand på 33 år som var venlig og målbevidst og som optrådte med værdighed. Han var i færd med at give sine disciple en vigtig belæring. De skulle nemlig danne den oprindelige kerne i menneskehedens sande broderskab.

Der var en varm og kærlig stemning. Skønt Jesus vidste at han snart skulle dø, var han ikke optaget af sig selv. I stedet for benyttede han lejligheden ved dette sidste aftensmåltid sammen med disciplene til på en rolig og kærlig måde at opmuntre og belære dem. — Joh., kap. 13-17.

Ydmyghed og tjeneste

Jesus underviste ofte ved det han gjorde såvel som ved det han sagde. Ved denne lejlighed forbløffede han sine disciple ved pludselig at tage et vaskefad med vand og et håndklæde og begynde at vaske disciplenes fødder.

Peter gjorde imidlertid indvendinger og sagde: „Du skal aldrig i evighed vaske mine fødder.“ Men Jesus korrigerede hans opfattelse og vaskede de trofaste apostles fødder, hvorefter han forklarede: ’Jeg har givet jer et forbillede.’ — Joh. 13:8, 15.

Ja, Jesus viste her hvad der skulle kendetegne et sandt broderskab: en ydmyg og kærlig indstilling, samt villighed til at tjene uden partiskhed, uanset hvor ringe eller ubehageligt arbejdet måtte være. — Joh. 13:1-17.

Kærlighed og enhed

Hvad var hovedtemaet for Jesu drøftelse med disciplene den aften? Det var kærlighed, ægte broderkærlighed, kendetegnet på menneskehedens sande broderskab. Som Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) Dette er den afgørende prøve på om en religion er sand.