-
Frihedens festVagttårnet – 1959 | 1. december
-
-
sig mod Jesu bryst og spørger ham: ’Herre! hvem er det?’“ (Joh. 13:23, 25) Der var tilstrækkelig plads imellem dem til at Jesus frit kunne bevæge sin højre hånd når han spiste.
I stedet for at hver familie spiste påskemåltidet i hjemmet, således som det blev gjort i Ægypten, samledes alle familier i Jerusalem. Det var det sted Gud havde udvalgt. Nogle boede hos byens indbyggere og andre slog sig ned uden for bymuren.
Man drak ikke vin i forbindelse med påskemåltidet i Ægypten, og Gud havde ikke befalet at det skulle gøres. Det var imidlertid en vigtig del af festen på Jesu tid. Ifølge den jerusalemitiske talmud skulle vinen være et tegn på Israels glæde under denne frihedens fest. Der anvendtes kun rød vin, som var spædet op med vand. Alt i alt serveredes fire bægre vin. „Disse svarer til de fire udtryk for udfrielse,“ siger den babylonistiske talmud. De stod at læse i Anden Mosebog 6:6, 7. Der blev udtalt en velsignelse over hvert bæger. Det kan imidlertid her nævnes at man ikke nødvendigvis begrænsede sig til fire bægre vin. Efter det første bæger vin vaskede alle de tilstedeværende deres hænder. Det synes fornuftigt at slutte at det var på dette tidspunkt under påskehøjtideligheden at Jesus vaskede sine disciples fødder. — Joh. 13:1-11.
De bitre urter blev dyppet i en blanding af eddike og saltvand, og af og til i en blanding af dadler, rosiner og eddike. Sidstnævnte blanding hed haróseth. Den førende i gruppen tog nogle urter, dyppede dem i blandingen og spiste dem. Derefter rakte han nogle til de andre. Når det var gjort bad faderen sin søn fortælle om påskens betydning.
Under festen blev den „ægyptiske“ Hallel sunget. Første del blev sunget mens de tilstedeværende drak det andet bæger vin. Den bestod af Salmerne 113 og 114. Anden del bestod af Salmerne 115-118 og blev sunget til det sidste bæger vin. Man mener
-
-
Frygt Jehova — aldrig menneskerVagttårnet – 1959 | 1. december
-
-
med de mænd der i fortiden tjente ham frygtløst. Hvilken befaling gav Moses Jehovas krigere i den gamle forbilledlige organisation? „Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN [Jehova] din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig! [Jehova] selv vil gå foran dig.“ (5 Mos. 31:6, 8) Måtte hver eneste sand kristen, i lighed med fortidens salmist, stålsætte sit sind i beslutningen om ikke at ville gå på kompromis eller miste sin uangribelighed: „HERREN [Jehova] er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan mennesker gøre mig? At ty til [Jehova] er godt fremfor at stole på fyrster. Alle folkeslag flokkedes om mig, . . . de flokkedes om mig som bier, blussed op som ild i torne, jeg slog dem ned i [Jehovas] navn.“ — Sl. 118:6, 9-12.
20 Og hvilke råd giver Paulus os? „Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?“ „Som I ved . . . fik vi frimodighed i vor Gud til at forkynde Guds evangelium for jer under megen kamp.“ „Thi Gud har ikke givet os fejgheds ånd, men krafts . . . ånd.“ — Rom. 8:31; 1 Tess. 2:2; 2 Tim. 1:7.
21. Hvilken indstilling må de kristne have så de kan undgå den fare at gå på kompromis og behage mennesker?
21 Vær derfor modige, I kristne stridsmænd, prøv aldrig på at behage mennesker, og frygt dem ikke; gå aldrig på kompromis blot for at undgå vanskeligheder. Hold fast ved Guds lov og ord. Tjen Jehova, ikke med „øjentjeneste som de der vil tækkes mennesker, men som Kristi tjenere, der gør Guds vilje af hjertet“. (Ef. 6:6) Forkynd og forsvar din tro og dit håb frygtløst og dygtigt, og du vil blive belønnet med evigt liv i Jehovas nye verden. Måtte Jehova Gud velsigne hver eneste af jer tjenere for Jehova og alle mennesker med god vilje med sin krafts ånd.
-