eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men af verden. Og verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Joh. 2:13, 15-17) Det har aldrig været Guds vilje at kristne skulle lade sig indblande i de umoralske materialistiske handlinger som præger Satans verden. Nej, de må være udholdende og sejre ved deres tro.

18. Hvordan fuldfører vi vor sejr ved tro?

¹⁸ I det samme brev beskriver Johannes det bånd der knytter alle kristne i hele verden sammen i en ubrydelig enhed. Han siger: „Den der bekender at Jesus Kristus er Guds søn, med ham forbliver Gud i samhørighed og han i samhørighed med Gud. Og vi har selv fået kundskab om og tro på den kærlighed som Gud har i vort tilfælde. Gud er kærlighed, og den der forbliver i kærligheden, forbliver i samhørighed med Gud, og Gud forbliver i samhørighed med ham.“ (1 Joh. 4:15, 16) Hvilken storslået forret er det ikke at være forenet med hele universets øverste Suveræn gennem hans søn, Jesus Kristus, hvis blod „renser os fra al synd“! (1 Joh. 1:7) Om vi skal sejre ved tro afhænger af om vi bliver ved med at elske Gud og Kristus, bliver ved med at samarbejde med dem i det verdensomspændende høstarbejde der nu hurtigt nærmer sig sin afslutning. — 1 Kor. 3:9.

19. Hvad kendetegner dem der sejrer ved tro?

¹⁹ Johannes fortsætter: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Joh. 5:3) I den forbindelse sagde Jesus til sine disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ (Joh. 13:34) Det blev virkelig et kendetegn for de kristne på Johannes’ tid, og det er et lige så vidunderligt kendetegn for kristne i vore dage! Siden det første århundrede har der ikke levet et folk som nutidens kristne Jehovas vidner; dette folk er forenet og sammenknyttet af et kærlighedens bånd der rækker ud over alle sprog-, stamme- og raceskel.

20. Hvordan kan vi nu ved verdens ende vise at vi sejrer ved tro?

²⁰ Ved afslutningen på denne tingenes ordning har vi også den befaling som indeholdtes i Jesu profeti: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Matt. 24:14) Dette storslåede vidnesbyrd, der nu aflægges så kraftigt som aldrig før i hele verden, har tjent som kendemærke for dem der har besejret verden. Med tanke på alle dem af Guds tjenere der bevarer deres integritet, skriver apostelen: „Og dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro. Hvem er det der sejrer over verden, uden den som tror at Jesus er Guds søn?“ Denne tro på at Jesus er Guds søn må man vise den dag i dag ved at adlyde den befaling Jesus gav sine disciple efter sin opstandelse: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (1 Joh. 5:4, 5; Matt. 28:19) Viser du på denne måde at du er i færd med at besejre verden?

Jehova åbenbarer sine domme

Jehova Gud lader ikke sit folk i uvidenhed om sine domme. Amos’ bog i Bibelen forsikrer os: „Den Herre [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne. Løven brøler, hvo frygter da ej? Den Herre [Jehova] taler, hvo profeterer da ej?“ — Amos 3:7, 8.

En undersøgelse af den bibelske beretning viser klart at Guds tjenere altid har været de første der fik at vide hvad Gud havde i sinde at gøre. Noa var den første der fik at vide at den gudløse verden skulle gå til grunde i en jordomspændende vandflod, Abraham blev underrettet om Jehovas syn på Sodoma og de omkringliggende byer, og Israels profeter blev gentagne gange informeret om hvad der skulle ske i fremtiden. Profeternes opgave var således at lade advarselen lyde og appellere til israelitterne om at ophøre med deres onde adfærd.

En løves brøl er en advarsel, et faresignal for dem der hører det. På samme måde var det når Jehova talte og åbenbarede sine domme for sine profeter — det fik dem til at handle. De blev tilskyndet til at profetere, at forkynde det Jehova havde åbenbaret for dem.