Kapitel 20
En livsform der fører til lykke
1. (a) Hvorfor er mange mennesker i dag ikke lykkelige? (Prædikeren 2:11, 18) (b) Hvad kunne fylde vort liv med sand lykke?
MANGE har indstillingen: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ Den slags mennesker advares vi mod at søge selskab med. (1 Korinter 15:32, 33) Nogle har dog også sat sig nyttige mål i livet, men selv de må se døden i øjnene — indse at deres stræben vil blive afbrudt efter halvfjerds-firs korte år. Tænk hvis man kunne forfølge et fornuftigt livsmål gennem hundreder, ja tusinder af år! Ville det ikke bringe os sand lykke? Ganske afgjort.
2. Hvorfor er det rimeligt at mene at Gud egentlig har tiltænkt menneskene evigt liv? (Salme 133:1, 3)
2 Til vor store glæde er det netop hvad Gud har i tanke for menneskene. „Også evigheden har han lagt i deres hjerte,“ siger Bibelen, og det ville han ikke have gjort hvis det fra begyndelsen havde været meningen at menneskene skulle dø endnu før de virkelig havde haft lejlighed til at udforske ’det første og det sidste af hvad Gud har virket’. (Prædikeren 3:11) Ja, en lykkelig, og meningsfyldt tilværelse som vil vare i al evighed venter dem der opnår det privilegium at komme med i Guds jordiske paradis.
3. (a) Hvilken positiv livsform anbefalede Jesus? (Lukas 6:31,36) (b) Hvordan formulerede Jesus de to største bud? (5 Mosebog 6:5; 3 Mosebog 19:18)
3 Når vi lærer livets vej at kende, bør vi søge at anlægge en positiv og tillidsfuld indstilling til tingene. Negative udtalelser kan naturligvis have deres værd, som for eksempel denne af Konfucius: „Gør ikke mod andre hvad du ikke ønsker de skal gøre mod dig.“ Men af hvor langt større værdi er ikke den positive udtalelse Jesus fremsatte i form af den gyldne regel: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Og da Jesus forklarede hvad hele Moseloven pegede frem til, anbefalede han en livsform der var alt andet end passiv:
„Det første [bud] er: ’Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova, og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Det andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Der er ikke noget andet bud som er større end disse.“ — Markus 12:29-31.
4. Hvilket „nyt“ bud gav Jesus? (1 Johannes 3:16)
4 Det vil sige at vi må leve et aktivt, meningsfyldt liv og vise at vi virkelig elsker vor Gud og Skaber og interesserer os for vore medmennesker. I denne forbindelse sagde Jesus også:
„Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35)
I hvilken forstand er dette et „nyt“ bud? I den forstand at det kræver en ganske særlig egenskab: selvopofrende kærlighed. Den der har denne kærlighed vil endda være parat til at ’sætte sin sjæl til for sine venner’, ligesom Jesus gjorde. — Johannes 15:12, 13.
5. Hvordan kan du være med til at opfylde profetien? (Markus 13:10)
5 I erkendelse af at vi nu lever ved „afslutningen på tingenes ordning“ viser Jehovas vidner også deres kærlighed til Gud og næsten ved at deltage i opfyldelsen af Jesu store profeti om at „denne gode nyhed om riget“ ville blive „forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Mattæus 24:3, 14) Du kan også være med til dette, idet du kan fortælle dine naboer om det storslåede håb om Guds rige og dets herredømme over jorden. Men vil du gerne være et vidne for den sande Gud, er det ikke nok at du blot taler med andre om Bibelens sandheder. Du må også leve efter sandheden, anvende Bibelens principper på alle livets områder.
6. (a) Hvordan kræver Gud at vi lever? (Kolossenserne 1:9, 10) (b) Hvilken vejledning gav „den trofaste og kloge træl“ de ikke-jødiske kristne?
6 Det vil ikke sige at du skal følge en masse regler eller overholde en mængde forbud. Det vil blot sige at du skal leve et normalt og fornuftigt liv, gøre noget for andre og respektere den vejledning der gives af „den trofaste og kloge træl“, den skare salvede kristne som Herren Jesus har sat til at uddele åndelig „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45) I det første århundrede opstillede denne „træl“ ikke en mængde regler som de ikke-jødiske kristne skulle være underlagt. Den nævnte imidlertid visse ting man måtte afholde sig fra. Vi læser for eksempel:
„Den hellige ånd og vi selv har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over disse nødvendige ting: at I afholder jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr og fra utugt. Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!“ (Apostelgerninger 15:28, 29)
Hvad omfatter „disse nødvendige ting“?
’AFHOLD JER FRA AFGUDER’
7. Hvorfor er det vigtigt at afholde sig fra afgudsdyrkelse? (1 Korinter 10:20, 21)
7 I det andet af de ti bud forbød Jehova udtrykkeligt afgudsdyrkelse. Apostelen Paulus udtalte sig også tydeligt herom i Første Korinterbrev 10:14:
„Mine elskede, flygt fra afgudsdyrkelsen.“
Men hvorfor? Fordi den levende Guds ophøjede personlighed aldrig kan gengives ved hjælp af livløse billeder af træ, sten eller metal. Sådanne billeder nedværdiger den sande og levende Gud. Martyrerne i kristendommens første tid kunne have undgået at blive sønderrevet af vilde dyr i arenaen ved blot at ofre en lille smule røgelse foran en statue af den romerske kejser, men de nægtede at vanære Gud på denne måde. De der i dag ønsker at behage den levende Gud må tage afstand fra lignende skikke — som dét at ofre røgelse ved begravelser, at bringe mad- eller drikofre ved familiehelligdomme eller offentlige helligdomme, samt andre former for afgudsdyrkelse.
’AFHOLD JER FRA BLOD’
8. Hvorfor er budet om at man skal afholde sig fra blod bindende for alle mennesker? (Apostelgerninger 15:19, 20)
8 Dette forbud fandtes også i Moseloven, ja stammede helt fra dengang Jehova sagde til Noa, vor fælles stamfader: ’Blodet må I ikke spise!’ (1 Mosebog 9:4) Vi må regne blodet for helligt. Grunden hertil nævnes i Tredje Mosebog 17:14, hvor der siges: „Om alt køds sjæl [eller liv] gælder det, at dets blod er dets sjæl [liv],“ og livet er dyrebart i Jehova Guds, Livgiverens, øjne. Derfor viser Bibelen at vi af religiøse grunde må undgå at spise kød som blodet ikke er løbet af. Det gælder for eksempel fjerkræ som er blevet kvalt.
9. Vil det være i orden at modtage en blodtransfusion, og er man dårligere stillet fordi man indtager dette standpunkt? (Apostelgerninger 21:25)
9 Heraf følger logisk at vi heller ikke kan indtage menneskeblod i vort legeme ved transfusion. Retter vi os efter dette adlyder vi ikke alene Guds lov men undgår også at blive smittet gennem blodet med sygdomme som syfilis, malaria og gulsot, der har kostet mange patienter livet efter blodtransfusioner. De der ønsker at overholde Guds lov om blodet gør klogt i på forhånd at finde en læge der vil respektere deres samvittighed og benytte plasmaerstatningsmidler hvis behovet skulle opstå. Det er i sjældne tilfælde forekommet at patienter som af samvittighedsgrunde har nægtet at tage imod blod, er døde; men eftersom de har bevaret deres integritet over for Guds lov kan de være sikre på en opstandelse i Guds paradis.
’AFHOLD JER FRA UTUGT’
10. Hvorfor bør vi have Guds syn på kønsliv og ægteskab? (2 Peter 2:9, 10, 14)
10 ’Den trofaste og kloge træls’ afgørelse såvel som de enkelte apostles vejledning viser os klart at vi skal: ’flygte fra utugt’. (1 Korinter 6:18) Hvor helt anderledes er ikke den holdning man møder i verden! Utugt — herunder ægteskabsbrud og alle slags unaturlige samlivsformer, som for eksempel sodomi og homoseksualitet — øves nu ganske åbenlyst i mange lag af samfundet. Guds lov beskytter os imod alt dette. Hvis vi holder fast ved Guds syn på kønsliv og ægteskab vil vi ikke alene ære vor store Skaber men også blive forskånet for mange lidelser og hjertesorger.
11. Hvad vil det betyde for én når man retter sig efter „disse nødvendige ting“? (2 Timoteus 1:13)
11 Hvis vi ønsker at behage Gud må vi overholde „disse nødvendige ting“. Gør vi det, kan vi ’leve vel’, både åndeligt, fysisk og følelsesmæssigt.
HVORDAN MAN BLIVER DEN KÆRLIGE GUDS TRÆL
12. Hvad bør Guds kærlighed lede os til at gøre? (Romerne 6:17, 18)
12 Om Guds kærlighed siger apostelen Johannes:
„Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder.“ (1 Johannes 4:9, 10)
Hvordan kan man tage imod denne kærlighed som Gud har vist? Det kan man ved at indvi sig til Jehova og blive hans villige træl. — Romerne 12:11.
13. Hvad må man gøre for at kunne indvi sig til Gud? (Hebræerne 11:1, 6)
13 En anden apostel, Peter, nævnte hvad man må gøre for at indvi sig til Gud, idet han sagde:
„I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud, så forfriskende perioder må komme fra Jehovas person.“ (Apostelgerninger 3:19)
Man må ændre sind og angre enhver andel man har haft i ’den nuværende onde tingenes ordnings’ umoralitet, politik eller krige. (Galaterne 1:3, 4) Man må vende om og stræbe efter at iføre sig en virkelig kristen personlighed efter Jesu Kristi forbillede, og man må helhjertet støtte Jehovas suverænitet, repræsenteret ved Kristi rige. Gør man det, er man ikke længere „en del af verden“. — Johannes 17:14-16.
14. Vis med et eksempel hvordan man kan blive belønnet for at følge rette principper. (Salme 15:1-3)
14 Nogle af ens tidligere venner og bekendte vil sikkert finde det mærkeligt og begynde at spotte én fordi man ikke længere tager del i deres ’skamløse gerninger, utilladelige dyrkelse af afguder’ og andre udsvævelser. (1 Peter 4:3, 4) Ofte vil man imidlertid på en ganske uventet måde blive belønnet for sin faste beslutning om at leve ærligt og retskaffent for Gud, som det fremgår af følgende oplevelse, der fortælles af et af Jehovas vidner på Filippinerne:
„Så godt som hele firmaets sælgerstab blev afskediget på grund af uærlighed. Da jeg hele tiden havde fulgt de kristne principper, var jeg den eneste sælger der ikke blev fyret. Ikke længe efter blev jeg forfremmet og kom over i en anden afdeling, hvor man snart opdagede at mange af de ansatte skrev falske arbejdssedler for personlig vindings skyld. Igen var jeg den eneste der ikke blev afskediget, da jeg ikke havde haft nogen andel i den uærlige praksis. Disse to tilfælde har vist mig at ærlighed og trofasthed over for Bibelens principper sparer én for mange problemer og bringer Guds navn ære.“
15. Hvornår bør man lade sig døbe? (1 Peter 3:21; Mattæus 28:19, 20)
15 Ønsker du at gøre den sande kristendom til din livsform og at have udsigt til evigt liv i Guds jordiske paradis? Da kan du, efter at du har ændret sind og er vendt om, på grundlag af din tro på Jesu offer indvi dig til Jehova i bøn for at blive hans træl, og derpå symbolisere denne indvielse ved at modtage den kristne dåb. Gør du det, vil du opleve den samme glæde som de kristne ’trælle’ i Tessalonika, som Paulus roste med disse ord:
„På ethvert sted er jeres tro på Gud blevet udbredt . . .I vendte om til Gud fra jeres afguder for at trælle for en levende og sand Gud og vente på hans søn fra himlene, hvem han oprejste fra de døde, nemlig Jesus, som udfrier os fra den kommende vrede.“ — 1 Tessaloniker 1:8-10.
16. Giv et eksempel på at lydighed mod Gud er blevet belønnet. (Apostelgerninger 5:29)
16 For at blive et døbt vidne for Jehova har nogle måttet overvinde hård modstand, som i dette tilfælde:
En kinesisk pige på Taiwan begyndte at overvære Jehovas Vidners møder og at tale med andre om Guds rige. Men familien gjorde bitter modstand. Hun blev slået mange gange. Hendes forældre lejede endog lokale kriminelle til at skræmme den pionerforkynder der studerede med pigen. Hendes post blev åbnet, og ofte blev hendes bibel og bibelske studiebøger ødelagt. Ved sin venlige men konsekvente optræden opnåede den unge pige dog efterhånden mere frihed. Pionerforkynderen flyttede fra byen, men på grund af den unge piges kristne forståelse og kærlighed blev forældrenes holdning mildere, og de tillod hende at overvære møderne i en anden by skønt turen tog en time hver vej. Efter to års tålmodige bestræbelser blev hun døbt.
Fordi denne unge pige var fast besluttet på at adlyde Gud og at gøre fremskridt så hun kunne blive døbt som kristen, lykkedes det hende at „få et fast greb om det virkelige liv“. Hvilken løn! — 1 Timoteus 6:12, 19.
17. (a) Hvorfor må de der er blevet døbt fortsætte med at gøre fremskridt? (Efeserne 4:14, 15) (b) Hvad vil det betyde for os at vi forbliver i Guds kærlighed? (1 Johannes 4:16-19)
17 Dåben er ikke en slags „afsluttende eksamen“. Den er derimod begyndelsen til et nært forhold til Jehova, et forhold som vil bringe én stor lykke. Når man således begynder at vandre på livets vej er man stadig et „barn“ i sandheden og må fortsætte „frem til modenhed“. Mens du ’træller for Jehova’ vil dine glæder stadig øges, og dit liv vil blive stadig mere meningsfyldt og tilfredsstillende. (2 Timoteus 2:1; Hebræerne 6:1) Sandt nok vil du komme ud for prøvelser og problemer, men dem kan du møde med samme helhjertede overbevisning som den apostelen Paulus gav udtryk for:
„I alt dette kommer vi til at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os. For jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Romerne 8:37-39)
At forblive i Guds kærlighed vil være en beskyttelse for dig.
[Illustration på side 177]
Jehovas vidner viser deres kærlighed ved at fortælle andre om Guds riges velsignelser
[Illustration på side 181]
Dåben er begyndelsen til et lykkeligt forhold til Gud