De som har sandheden der fører til evigt liv
„Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Joh. 8:31, 32
1. Hvad bliver klarere og klarere for tænkende mennesker med hensyn til den nuværende ordning?
KLARERE end nogen sinde ser vi at denne tingenes ordning er ved at bryde sammen. Dagligt vokser vidnesbyrdene om dens forværrede tilstand. Atter og atter viser det sig at de ting folk har sat deres lid til, ikke kan forandre de ulykkelige forhold. Bibelen forudsagde hvad sandt er om vor tid: „I de sidste dage skal der komme strenge tider.“ (2 Tim. 3:1) Jesus Kristus profeterede også sandfærdigt om vore dage: „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ — Luk. 21:25, 26.
2. (a) Hvem kan ærlige og oprigtige mennesker i dag sammenlignes med? (b) Hvad skete der i Ezekiels syn med dem der havde mærket, og med dem der ikke havde det?
2 Jehova Gud har givet den nuværende tingenes ordning tid nok til at frembringe sin frugt. Nu kan der ikke være nogen tvivl om dens sande natur. Ærlige og oprigtige mennesker væmmes virkelig ved forholdene. I denne henseende er de som de mennesker profeten Ezekiel så i et syn af Jerusalem før dens ødelæggelse i 607 f.v.t. I dette syn sagde Jehova til en mand med et skrivetøj: „Gå midt igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves i dets midte!“ (Ez. 9:4) Derpå sagde Jehova til dem der skulle eksekvere dommen: „Gå efter ham ud gennem byen og hug ned! Vis ingen medynk eller skånsel! Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer mærket, må I røre!“ (Ez. 9:5, 6) Mærket betød livet da ødelæggelsen kom.
3. (a) Hvilket ’mærkningsarbejde’ foregår i dag? (b) Hvad er grundlaget for at kunne blive mærket til evigt liv?
3 Der foregår et lignende ’mærkningsarbejde’ i dag. Her i „de sidste dage“ bliver folk også delt i to grupper. Jesus forudsagde: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. Og han skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre.“ (Matt. 25:31-33) De der kommer til at stå ved hans venstre side „skal gå bort til evig straf [evig afskærelse, NW]“. De der stilles ved hans højre side som et udtryk for at de ejer hans gunst, skal få „evigt liv“. (Matt. 25:34, 41, 46) Hvilken slags mennesker bliver mærket til evigt liv? I Første Johannesbrev 2:17 læser vi: „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ De der opnår evigt liv beskrives som mennesker der gør Guds vilje. Hvordan ved de hvad sandheden om Guds vilje er?
4. Hvorfor var Jesus så fuldstændig sikker på at det var sandheden han havde?
4 Jesus kendte sandheden om Guds vilje. Han nærede fuldstændig tillid til at det han lærte andre, var sandheden. Hvorfor var han så sikker? Om sine disciple sagde han til sin himmelske Fader: „Jeg har givet dem dit ord. . . . Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:14, 17) Han sagde også: „Jeg . . . gør [ikke] noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.“ (Joh. 8:28, 29) Jesus havde i sin førmenneskelige tilværelse været sammen med sin himmelske Fader i utallige tidsaldre. Da han kom til jorden var han derfor i stand til at fortælle sandheden om Skaberens vilje og hensigt. (Joh. 1:14, 18; 16:28) Desuden brugte Jesus under hele sin jordiske tjeneste De hebraiske Skrifter, som fandtes på hans tid. Disse skrifter indeholdt Guds tanker. Så da Jesus nævnte at Guds ord var sandhed, tænkte han på alle De hebraiske Skrifter såvel som på de yderligere oplysninger, han havde som følge af sin nære tilknytning til Jehova.
5. Hvordan kan vi lære hvad Guds vilje er og blive mærket så vi kan overleve?
5 Når Jesus talte, talte han altså sandheden fordi han talte Guds tanker. Han kendte sandheden om Jehova bedre end nogen anden der havde gået på jorden. Jesu sande lære, og senere også hans trofaste disciples lære, blev en del af Bibelen. Jehova sørgede for at alle de oplysninger hans tjenere havde brug for, blev nedskrevet. De der i dag oprigtigt ønsker at kende sandheden om Guds vilje og at handle efter den så de kan vinde evigt liv, har således hele Guds inspirerede ord som deres vejleder. (2 Tim. 3:16, 17) Ved hjælp af de sandheder Guds ord indeholder kan de udvikle den kristne personlighed, som er det mærke der vil betyde livet for dem. — Rom. 12:2; Kol. 3:10.
Bliver brugt til at udbrede sandheden
6. (a) Hvem brugte Gud til at udbrede sandheden efter Jesu død? (b) Hvilke vidnesbyrd gav Jehova som viste hvem han brugte?
6 Jesus viste hvem der skulle bruges til at udbrede sandheden efter hans død. Nej, det var ikke den tids hykleriske religiøse ledere. Det var de ydmyge mennesker som trofast fulgte Jesus. Det var dem der gjorde Guds vilje. Til dem sagde Jesus: „Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu. Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer.“ (Joh. 16:12, 13) Her talte Jesus om Guds hellige ånd, som er fuld af kraft. Den ville hjælpe Jesu trofaste disciple til at danne den kristne menighed ved at lede dem på sandhedens vej. På Pinsedagen blev denne ånd fra Jehova udgydt over disse disciple af Jesus, som et vidnesbyrd om at Jehova nu brugte dem til at udbrede sandheden til menneskene. (Ap. G. 2:1-4, 14-18) Gud havde forkastet den jødiske religiøse ordning. (Matt. 23:38) Det skete akkurat som Jesus havde sagt til de jødiske religiøse ledere: „Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter.“ — Matt. 21:43.
7. Hvad er absolut nødvendigt for at forstå sandheden?
7 Senere sagde apostelen Paulus: „Vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed. Den har ingen af denne verdens herskere kendt; thi hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre; men den er, som der står skrevet, ’hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.’ Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder.“ — 1 Kor. 2:7-10.
8. Hvem kan forvente at blive ledet af Guds ånd på sandhedens vej?
8 Men hvem er det egentlig der af Guds ånd bliver ledet på sandhedens vej? Peter og de andre apostle sagde til det jødiske sanhedrin: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ (Ap. G. 5:29) Hvad kunne de der adlyder Gud forvente til gengæld? Apostelen sagde: „Vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.“ (Ap. G. 5:32) Ja, det er dem der gør Guds vilje, dem der „adlyder ham“ i alt, der kan forvente at modtage hans ånd. Ånden vil lede dem til den rette forståelse af det Gud ønsker hans tjenere skal vide.
Guds tjenere indsamles
9. Hvilken endelig adskillelse finder sted?
9 Efter at apostlene og andre åndeligt modne mænd i det første århundrede var døde, begyndte den kristne menighed at blive fyldt med „rajgræs“. Det var mennesker som foregav at tjene Gud men som ikke virkelig ville adlyde ham. Jesus forudsagde at sådanne falske, rajgræslignende kristne ville vokse op blandt de sande, hvedelignende kristne, og han forudsagde også det endelige udfald: „Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: ’Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!’ . . . således skal det ske ved verdens ende. Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen.“ — Matt. 13:30, 40-42.
10. Hvilket ansvar ville Guds tjenere få betroet i „de sidste dage“?
10 Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at Guds rige blev oprettet i himmelen i 1914. I det år begyndte „de sidste dage“ for Satans ordning. (2 Tim. 3:1-5) Nu skulle den endelige indsamling af Guds tjenere begynde. De skulle stilles ved Kristi højre hånd som et udtryk for at de nød hans gunst. Efterhånden som de blev indsamlet ville de få et stort ansvar betroet, for Jesus havde profeteret: „Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer.“ (Matt. 24:45-47) Læg mærke til at når Guds rige var oprettet ville de der på jorden adlød Gud, få ansvar for alle Rigets interesser under ledelse af Jesus Kristus og hans engle i himmelen. Gud ville bruge dem der sammenlignes med „hvede“ til at udbrede sine sandheder til enhver som ønsker at høre dem. De lydhøre ville blive tydeligt adskilt fra dem der sammenlignes med „rajgræs“ eller „bukke“.
11. Hvem udgør Guds „tro og kloge tjener“ i dag, og på hvilket grundlag kan vi sige det?
11 De der udgør „den tro og kloge tjener“ — hvem er de? Det er den salvede rest af Jehovas indviede tjenere. Hvordan kan man sige så sikkert at det er dem Gud bruger til at udbrede sandheden til folk der „sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder“ som øves i den religiøse verden? Jesus viste hvordan man kunne kende dem der havde sandheden. Han sagde: „Således bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ bærer slette frugter. Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Altså: af deres frugter skal I kende dem. Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.“ (Matt. 7:17-21) De som Gud bruger, må være dem der gør hans vilje og adlyder ham i alle ting.
„Indbyrdes kærlighed“
12. (a) Hvilken vigtig frugt må være til stede hos dem der har sandheden? (b) Bærer kristenhedens kirker den?
12 Hvad er det der kendetegner dem der gør Guds vilje? Hvilken „frugt“ må de bære? Blandt de mange kendetegn nævner Jesus først og fremmest dette: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:35) Denne kristne kærlighed må kunne ses hos dem der har sandheden. De der ikke ejer denne kærlighed kan umuligt have sandheden. Har kristenhedens kirkesamfund nu båret denne frugt? Hvad har de gjort i tider med trosprøver, for eksempel i krigstid? Kendsgerningerne kan ikke modsiges: de har ikke opfyldt dette krav men har sendt deres medlemmer ud for at myrde hinanden. For eksempel fortalte New York Times for 29. december 1966 om det største kirkesamfund i kristenheden: „Traditionelt støtter katolikkerne landets krige og overlader det moralske ansvar til de politiske myndigheder. . . . Før i tiden støttede de lokale katolske hierarkier næsten altid deres nations krige, velsignede tropperne og opsendte bønner om sejr, mens en anden skare biskopper på den anden side af fronten offentligt bad om det modsatte udfald af kampen.“ Og læg mærke til hvad artiklen derpå sagde: „Modsigelsen mellem den kristne ånd og det at føre krig, som ofte er blevet tilsløret af teologiske spidsfindigheder, synes at gå op for flere og flere efterhånden som våbnenes brutalitet øges.“
13. På hvilken måde skelner Guds ord klart mellem dem der er Guds børn og dem der ikke er det?
13 Guds sandhedsord siger meget tydeligt: „Derpå kendes Guds børn og Djævelens børn: enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud, ej heller den, der ikke elsker sin broder. Thi dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hverandre og ikke være som Kain, der var af den Onde og myrdede sin broder.“ (1 Joh. 3:10-12) De der ikke adlyder Gud men ’myrder deres broder’ kan umuligt have sandheden. Kun de som konsekvent adlyder Gud og nægter at deltage i krigenes gensidige myrderi, kan eje sandheden.
14. Hvem praktiserer i dag sand kristen kærlighed?
14 Hvilken gruppe mennesker har virkelig adlydt Gud i dette vigtige spørgsmål, hvor de end bor på jorden? I den ledende artikel i Sacramento-bladet Union (Californien) stod der den 9. juli 1965: „Lad det være nok at sige at hvis hele verden levede i overensstemmelse med Jehovas vidners tro, ville det være slut med blodsudgydelse og had, og kærligheden ville herske som konge.“ Ja, det verdensomspændende bånd af ægte kristen kærlighed som findes blandt de mere end en million vidner for Jehova, viser at de har kendetegnet på sand kristendom. De praktiserer virkelig den kærlighed Gud kræver, over for deres kristne brødre og søstre. Ligegyldigt hvilket land de lever i, nægter de at deltage i nationernes krige, for det ville betyde at de myrdede hinanden.
15. Hvad har Guds tjenere gennemgået fordi de har vist sand kristen kærlighed?
15 Hellere end at være ulydige mod Gud i denne sag er Jehovas vidner villige til at lide forfølgelse. I Tyskland blev mange henrettet i koncentrationslejrene fordi de adlød Guds lov om kærlighed og nægtede at deltage i nazistyrets myrderier. I det kommunistiske Rusland er de blevet sendt til arbejdslejre i Sibirien af samme grund. I De forenede Stater får de, selv i dag, fængselsstraffe på op til fem år — for at adlyde Gud og vise sand kristen kærlighed! Lignende forfølgelse har fundet sted i mange andre lande. Men ligegyldigt hvad nationerne måtte gøre, fortsætter Jehovas vidner med at „adlyde Gud mere end mennesker“. Når de gør det, hvad kan de da med rette vente fra Jehova? „Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.“
Andre kendetegn
16, 17. (a) Hvilken indstilling må de der har sandheden, have til Bibelen? (b) Sammenlign præsteskabets indstilling til Bibelen med Jehovas vidners indstilling.
16 Noget andet som kendetegner dem der har sandheden, er respekt for Guds ord, Bibelen. Jesus satte eksemplet ved at anerkende de skrifter der fandtes på hans tid som Guds inspirerede ord. Han citerede ofte fra dem og henviste sine disciple til dem. (Matt. 19:4-6; Luk. 24:44, 45) Aldrig udvandede eller latterliggjorde han skrifterne. Men kan vi sige det samme om kristenhedens religiøse ledere i dag? Går de foran med hensyn til at opbygge respekten for Guds ord og forsvare det over for dets fjender? Anbefaler de Bibelens normer for opførsel? Nej, de forklejner tværtimod Bibelen og omtaler dele af den som myter. Flere og flere af dem lader hånt om Bibelens moralnormer og undskylder eller godkender endog kønslig forbindelse mellem ugifte, ægteskabsbrud, homoseksualitet og voldshandlinger. Ja, i stedet for at forsvare Bibelen over for dens fjender, er de selv blevet dens fjender!
17 At kristenhedens præsteskab ikke respekterer Guds ord og heller ikke virkelig har lært folk hvad det indeholder, kan man forvisse sig om ved at bede mennesker som går i kirke om at forklare, ud fra deres egen bibel, hvad Guds vilje er og hvilke krav han stiller. Det er så få der er i stand til at gøre dette, at det er indlysende at kirkemedlemmerne ikke bliver oplært i Guds ord. Reader’s Digest for maj 1966 bemærkede: „Mange af kirkens ledende mænd — især i de ’førende’ religionssamfund — svigter i dag dens medlemmer på to måder: 1) ved at bukke under for en snigende tilbøjelighed til ikke at anse Bibelen for Guds ufejlbarlige ord, og 2) ved at prøve at flytte kirkens hovedinteresse fra det åndelige til det verdslige.“ Men om Jehovas vidner sagde det franske blad France-Soir for 6. august 1969: „Jehovas vidners lære er baseret på Bibelen.“ Og Englands Weekly News for 27. september 1969 kommenterede: „Måske er den virkelige hemmelighed bag vidnernes gode resultater den at de kender deres bibel så godt.“ Ja, Jehovas vidner godkender hele Bibelen som Guds ord. De giver gratis bibelundervisning til alle som ønsker at lære dens sandheder at kende. Det fremgår af at de leder godt og vel en million bibelstudier hver uge i interesserede menneskers hjem i over 200 lande og områder i hele verden. Dette er langt det største hjemmebibelstudieprogram der findes. Faktisk er det det største nogen sinde i historien!
18. Hvordan kendes Guds tjenere i forbindelse med hans navn?
18 Jesus sagde i en bøn: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn.“ (Matt. 6:9) Han bad også: „Jeg har kundgjort dem dit navn og vil kundgøre dem det.“ (Joh. 17:26) Guds sande tjenere skulle udtages som „et folk, som kunne bære hans navn“. (Ap. G. 15:14) Tusinder af gange nævnes Guds navn, Jehova, i Bibelen. Men af hvem har du hørt dette navn? Du er sikkert klar over at du næppe ville have hørt det hvis ikke det var for Jehovas vidner, da kristenhedens kirker sjældent bruger det. Kun Jehovas vidner gør kendt „at ene du, som nævnes Jehova, har Høihedsret over hele Jorden“. — Sl. 83:19, Kalkar.
19. Hvem bevarer sig „uplettet af verden“?
19 De som har de sande kristnes kendetegn, må „bevare sig selv uplettet af verden“. (Jak. 1:27) Guds ord advarer klart: „Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ (Jak. 4:4) Grunden hertil er indlysende når vi husker at Satan Djævelen er „denne verdens fyrste“, „denne verdens gud“. (Joh. 12:31; 2 Kor. 4:4) Kristenhedens præster har bestandig støttet denne verdens krige og er blevet inddraget i dens politiske intriger. De er bestemt en del af denne verden. Men hvad med Jehovas vidner? Chicago-bladet Today for 18. oktober 1969 bemærkede: „Deres overbevisning kræver desuden at de overhovedet ikke engagerer sig i det politiske system de lever i.“ Jehovas vidner adlyder Gud og er ikke en del af denne verden.
20. Hvilket budskab må fremholdes af dem der adlyder Gud?
20 Endnu et kendetegn er opfyldelsen af denne vigtige profeti som Jesus fremsatte om „de sidste dage“: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Dette rige var temaet i Jesu undervisning. (Matt. 4:17) Han lærte sine disciple at bede: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:10) Det var dette rige profeten Daniel talte om flere hundrede år tidligere da han sagde: „Det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Dan. 2:44) Hvem lærer i dag folk at Guds rige er menneskenes eneste håb? Hvem lærer at denne himmelske regering er det redskab Gud vil bruge til at gøre ende på ondskaben og bringe lydige mennesker fred og evigt liv? Præsteskabet nævner det knap nok mere. Men i de mere end halvfems år deres historie har varet her i nyere tid, har Jehovas vidner med kraft forkyndt at Jehovas rige er menneskenes eneste håb.
21. Bruger Jehova nutidens kirkesystemer? Begrund svaret.
21 Selv denne meget korte gennemgang af nogle af de frugter der må bæres af dem som Gud bruger til at udbrede sandheden, gør det klart at Jehova ganske givet ikke bruger denne verdens kirkesystemer. De præges af fuldstændig forvirring og forfald, og „Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud“. (1 Kor. 14:33) Det er ved at blive klart for et voksende antal oprigtige mennesker at kristenhedens præster ikke har sandheden, at Gud ikke bruger dem. Det ses stadig tydeligere at præsteskabet faktisk er nutidens sidestykke til de religiøse ledere som Jesus henvendte sig til med ordene: „I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. . . . Når jeg siger sandhed, hvorfor tror I mig da ikke? Den, som er af Gud, hører Guds ord; derfor hører I det ikke, fordi I ikke er af Gud.“ — Joh. 8:44-47.
22. Hvordan kan man også afgøre hvem Jehova i dag bruger til at udbrede sandheden?
22 Der er endnu en måde hvorpå man kan afgøre hvem Jehova bruger i dag. Bibelens profetier, historie som er skrevet på forhånd, kommer fra Gud. (2 Pet. 1:20, 21) Han kan forudse fremtidige begivenheder fuldstændig nøjagtigt og holde sine tjenere underrettet om hvad der vil ske. Jehova er den „der forud forkynder enden, tilforn, hvad der ikke var sket“. (Es. 46:10) Han har kundgjort kommende begivenheder for dem der adlyder ham: „Den Herre [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.“ (Amos 3:7) Hvem har i dette århundrede været korrekt underrettet om fremtiden? præsterne? de politiske ledere? de økonomiske ledere? Eller har det været Jehovas vidner? Næste artikel vil behandle dette spørgsmål.
[Illustration på side 515]
I 1970 indbød Jehovas vidner folk over hele verden til 1.103.567 bibelske foredrag i deres rigssale
[Illustration på side 515]
Jehovas vidner benytter enhver anledning til at dele Bibelens sandheder med andre, således som denne dame gør det ved at tale med postbudet, der har ringet på døren. De tilbyder bibelsk læsestof på 165 sprog
[Illustration på side 516]
I 1970 ledede Jehovas vidner regelmæssigt 1.146.378 hjemmebibelstudier med folk af alle nationaliteter
[Illustration på side 516]
I 206 lande og områder underviser Jehovas vidner folk i sandheden i Guds ord, Bibelen