Lydighed mod den gode nyhed — en livsform
„Hvad kræver Jehova af dig andet end at øve ret og at elske kærlig godhed og at vandre beskedent med din Gud?“ — Mika 6:8, NW.
1. Hvordan ser folk ofte på religion i dag?
I DAG er det almindeligt at folk hævder at tro på visse religiøse læresætninger men undlader at følge disse i hverdagen. Den opfattelse gør sig ofte gældende at man bør være tilsluttet en eller anden tro, men at religion ellers ikke er noget der behøver at influere på ens opførsel i hjemmet, på arbejdspladsen, eller over for andre i det hele taget.
2. Hvorfor blev kristendommen i det første århundrede kaldt „Vejen“?
2 Sand kristendom er imidlertid ikke et spørgsmål om blot at bekende en tro eller tilhøre en kirke. I kristendommens første tid blev den kaldt „Vejen“, for det at være kristen var ikke noget man blot var af navn. (Apg. 19:9, 23) Det var en LIVSFORM der var bygget op omkring tilbedelsen af Gud og ledet af hans ånd. (Joh. 4:23, 24; 1 Kor. 2:11-13) Overalt i De kristne Skrifter finder vi udtalelser der kraftigt understreger at man ikke kan behage Gud ved at tjene ham på en ligegyldig og lunken måde. Til dem der gerne vil være sande kristne siges der: „Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind.“ „I skal . . . gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed.“ (Rom. 12:2; Ef. 4:22-24) Det understreges gang på gang at man, foruden at være en nidkær forkynder, også må lægge en god adfærd for dagen. — 1 Pet. 1:15; 2:12; 3:16; 5:12.
3. I hvilket omfang berører sand kristendom den enkeltes liv?
3 Sand kristendom omfatter følgelig alle livets områder, og dette gælder både for den enkelte og for familien som helhed. Den kristne må elske og tjene Gud ’af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sit sind og af hele sin styrke’. (Mark. 12:30) Det vil sige at intet af hans legeme, liv og personlighed er undtaget. — Matt. 22:37-39.
Er det umuligt at være kristen?
4, 5. (a) Stiller Gud meget store eller urimelige krav til den kristne? (b) Overskygger vanskelighederne ved at være kristen i denne verden fordelene ved at være det?
4 Er det da så forfærdelig vanskeligt at være kristen? Kræver Gud mere af os end hvad rimeligt er? Forlanger han at vi udretter noget „stort“ eller gør noget der ligger uden for menneskets muligheder? Nej. Til sit folk Israel sagde han: „Han har fortalt dig, jordiske menneske, hvad der er godt. Og hvad kræver Jehova af dig andet end at øve ret og at elske kærlig godhed og at vandre beskedent med din Gud?“ — Mika 6:8, NW.
5 Er det et stort eller urimeligt krav? Nej, vel? Sagen er at Gud finder behag i at menneskene lever sådan som de naturligt er skabt til at leve — sådan som de bør leve. Det kan ganske vist betyde modstand og vanskeligheder at følge den kristne kurs i en verden som har fjernet sig fra Guds normer. (Joh. 16:33; 2 Tim. 3:12) Men sandheden er at den der lever efter Guds normer har en bedre samvittighed og ejer større fred i sindet end mennesker i almindelighed, og desuden lever et meningsfyldt liv med et håb for fremtiden. — 1 Tim. 4:8; 6:6-8.
6. Hvilken foranstaltning har Gud truffet for at vi kan vandre på den kristne vej, selv om vi er ufuldkomne?
6 Da vi er ufuldkomne kan det synes vanskeligt at følge Bibelens principper og bære Guds ånds gode frugter. Ufuldkomne mennesker gør mange fejl, endda alvorlige fejl, men det er også derfor Kristus gav sit liv som et sonoffer. Det giver den angrende kristne mulighed for at nærme sig Gud og opnå hans tilgivelse, og Guds ånd hjælper den kristne til at forny sin personlighed — at forandre sin livsførelse så den mere og mere bliver i overensstemmelse med Guds veje. (Hebr. 4:15, 16; 2 Kor. 3:17, 18) Apostelen Johannes skrev til sine kristne trosfæller: „Mine småbørn, jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore [de salvede kristnes] men også for hele verdens [alle andre menneskers synder].“ — 1 Joh. 2:1, 2.
Hvilken betydning har Bibelen som en rettesnor i livet?
7. Hvordan ser sande kristne på Bibelen, og hvordan bruger de den?
7 Kristne som forstår nødvendigheden af at lade sig lede af Gud for at kunne følge hans retfærdige principper, vil gøre bibelstudium til en regelmæssig del af deres liv. De holder fast ved apostelen Paulus’ erklæring om at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Tim. 3:16, 17.
8. Er det at Bibelen er inspireret, ensbetydende med at alt hvad den siger skal forstås bogstaveligt? Giv eksempler.
8 Alle Bibelens bøger, både De hebraiske Skrifter eller „Det gamle Testamente“, og De græske Skrifter eller „Det nye Testamente“, udgør altså tilsammen hele Guds ord, der er helt igennem sandt og inspireret af Gud som en rettesnor for den kristne i hele hans færd. Det betyder imidlertid ikke at hele Bibelen skal tages bogstaveligt, som nogle fundamentalister tror. Det er sandt at der er mange påbud som skal forstås bogstaveligt, og mange historiske oplysninger. Men meget af Bibelen er symbolsk tale og billedsprog. For eksempel skildres verdensrigerne ofte som vilddyr. (Dan. 8:1-8, 20-22; Åb. 17:3, 9-12) Og en „dag“ kan være en dag på fireogtyve timer eller betegne en tidsperiode på mange år. (1 Mos. 2:4, NW; Joh. 8:56) Sammenhængen i Bibelen, og andre skriftsteder der omhandler samme emne, kan hjælpe læseren til klart at se om et skriftsted skal forstås bogstaveligt eller om det er symbolsk eller profetisk tale.
9. Hvorfor er hele Bibelen af værdi for den kristne?
9 Det er med dette syn på Bibelen at kristne studerer De kristne græske Skrifter, der indeholder mange direkte påbud og love, og De hebraiske Skrifter, der indeholder mange principper, illustrationer, profetier og beretninger om historiske begivenheder, hvoraf det fremgår hvordan Gud ser på mange af livets store spørgsmål. (1 Kor. 10:11) Hele Bibelen igennem berettes der om begivenheder og hændelser som viser hvordan Gud har reageret og grebet ind i forbindelse med forskellige situationer og omstændigheder. Alt dette hjælper den kristne til at lære Guds personlighed at kende og til at få „Kristi sind“, han der mere end nogen anden har et nært og fortroligt kendskab til Gud. — 1 Kor. 2:16; Matt. 11:27.
Skal den kristne leve som asket?
10. Hvordan viste Jesus, da han var her på jorden, at han ikke var asket eller bundet af traditioner?
10 Den kristne livsførelse består altså ikke i regler eller ritualer. Kristi livsførelse genspejler den ånd og kærlighed som den kristne må stræbe efter at opelske. (Matt. 5:44; 1 Joh. 5:3) Jesus var et menneske der i enhver henseende var Gud til behag. (Joh. 8:29) Der fandtes ingen uretfærdighed hos ham. Han var fuldkommen men ikke asket. Han deltog i bryllupper og selskaber og han værdsatte livets goder. (Joh. 2:1-10; Luk. 5:29; Matt. 11:18, 19) Han viste en mådeholden indstilling til alle ting og krævede ikke mere af sig selv eller andre end hvad der var rimeligt. (Mark. 6:31; Joh. 4:6) Jesus glædede sig over livet og over det arbejde han udførte for at hjælpe andre til at lære Gud at kende. (Joh. 4:34) Han sammenlignede ikke bestandig sin egen retfærdighed med andres fejl. Han havde medlidenhed med folk og viste dem barmhjertighed. (Matt. 9:36; Mark. 1:41) Men han fordømte en uret adfærd og afslørede hykleri. — Matt. 15:1-9; 23:23-32.
11. (a) Bør Jehovas vidner bruge deres ufuldkommenhed som en undskyldning for at synde, eller prale af deres egen retfærdighed? (b) Hvilken konflikt erfarer enhver kristen, som beskrevet af apostelen Paulus?
11 I alt dette satte Jesus et eksempel for kristne. De erkender naturligvis at de, ulig Jesus, er ufuldkomne, men de stræber oprigtigt efter at følge hans eksempel. De søger at undgå en uret adfærd og erkender at den retfærdighed de måtte have, skyldes Guds barmhjertighed og er et resultat af at de følger Bibelen. Det er ikke noget de selv kan tage æren for. De siger som salmisten: „Tog du vare, [Jehova], på misgerninger, Herre, hvo kunne da bestå?“ (Sl. 130:3) De ved at de er syndere og somme tider gør noget forkert; det var også det apostelen Paulus gav udtryk for da han sagde:
„Jeg finder altså denne lov i mit tilfælde: når jeg gerne vil gøre det rette, ligger det onde mig nær. Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død? Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre! Jeg selv, derfor, træller altså med sindet for Guds lov, men med kødet for syndens lov.“ — Rom. 7:21-25.
12, 13. (a) Hvordan undgår den kristne at være „alt for retfærdig“ eller „overvættes viis“? (b) Hvad gør et kristent Jehovas vidne når han eller hun bliver overrasket af synd? (c) Hvorfor forkynder Jehovas vidner „den gode nyhed“ for andre?
12 Den der virkelig følger „Vejen“ vil derfor søge ikke at være „alt for retfærdig“ eller „overvættes viis“, i den forstand at han ikke vil optræde på en selvklog eller selvretfærdig måde og spejde efter andres fejltrin og manglende dømmekraft. (Præd. 7:16) Men han vil oprigtigt stræbe efter retfærdighed. Han vil ikke i svaghed give efter for urette ønsker eller bukke under for pres der kunne få ham til at begå en alvorlig overtrædelse og bryde hans integritet mod Gud. Ufuldkommenhed vil dog fra tid til anden bevirke at han begår fejl og synder. Hvis han begår en synd erkender han det og angrer, idet han i bøn til Jehova beder om tilgivelse i Kristi navn. (Apg. 10:43) Han stoler på Kristi fuldkomne offer som et grundlag for tilgivelse af synder. (1 Tim. 2:5, 6) Derefter gør han sig en virkelig bestræbelse for ikke at gentage den syndige handling. Han ved at hvis han følger syndens vej vil det resultere i at han mister Guds godkendelse. „Den gode nyhed“ som han har fundet, deler han med andre af kærlighed til dem. Som en nidkær forkynder af „den gode nyhed“ søger han at hjælpe folk til at indse behovet for at tro og nødvendigheden af at indrette sit liv efter Bibelens principper. Han henviser til Jesus Kristus og andre af Guds tjenere der omtales i Bibelen, som trofaste eksempler de kan følge. — Hebr. 11:1 til 12:3.
13 Eftersom lydighed mod „den gode nyhed“ omfatter hele den kristnes adfærd, nævner vi her nogle af de grundlæggende normer som Gud har fastsat for alle dem der vil være kristne.
Sandhedens rolle i den kristnes liv
14, 15. (a) Hvorfor skal Jehova tilbedes ’med sandhed’? (b) Hvilken betydning har det i familien at man holder sig til sandheden?
14 Eftersom Jehova Gud har skabt mennesket og kender dets behov, er det nødvendigt at mennesket, for dets egen velfærds skyld, lever i overensstemmelse med de moralnormer Gud har nedfældet i Bibelen. Først må vi gøre os klart at Jehova er „sandhedens Gud“. (Sl. 31:5, NW) Han skal tilbedes „med ånd og sandhed“. (Joh. 4:24) Vi må tale sandt, ikke blot for at have fred med Gud, men også for at kunne leve i fred med andre. Apostelen Paulus giver de kristne denne vejledning: „Derfor, nu da I har aflagt løgnen, så tal sandhed hver især med sin næste.“ — Ef. 4:25.
15 Tænk på den betydning det har i familien at man holder sig til sandheden. Hvis man altid taler sandhed råder der et tillidsfuldt forhold mellem familiens medlemmer. Mand og hustru respekterer hinanden og der består et nært forhold mellem dem. Der findes ikke nogen ’kommunikationskløft’. Børnene er ivrige efter at fortælle deres forældre hvad de oplever, for de har tillid til at de vil blive forstået og at de vil få hjælp til at løse deres problemer. De ved også at deres forældre ikke siger ét og gør noget andet. De kan regne med deres forældres hjælp i enhver situation.
16. Hvordan understreger Jesu ord i Johannes 14:6 at det er nødvendigt at den kristne holder sig til sandheden?
16 Jesus Kristus sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet.“ (Joh. 14:6) For den kristne er „vejen“ ensbetydende med at tænke, føle og handle som Jesus gjorde. Det kræver at man følger „sandheden“ på alle livets områder, ligesom Jesus, der opfyldte alt hvad Gud havde pålagt ham. I den næste artikel vil vi drøfte nogle af de andre krav som vi må opfylde for at vandre på denne „vej“.
[Illustrationer på side 11]
Jesus var Gud til behag, følte med andre, men var ikke asket . . . og han var ikke hovmodig og skinhellig som farisæerne