Opdyrk det bedste venskab i hele universet
„Men du, Israel, er min tjener, du, Jakob, hvem jeg har udvalgt, min ven Abrahams afkom.“ — Esajas 41:8, NW.
1. Hvorfor vil en sand ven aldrig svigte?
HVOR dyrebar er ikke en sand ven, en der aldrig svigter! Men hvad er egentlig grundlaget for et sandt og varigt venskab? Det er kærlighed, en egenskab om hvilken apostelen Paulus netop udtalte: „Kærligheden svigter aldrig.“ — 1 Korinter 13:8.
2. Hvilken særlig betydning har det udsagnsord som det græske ord for „ven“ er afledt af?
2 Det navneord i De hebraiske Skrifter som på dansk er oversat med „kærlighed“, stammer fra et udsagnsord der betyder „at elske“. (5 Mosebog 6:4, 5; se også Mattæus 22:37.) Og vendingen „du skal elske“ i den hebraiske tekst gengives i den græske Septuaginta-oversættelse med udsagnsordet agapanʹ (af navneordet agape). Det navneord der i Septuaginta-oversættelsen og i De kristne græske Skrifter benyttes for „ven“ er imidlertid ikke baseret på ordet agape, men på det græske navneord fiʹlos, som er afledt af et udsagnsord der betyder ’at holde af’ eller ’at nære hengivenhed for’. Ifølge den græske grundtekst er venskab altså et udtryk for kærlig hengivenhed. Det danske ord „ven“ er også beslægtet med et latinsk ord der blandt andet betyder „kærlighed“. — Se Dansk etymologisk ordbog.
3. Hvordan var den kærlighed Gud nærede til menneskehedens verden, forskellig fra den kærlighed hvormed Jesus var knyttet til sine disciple?
3 Det græske udsagnsord som ordet „ven“ er afledt af, udtrykker en følelse der er varmere og mere intim end den der udtrykkes med udsagnsordet agapanʹ, som forekommer i den græske tekst til Johannes 3:16. Det er her Jesus citeres for ordene: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Den kærlighed (græsk: agaʹpe) som Jehova viser, er ifølge dette skriftsted så vidtfavnende at den omfatter hele menneskehedens verden på trods af menneskenes syndige tilstand. Men Guds enestefødte søn fortalte sine elleve trofaste apostle at de var knyttet til ham med en endnu varmere og mere intim form for kærlighed.
En dyrebar form for venskab
4. Hvad måtte Jesu disciple gøre for at forblive hans venner, og hvilket fortroligt forhold ville dette venskab medføre?
4 Jesus sagde til disse apostle at hvis de fortsat ville være hans venner, måtte de blive ved med at gøre det han befalede dem. Med sine næste ord viste Jesus at dette venskab ville medføre stor fortrolighed på grund af den gensidige tillid: „Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ (Johannes 15:14, 15) Da Jesus sagde dette, omtalte han apostlene som sine venner, idet han anvendte ordet fiʹlos.
5. På hvad hviler det venskab der er omtalt i Ordsprogene 18:24, og hvor stabilt er et sådant venskab?
5 Ifølge Ordsprogene 18:24 sagde den inspirerede vismand: „Med mange fæller kan mand gå til grunde, men ven kan overgå broder i troskab.“ Et sådant venskab er ikke baseret på kødeligt slægtskab; det hviler på påskønnelse af modpartens sande værd. Kødelige slægtninge vil måske holde op med at omgås af forskellige selviske årsager, men en sand ven svigter ikke; han vil holde fast ved venskabet uanset hvilke prøvelser eller problemer det måtte blive udsat for.
6. Hvis venskab mindes vi om, og hvad gjorde David senere som følge af dette venskab?
6 Dette minder os om venskabet mellem Jonatan, som var søn af den forkastede kong Saul, og David, som af Jehova Gud var blevet udvalgt og salvet til at være Israels konge. Deres venskab varede ved til Jonatan døde på slagmarken. Da den sørgelige nyhed kom David for øre, gav han udtryk for sin sorg i den klagesang der er nedskrevet i Anden Samuelsbog 1:17-27. Hvor nært et forhold han havde haft til Jonatan, fremgår af hans ord: „Jeg sørger over dig, Jonatan, broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din kærlighed, mere end kvinders kærlighed.“ Et venskab som dette blev ikke glemt. Det var dette venskab der var baggrunden for at kong David senere viste barmhjertighed mod Mefibosjet, Jonatans overlevende søn. — 2 Samuel 9:1-10.
7. (a) Er et venskab som det der bestod mellem David og Jonatan, at finde i dag? (b) Hvordan kommer et sådant fortroligt venskab til udtryk, sådan som Jesus forklarede sine trofaste apostle?
7 Denne dyrebare form for venskab findes stadig. I dag, under „afslutningen på tingenes ordning“ hvor ’kærligheden er kølnet hos de fleste’, kommer dette varme venskab tydeligt til udtryk blandt de indviede og døbte vidner for Jehova Gud som i overensstemmelse med Jesu profeti aflægger et verdensomspændende vidnesbyrd om Riget. (Mattæus 24:3-14) På grund af gensidig tillid er venner som regel meget åbne over for hinanden. Husk at da Jesus den sidste aften talte med de elleve apostle der var blevet hos ham, sagde han: „Jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ (Johannes 15:14, 15) Ja, åndelige oplysninger i Guds ord, for eksempel profetier der snart vil blive opfyldt, vil først blive bekendtgjort for de sande, åndsavlede venner af Herren Jesus Kristus. Disse venner har så den forret og det ansvar at røbe sådanne hidtidige hemmeligheder for andre der ønsker at opnå et nært venskab med Jehova Gud, kilden til disse ’hemmeligheder’.
8. Med hvem har Jehova fortroligt samfund, og med hvilke ord omtalte Jesus den pagt der indbefatter en sådan fortrolighed?
8 På netop denne måde har Jehova handlet med sine åndsavlede tilbedere, der har del i hans nye pagt ved mellemmanden Jesus Kristus. Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, sagde han: „Dette bæger er ensbetydende med den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ (Lukas 22:20) Dette harmonerer med ordene i Salme 25:14: „Fortroligt samfund har [Jehova] med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin pagt.“ Ja, de der knytter venskab med Jehova Gud og hans mellemmand, Jesus Kristus, får del i en usædvanlig kundskab!
Dem Jehova knytter venskab med
9. Er det overmodigt af os at mene at Jehova vil slutte venskab med mennesker? Hvilke bibelske skriftsteder bekræfter vort svar?
9 Men er det virkelig muligt at vi kan blive nære venner af den allerhøjeste og almægtige Gud? Har han ydmyget sig i en sådan grad at han vil slutte venskab med os? Det er ikke overmodigt af os at mene det. I et brev som Jakob skrev til de åndelige israelitter før Jerusalems ødelæggelse i år 70, siges der: „Det skriftsted blev opfyldt som siger: ’Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham til retfærdighed,’ og han blev kaldt ’Jehovas ven’.“ (Jakob 1:1; 2:23; Galaterne 6:16) I et skriftsted i De hebraiske Skrifter som Jakob henviste til, læser vi følgende bøn som kong Josafat bad til Gud da Jerusalems sikkerhed var truet af en stor invasion: „Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel og gav din ven Abrahams efterkommere det for evigt?“ (2 Krønikebog 20:7) Det hebraiske ord som her oversættes med „ven“, udtrykker kærlighed snarere end venskab. Der er ingen tvivl om at Abraham elskede Jehova, den Gud der fik ham til at drage ud fra Ur i Kaldæa og førte ham ind i det forjættede land. Og Abrahams kærlighed fik Jehova til at knytte venskab med ham.
10. Hvis ord finder vi i Esajas 41:8, og på grundlag af hvilken indstilling til Jehova fik Abraham et særligt forhold til Gud?
10 I Esajas 41:8 finder vi Jehovas opmuntrende ord til Abrahams efterkommere som nation betragtet: „Men du, Israel, er min tjener, du, Jakob, hvem jeg har udvalgt, min ven Abrahams afkom.“ (NW) Den allerhøjeste Gud ærede dette venskab med Abraham ved at udpege ham til at være den hæderkronede forfader til Jesus Kristus, hele menneskehedens — også Abrahams — frelser. Denne efterkommer af Abraham er langt mere end blot en ven af Jehova Gud — han er Guds elskede søn. — Johannes 3:16.
11. Hvorfor vil vort venskab med Jehova blive sat på prøve?
11 Hvilken slutning kan vi drage af det foregående? At det er muligt for mennesker der befinder sig hernede på Jehovas ’fodskammel’ at være hans venner. (Esajas 66:1) Vort dyrebare venskab med ham vil naturligvis blive sat på prøve i denne gamle verden, for Satan Djævelen, „denne tingenes ordnings gud“, vil forsøge at ødelægge det. — 2 Korinter 4:4.
12. Hvad bør vi, ligesom Job, være fast besluttede på med hensyn til vort venskab med den Allerhøjeste?
12 Lad os tænke på den enestående mand fra fortiden som bar navnet Job. Om ham skrev den kristne discipel Jakob: „Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set det enderesultat Jehova gav, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ (Jakob 5:11) Job er ikke nogen sagnfigur — han var et virkeligt menneske der levede i landet Uz. Djævelen tvivlede på at Jobs venskab med Jehova kunne bestå under prøvelser, og Jehova lod Satan sætte Job på en meget hård prøve. Ved at udsætte Job for en række forfærdelige ulykker prøvede Satan at få ham til at fornægte Jehova. Men Job nægtede at støtte Djævelen ved at fornægte Gud, hvilket ville have resulteret i at han døde på Satans side i stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet. I stedet beviste Job ved sin trofasthed at Satan Djævelen er en løgner. Da Jesus Kristus var på jorden, beviste han det samme. Hvordan forholder det sig med os i dag? De der værdsætter Jehovas venskab er besluttede på at stå fast på hans side i dette stridsspørgsmål. Og det vil de gøre indtil Satan og hans dæmoner er kastet i afgrunden og bragt til tavshed før Jesu Kristi tusindårsrige oprettes. — Åbenbaringen 20:1-4.
13. Hvor stor betydning har venskabet med Jehova Gud og hans enestefødte søn, og hvad må vi gøre for ikke i åndelig forstand at blive stemplet som „ægteskabsbrydersker“?
13 Intet venskab kan sidestilles med venskabet med den allerhøjeste Gud, Jehova. Næst efter dette er det venskabet med Guds enestefødte søn der har størst betydning. Et venskabeligt forhold til dem betyder evigt liv i uendelig lykke for os. Det er med rette de kræver udelt hengivenhed af os. Vi kan ikke både dyrke venskab med denne gamle verden, der er dømt til undergang, og med dem. Vi ønsker ikke i åndelig forstand at blive stemplet som „ægteskabsbrydersker“, om hvem der i Jakob 4:4 siges: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, stiller sig derfor som fjende af Gud.“ Disse ord var henvendt til de åndelige israelitter i det første århundrede, men de tjener også til påmindelse for Jehovas vidner der lever nu i det tyvende århundrede.
Undgå venskaber der ikke holder
14. Hvordan undgår Jehovas vidner den oplevelse i forbindelse med venskab der beskrives i Zakarias 13:4-6?
14 Da Jehovas vidner ikke vil knytte venskab med denne fordærvede og voldsbetonede gamle verden, bliver de bagtalt, mishandlet og forfulgt. Det samme blev det største vidne for Jehova der nogen sinde har levet på jorden, Jesus Kristus, og Jehovas vidner i dag er ikke anderledes stillet end han var. (Åbenbaringen 1:5; 3:14) Fordi de oprigtigt bliver ved med at tilpasse deres tankegang efter deres bedste vens, Jehova Guds, ord, er de blevet sparet for den oplevelse der profetisk beskrives i Zakarias 13:4-6: „På hin dag skal hver en profet skamme sig over sine syner, når han profeterer, og han skal ikke klæde sig i lådden kappe [embedsklædning af hår, NW] for at føre folk bag lyset, men sige: ’Jeg er ingen profet; jeg er bonde og har dyrket jord fra min ungdom.’ Og spørger man ham: ’Hvad er det for sår på dit bryst?’ skal han sige: ’Dem fik jeg i mine boleres [venners, King James-oversættelsen] hus.’“
15. Hvorfor bærer kristenhedens gejstlige særlige embedsdragter når de træder offentligt frem, og med hvem har de knyttet selviske venskaber?
15 I flere hundrede år har kristenhedens gejstlige båret embedsdragter for at henlede opmærksomheden på deres religiøse profession og for i selvhævdelse at skille sig ud fra medlemmerne af deres menigheder som de kalder „lægfolket“. Dette gør de skønt intet tyder på at Jesus Kristus, hans apostle eller de forkyndere han sendte ud, nogen sinde har båret embedsdragter for at befæste deres position og henlede opmærksomheden på den. Vi er nu langt henne i „afslutningen på tingenes ordning“, der begyndte da „nationernes fastsatte tider“ eller „hedningernes tider“ udløb i 1914. (Mattæus 24:3; Lukas 21:24, da. aut.) Præsteskabet har længe forsøgt at holde sig gode venner med denne verdens kommercielle, militære og politiske elementer. Dette har det gjort for egen fordels skyld og uden samvittighedskvaler. Men dets selviske venskaber af denne art vil være kortvarige!
16. (a) Hvad vil præsteskabet om kort tid blive udsat for af dets verdslige „venner“, som forudsagt i Bibelen? (b) Hvad vil præsteskabet ikke undgå, trods dets ændrede stilling?
16 Præsteskab såvel som lægfolk befinder sig i en videnskabelig tidsalder. Enhver forbindelse og ethvert forhold i verden belastes til det yderste under vore dages pres. Præsteskabet hævder at stå på himmelens Guds side, men at de har blandet sig med verdens kommercielle, militære og politiske elementer, har hverken skaffet dem Guds gunst eller bragt lindring for verdensforholdene. Snart vil præsteskabets verdslige „venner“ få øjnene op for at præsteskabet er værdiløst, ja en byrde for dem, og at dets profetier om materielt bedre tider, uafhængigt af Jehovas rige ved Kristus, er falske. Til sidst vil disse „venner“ føle sig tilskyndet til at give luft for deres mistillid, deres afsky, ja, deres had. De vil tilintetgøre præsteskabet, eller i det mindste berøve det dets embedsdragt og degradere det til en stilling der ikke er højere end lægfolkets, som forklaret i Zakarias 13:4-6. Men denne ændrede stilling vil ikke beskytte præsteskabet mod at blive udslettet sammen med Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, som forudsagt i Åbenbaringen, kapitlerne 17 og 18. Præsteskabet vil blive svigtet totalt af sine verdslige venner.
17. Hvilket venskab er det værd at opdyrke, og hvor længe?
17 I betragtning af dette, hvor vigtigt er det da ikke at undgå selviske venskaber af uret art! Hvor dyrebart bør det bedste venskab i hele universet ikke være for os! Så dyrebart at vi vil opdyrke det i al evighed.
Hvad mener du?
■ Hvad må Jesu disciple gøre for at blive ved med at være hans venner?
■ Hvordan ved vi at mennesker kan blive venner med Jehova, og hvem viser han fortrolighed?
■ Hvorfor kan vi være sikre på at vort venskab med Gud vil blive sat på prøve?
■ Hvordan kan Jehovas vidner undgå den oplevelse i forbindelse med venskab der profetisk beskrives i Zakarias 13:4-6?
[Illustration på side 9]
David og Jonatan havde et nært og dyrebart venskab. Du kan opnå lignende venskaber
[Illustration på side 11]
Abraham var „Jehovas ven“. Er du også det?