-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1952 | 1. juli
-
-
Jehova. (4 Mos. 25:4, 5, 9; 1 Kor. 10:8) Men det, vi her skal lægge mærke til, er at lederne i overtrædelsen blev dræbt af „israelitternes dommere“ og derefter hængt. De blev ikke henrettet ved hængning.
Det var dette påbud fra 5 Mosebog, Josua havde i tanke, da han havde at gøre med kongen af Aj: „Kongen af Aj hængte han på en pæl og lod ham hænge til aften; og da solen gik ned, tog man på Josuas befaling hans lig ned af pælen.“ (Jos. 8:29) Læg mærke til, at både her og i 5 Mosebog var det liget eller legemet, der blev taget ned, ikke det levende menneske. Hvis forbryderen var blevet hængt på pælen, mens han stadig var i live, ville han sædvanligvis være i live, når tiden kom, da han skulle tages ned, sådan som det var tilfældet med røverne, der blev pælfæstet sammen med Jesus. Den kendsgerning, at Jesus var død inden for denne korte tid, vakte forundring. (Joh. 19:32, 33) Denne pælfæstelse blev naturligvis foretaget af romerne, og ifølge deres skik blev ofret hængt levende på pælen. At jøderne først dræbte dem, der skulle pælfæstes, vises også i Josua 10:26: „Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge på fem pæle, og de blev hængende på pælene til aften.“ At liget blev taget ned ved solnedgang, forhindrede enhver opsvulmen eller stank på grund af opløsning, eller at vilde dyr sønderrev dem om natten.
● Hvorfor taler vi om, at de kristne er slaver eller trælle af Kristus, når slaveriet i vor tid er så afskyet? Kristus selv sagde, at han ikke længere kaldte os trælle, men venner. — M. S., Connecticut.
Det er sandt, at Jesus i Johannes 15:15 sagde: „Jeg kalder jer ikke længere tjenere [slaver, NW]; thi tjeneren [slaven, NW] ved ikke besked med, hvad hans herre gør; men jer har jeg kaldt venner; thi alt det, jeg har hørt af min fader, har jeg kundgjort jer.“ Jesus var lige blevet færdig med højtideligholdelsen af påsken, og han havde indstiftet mindemåltidet med sine apostle, og det var lige før hans arrestation og død. Da Jesus dér for sidste gang opmuntrede og styrkede sine apostle, var han meget fortrolig over for dem; dog benægtede han ikke, at de stadig var trælle. Fem vers længere henne minder han dem om forholdet herre–slave: „Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener [slave, NW] er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres.“ Således satte Jesus ikke slaveforholdet ud af betragtning, men han viste, at hans efterfølgere var hans venner, mens de også var hans trælle. Det var ikke det sædvanlige kolde og formelle herre-slave-forhold, der var imellem dem, for foruden dette legale forhold var de også nære venner. Men dette venskab borteliminerede ikke den kendsgerning, at de kristne ikke tilhørte sig selv, men var købt for en pris og er Kristi slaver eller trælle. — 1 Kor. 6:19, 20; 7:23.
-
-
Guds ord bør have førstepladsenVagttårnet – 1952 | 1. juli
-
-
Guds ord bør have førstepladsen
„Hvorledes holder en ung sin vej ren? Ved at holde sig efter dit ord. I dine vedtægter har jeg min lyst, jeg glemmer ikke dit ord.“ (Sl. 119:9, 16) Det er et fortrinligt råd for både unge og gamle og viser den stilling, vi bør indtage over for Guds ord. Ærlige og oprigtige mennesker nu i tiden søger at lære Guds vilje at kende og at gøre den. Studiet af Guds ord er af væsentlig betydning herfor. Ved læsningen af dets sider lærer de dets dyrebare sandheder, og desuden søger de at dele den kundskab, de således har opnået, med andre, nær og fjern. I overensstemmelse hermed vil Jehovas vidner ud over hele verden i månederne juni, juli og august gøre en særlig anstrengelse for at nå ud til isolerede og fjerntliggende steder med budskabet om Guds rige. Du må ligeledes dele den kundskab, du har, med andre og besøge dine venner og naboer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, så sæt dig i forbindelse med Jehovas vidner i dit nabolag eller skriv til Selskabet. At du giver Guds ord førstepladsen i dit liv, vil bringe dig stor glæde og velsignelse.
-
-
Gem „Vagttaarnet“Vagttårnet – 1952 | 1. juli
-
-
Gem „Vagttaarnet“
Hvorfor ikke gemme og ordne dine eksemplarer af bladet Vagttaarnet, når du har læst dem, så du har et komplet bibliotek og kan henvise til de mange vigtige skriftsteder, der bliver behandlet i bladet i årets løb? Så vil du have en udmærket hjælp til bibelstudium, idet der i nummeret for 15. december findes en praktisk og fyldestgørende fortegnelse over alle de skriftsteder, der behandles i denne årgang af Vagttaarnet. Det vil vise sig at være en værdifuld hjælpekilde, ikke alene til studiebrug, men også ved besvarelsen af bibelske spørgsmål.
-