Spørgsmål fra læserne

■ Hvorfor tager Jehovas vidners børn ikke del i skolens klassearbejde i forbindelse med højtider, når andre elever er med til sådanne aktiviteter, uanset deres tro?

Jehovas vidner opmuntrer deres børn til at være flittige og samarbejdsvillige elever i skolen. Men de mener at det er uforeneligt med familiens dybe religiøse overbevisning at lade deres børn deltage i klassens aktiviteter i forbindelse med helligdage som de ikke fejrer.

De offentlige skoler er åbne for alle børn, uanset om deres familie kommer i en kirke, en synagoge eller et tempel, eller ikke tilhører nogen tro. Undertiden kan visse former for klassearbejde have tilknytning til en religiøs eller national helligdag som fejres af de fleste i samfundet. I mange lande indgår julesange eller tegning af julemotiver for eksempel som et led i skoleundervisningen i december. Elever fra jødiske, hinduiske eller andre ikke-kristne familier fejrer måske ikke jul hjemme. Alligevel synes nogle af dem at de godt kan synge julesange eller tegne billeder af julemanden, juletræer og lignende. De gør det måske med den begrundelse at det blot er en del af undervisningen og ikke ensbetydende med at de fejrer jul.

Andre elever beder om at blive fritaget for sådanne helligdagsaktiviteter. Jødiske elever gør det måske på grund af det påbud Jehova Gud havde givet fortidens Israel: „Når du er kommet ind i det land som Jehova din Gud giver dig, må du ikke lære at efterligne disse nationers vederstyggeligheder.“ „Vogt dig . . . for at spørge angående deres guder: ’Hvordan var det disse nationer plejede at dyrke deres guder? Sådan vil jeg også gøre.’ Sådan må du ikke gøre over for Jehova din Gud.“a

Som et særligt eksempel (der uretmæssigt er blevet anvendt på udsmykningen af et juletræ, men som i virkeligheden sigter til fremstillingen af en afgud) kan nævnes Jehovas udtalelse: „Det er jo blot et træ fra skoven man har fældet, en ting som håndværkerens hænder har lavet med et værktøj. Med sølv og med guld smykker man det. Med søm og med hamre fæster man dem.“ En sådan afgud var ikke blot at betragte som et udtryk for en kunstnerisk formåen. Jehova havde udtrykkeligt sagt: „Lær ikke at gå på nationernes vej.“b

Jehovas vidners børn går i skole fordi de gerne vil have en rimelig god uddannelse. En lærer giver måske eleverne en opgave i tegning eller formning hvori der indgår dådyr, sne og fyrretræer. Hvis dette blot er en skoleopgave og den ikke har tilknytning til julen, vil forældre blandt Jehovas vidner sandsynligvis ikke indvende noget imod at deres børn er med til dette. Men af samvittighedsgrunde må Jehovas vidner nødvendigvis afholde sig fra skoleaktiviteter der er i modstrid med deres bibelske forståelse af Guds vilje. De bestræber sig for at følge det Jesus sagde: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed.“ (Johannes 4:24) Hvis opgaven kræver at eleverne deltager i ubibelske helligdagsaktiviteter, vil Jehovas vidner derfor afholde sig fra disse, selv om andre stiller sig uforstående over for denne indstilling. Men i overensstemmelse med religionsfriheden og deres ønske om at være gode elever vil Jehovas vidner måske bede om at få tildelt en anden opgave uden religiøse aspekter. — Jævnfør Første Petersbrev 4:3, 4.

Mange hensynsfulde skolelærere har været glade for den redegørelse for disse spørgsmål som findes i brochuren Skolen og Jehovas Vidner. I denne nyttige publikation hedder det blandt andet: „Jehovas vidner tager af samvittighedsgrunde ikke nogen del i disse helligdagsaktiviteter — hverken ved at synge, spille musik, være med i skuespil, gå med i optog, tegne billeder, deltage i fester, spise og drikke, eller andet. På den anden side har vi ikke noget imod at andre fejrer sådanne højtider, og vi forsøger ikke at hindre dem deri. Vi anerkender den enkeltes frihed, og vi påskønner det meget når lærere venligt fritager vore børn for at deltage i aktiviteter der på nogen måde er knyttet til disse højtider.“ — Side 16.

■ Tyder den store mængde vin som Jesus tilvejebragte ved brylluppet i Kana ikke på at der var flere hundrede til stede ved denne fest?

Jesus tilvejebragte ved et mirakel et stort kvantum god vin, mere end nok til et betragteligt antal bryllupsgæster, men vi behøver ikke at tro at han kun tilvejebragte det der var behov for, eller at det alt sammen blev drukket ved festen.

Af Johannes 2:6-9 fremgår det at der var „seks vandkar af sten, som jødernes renselsesregler kræver det; hvert af dem kunne rumme to eller tre mål“. Jesus sagde til tjenerne: „Fyld karrene med vand.“ Det gjorde de, idet de „fyldte dem til randen“. Man mener at hvert mål var „en bat“, der svarer til 22 liter. Hvis dette er tilfældet rummede de seks vandkar fra omkring 260 til 390 liter. — 1 Kongebog 7:26; Ezra 7:22; Ezekiel 45:14.

Jesus og hans disciple blev ved festen, hvorfor man må gå ud fra at de tilstedeværende har vist mådehold. Man kunne således drage den slutning at der må have været flere hundrede til stede, idet Jesus ellers ikke ville have følt det nødvendigt at tilvejebringe så megen vin. Ved andre lejligheder hvor Jesus på mirakuløs vis skaffede mad til veje, nøjedes han imidlertid ikke med blot at tilvejebringe det nødvendige minimum. Da han mangfoldiggjorde brødene og småfiskene for at bespise 4000 mænd, foruden kvinder og børn, fyldte det der bagefter var tilovers „syv proviantkurve“, sivkurve der var store nok til at rumme et menneske. (Mattæus 15:32-38; Apostelgerninger 9:25) Det kan udmærket tænkes at der ved slutningen af bryllupsfesten i Kana ligeledes var rigelig vin tilovers til senere brug, eftersom det var almindeligt at drikke vin til måltiderne. Dette ville have understreget at Jesus var gavmild, ligesom sin Fader. — Apostelgerninger 14:17; jævnfør Mattæus 14:14-21.

Ved bryllupsfesten i Kana kan der altså have været mange til stede fra Kana og nærmeste omegn, men den mængde vin Jesus tilvejebragte er ikke nødvendigvis et vidnesbyrd om at der var mange hundrede til stede.

■ Hvorfor har Vagttårnet henvist til begivenheder der er omtalt i Første Makkabæerbog, når denne bog er en del af apokryferne?

Vort opslagsværk Hjælp til forståelse af Bibelen indeholder en længere artikel under ordet „Apokryfer“. Af den fremgår det hvorfor apokryferne, skønt anerkendt af den romersk-katolske kirke, bør betragtes som ikke-kanoniske. De apokryfe skrifter blev aldrig anerkendt af jøderne som en del af den hebraiske kanon, og Hieronymus, den berømte katolske oversætter af den latinske Vulgata-oversættelse af Bibelen, indrømmede at de ikke var kanoniske. De apokryfe bøger er derfor ikke inspirerede skrifter sådan som Bibelens bøger. — 2 Timoteus 3:16.

De apokryfe bøger Første og Anden Makkabæerbog indeholder imidlertid mange historiske oplysninger. I den engelske udgave af Hjælp til forståelse af Bibelen hedder det om Første Makkabæerbog: „En historisk beretning om jødernes kamp for uafhængighed i det andet århundrede f.v.t., fra begyndelsen af Antiochos Epifanes’ regering (175 f.v.t.) til Simon Makkabæers død (omkring 134 f.v.t.). . . . Den handler navnlig om præsten Mattatias’ og hans sønner Judas’, Jonatans og Simons bedrifter i deres kamp mod syrerne. Dette er den mest værdifulde af de apokryfe bøger på grund af de historiske oplysninger den giver om denne periode. Men som The Jewish Encyclopedia siger er den ’historie skrevet ud fra et menneskeligt synspunkt’.“

Om Anden Makkabæerbog siger den engelske udgave af Hjælp til forståelse af Bibelen: „Selv om denne beretning kommer efter Første Makkabæerbog, omhandler den delvis den samme tidsperiode (omkring 180 f.v.t. til 160 f.v.t.), og den er skrevet af en anden forfatter end Første Makkabæerbog. Forfatteren lader bogen fremstå som en opsummering af tidligere værker af en vis Jason fra Kyrene. Den skildrer forfølgelsen af jøderne under Antiochos Epifanes, plyndringen af templet og dets senere genindvielse.“

Følgelig kan man henvise til eller citere fra Makkabæerbøgerne af historisk interesse, uden dermed at antyde at disse eller andre apokryfe skrifter er inspirerede eller kanoniske.

[Fodnote]