Kristi disciples sejr over verden
1. Hvem tjener Jesu sejr over verden som et eksempel for, og hvordan kom den aldrende apostel Johannes til at erfare dette?
JESU SEJR over verden uden at det kom til en åben konflikt med militære våben, står som et eksempel for hans disciple. Hans trofaste apostle i det første århundrede efterlignede dette eksempel. Skønt de i adskillige årtier var udsat for verdens had, kunne dette ikke bryde deres urokkelige hengivenhed for Guds messianske rige eller bringe deres verdensomfattende forkyndelse til tavshed. Blot nogle få år før dette århundrede udløb skrev den kristne apostel Johannes, der sandsynligvis var den sidste af apostlene der var tilbage, til sine medkristne: „Jeg, Johannes, jeres broder, som er fælles med jer om trængselen og kongedømmet og udholdenheden i Jesus, jeg var på den ø, som hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld.“ (Åb. 1:9) Ligesom disse trofaste apostle, efterligner Jesu sande disciple i dag hans eksempel for at vinde sejr over verden i dette tyvende århundrede.
2. Hvordan ville Jesus blive hadet af verden ifølge Jesu profeti om de trængsler hans disciple ville blive udsat for?
2 Selv om Jesus Kristus ikke længere er på jorden, er han alligevel, selv i dag, genstand for verdens had. Kristenhedens næsten én milliard kirkemedlemmer vil muligvis protestere imod denne udtalelse og hævde: „Vi hader ham ikke!“ Men der er en prøve der viser om man hader Jesus i dag. I en profeti om hvad hans disciple ville blive udsat for, gav Jesus dem denne advarsel: „I skal hades af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst.“ „Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ (Matt. 10:22; 24:9) Det at man hader Kristi disciple for hans navns skyld, er følgelig ensbetydende med at man hader Kristus selv.
3. Hvilken sejr må en sand Jesu Kristi discipel ligeledes vinde, og hvilken belønning kan han forvente?
3 Vi kan ikke komme uden om denne klare sandhed: Jesu Kristi sande disciple vil, som han, blive genstand for verdens had og må udholde det på samme måde som han gjorde. Hvis man skal forblive en discipel i ordets sande betydning, vil det altså sige at man må vinde sejr over verden. Ikke ved vold, men uden vold, uden væbnet konflikt, sådan som i Jesu eget tilfælde. Spørgsmålet for en discipel er: Vil verden sejre over ham, eller vil han sejre over verden? Hvis han bliver besejret, må han også selv lide de sørgelige følger af et nederlag. Men hvis han sejrer over verden, vil han blive belønnet med sejrens storslåede pris, som han vil få af Guds hånd.
4. Hvad viser at det at blive hadet af alle folk for Kristi navn skyld, ikke betyder at man bliver hadet blot fordi man kalder sig kristen?
4 Hvad vil det sige at blive hadet af alle folk for Kristi navns skyld? Betyder det at man bliver hadet af alle folk blot fordi man kalder sig kristen? Nej, ikke i dag. I dag er der hundreder af millioner af religiøse mennesker der kalder sig kristne og som står på god fod med den øvrige del af menneskehedens verden og har et venskabeligt forhold til den. Hvem er disse såkaldte kristne der nyder verdens venskab og som ikke er udsat for verdens had? Efter alt at dømme er det medlemmerne af kristenhedens kirker. De bliver ikke forfulgt som skare betragtet, vel? De bliver ikke forbudt eller bandlyst som skare betragtet og drevet under jorden, vel? Åh ja, de strides ganske vist indbyrdes; dog ikke fordi de kalder sig kristne, men fordi de tilhører forskellige kirker i kristenheden. Det striden blandt andet drejer sig om, er hvilken religiøs myndighed de ønsker at være underlagt.
5. Hvad indebærer Jesu ord „for mit navns skyld“?
5 At blive hadet ’for Jesu navns skyld’ vil sige at blive hadet fordi man holder fast ved ham som det han officielt er, nemlig Jehova Guds indsatte messianske konge. Det vil sige fordi man bekender og adlyder ham som en virkelig Herre, sin himmelske Herre, hvis bud man adlyder og sætter før nogen jordisk herskers bud. Det vil sige at man holder fast ved den messianske regering som han repræsenterer, og ikke deler sin loyalitet ved at blande sig i nogen jordisk, menneskeskabt regerings anliggender. Det betyder at man betragter sig selv som og handler som en Jesu Kristi træl, en træl der ikke tilhører sig selv, men Jesus Kristus, der har givet sit eget livsblod som pris. Ja, det indebærer også at man er et vidne for Jesu Kristi Gud og Fader, nemlig Jehova, som det messianske rige skylder sin tilblivelse.
6. Hvad betyder det altså at blive kaldt med Kristi navn, og i hvilken henseende forpligter det en at leve op til hans navn?
6 Det at blive kaldt med Kristi navn indebærer således langt mere end blot at leve et rent liv. Det kræver at man viser at man ikke tilhører den tingenes ordning som kristenheden er den mest fremherskende og indflydelsesrige del af, men at man tilhører Guds rene, nye ordning, som han har i beredskab til jordens beboere. Det vil sige at man indtager en stilling som en fremmed, en midlertidig indbygger, i den nuværende tingenes ordning, der er ved at forsvinde. (1 Pet. 2:11) Dette udelukker at en sand kristen kan være ét med folk i denne verden og tilpasse sig deres livsform, blive følelsesmæssigt engageret i og behersket af verdslig nationalisme, som er stolthed over et jordisk land. Om sig selv sagde Jesus til de nationalistiske jøder: „I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden!“ (Joh. 8:23) Jesus gjorde sig således ikke til en del af denne verden med dens selviske stræben. Hvis hans disciple skal leve op til hans navn, kan de nødvendigvis heller ikke være en del af denne verden. — Joh. 17:14, 16.
7. Hvad er den almindelige reaktion hos venner af verden over for sande kristne som ikke tager del i denne verdens anliggender, og hvordan forklarede Jesus dette?
7 En sådan indstilling vækker ofte vrede eller harme hos dem der er venner med denne verden. Denne fjendtlige følelse er en almindelig reaktion over for en sand Kristi discipel fordi han ikke tager del i det denne verden går mest op i. Verdslige mennesker er ikke begejstrede for et sådant kristent standpunkt. Som Jesus sagde til sine apostle: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ (Joh. 15:19) Kristi navn står for det at være adskilt fra denne verden. At blive hadet for Kristi navns skyld vil sige at blive hadet fordi man ikke er en integreret del af denne verden, eftersom Kristus jo har udvalgt en af denne verden.
Hadet for det de forkynder
8. Hvordan vil verdens indstilling være over for den der forkynder Guds rige ved Kristus, og hvad er grunden?
8 Da Jesus stod over for landshøvdingen Pontius Pilatus sagde han: „Mit rige er ikke af denne verden. . . . men nu er mit rige ikke af denne verden.“ (Joh. 18:36) Hvordan skulle en sand kristen da kunne være en del af denne verden når han samtidig er for Guds rige ved Kristus, som ikke er af denne verden? Det ville en sand kristen ikke kunne være, for Jesus sagde at Satan Djævelen er „denne verdens fyrste“. (Joh. 12:31; 14:30; 16:11) Det er grunden til at forkyndelsen af Jesu Messias’ rige vil udløse verdens had over den der forkynder det; det vil få verden til at vende sig mod forkynderen. Sådan gik det Jesus selv, og sådan er det gået og vil det fortsat gå for hans sande disciple.
9. Hvorfor må den der forkynder Riget holde ud til enden for at have vundet sejr over verden?
9 Efter at Jesus havde fortalt om det had hans disciple ville blive udsat for fra verdens side, sagde han: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst. Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Matt. 24:13, 14, NW) Selv om forkyndelsen af dette rige er en god nyhed, vil den udløse verdens had. Hvorfor? Fordi Guds messianske rige og verdens politiske riger er fjender. Skal Guds rige ved Kristus overtage hele styret over jorden, må denne verdens menneskeskabte riger nødvendigvis tilintetgøres for stedse. (Dan. 2:44) Det er her de sande kristne må vinde sejr over verden.
10. Hvorved udfordrer de kristne verdens had i deres bestræbelser for at vinde sejr, og hvis eksempel følger de?
10 Hvordan kan de det? Ikke ved at have en bibel i den ene hånd og et sværd, en granat eller et hurtigtskydende gevær i den anden! Men ved at udfordre verdens had og fredeligt gå fremad, ubevæbnede, og forkynde den gode nyhed om Riget over hele verden til et vidnesbyrd for alle nationer uden undtagelse, før afslutningen på denne tingenes ordning kommer. En forkynder af Riget må ikke lade sig overvinde af verdens had, fjendskab og modstand. Han har af den højeste myndighed, nemlig Jesus Kristus, der er hans Herre, fået befaling til at forkynde den gode nyhed. Han må være som sin Herre og Mester. Denne Jesus Kristus var den største forkynder af godt nyt fra Gud der nogen sinde har levet på jorden. De der kalder sig med hans navn, gør som han; de må efterligne ham både i ord og handling. Det var først da han, trods verdens had og modstand, havde fuldført sin forkyndelse af Riget at han sagde: „Jeg har vundet sejr over verden.“ (Joh. 16:33, Weymouth) Dermed har han sat et eksempel for os.
11. Hvilket arbejde må endnu udføres, og hvornår kan sejren først siges at være vundet?
11 Den gode nyhed om Riget må stadig forkyndes overalt i verden. Siden efterkrigsåret 1919 og indtil nu har Jehovas kristne vidner uden afbrydelse, end ikke under den anden verdenskrig, forkyndt den gode nyhed. De må adlyde Guds befaling ved Kristus om ikke at holde inde med dette verdensomfattende vidnesbyrd om Guds messianske rige før afslutningen på denne tingenes ordning. Først når de har fuldført forkyndelsen af den gode nyhed, og det sejrende rige fuldstændig har tilintetgjort den nuværende tingenes ordning, vil de hver især kunne sige: „Jeg har vundet sejr over verden.“
12. Hvilket mod må man ifølge apostelen Johannes have for at vinde en sådan sejr?
12 Det er muligt at vinde en sådan sejr! Der vil være andre der sammen med Jesus Kristus har vundet sejr over denne verden. Sejren vil blive svær at vinde, men den kan vindes, hvilket Jesu egen sejr beviser. „Fat mod,“ sagde Jesus. Og det vil kræve mod at vinde sejr. Det må være et mod der udspringer af tro på den almægtige Gud. Apostelen Johannes, der nedskrev Jesu sejrrige ord, sagde kort før sin egen sejr i døden: „Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde; thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro. Hvem kan sejre over verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds Søn.“ — 1 Joh. 5:3-5.
13. Hvem i dag har troens „sejrende princip“, og hvoraf fremgår dette i forbindelse med Marias søn Jesus?
13 Det er nødvendigt at have denne egenskab: tro. Weymouth’s oversættelse af 1902 gengiver Johannes’ ord således: „For ethvert Guds barn overvinder verden; og det sejrende princip som har overvundet verden er vor tro. Hvem andre end den der tror at Jesus er Guds søn, overvinder verden?“ (1 Joh. 5:4, 5) Det er et sådant sejrende trosprincip der er den indre kraft som i dag driver Jehovas kristne vidner og får dem til at være loyale mod Guds søn. De tror ikke at han blot var et menneske der var avlet af en mand og hans hustru, men at han var født af en jødisk jomfru til hvis moderskød den almægtige Gud overførte sin enbårne søns liv fra himmelen, så han kunne fødes som en jordisk søn af Gud. De tror at han straks efter sin dåb i Jordanfloden blev avlet af Guds hellige ånd og salvet som Messias, og at han på den tredje dag efter sin offerdød „ifølge Helligheds-ånd med vælde blev godtgjort at være Guds Søn ved opstandelse fra de døde“. — Rom. 1:3, 4; Ap. G. 13:32, 33.
14. Hvordan viser Jehovas kristne vidner at de giver agt på Johannes’ advarsel om de antikrister der skulle fremstå?
14 Her ved „afslutningen på tingenes ordning“ giver Jehovas kristne vidner agt på apostelen Johannes’ advarsler om de antikrister der ville fremstå, og de lader sig ikke bedrage eller forlede til at følge falske krister, antikrister, der viser sig i kristenheden eller som støttes af kristenheden, som for eksempel De forenede Nationer, der blev oprettet for at sikre freden i verden. De har fundet den sande Messias, den sande Kristus, og de holder sig til ham og til det gudgivne rige han repræsenterer. De tror på at dette messianske rige blev oprettet i himmelen i 1914, da hedningernes tider udløb. De kan derfor ikke anerkende eller tilbede det symbolske „dyr“, det vil sige Djævelens verdensomfattende politiske system, som jordens retmæssige regering. De kan heller ikke tilbede eller sætte deres håb til dyrets politiske „billede“, nemlig De forenede Nationer, som kristenheden har støttet i den hensigt at bevare det ufuldkomne jordiske styre over menneskeheden til ubestemt tid.
15. Hvordan tager de standpunkt sammen med dem der skildres i Åbenbaringen 15:2-4?
15 Aldrig, nej, aldrig vil de lade sig forlede til en sådan afgudsdyrkelse. Med en tro der sejrer over denne verdens bedrag tager de deres standpunkt sammen med dem der skildres i det femtende kapitel, versene to til fire, i Johannes’ Åbenbaring, hvor apostelen Johannes siger: „Og jeg så noget ligesom et glarhav, isprængt med ild. Og jeg så dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses’, Guds tjeners, sang og Lammets sang: ’Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? Thi du alene er hellig; ja, alle folkene skal komme og tilbede for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret.’“ — Åb. 15:2-4.
16. Hvad har Jehovas kristne vidner sejret over indtil nu, og hvornår vil sejren først være vundet fuldt ud?
16 Ved at handle i harmoni med deres tro på Jehova Gud den Almægtige og på hans søn Jesus Kristus, er Jehovas kristne vidner indtil nu „gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal“. Det har de gjort, selv om dette politiske „dyr“ har ført krig imod dem og under den første verdenskrig midlertidigt sejrede over dem. (Åb. 13:7) Men sejren over Djævelens verdensomfattende politiske system og dets politiske billede (De forenede Nationer) er endnu ikke vundet fuldt ud, så længe Gud, den suveræne Herre, tillader disse at forblive på jorden. Sejren vil først være fuldstændig vundet når det politiske „dyr“ med det vanærende tal 666 ligger tilintetgjort på Harmagedons slagmark. (Åb. 13:18) Hvis det er vort ønske sammen med Jesus Kristus, Guds søn, at sejre over denne fjendeorganisation, må vi stadig passe på ikke at blive mærket som en træl med „dyrets“ talnavn og ikke at tilbede dets politiske billede som en afgud.
17. Hvad vil vi aldrig lade os hindre i hvis vi har en sådan sejrende tro, og hvad er vi derfor besluttede på at gøre?
17 Har vi en sådan sejrende tro at vi kan gøre det? Hvis vi har det, vil vi aldrig lade „dyret“ hindre os i at forkynde den gode nyhed om Riget før vidnesbyrdet om Riget er blevet aflagt på hele den beboede jord. Vi skal imidlertid ikke blot sejre over „dyret“ og dets „billede“, men over verden, ligesom Jesus Kristus gjorde. Vi vil derfor ikke lade verdens had og den trængsel den bringer over os, overmande os og tvinge os til at gøre oprør mod Gud. Indtil Gud selv vinder sin egen personlige sejr i Harmagedon, vil vi fortsat synge hans pris, så enkeltpersoner fra alle nationer kan komme og tilbede ham gennem hans sejrrige søn, Jesus Kristus.