Stævnerne — en hjælp for dem der får del i Guds sejr

VERDEN er godt på vej mod en alvorlig krise. De ledende i verden har så mange store problemer der trænger sig på fra alle sider at de ikke engang har tid til at løse dem, langt mindre mulighed for og viden om hvordan det skal gøres. Et hvilket som helst af disse store problemer kunne i sig selv udvikle sig til en verdenskatastrofe. Det er ønsketænkning at tro at jordiske ledere kan sejre over disse problemer.

Det er i betragtning heraf værd at bemærke at de internationale stævner som Jehovas vidner sidste sommer havde arrangeret på hele den nordlige halvkugle, blev holdt under mottoet „Guds sejr“. Hvorfor dette motto?

Jo, for det første forventer de i den allernærmeste fremtid Guds sejr, der vil blive efterfulgt af Guds nye og retfærdige administration over jorden. For det andet har de ladet Gud sejre i deres personlige livsførelse og deres familieliv, idet de med hans hjælp har overvundet de store problemer der hjemsøger folk overalt i dag.

Stævnerne var således ikke blot endnu en række religiøse møder hvor man diskuterede hvilken stilling man bør indtage til sociale spørgsmål. De der overværede stævnerne kom fordi de vidste at de ville lære mere fra Guds ord som kunne hjælpe dem til at få del i Guds sejr og livet under hans retfærdige regering. Som den tyske avis Süddeutsche Zeitung bemærkede:

„Jehovas vidners budskab er enkelt og klart. ’Bibelen er Guds ord og indeholder profetier om denne verden — af den grund må vi lære af den og leve efter den.’“

Og Düsseldorfer Nachrichten skrev under overskriften „Guds sejr forkyndes“:

„I modsætning til lutherske og katolske konventer er der ingen diskussioner ved dette stævne, blot en forkyndelse og udlægning af det som Jehovas vidner verden over betragter som Guds sande ord.“

Dette var den tillidsfulde, positive tone der prægede alle stævnerne. Programmet, der strakte sig over fem dage, bestod af enogtredive foredrag og fire bibelske skuespil og understregede nødvendigheden af at alle kristne stadig har ’Jehovas dags nærværelse i tanke’, idet de mere og mere tilpasser deres liv efter Bibelens høje moralske principper og opelsker en stadig større kærlighed til hinanden. (2 Pet. 3:12, NW) I betragtning af omfanget af det arbejde der skal udføres med hensyn til at gøre disciple — i overensstemmelse med Jesu befaling — blev de også opmuntret til at samarbejde nærmere end nogen sinde før. (Matt. 28:19, 20) Behandlinger af bibelske profetier som nu er ved at opfyldes, gjorde det klart for alle at vi befinder os langt fremme — nu næsten tres år — i tiden for Kristi nærværelse og at „Jehovas dag“ kommer nærmere time for time.

Denne tillidsfulde tone, denne fremadskuende indstilling, genspejledes i den værdsættelse som stævnedeltagerne gav udtryk for. En sagde: „Den undervisning vi får, gælder vort hjerte. Det er en oplæring i Guds veje, og den er nødvendig for at vi kan overleve ’den store trængsel’ som snart vil komme over denne verden.“ — Matt. 24:21.

Sejr uden væbnet konflikt

I hovedtalen „Sejr over verden uden væbnet konflikt“ henledte taleren opmærksomheden på Kristi ord til sine disciple ved afslutningen af hans jordiske tjeneste: „Hold modet oppe: Jeg har vundet sejr over verden.“ (Joh. 16:33, The New Testament in Modern Speech af R. F. Weymouth, 1902) ’Det ville ikke være rigtigt af Jesu Kristi disciple at gribe til våben eller tage del i politiske eller sociale konflikter,’ sagde han. Han viste imidlertid at kristne ikke er passive. De har et vigtigt arbejde at udføre, og dette bringer dem i konflikt med verden. De må overvinde de forhindringer som verden lægger i vejen for enhver der søger at leve på den måde Bibelen anviser.

Har de tusinder der var forsamlet for at modtage denne bibelundervisning, virkelig vundet en sådan sejr? Besøgende ved stævnerne, både tilsluttede Jehovas vidner og udenforstående, havde selv lejlighed til at bedømme det. Et af medlemmerne af Jehovas vidners styrende råd bemærkede efter at have besøgt adskillige stævner i orienten:

„Det var virkelig opmuntrende og hjertevarmende at se det hav af ansigter der opmærksomt lyttede til programmet i Japan, Korea, Taiwan og Hongkong, og tænke på at disse tusinder er kristne; ikke europæiske men asiatiske kristne — folk der tidligere var buddhister og som tilbad afguder, eller shintoister der tilbad deres forfædre — folk der ikke tidligere havde kendskab til Bibelens Gud. Hvilken forandring har de ikke måttet gøre, midt blandt hedenske skikke og traditioner! Guds ords sandhed har virkelig gjort dem til sejrvindere!“

Og en journalist fra avisen Paese Sera i Rom skrev om Jehovas vidner:

„Som selve deres navn viser har de et direkte ansvar for at ’aflægge vidnesbyrd om Gud’ . . . ved at arbejde flittigt og leve et eksemplarisk, strengt moralsk liv, idet de gensidigt hjælper hinanden, på samme måde som de første kristne menigheder.“

Hovedtaleren forklarede at den kristne kan vinde sejr, uanset hvor han lever, og uanset hvilke forhindringer han må overvinde for at kunne tjene Gud på en velbehagelig måde. Erfaringer der blev fortalt af mennesker fra hele verden, som en del af programmet, viste hvordan nogle havde vundet sejr over stofmisbrug; mange havde været igennem hele skalaen, fra tobak og drikkeri til marihuana, LSD og heroin. Da disse fik kundskab om Guds hensigter holdt de op med at indtage stoffer, ikke ved at de „trappede ned“ med metadon eller en anden form for „erstatning“, men ved helt at holde op og gøre sig fri, idet de anvendte Bibelens principper og gjorde brug af bønnen og hjælp fra medkristne. Nu forbliver de rene og tjener Gud. (2 Kor. 7:1) Andre måtte overvinde stærk, ofte voldelig, modstand fra familien.

Blandt de mange tusinde som blev døbt ved disse stævner efter at have studeret Bibelen og være kommet så vidt som til at indvi sig til Gud, var den unge mand der fortalte følgende til forsamlingen i Pittsburgh:

„Før jeg kom ind i sandheden var jeg katolik. I cirka fem år tog jeg stoffer (prøvede næsten alt), jeg stjal, begik kønslig umoralitet og gjorde næsten alt det Bibelen siger man ikke må. Mit forhold til min ’kone’ var en hindring jeg måtte overvinde for at blive et vidne. Hun var ikke min kone på det tidspunkt, selv om jeg var kommet sammen med hende i fire år. Jeg ville gerne gifte mig med hende, men hun sagde: ’Jehovas vidner er tossede. Hvis det er din hensigt at slutte dig til dem, så glem dit forslag.’ Jeg sagde: ’Det er i orden.’ Nu vidste hun at jeg mente det alvorligt, men det tog hende næsten en måned før hun bad mig studere med hende. Hun søgte at bevise at Bibelen ikke har ret, nøjagtig som jeg selv havde gjort. Men i dag er hun her ved dette stævne sammen med mig. Vi blev gift den 26. maj 1973.“

Hvordan man vandrer i Guds navn

En at profeterne har sagt at Guds tjenere ville ’vandre i Jehovas navn’. (Mika 4:5) Hvordan gør man det?

Svaret blev givet i en række foredrag, drøftelser og eksempler fra virkeligheden. Gud er usynlig. Men dette gør det ikke umuligt for os at „se“ ham som en person — det vil sige se hans egenskaber, hans veje, hans gerninger. Moses „holdt ud, som om han så den usynlige“. Han så beviser på Guds egenskaber og hørte dem blive forkyndt. Han var mange gange på meget nært hold af Guds handlinger, gerninger og domme, og dette gjorde hans kærlighed til Gud ubrydelig. — Hebr. 11:25-27; 2 Mos., kap. 15; 34:5-7.

På samme måde kan vi ved at have et nært kendskab til Gud som en person og ved at værdsætte hans fuldkomne egenskaber, hans kærlige godhed og hans barmhjertighed, såvel som hans stilling som universets Suveræn, opelske den kærlighed der vil holde os nær til ham. Så vil vi omsætte det vi lærer om Guds veje i praksis. Denne praktiske anvendelse er nødvendig. Man vil desuden komme til at elske sine kristne brødre og vil i det hele taget vise kærlighed til alle sine medmennesker. — Joh. 13:35; Gal. 6:10.

Dette er hemmeligheden ved Jehovas vidners enhed. Det forklarer hvorfor man kunne høre embedsmænd og folk fra pressen komme med bemærkninger som: „Jeg har aldrig før set en sådan enhed og harmoni blandt mennesker — her er virkelig noget at se på,“ og: „Der er noget man kan lære af disse vidner: hvordan man kommer ud af det med hinanden.“ En af stævnedeltagerne sagde om programmet: „Hvert eneste foredrag og skuespil understregede nødvendigheden af at vi hver dag ransager os selv med hensyn til hvordan vi føler over for andre, hvordan vi kan give os selv til gavn for dem.“

Enhver der overværede denne del af programmet blev stillet over for spørgsmål som vi gør klogt i at stille os selv: Har jeg ransaget mig selv? Har jeg søgt at finde ud af hvad Gud, min Skaber, mener om den måde jeg lever livet på? Ønsker jeg at have et godt forhold til ham? Gør jeg mig klart at en uret adfærd kan ødelægge dette forhold? Hvordan handler jeg over for min næste?

At ’vandre med Gud’ vil sige at man er ærlig i forretningssager, at man er sandfærdig, har en ren moral og er ivrig efter at hjælpe andre. Møder man denne indstilling i verden? Hvis du overværer en sportsbegivenhed, er i teatret eller et andet sted hvor der er mange mennesker, og du taber din pung eller glemmer en eller anden værdifuld ting, hvad er da din første tanke? Mon ikke at „den ser jeg aldrig mere“? Forholder det sig anderledes i en forsamling hvor man virkelig har lært Bibelens principper at kende og følger dem? Ja, det gør. Ved alle Jehovas vidners stævner findes der en afdeling for tabt og fundet. Her afleveres i tusindvis af tabte og fundne ting. Blandt de mange interessante tildragelser ved stævnerne „Guds sejr“ var følgende:

Ved stævnet i Los Angeles glemte en dame nogle penge i en telefonboks på stævnepladsen. Hun blev henvist til „Tabt og fundet“, hvor hun fik sine penge, 120 dollars, ubeskåret tilbage. I et andet tilfælde blev der indleveret en tabt tyvedollarseddel.

Ved et andet stævne henvendte en dreng på omkring otte år sig for at høre om man havde fundet en éndollarseddel, som han havde tabt. Broderen for afdelingen havde adskillige dollarsedler i sin kasse med „indleverede penge“, og han tilbød drengen en. „Det er ikke min dollarseddel,“ sagde drengen; „min var foldet ligesom en harmonika.“ Broderen undersøgte igen kassen, og ganske rigtigt, dér lå netop sådan en seddel, som drengen glad tog imod.

Disse mennesker er ikke i sig selv bedre end andre. De har blot lært at det er bedre at vandre på Guds vej, og deres hjerte har tilskyndet dem til at gøre det. De er levende eksempler på at det kan gøres, blot man nærer ønske om at tjene Gud.

Jordens nye konges velstand øges

Programmet lagde stærk vægt på at Kristus nu er usynligt nærværende, idet han i 1914 overtog sin magt som regerende konge. Som følge heraf lever vi i en tid hvor kristne kan vente at blive krævet til regnskab og få en belønning. Hvad dette regnskab vil betyde, blev behandlet i en gennemgang af Jesu lignelse om „pundene“ i stævneforedraget „Hvordan jordens nye konges velstand øges“. — Luk. 19:11-27.

I lignelsen betroede en mand som rejste bort til et fjernt land for at modtage kongemagt og så vende tilbage, sine tjenere visse værdier. Ved sin tilbagekomst belønnede han rigt dem der på rette måde havde draget omsorg for de værdier der var blevet dem betroet, men straffede en efterladende tjener. Derpå tilintetgjorde han dem der hadefuldt havde nægtet at anerkende at han nu var konge over dem. I opfyldelsen drog Jesus Kristus i år 33 bort til et „fjernt land“, himmelen, idet han overlod sine disciple visse åndelige værdier som skulle forøges ved forkyndelsen af den gode nyhed.

Mens taleren uddybede sit tema, fik tilhørerne større forståelse af deres ansvar med hensyn til at gøre disciple og ikke være efterladende. De erkendte også den fare som de der endnu ikke anerkender jordens nye konge, befinder sig i. Disse må nås med den gode nyhed. Og eftersom alle de der ved forkyndelsen indsamles som disciple, også regnes for Kristi dyrebare ejendom, må enhver discipel vise kærlighed til sine medkristne.

I hvor vid udstrækning forkyndelsen af Riget er blevet udført, blev behandlet i foredraget „Den gode nyheds sæd sås i en krigshærget verden“. Apostelen Paulus’ ord, skrevet til de kristne omkring år 61, blev citeret: „Forkyndelsen af den gode nyheds sandhed . . . bærer frugt og vokser i hele verden, ganske som den gør også blandt jer.“ (Kol. 1:5, 6, NW) Taleren forklarede derpå at kristne i dag kan fortælle den gode nyhed at Guds længe ventede rige nu er blevet oprettet i himmelen. Han sagde:

„I lang tid havde man den opfattelse at Guds rige ville komme ved at alle mennesker blev omvendt til at være medlemmer af kristenhedens kirker. . . . Er to verdenskrige inden for toogtredive år i dette tyvende århundrede et bevis for at Guds rige ’med retfærdighed, fred og glæde i den Helligånd’ er blevet oprettet i hjertet på de hundredmillioner af kirkemedlemmer der tilhører kristenheden? . . . Alt dette viser at Guds rige . . . ikke er kommet ind i deres hjerte. Man kan ikke forvente at Guds rige skal komme på den måde.“

Derpå erklærede han:

’Alligevel vil Riget komme som en virkelig regering over denne jord. Denne gode nyhed sås nu ligesom sædekorn i 208 lande og områder, og den bærer frugt. Enhver der hører den gode nyhed og tager imod den med et godt hjerte, er med til at sprede den.’

Ja, selv i lande hvor én bestemt religion er fremherskende, som for eksempel Italien og Frankrig, gav aviserne udtryk for forbløffelse over folks reaktion på forkyndelsen af Riget. I Italien er der 30.000 Jehovas vidner som aktivt tager del i forkyndelsen, men til deres stævne på Stadio Flaminio i Rom kom det overraskende antal af 57.000. På samme måde i Frankrig, hvor der i hele landet er færre end 50.000 Jehovas vidner. Her kom over 60.000 til stævnet på Colombes Stadion i Paris.

Et særligt arbejde

Selv om mange lytter til Jehovas vidner, må der gøres en stadig større indsats for at få den gode nyhed ud til dem. Der blev opført et skuespil som foregik i Jerusalem umiddelbart før romernes ødelæggelse af byen i år 70. Det gav en levende fremstilling af den overhængende fare der truede de kristne som undlod at følge Jesu befaling om at flygte ud af byen så snart de så den omringet af krigshære. (Matt. 24:15-18; Luk. 21:20) Dette gik i opfyldelse da Gallus’ hær omringede byen i år 66. Ligesom dengang har Gud også nu fastsat en tidsfrist hvori mennesker kan frigøre sig fra den nuværende tingenes ordning. Kristne må derfor leve og arbejde som om afslutningen på denne tingenes ordning kunne komme i morgen.

Mange mennesker i verden i dag længes efter udfrielse. Selv om de ikke ved det, tørster de efter at høre og forstå Bibelens budskab, som er fyldt med håb og trøst. Kan der gøres noget for hurtigere at finde disse mennesker? For at intensivere indsatsen for at nå så mange som muligt i den forhåndenværende tid, blev det, til alle de forsamlede stævnedeltageres store glæde, bekendtgjort at der skulle udføres et særligt arbejde.

I forbindelse med dette særlige arbejde, som skulle begynde i dagene fra den 21.-30. september 1973, skulle der uddeles det forbløffende antal af næsten 130 millioner firesiders traktater til en omfattende del af jordens befolkning. Der skulle gøres en indsats for at efterlade en traktat i alle hjem. Dette var den indledende fase til et arbejde som med mellemrum skulle gentages med stadig større kraft og i større omfang i de kommende måneder. Hver gang skulle et nyt budskab fremholdes. Man håbede at der, før september 1974, ville være blevet uddelt en halv milliard traktater. I sandhed et kolossalt arbejde!

Hvis du er blevet begunstiget med en forståelse af at det er Guds hensigt at indføre sit eget retfærdige styre, var du højst sandsynligt med til at uddele dette magtfulde budskab i september og december. Har du lagt planer om at tage helt og fuldt del i den endnu større kampagne i maj?

Nødvendigt med gudhengivenhed

På stævnernes første dag var opmærksomheden rettet mod de ældste, menighedernes tilsynsmænd. Disse mænd har ansvaret for at sørge for „hjorden“, idet de må give bibelsk vejledning, hjælpe menighedens medlemmer til at overvinde problemer i livet, og organisere og lede menighedens virksomhed i forbindelse med at forkynde og gøre disciple. Det sås hvorfor Gud har velsignet Jehovas vidners virksomhed, for kun de mænd som opfylder de bibelske krav i Første Timoteusbrev 3:1-7 og Titus 1:5-9, udnævnes som „hyrder“. Sådanne mænd kan hjælpe alle i menigheden til at bevare en stærk gudhengivenhed.

Et glimrende punkt på programmet som understregede betydningen af den enkeltes gudhengivenhed, var indlægget „Hvor følsom er din samvittighed?“ I nogle situationer hentet fra det virkelige liv demonstreredes nogle tilfælde hvor der ikke i Bibelen gives nogen udtrykkelig vejledning om hvad man skal gøre, ingen anvisning på hvad der er „sort“ eller „hvidt“. Her, inden for det såkaldte „grå“ område, må den kristne handle i overensstemmelse med Bibelens principper. For eksempel: Hvilket ansvar har jeg som ekspedient i en forretning når jeg bliver bedt om at pynte med ukristne dekorationer til visse højtider, eller bedt om at sælge tobaksvarer? Eller: I hvor stor udstrækning bør jeg se på eller tage del i sportsbegivenheder? Hver eneste i forsamlingen havde lejlighed til at ransage sin samvittighed og overveje hvilken vejledning han eller hun ville give en som stillede et sådant spørgsmål.

Dåb

En af de store begivenheder ved Jehovas vidners stævner er dåben. Ved de nordamerikanske, europæiske og asiatiske stævner blev der i alt døbt 39.313. Dåben foregår ved en fuldstændig nedsænkning i vand, idet dette symboliserer den døbtes indvielse til Gud på grundlag af Jesu Kristi sonoffer. Ved alle stævnerne samledes de der skulle døbes, forud for dåben i en sektion der var reserveret til dem. I en speciel tale til dem blev der blandt andet sagt: ’Når I tager dette vigtige skridt og lader jer døbe, giver I afkald på at eje jer selv, idet I anerkender at Jehova er den der retmæssigt ejer jer, og uden forbehold overgiver I jer til at gøre hans vilje på alle livets områder.’ (Matt. 16:24; Rom. 12:1, 2) Derpå gjorde taleren rede for det første bibelske krav, sindsændring, en dyb sorg over at man tidligere har levet sit liv på en måde der ikke var i harmoni med Guds vilje, som den kommer til udtryk i hans ord. (Sl. 97:10; Ap. G. 17:30, NW) Dette bør efterfølges af omvendelse, det at man vender om fra sin tidligere adfærd. (Ap. G. 3:19) Til sidst kommer indvielsen, det at man fornægter sig selv og personligt overgiver sig til at tjene Jehova, og herefter kan man fremstille sig til dåb.

Skuespil

I de fem dage stævnet varede blev der opført fire bibelske skuespil som belyste og understregede stævnets tema. Hvert af dem skildrede en bibelsk begivenhed.

Med det første skuespil blev der givet en stærk tilskyndelse til at ransage sig selv med hensyn til barmhjertighed og ydmyghed, og det blev understreget at den enkelte nøje må give agt på sin handlemåde — må vogte sit hjerte. Beretningen om Davids synd med Batseba viste hvor let man kan begå en synd, men den understregede også Guds store barmhjertighed og indprentede alle at det kun er ved at stole fuldstændigt på Jehovas ledelse at vi kan sejre over fristelserne til at handle uret. — 2 Sam., kap. 11, 12.

„Råb! for Jehova har givet jer byen!“ førte tilskuerne tilbage til den gamle by Jeriko på Josuas og Rahabs tid. (Jos., kap. 2, 6) En af tilskuerne gav udtryk for sin opfattelse af hvordan skuespillet havde virket. „Det løb os koldt ned ad ryggen da vi så en af Rahabs slægtninge løbe ud af Rahabs hus netop da Jerikos mure faldt — på vej ud i verden for at dø sammen med den, i stedet for at blive i sikkerhed.“ Dette skuespil skildrede på en slående måde Guds sejr over denne verden til gavn for hans folk, og hvordan han mirakuløst vil beskytte og bevare det.

„Nidkærhed for dit hus vil fortære mig“ viste glimt fra Jesu Kristi tjeneste og understregede nødvendigheden af at der i dag udføres en nidkær forkyndervirksomhed. Vi kan enten spotte forkyndelsen af Riget ligesom farisæerne og saddukæerne, eller vi kan tage vort standpunkt på det messianske riges side til trods for spot og modstand, og sikre os en andel i Guds sejr.

Skuespillet „Hvem vil undslippe og bestå over for Menneskesønnen?“ skildrede den ulykkelige situation i Jerusalem i årene fra 66 til 70. Det handlede om en mand der var kristen men lunken, samt hans kone og deres søn, som de mister på grund af denne åndelige lunkenhed. En af tilskuerne bemærkede: „Naturligvis er vi mere interesserede i at bevare vore egne familier end i nogen andre. Mange forældre synes at det er godt når blot deres børn overværer møderne og går med ud i tjenesten. Men hvis de ikke nidkært og helhjertet tager del i hele menighedens virksomhed, kan vi miste dem.“

Erklæring og resolution

Umiddelbart efter foredraget „Hvordan jordens nye konges velstand øges“ fremholdt taleren en erklæring der blev efterfulgt af en resolution som begejstret blev vedtaget af de store skarer der var forsamlede. Erklæringen rettede opmærksomheden mod de begivenheder der var forudsagt skulle ske fra udløbet af „hedningernes tider“ i 1914 til den absolutte ende på den nuværende tingenes ordning i den generation der fulgte efter 1914.

Resolutionen der fulgte efter erklæringen, henledte verdens opmærksomhed på at Jehovas vidner „uden ophør fortsat [vil] lade advarselen fra Guds skrevne ord lyde . . . fortsat [vil] forkynde Guds tusindårige messianske rige som universalmidlet for hele den nødstedte menneskehed“. I resolutionens sidste afsnit hed det:

„Da vi nu klarere end nogen sinde ser at Guds tusindårige kongedømme er nær forestående, og at tiden bliver kortere og kortere for den nødstedte menneskehed til at høre den gode nyhed i og handle efter den, vil vi vise både Gud og vore medmennesker kærlighed. Vi vil adlyde Gud mere end mennesker og vil ikke lade hænderne synke under udførelsen af hans befaling gennem Kristus om at ’forkynde den gode nyhed om Riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’ før enden på den nuværende, dødsdømte tingenes ordning kommer. (Matt. 24:14, NW; Mark. 13:10) Vi sætter hele vor lid til at Gud vil hjælpe os med at fuldføre denne beslutning. Og det er vort håb at han vil finde os trofaste til det sidste og anse os for værdige til at få del i de glæder og velsignelser der bliver en følge af hans guddommelige sejr!“

Nye publikationer

Stævnedeltagerne var begejstrede for at få adskillige nye publikationer som vil være dem en god hjælp til bibelstudium. Bogen Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? henvender sig på en direkte og ligefrem måde til læseren, samtidig med at den ræsonnerer med ham. Denne nye bog, hvis første oplag blev udgivet på ti sprog, behandler hovedsagelig hverdagens problemer. Den vil hjælpe nye der studerer Guds ord, til at bringe deres liv i harmoni med Guds moralnormer og hans standard for at kunne leve i en retfærdig ny orden.

I cirka tretten år har Jehovas vidner kunnet glæde sig over at bruge New World Translation of the Holy Scriptures, en oversættelse til nutidssprog som holder sig nær til bibelmanuskripternes originalsprog. Ved stævnet „Guds sejr“ blev bibelkonkordansen Comprehensive Concordance of the New World Translation of the Holy Scriptures modtaget med begejstring. Dette værk på 1280 sider med mere end 333.000 opslagsord vil være en stor hjælp til at finde skriftsteder.

Den mest spændende af alle de publikationer der blev frigivet er sikkert den 416-siders bog God’s Kingdom of a Thousand Years Has Approached. Denne bog, som nu findes på engelsk og tysk, vil blive grundigt studeret i Jehovas vidners menigheder.

På siderne 126 og 127 fremholdes en interessant tanke som kan hjælpe den kristne til at sikre sig sin andel i Guds sejr. I forbindelse med en behandling af den belønning som fortidens trofaste mænd før Kristus vil få, siges der: „Den integritet de havde opnået før deres død og som de oprejses med, vil give dem en fordel fremfor de ’uretfærdige’ [som også vil blive oprejst på jorden under Kristi tusindårsrige] i forbindelse med at skride frem til virkelig, menneskelig fuldkommenhed og fuldstændig syndfrihed. De vil så at sige have et forspring i forhold til de ’uretfærdige’ i den henseende.“ De der nu fornyr deres personlighed vil følgelig være længere fremme end de der plejer deres syndige tilbøjeligheder lige til deres død. Disse sidste vil have et større handicap på vejen frem mod det evige liv når de oprejses, fordi de har en personlighed som er forhærdet af synden at arbejde med.

Nogle af Jehovas vidners modstandere siger at vidnerne lærer at der er nogle som får „en chance til“, nemlig de „uretfærdige“ der ifølge Bibelen får en opstandelse med mulighed for at opnå livet. (Ap. G. 24:15) På siderne 128 og 129 viser bogen at eftersom menneskene er født syndige og underlagt dødens fordømmelse, har de i det store og hele endnu aldrig haft „en chance“. (Rom. 8:20, 21) Den tusindårige domsdag vil ret beset give de fleste mennesker deres første virkelige mulighed for at opnå evigt liv på jorden.

Disse og mange andre punkter, deriblandt interessante behandlinger af nogle af Jesu lignelser, gør den til en bog som alle der læser og studerer Bibelen vil glæde sig over.

Fremtidsudsigter

Det afsluttende foredrag på dette femdages stævne gav en oversigt over det arbejde der var blevet udført overalt i verden i april 1973. Det blev oplyst at 1.701.091 Jehovas vidner aktivt havde været med i forkyndelsen af den gode nyhed. Udsigterne til yderligere vækst er store, idet der i den måned blev afholdt 1.266.970 bibelstudier i interesseredes hjem. Ved den årlige højtid til minde om Kristi død, som fandt sted den 17. april 1973, var der 3.883.235 til stede.

Rapporterne fra de 41 stævner der blev holdt under mottoet „Guds sejr“ (i 38 byer), viser at der i alt var 1.402.238 til stede og at 39.313 blev døbt. Dette bekræfter at Jehova i sandhed er med sit folk. Det giver enhver som sår den gode nyheds sæd, mod til at fortsætte nidkært, i bevidstheden om at hans arbejde „er ikke forgæves i Herren“. (1 Kor. 15:58) Han har fuld tillid til Jehovas evne og villighed til at give sine tjenere styrke til at overvinde de forhindringer der måtte komme. Han nærer forvisning om at han vil få del i Jehovas endelige, personlige sejr over denne verden og i hans evige nye orden der følger efter denne sejr.

[Illustration på side 64]

Store skarer var sidste sommer forsamlet i Houston Astrodome samt i 37 andre byer til Jehovas vidners stævner

[Illustration på side 65]

31.263 fyldte Expo ’70-festpladsen i Osaka, Japan, for at høre om Guds sejr

[Illustration på side 65]

Yderligere 29.577 overværede det internationale stævne i Seoul, Korea

[Illustrationer på side 66]

Medlemmer af det styrende råd tjente ved de fleste stævner; her taler N. H. Knorr ved tolk i München i Tyskland

[Illustration på side 66]

I Frankrig var over 60.000 til stede på Colombes Stadion for at høre Bibelens budskab

[Illustration på side 67]

De 30.000 vidner i Italien glædede sig over at der var 57.000 ved deres stævne i Rom

[Illustration på side 68]

Et særligt arbejde blev bekendtgjort: en verdensomfattende uddeling af en traktat der indeholder et magtfuldt budskab om Guds rige

[Illustration på side 69]

Over 39.000 blev døbt som symbol på deres indvielse til at gøre Guds vilje

[Illustrationer på side 70]

I et magtfuldt bibelsk skuespil så stævnedeltagerne hvordan et forældrepar som tøvede med at gøre Guds vilje, mistede deres søn i det første århundredes Jerusalem

[Illustration på side 70]

Guds mirakuløse bevarelse af sit folk blev skildret i et skuespil om Rahab og de israelitiske spejdere i Jeriko