Hvorfor skal kristne holde sig adskilt fra verden?

I DAG er der millioner af mennesker der hævder at de er disciple af Jesus Kristus. Ét er imidlertid at påstå at man er kristen, et andet virkelig at være det. Det understregede Jesus selv i sin bjergprædiken: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje. Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, . . . og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“ — Matt. 7:21-23.

En af de mange ting der skiller ægte kristne ud fra dem der kun er det af navn, er at de holder sig adskilt fra verden. Den nat Jesus blev forrådt lagde han stor vægt på dette, idet han sagde til sine disciple: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ Han kom ind på det samme i en bøn til sin himmelske Fader den samme aften, idet han sagde: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Joh. 15:18, 19; 17:16.

„Ikke en del af verden.“ Det er det samme som at holde sig adskilt fra verden. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Men hvad mente Jesus med udtrykket „verden“? Jesus skelnede mellem sine disciple og „verden“ da han sagde i en bøn: „Jeg beder for dem [hans disciple]; jeg beder ikke for verden, men for dem som du har givet mig; for de er dine.“ (Joh. 17:9) Det er tydeligt at Jesus her med udtrykket „verden“ mener den onde ugudelige verden, eller kosmos, bestående af de mennesker som apostelen Johannes siger „ligger i den ondes magt“. (1 Joh. 2:15-17; 5:19) Dens gud og hersker er Satan Djævelen.

Hvad verden består af

Satan har organiseret eller opdelt denne verden i forskellige kategorier. En af de mest fremtrædende af disse er Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, der i Åbenbaringen 17:3-6 beskrives som „moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. Der siges at hun er beruset af de helliges blod, af Jesu vidners blod.

En anden meget fremtrædende del af Satans verden er de politiske riger, som apostelen Johannes beskriver som et vilddyr der steg op af havet og som havde syv hoveder og 10 horn. (Åb. 13:1) At disse riger er en del af Satans verden fremgår af at Satan kunne tilbyde Jesus Kristus dem på den betingelse at Jesus ville udføre en tilbedelseshandling over for ham. — Matt. 4:8, 9.

Satan behersker også, som en del af sin verden, et hensynsløst, begærligt og undertrykkende kommercielt system, der i Åbenbaringen 18:11 omtales som „rejsende købmænd“. Dette system udnytter almindelige mennesker og forsøger at holde dem nede, i økonomisk trældom, ligesom Babylon den Store prøver at holde folk i religiøs trældom, og ligesom verdens regeringer forsøger at holde folk i politisk trældom.

Satans verden er desuden fordærvet af alle former for umoralske handlinger, sådan som apostelen Johannes viser i Første Johannesbrev 2:15, 16: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“

Hvorfor man bør holde sig adskilt fra verden

Hvorfor får de kristne påbud om at holde sig adskilt fra den verden der beherskes af Satan? Lad os først og fremmest lægge mærke til hvad dét at holde sig adskilt fra verden ikke vil sige. Det vil ikke sige at vi absolut intet må have at gøre med dem der har verdens ånd, dem der er impliceret i falsk religion, korrupt politik eller umættelige kommercielle eller umoralske interesser. For så måtte vi, som apostelen Paulus minder os om, bogstavelig talt gå ud af verden. (1 Kor. 5:9, 10) At vi skal holde os adskilt fra verden vil heller ikke sige at vi ikke må nyde sund underholdning, eller at vi ikke må besøge slægtninge eller have besøg af dem blot fordi de er ikke-troende.

Påbudet om at holde sig adskilt fra verden har derimod forbindelse med det stridsspørgsmål der opstod ved den lejlighed da Jehova Gud forudsagde at der skulle være fjendskab mellem kvindens sæd, Guds hellige organisation, og denne verdens guds, Satan Djævelens, sæd. Det betyder at man må bevare ligevægten og ikke blive træl af noget af det denne verden har at byde på. Det vil sige at man ikke må gå på kompromis med denne verden. Det er indlysende at det vil mishage Jehova Gud hvis vi går på kompromis. Vi skal derfor ikke ’gå efter gudløses råd, stå på synderes vej eller sidde i spotteres lag’. — Sl. 1:1.

I denne forbindelse er det interessant at lægge mærke til hvordan de kristne i det andet århundrede så på verden, hvilket fremgår af historikeren Cadoux’ værk The Early Church and the World (1925): „Skribenterne i denne periode indtager i det hele taget et meget sort syn på den tilstand som menneskeheden uden for den kristne kirkes grænser befinder sig i. Et stort antal dårlige træk hævdes at passe på ’verden’ eller ’denne tidsalder’: såsom vildfarelse, uvidenhed, blindhed, drukkenskab, svigefuldhed, ondskab, uretfærdighed, besmittelse, fordærv, tomhed, tarvelighed, gudløshed, uærbødighed, vantro og gudsbespottelse.“

Vi må holde os adskilt fra Satans verden på grund af dens gudløshed og dens had til Jesus Kristus. Hvad bliver resultatet for os selv hvis vi gør os til venner med denne verden eller bliver en del af den? Disciplen Jakob svarer: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, stiller sig derfor som fjende af Gud.“ (Jak. 4:4) Kan vi tillade os at have Jehova Gud som vor fjende? Apostelen Paulus besvarer dette spørgsmål i Første Korinterbrev 10:21, 22: „I kan ikke drikke Jehovas bæger og dæmoners bæger; I kan ikke have andel i ’Jehovas bord’ og dæmoners bord. Eller ’ægger vi Jehova til skinsyge’? Vi er ikke stærkere end han, vel?“

Dæmoners „bæger“ og „bord“ findes hos „Babylon den Store“. Dette religiøse system lærer løgne, bagtaler Jehova Gud og er blevet brugt af Satan til at vildlede hele den beboede jord. (Åb. 12:9) Hvordan kan Guds sande tjenere da gøre fælles sag med nogen af denne verdens religioner? Jesus gik ikke ind for en sammenslutning af de forskellige trosretninger. Han sluttede sig ikke sammen med nogen af jødedommens sekter i deres modstand mod det romerske åg. Hans sande disciple i dag kan derfor heller ikke deltage i noget økumenisk arbejde for at forene jordens forskellige religiøse retninger. De må følge ordene i Esajas 52:11: „Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer [Jehovas] kar!“ Som vi ser, er der vægtige grunde til at kristne skal holde sig adskilt fra den religiøse del af Satans verden!

Der er også vægtige grunde til at Guds sande tjenere, oprigtige efterlignere af Jesus Kristus, må holde sig adskilt fra den politiske del af Satans verden, holde sig borte fra enhver form for nationalisme og politik. Er disse ting ikke også i modstrid med Guds rige? Da Jesus stod over for romerrigets repræsentant, Pontius Pilatus, aflagde han dette vidnesbyrd: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ (Joh. 18:36) Eftersom hverken Jesus eller hans disciple var en del af den politiske verden dengang, bør Jesu disciple i dag heller ikke være det. At verdens nationer ikke har noget tilfælles med den sande Gud, fremgår af at de netop nu indsamles af denne verdens gud, ved hjælp af hans inspirerede udtalelser, til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag ved Har-Magedon. (Åb. 16:14, 16) Som apostelen Peter træffende udtrykker det, er de kristne udlændinge og midlertidige indbyggere. (1 Pet. 2:11) Dette er i overensstemmelse med apostelen Paulus’ ord i Filipperbrevet 3:20, der viser at Kristi sande disciples statsborgerskab er i himlene. Det er grunden til at Jehovas kristne vidner ikke deltager i politik og ikke køber eller går med politiske partikort.

Eftersom vi i Første Johannesbrev 2:15, 16 advares mod verdens materialisme og umoralitet, som er i absolut modsætning til gudhengivenhed, må vi også holde os fra disse ting hvis vi vil være hellige som Jehova Gud er hellig. — 1 Pet. 1:15, 16.

Hvad indebærer det at holde sig adskilt fra verden? Det spørgsmål vil den næste artikel give svar på.

[Illustrationer på side 6]

Falsk religion

Korrupt politik

Begærlig kommercialisme

Udsvævende liv