grad omdannet til et rige af denne verden.“ — Side 488.

32. (a) Hvorfor er kristenheden ifølge Jesu ord til Pilatus ikke en del af Kristi rige? (b) Hvem kan udfri kirkegængerne i kristenheden?

³² Jesus Kristus sagde imidlertid uden omsvøb til statholderen Pontius Pilatus, der repræsenterede den daværende romerske pontifex maximus, Tiberius Cæsar: „Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ (Joh. 18:36) Kristenheden, som har forkastet den kristne frihed og uafhængighed til fordel for religiøst forbund med staten og afhængighed af staten, er derfor ikke en del af Kristi rige. Som følge heraf har kirkegængerne i kristenheden, med dens forvirring af splittede sekter, behov for at blive udfriet fra trældommen under kristenheden. Kristenheden er den mest fremtrædende og den stærkeste del af det store Babylon. Hverken videnskab eller verdslig uddannelse, kun Kristi sandhed, kan frigøre dens medlemmer!

Tilbedelsesfrihed

1. (a) Hvad sagde Jesus om sine disciples forhold til denne verden? (b) Hvad betyder det at en kristen ikke er „af verden“?

JESUS KRISTUS sagde ikke alene at hans rige ikke var af denne verden, men også at hans disciple ikke var af verden. I en afsluttende bøn som han bad sammen med sine apostle sagde Jesus til Gud: „Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:14, 16) Jesus havde tidligere sagt til sine disciple: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ (Joh. 15:19) At Jesu sande disciple ikke er af verden, vil ikke blot sige at de forholder sig absolut neutrale hvad angår nationernes uenigheder, stridigheder og konflikter. Det vil også sige at de er frie og uafhængige af denne verden og altså ikke er i trældom under den. Den rene tilbedelse af Gud som sandheden har ført dem ind i, har frigjort dem fra denne undertrykkende og fordærvede verden.

2. Betyder den kristnes frihed at han ikke skal underordne sig den verdslige øvrighed? Hvor langt skal den kristne gå?

² Én ting må de dog huske på: At de har opnået frihed på grund af sandheden og den sande tilbedelse af Gud, betyder ikke at de er fuldstændig fri for at underordne sig de politiske „øvrigheder“ i denne verden. Nej! Jesus sagde: „Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!“ (Matt. 22:21) Og i Romerbrevet 13:1-5 sagde apostelen Paulus: „Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig; thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de, som findes, er indsat af Gud, . . . Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for vredens, men også for samvittighedens skyld.“ Den kristne underkastelse under „øvrigheden“ eller „de højere myndigheder“ (NW) kan således kun være en relativ underkastelse. Deres underkastelse under de højere myndigheder kan ikke gå så langt som til at de skal gøre vold på deres kristne samvittighed og overtræde Guds sandhed som den findes i Bibelen.