Ligevægt ved kristne bryllupsfester

 1, 2. (a) Hvorfor bør vi overveje vor indstilling til bryllupsfester i dag? (b) Er det nødvendigt at holde en reception eller en fest?

DU HAR sikkert set mange beviser på sandheden i profetien om at folk i „de sidste dage“ ville ’sætte fornøjelser i Guds sted’. (2 Timoteus 3:1-4, New English Bible) Dette kommer klart til udtryk i det syn mange har på bryllupsfester og receptioner og i den måde de opfører sig på ved disse.a Hvordan bør vi se på sådanne sammenkomster? Bør kristne undgå at holde bryllupsfester eller at deltage i dem? Eller er der blot visse fælder vi må undgå?

² Uanset hvor almindeligt det er at have en sammenkomst efter en vielse, er der intet i Bibelen der forpligter kristne til dette. Nogle par foretrækker i stedet at samles med blot den nærmeste familie eller nogle få meget nære venner, og måske nyde et måltid sammen med dem under private former. Men at man holder eller overværer en bryllupsfest er ikke i sig selv ensbetydende med at man „sætter fornøjelser i Guds sted“, eftersom Jesus og hans disciple var med til en sådan fest i Kana.

 3. Var det almindeligt at holde bryllupsfester på Bibelens tid?

³ Ved et bryllup er det ikke blot de nygifte, men også deres venner og slægtninge, der glæder sig. Det har i lange tider været almindeligt at holde muntre bryllupsfester. (1 Mosebog 29:21, 22; Dommerne 14:3, 10, 17) Fordi jøderne kendte til bryllupsfester, kunne Jesus bruge dette tema i tre af sine illustrationer. (Mattæus 22:2-14; 25:1-13; Lukas 14:7-11) Selv i Bibelens sidste bog nævnes en bryllupsfest: „Lykkelige er de der er indbudt til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.“ — Åbenbaringen 19:9.

 4. Hvordan har mange bryllupsfester formet sig?

⁴ Guds tjenere i fortiden — deriblandt Jesus og hans disciple — har på en ligevægtig måde kunnet glæde sig ved bryllupsfester. Det har tusinder af kristne i vor tid også. En ikke-troende slægtning der overværede et bryllup i Sydafrika, siger: „Jeg vidste ikke at Jehovas Vidner holdt sådan nogle dejlige bryllupper. Vi er trætte af alt det drikkeri og den kraftige musik der kendetegner bryllupper nu om stunder.“ Mange, mange kristne receptioner og fester gør sig fortjent til en lignende ros.

 5. Hvilke problemer er der opstået?

⁵ Verden øver imidlertid et stærkt pres på os for at få os til at ’sætte fornøjelser i Guds sted’. Nogle kristne ældste fortæller for eksempel:

„Mange udnytter [bryllupsfester] som en lejlighed til at slå sig løs, hvilket de ikke mener at der er mange muligheder for. De prøver derfor på at få mest muligt ud af festen, for derved at få afløb for ønsker der ellers beherskes. Det er ikke overraskende at stemningen er hæmningsløs.“ — Europa.

„Det er som om et bryllup består i at man overværer et foredrag, spiser lidt og derefter danser til ud på de små timer. Nogle mener at de ved bryllupper kan tillade sig at drikke mere end sædvanligt, og ofte drikker de for meget.“ — Latinamerika.

„En bryllupsfest kan indbefatte ’dans til den lyse morgen’. Nogle af disse fester er meget verdslige — med støjende musik, overdrevent drikkeri og verdslig dans. Mange praler med dyrt tøj og øl i mængde.“ — Afrika.

Mådehold

 6. Hvad kan vi lære om jødiske fester ud fra noget der blev sagt ved brylluppet i Kana?

⁶ De fleste husker at Jesus ved bryllupsfesten i Kana forvandlede vand til vin. Tænk imidlertid over følgende: „Da nu skafferen [lederen af festen, Moffatt] smagte på vandet som var blevet til vin . . ., kaldte [han] på brudgommen og sagde til ham: ’Ethvert andet menneske sætter først den gode vin frem, og når folk er blevet berusede, den ringere.’“ (Johannes 2:9, 10) Han sagde ikke at gæsterne blev „berusede“ ved netop denne fest.b Det er utænkeligt at Jesus ville tolerere beruselse og øge den ved at lave mere vin. Denne mand vidste imidlertid at der undertiden var nogle der drak for meget ved jødiske bryllupsfester.

 7. Hvad bør kristne overveje med hensyn til at servere alkoholiske drikke?

⁷ Ved nogle receptioner eller bryllupsfester har værterne valgt at lade være med at servere alkohol fordi det var almindeligt at drikke for meget dér på stedet, og fordi de ikke ønskede at friste de gæster som måske havde haft et alkoholproblem. Nogle afrikanske brødre har endda sagt at dét at udelade alkohol har bidraget til at et bryllup kunne blive et „rent kristent bryllup“. Og det gælder også at det kan være tilrådeligt at lade være med at servere alkoholiske drikke i områder hvor folk har den indstilling at kristne ikke bør nyde alkohol. (Romerne 14:20, 21) Det er dog nødvendigt at vurdere situationen på en ligevægtig måde. Spørg dig selv: Var den fest Jesus deltog i, ’uren’ fordi der blev serveret vin? Bibelen fordømmer drukkenskab, ikke mådeholden nydelse af alkoholiske drikke. — Ordsprogene 23:20, 21; 1 Peter 4:3.

 8, 9. (a) Hvordan kan man træffe foranstaltninger til mådehold hvis der serveres alkoholiske drikke? (b) Hvad har en ældste sagt om problemet?

⁸ Hvis nogle ønsker at servere alkoholiske drikke ved en reception eller bryllupsfest, vil det være klogt og betænksomt af dem at være opmærksomme på at der vises passende mådehold. (1 Timoteus 3:2; Mattæus 23:25) Hvordan blev gæsterne for eksempel betjent ved brylluppet i Kana? Der var åbenbart „tjenere“ der serverede for dem. (Johannes 2:5, 9) På samme måde kan man udpege nogle til at servere (og måske begrænse mængden af) de alkoholiske drikke. Ved enhver kristen sammenkomst bør der naturligvis være ikke-alkoholiske drikke til dem der bør have dette eller som foretrækker det.

⁹ En ældste i Centralamerika har sagt: „Det har været et problem at bryllupsfesterne er for store, så man umuligt har kunnet holde øje med alle der deltager i dem. Undertiden er uindbudte verdslige mennesker dukket op ved festerne. De har haft spiritus med og har lavet skandale.“ I betragtning af dette må vi spørge: Hvem skal lede festen og have hånd i hanke med hvad der sker? Hvor mange skal der komme? Hvad skal der foregå ved sådanne fester?

Hvem leder festen?

10. Hvad kan man ifølge Bibelen gøre for at have mere kontrol med hvad der foregår ved fester?

¹⁰ Ved brylluppet i Kana var der en ’leder af festen’. (Johannes 2:9, Moffatt) Ved bryllupsfester i dag kan man på samme måde bemyndige en dygtig, ansvarsbevidst broder til at føre tilsyn med at alt forløber som det skal. Da han kender de nygiftes ønsker, kan han give anvisninger til musikerne, tjenerne og andre, eller han kan rådføre sig med parret og derefter sikre sig at instruktionerne følges. Det kan omfatte tilsyn med tjenerstaben. Sammen kan de så være gæsterne behjælpelige og tage sig af eventuelle uindbudte gæster. Læg i denne forbindelse mærke til hvad der i Jesu lignelse skete med en gæst der opførte sig meget respektløst ved en bryllupsfest. — Mattæus 22:11-13.

11. Hvad bør man tage i betragtning når man vælger en der kan hjælpe parret med at lede festen?

¹¹ Ved mange verdslige fester optræder salens bestyrer eller (især) musikeren eller orkesterlederen som en slags ceremonimester. Han ved måske hvordan sådanne fester normalt forløber og har sandsynligvis et fast repertoire af indslag foruden nogle vovede vittigheder. Men hvis man som kristen ønsker en fest der harmonerer med de kristne principper, vil man så lade en verdslig mand — der hverken er en åndelig broder eller et medlem af brudeparrets familie — tale til sine gæster og være forsamlingens midtpunkt? Ville det stemme med vejledningen om at „gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“? — Galaterne 6:10.

12. Hvad fortæller Bibelen om hvem der bærer hovedansvaret for hvad der foregår ved en fest?

¹² Til tider hjælper brudens eller brudgommens forældre de nygifte ved at betale bryllupsfesten. Forældrene kan i så fald føle at det er dem der skal bestemme hvem der skal inviteres, hvad der skal serveres af mad og drikke, eller hvordan festen skal forløbe. Bibelen fortæller ikke hvem der betalte bryllupsfesten i Kana, men vi læser at da der opstod et vigtigt spørgsmål „kaldte skafferen [lederen af festen, Moffatt] på brudgommen“. (Johannes 2:9) Ved en bryllupsfest er brudgommen det bibelske overhoved for den nydannede familie. (Efeserne 5:22, 23) Han bør kærligt lytte til sin bruds og til familiens ønsker for denne særlige dag, men det er først og fremmest ham der må påtage sig ansvaret for hvad der skal ske.

Hvem skal inviteres?

13. Hvor store var bryllupsfester på Bibelens tid?

¹³ Vi ved ikke hvor store bryllupsfester man holdt på Bibelens tid. Samsons bryllupsfest blev overværet af hans forældre, tredive af brudens bekendte og sandsynligvis andre venner eller slægtninge. (Dommerne 14:5, 10, 11, 18) Gæsterne ved jødiske bryllupper var medtroende der kom fra samme by eller som var på besøg. Jesus og hans disciple drog fra andre steder i Galilæa til festen i Kana. Den mængde vin der blev tilvejebragt antyder at der var et betragteligt antal gæster ved festen. — Johannes 2:1, 2, 6.

14, 15. På hvilken måde har nogle arrangeret „åbent hus“, og hvilke problemer kan opstå?

¹⁴ I dag varierer skikke og personlige ønsker angående arten og størrelsen af sammenkomsten. Nogle steder er det skik og brug at holde åbent hus; alle medkristne der er venner af det nygifte par er velkomne. Der bliver måske serveret en lille forfriskning — idet hensigten ikke er at mætte gæsterne men at give dem mulighed for at ønske brudeparret til lykke og nyde samværet. Andre steder, ved sammenkomster hvor alle parrets venner er indbudt, er det almindeligt selv at tage noget mad med — en færdiglavet ret, nogle drikkevarer eller en dessert. De der således frivilligt bidrager til festen finder glæde ved at gøre det, og alle kan nyde et varieret måltid uden at ligge brudeparret eller andre til byrde. — Apostelgerninger 20:35.

¹⁵ Af det vi læser i Jesu lignelser synes det at fremgå at der i mange tilfælde blev serveret et stort måltid ved jødiske bryllupper. (Mattæus 22:2; Lukas 14:8) Det vil naturligvis kræve megen planlægning at byde alle gæsterne ved en bryllupsfest på et egentligt måltid. En moder i Nordamerika fortæller denne triste oplevelse:

’Da det blev kendt at der var bryllup strømmede unge mennesker fra et stort område til for at danse og få gratis mad. Mens de indbudte gæster var i rigssalen, tog andre til det sted hvor receptionen skulle holdes og satte sig ved alle bordene. Da jeg kom kunne jeg have grædt, for der var ikke plads til flere. Jeg var forfærdelig såret over den mangel på kærlighed de viste ved at komme til et bryllup uden at være indbudt og spise al den mad værten havde sat frem til nære venner og slægtninge.’

16. Hvad kan vi lære af Bibelen hvad angår bryllupsgæster?

¹⁶ Maria, Jesus og hans disciple mødte ikke op ved festen i Kana uden at være inviteret; de ’var indbudt til brylluppet’. (Johannes 2:1, 2) Jesus sagde: „Når du bliver indbudt af nogen til en bryllupsfest . . .“ (Lukas 14:8, 9, 16, 17) I lignelsen om kongesønnens bryllup talte Jesus også om „de indbudte“. (Mattæus 22:3, 9, 10) Hvis en af de indbudte var respektløs fik tjenerne besked på at smide ham ud. I en anden lignelse blev fem jomfruer der ønskede at deltage i en bryllupsfest, hindret i at komme ind. (Mattæus 22:11-13; 25:10-12) Det bør derfor ikke forekomme os mærkeligt hvis en fest kun er for indbudte gæster og at disse bør være klædt på en passende måde. Og det siger sig selv at værtens gavmildhed ikke behøver at omfatte folk der først og fremmest er interesseret i mad og fornøjelser. — Filipperne 3:18, 19; Prædikeren 5:10.

17. Hvilket problem er opstået i forbindelse med bryllupsfesternes størrelse?

¹⁷ Det kan være forbundet med temmelig store udgifter hvis et brudepar eller deres slægtninge ønsker at servere et komplet måltid for mange gæster. (Jævnfør Markus 6:35-37.) Følgende beretning kommer fra en ø i Stillehavet:

„Der er en tendens til at gøre for meget ud af bryllupsfester. Nogle sætter sig i gæld for at kunne holde et stort gilde, og har således gæld allerede når de træder ind i ægteskabet. Mange synes at have et ønske om at undgå at tabe ansigt, og de arrangerer derfor en fest der overstiger hvad de har råd til.“

Hvor er det sørgeligt når et ungt par straks fra ægteskabets indgåelse er tynget af en gæld der kan belaste deres forhold til hinanden. Eller når de ved at deres forældre nu står over for problemet med at betale de store udgifter der er forbundet med en stor fest? Verdslige mennesker kan måske finde på at stifte en svimlende gæld i forbindelse med deres bryllup, på grund af et hovmodigt ønske om at gøre indtryk på andre eller undgå at tabe ansigt. (Ordsprogene 15:25; Galaterne 6:3) Men bør det samme være tilfældet med kristne, i betragtning af det vi læser i Lukas 12:29-31?

18, 19. (a) Hvad kan være grunden til at nogle har besluttet at holde store fester? (b) Hvordan bør vi reagere hvis vi ikke bliver inviteret med til en vens bryllup? (Lukas 14:12)

¹⁸ Motivet bag nogle meget store fester har været et ønske om at kunne måle sig med andre eller overgå dem. Nogle ældste i Vestafrika beretter:

„Nogle sætter sig i meget store udgifter i forbindelse med forfriskninger. Den der holder den mest kostbare bryllupsfest giver tonen an. Dette har skabt problemer for dem der ikke er modige nok til at være anderledes. Praleriet med de midler man har kan få andre til at snuble, og det er jo slet ikke nødvendigt at forsøge at ’holde trit’ med andre.“ — Se Første Johannesbrev 2:15-17.

¹⁹ Andre har følt sig presset til at holde en gigantisk fest af frygt for at fornærme nogen. De forestiller sig at nogle af deres bekendte vil føle sig såret hvis ikke de bliver inviteret. Der bliver derfor inviteret flere end klogt er. Men oprigtig talt: Hvem af os ønsker at vore venner er så bange for at krænke os at de må stifte gæld — og måske af den grund hindres i at tage heltidstjenesten op? Hvis vi ikke bliver inviteret er det langt bedre at stole på at de modent har taget alle faktorer i betragtning, også de økonomiske. At de ikke inviterer os er måske endda et udtryk for at de har tillid til at vi er modne og ikke så let bliver fornærmede. (Prædikeren 7:9; 1 Korinter 13:4-7) Vi kan stadig tage del i deres glæde ved at overvære det bibelske bryllupsforedrag, der er den vigtigste del af brylluppet. Hvis vi sætter mere pris på festen end på foredraget, kan det da være fordi vi er begyndt at ’sætte fornøjelser i Guds sted’? — 2 Timoteus 3:4, NEB.

20. Hvad kan man måske undgå ved at begrænse størrelsen af bryllupsfesten?

²⁰ At være rimelig med hensyn til festens størrelse og omkostningerne ved den, kan også være en hjælp til at undgå uheldige skikke. Pengebegær har for eksempel fået nogle til at købe stof af en særlig kvalitet til bryllupstøj, for derefter at bede gæsterne ved bryllupsfesten om at købe det af dem til en højere pris. Ved nogle fester har gæsterne måttet betale for at få et stykke af kagen eller de har måttet „købe“ en dans med bruden ved at sætte pengesedler fast på hendes kjole med knappenåle. Det kan også være en sådan indstilling der får nogle gæster til at skilte med deres rigdom ved at kaste penge til musikerne eller give meget store gaver i håb om at få en særlig god plads i nærheden af de nygifte. — Lukas 14:8-11.

Hjælp alle til at more sig

21. Hvilken rolle spiller musik ved bryllupsfester?

²¹ Under makkabæerkrigene blev en jødisk bryllupsprocession mødt af en gruppe „med Pauker og Musik“. (1 Makkabæerbog 9:39, Kalkar; se også Salme 45:9.) I vor tid er der også tit musik ved bryllupsfester. Musikken kan øge den kristne glæde over festen — eller mindske den. Hvordan kan det sidste gå til? I flere tilfælde har musikken været meget høj og ubehersket. Nogle musikere foretrækker discomusik, eller de nyder måske at demonstrere hvor dygtige de er ved at spille vildt og ubehersket. Men sådan noget hører ikke hjemme ved en kristen fest. Kan gæsterne, unge såvel som gamle, nyde et kristent samvær hvis musikken er så høj at det er umuligt at tale sammen tværs over et bord?

22. Hvordan kan problemer med hensyn til musikken begrænses?

²² Musikken ved bryllupsfester må altså planlægges omhyggeligt, og man må have hånd i hanke med hvad der spilles, navnlig hvis man har engageret en eller flere musikere til at spille. Det vil være bedst ikke at engagere verdslige musikere, og brudgommen eller den broder han har valgt, bør omhyggeligt forklare musikerne hvad de må spille og hvad de ikke må spille. (2 Mosebog 32:6, 17, 18) Man bør understrege at ingen melodier må spilles på gæsternes anmodning før brudgommen eller „lederen“ af festen har sagt god for dem. Da der ofte opstår problemer på grund af lydstyrken eller arten af den musik der spilles, har mange par i stedet valgt plader eller bånd med netop de melodier de ønsker at høre. Disse er så blevet afspillet af en voksen der ikke let lader sig påvirke af hvad der er populært blandt umodne unge. — 1 Korinter 13:11; Hebræerne 5:14.

23-25. Hvilke andre praktiske skridt kan et nygift par tage for at sikre sig at bryllupsfesten bliver en fornøjelig kristen sammenkomst?

²³ Et nygift kristent ægtepar ønsker at deres gæster skal kunne se tilbage på festen med glæde. Musikken og den eventuelle dans bør derfor harmonere med de kristne principper. Hvis nogle bedes om at sige et par ord, bør de personer man vælger og det de siger passe sig for en værdig kristen sammenkomst.

²⁴ I lignelsen om de ti jomfruer begyndte festen „midt om natten“ fordi brudgommen var blevet forsinket. (Mattæus 25:5, 6) I et andet tilfælde antyder dét Jesus sagde om at kongen havde en middag parat og om at tjenerne inviterede folk på vejen, at festen foregik i dagtimerne. (Mattæus 22:4, 9) I vor tid er nogle fester fortsat til langt ud på natten og blevet mere og mere vilde efterhånden som de mere modne kristne er gået hjem for at få en god nats søvn. For at hindre dette har mange par fornuftigvis fastsat et tidspunkt for hvornår festen begynder og hvornår den slutter. Så har alle mulighed for at lægge planer for den efterfølgende dag, deriblandt planer om kristen virksomhed.

²⁵ En bryllupsfest kan være en glimrende lejlighed for kristne til at more sig og have det rart — uden at gå over gevind. Men hvilken rolle spiller den i forhold til det der følger — en tilværelse som kristne ægtefolk?

[Fodnoter]

Hvad husker du af denne artikel?

■ Hvorfor bør kristne være interesseret i de bibelske principper om bryllupsfester?

■ Hvad er tilrådeligt i forbindelse med alkoholiske drikke ved en bryllupsfest?

■ Hvem er ansvarlig for hvad der foregår ved en bryllupsfest?

[Illustration på side 19]

Festens leder rådførte sig med brudgommen om vinen