Hvad ved De om Guds søn?

„INGEN anden skikkelse — gejstlig, filosofisk, politisk eller intellektuel — har haft større indflydelse på menneskets historie. Jøder kan være stolte af at han har levet, stolte af hans tanker og af at han er en historisk person. En genopdagelse af Jesus kan hjælpe jøderne . . . til at tilgive deres bødler.“ Sådan skrev Norman Cousins, en af de førende blandt amerikanske lærde og journalister, i American Judaism for oktober 1960. Hans hensigt var at få såvel navnkristne som jøder til at slippe deres uvilje mod at anerkende at Jesus var jøde. Denne indstilling til spørgsmålet ansås for at have så stor interesse at et af New Yorks førende dagblade behandlede den i en artikel med overskriften „Jøder tilskyndes til at studere Jesus“. — New York World-Telegram and Sun, den 15. oktober 1960.

Men jødedommen er ikke den eneste religiøse retning inden for kristenheden der kan have nødig at „genopdage“ Jesus. Aldrig har så mange smykket sig med hans navn og dog vist en så sørgelig mangel på kundskab om ham. Da en præst besluttede at prøve sine formentlig oplyste, voksne sognebørns bibelkundskab, blev han mildest talt skuffet over resultaterne. „Næsten en fjerdedel . . . vidste ikke at Golgata var det sted Jesus døde. Over en tredjedel var ikke klar over, at Nazaret var den by Jesus var opvokset i. Ordet ’Getsemane’ sagde ikke de 43 procent noget. . . . Kun 58 procent kunne nævne evangelierne.“ Og hertil skal siges at disse kun er de mest elementære kendsgerninger om Jesu Kristi, Guds søns, liv og lære. — Toronto, Kanada, Daily Star, den 24. september 1960.

Hvad ved De om Guds søn? Måske er De blandt dem der hævder at Jesus Kristus aldrig har eksisteret, at han ikke er en historisk person. Hvis det er tilfældet, skulle De læse hvad den jødiske lærde Josef Klausner siger i sin bog Jesus fra Nazareth. Efter at have nævnt hvad Talmud og de græske, latinske og andre værker, bortset fra Bibelen, siger om Jesus Kristus, sammentrænger Klausner alle disse vidnesbyrd, idet han siger at den der benægter at Jesus er en historisk person simpelt hen må „benægte alle historiske kendsgerninger“. Som den franske filosof Rousseau bemærkede, hvis evangelieskribenterne opdigtede deres beretninger om Jesus, udførte de et langt større mirakel end de mirakler de tilskrev Jesus.

Hvad ved De om Jesus Kristus? Tilhører De kristenhedens store „liberale“ fløj, der indrømmer at Jesus var et prægtigt menneske, en stor lærer, og, muligvis, Guds profet, men som benægter at han var Guds søn på en måde som ingen anden er eller har været det, og at han udførte mirakler og opstod fra de døde? En sådan tro giver ikke sine tilhængere nogen forklaring på hvorfor Jesus øvede „større indflydelse på menneskets historie“ end nogen anden. Når de nægter at tro på Jesu ord og mirakler, støder de altså på et problem der er endnu sværere at klare.

Ifølge evangelierne hævdede Jesus Kristus at han var Guds søn og at han udførte mirakler. Dersom han vidnede falsk i denne henseende, var han enten en selvbedraget nar, og altså ikke en stor lærer, eller også var han en charlatan og en hykler og så sandelig ikke noget godt menneske. Det er heller ikke nok at fremføre at det blot var hans efterfølgere som tillagde ham alle disse evner og egenskaber. Hvor godt et menneske og hvor stor en lærer var han, hvis hans egne disciple røbede uærlighed og manglende viden da de nedskrev beretningen om hans liv? Nej, ligesom kendsgerningerne ikke tillader os at benægte at Jesus virkelig er en historisk person, vil fornuft og logik heller ikke tillade os at benægte hans ord som de berettes af hans efterfølgere.

Hvad ved De om Jesus Kristus, Guds søn? Hvad betyder han for Dem? Hvis De slutter Dem til den mere konservative fløj inden for kristenheden, den katolske eller den protestantiske, anfører De måske den apostolske trosbekendelse som et sammendrag af hvad De ved: „Jeg tror . . . på Jesus Kristus, [Guds] enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.“

Det er alt sammen ganske rigtigt, men her nævnes kun de mest elementære ting. Vi må skride frem til forståelse af hvad der var den vigtigste hensigt med Jesu komme til jorden, og af hvad han kræver af sine efterfølgere, udover at de skal tro på ham. Hvad var den primære hensigt med hans komme til jorden? Som han sagde til Pilatus: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ Vidnegerningen lå ham stærkest på sinde; dernæst menneskers frelse. — Joh. 18:37.

Hvad kræver han af sine efterfølgere? I en bøn til sin himmelske Fader siger han: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du udsendte, Jesus Kristus.“ „Der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.“ Kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus er det første krav og en absolut betingelse for at opnå frelse. — Joh. 17:3, NW; Ap. G. 4:12.

Nogle standser her; men blot at indprente sig disse sandheder og tro dem er ikke nok, for en tro uden gerninger er død. Foruden at tro må vi tage de næste skridt, nemlig anger, omvendelse, indvielse til at gøre Guds vilje, og vanddåb; derefter må vi hver eneste dag leve som kristne, idet vi, så godt vi overhovedet formår, følger Jesu eksempel både med hensyn til at opføre os ret og at vidne om sandheden. — Jak. 2:26.

Men selv det er ikke tilstrækkeligt. Jesus sagde at han ville drage bort for at modtage et rige og derefter vende tilbage. Bibelprofetiernes opfyldelse viser at Jesus har modtaget dette rige og er vendt tilbage, og at han nu hersker fra himmelen midt iblandt sine fjender. I stedet for at se hen til at mennesker vil skabe fred og sikkerhed må vi derfor nu være loyale mod Jesus Kristus som Guds regerende konge, i fuld tillid til at hans rige vil ødelægge al ondskab og indføre en retfærdig ny verden. Det er det eneste praktiske vi kan gøre i denne rumtidsalder, for det vil både betyde at vi overlever denne onde verdens snarlige udslettelse og at vi får tilkendt evigt liv i Guds nye verden.