Havde Bibelen ikke længe i forvejen fortalt at Judas land skulle ligge øde hen og dets indbyggere være i fangenskab i Babylon i halvfjerds år? Da tiden var udløbet, bragte den persiske erobrer Kyros’ dekret de trofaste tilbedere af Jehova udfrielse, og de blev ført tilbage til deres eget land. De befandt sig i Jerusalem igen nøjagtig til den fastsatte tid. — Jer. 25:11, 12; Dan. 9:2.

Den der vil tage sig tid til at læse Første Kongebog 6:1 og Lukas 3:1, 2 kan ikke andet end blive slået af den omhu og udførlighed hvormed vigtige historiske begivenheder tidsfæstes. Der gives tilstrækkelige oplysninger til at man kan fastslå det nøjagtige tidspunkt for begivenheden. Æren for oplysningernes nøjagtighed giver bibelskribenterne selv den guddommelige Forfatter, som blot brugte dem som sine redskaber. Selvsagt kan vi da også se hen til denne samme Kilde efter nøjagtige kronologiske oplysninger — oplysninger der er langt mere pålidelige end menneskers spekulationer og gisninger!

Henvisninger

1. The Old Testament World, Martin Noth, s. 272.

2. The Encyclopædia Britannica, 1965-udg., bd. 7, s. 297.

3. Time (1966), udgivet af Time-Life Books; Science Library, s. 105.

4. The Encyclopædia Britannica, 1959-udg., bd. 7, s. 913.

5. Ancient Near Eastern Texts, Pritchard, s. 277-280. Se også Babylonske og Assyriske Kongers historiske Indskrifter (1934), 88, 90, 91.

6. The Mysterious Numbers of the Hebrew Kings, E. R. Thiele, s. 53.

7. Oppolzer’s Canon of Eclipses, kort nr. 17, 19, 21 (1962-udg.).

8. Ibid., s. 333, 334.

Spørgsmål fra læserne

● Var Jesus død da den romerske soldat stak ham i siden med et spyd? — W. H., Elfenbenskysten.

Ja, beretningen i Johannes 19:31-37 viser at Jesus var død før soldaten stak ham i siden.

Ifølge Moseloven måtte en henrettet forbryder ikke hænge natten over på henrettelsespælen men skulle begraves samme dag, så landet ikke blev urent ved en tilsidesættelse af Guds lov. (5 Mos. 21:22, 23) Hvis Jesus og forbryderne ved siden af ham fik lov til at hænge på pælene til de døde, ville de, da det allerede var sidst på eftermiddagen, komme til at hænge der efter at sabbaten var begyndt ved solnedgang. For at forhindre dette bad jøderne om at de alle tre måtte få benene knust.

En fransk forsker, dr. Jacques Bréhant, har udtalt sig om grunden hertil, som oplyst i Medical World News for 21. oktober 1966. Her står der: „Crurifragium, nemlig knusning af den korsfæstedes ben, gjorde det umuligt for ham at hæve sig for at ånde. . . . Jøderne bad om at benene på alle tre dødsdømte måtte blive knust så de kunne fjernes. Soldaterne knuste derfor benene på tyvene. Men da de kom til Jesus kunne de se at han allerede var død.“ Dr. Bréhant anfører to mulige grunde for at kun Jesus var død: 1) „Tyvene kan have været bundet i stedet for at være naglet.“ 2) „Kristus var betydeligt svækket af den behandling han havde fået“ før pælfæstelsen.

Hvis Jesus havde været i live, ville soldaterne også have knust hans ben. Men nu læser vi: „Men da [soldaterne] kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke knoglerne [benene, NW] på ham. Men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og straks flød der blod og vand ud.“ — Joh. 19:33, 34.

Selv om Johannes’ beretning er ganske klar kan spørgsmålet om hvorvidt Jesus var død melde sig når man læser Mattæus 27:49, 50. Der står her, ifølge New World Translation: „Men resten af dem sagde: ’Lad ham være! Lad os se om Elias kommer for at frelse ham.’ En anden mand tog et spyd og gennemborede hans side, og der kom blod og vand ud. Da råbte Jesus igen med høj røst og opgav ånden.“ Det er den kursiverede sætning der er årsag til spørgsmålet; man kunne drage den slutning at Jesus var i live da han blev stukket i siden.

Mange bibeloversættelser, deriblandt Jerusalem-Bibelen på fransk og engelsk, de tyske oversættelser Elberfelder-Bibelen og Aschaffenburger-Bibelen, og de spanske oversættelser Moderna, Valera og Nácar-Colunga [også den danske autoriserede oversættelse] udelader den kursiverede sætning. Andre oversættelser medtager ordene men sætter dem i klammer eller tilføjer en forklarende fodnote. For eksempel anfører en fodnote i den oprindelige udgave af New World Translation at sætningen findes i nogle vigtigere manuskripter, nemlig det sinaitiske manuskript og det vatikanske manuskript nr. 1209, men ikke i andre. Mange lærde er af den mening at en afskriver fejlagtigt i Mattæus 27:49 har indføjet ord som hører hjemme i Johannes 19:34.