Har vi først indviet os til Gud må vi leve op til vor indvielse. „Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde.“ Det allerførste krav er at vi i vidners påsyn bekræfter vor indvielse ved at lade os døbe „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. (NW) Derefter må vi bestandig søge Guds rige først. — Præd. 5:4; Matt. 28:19, 20; 6:33.

Vi må til stadighed tage næring til os fra Guds ord, komme sammen med hans folk og bestræbe os for at bære åndens frugter, der er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed“. Vi må også holde os adskilt fra den gamle verdens politik, handelsvæsen og hykleriske religioner, da vi ved at enhver „der gerne vil være verdens ven, gør sig . . . til Guds fjende“. Endvidere må vi aktivt tage del i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget så meget som vi har lejlighed og evne til. — Gal. 5:22, 23; Jak. 4:4; Matt. 24:14.

Spørgsmål fra læserne

● Når der i 1 Korinter 6:19, NW står: „Ved I ikke at I folks legeme er templet for den hellige ånd i jer som I har fra Gud?“ vil det så sige at en kristens dødelige menneskelegeme er templet? — F. S., De forenede Stater.

I det forudgående vers giver apostelen Paulus følgende advarsel: „Fly utugt. Enhver anden synd et menneske måtte begå er uden for dets legeme, men den som bedriver utugt synder imod sit eget legeme.“ Her hentyder Paulus utvetydigt til misbrug af ens kødelige organisme. Derpå minder han i 1Kor 6 vers 19 og 20 de kristne om at de som gruppe betragtet indtager en særlig plads i Jehovas hensigt. Det er ikke et enkelt menighedsmedlems legeme der er templet, men Paulus siger: „Ved I ikke at I folks legeme er templet for den hellige ånd i jer som I har fra Gud?“ hans anvendelse af udtrykket „I folks legeme“ er i harmoni med 1 Korinter 10:17 hvor der, henvendt til de 144.000 lemmer på Kristi legeme, siges: „Fordi der er eet brød, er vi eet legeme, skønt vi er mange; thi alle har vi del i det ene brød.“

Apostelen Peter omtalte under inspiration Jesus Kristus som templets hovedhjørnesten og hans legemes 144.000 lemmer som „levende stene“, og han sagde: „Lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus.“ (1 Pet. 2:4-6) Der findes ikke 144.000 sådanne åndelige huse eller templer, men kun ét, der udgøres af mange lemmer. Imidlertid kunne Kristus Jesus med rette omtale sig selv som Guds tempel, fordi han er dets vigtigste lem, hovedhjørnestenen i Guds åndelige tempel. — Joh. 2:19-22; Åb. 21:22.

Andre skriftsteder støtter denne forståelse af spørgsmålet: „Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? . . . thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!“ Han taler om ét tempel, ikke om mange. „Vi er jo den levende Guds tempel.“ (1 Kor. 3:16, 17; 2 Kor. 6:16) Efeserne 2:19-22 (NW) viser hvorledes alle lemmerne passer ind i det ene åndelige tempel, når der her siges til de 144.000 lemmer på Kristi legeme: „I er bygget op på apostlenes og profeternes grundvold mens Jesus Kristus selv er hovedhjørnestenen. I samhørighed med ham vokser hele bygningen, idet den harmonisk føjes sammen, til et helligt tempel for Jehova. I samhørighed med ham bliver også I sammen opbygget til et sted hvor Gud kan bo ved ånd.“

Således fastslår Bibelen tydeligt at det ikke er hver enkelt kristens dødelige legeme der er Guds tempel, men at medlemmerne af den kristne menighed som åndelige stene er opbygget på Kristus Jesus, hovedhjørnestenen, og sammen med ham udgør ét åndeligt tempel for Gud.

● Hvad mener apostelen med ordene „det høje eller det dybe“ i Romerne 8:39? — F. G., De forenede Stater.

Apostelen Paulus hentyder med disse ord til noget skabt, for han skrev: „Det høje eller det dybe eller nogen anden skabning.“ han mener skaberværker eller skabninger som i relativ betydning er høje eller dybe, nemlig i sammenligning med noget andet. Paulus peger altså her på at uanset om Guds åndsavlede sønner indtager en høj eller en lav stilling vil det ikke skille dem fra Guds kærlighed.

Det høje eller det dybe behøver imidlertid ikke at opfattes udelukkende som abstrakte begreber med sigte på et niveau. Vendingerne kan også tages i konkret betydning så de peger på noget som indtager en høj eller ophøjet stilling eller noget som indtager en lav stilling. Altså,