Berenike og hendes hævner

„Men nogle år senere,“ fortsætter profetien, „slutter de forbund, og Sydens konges datter drager ind til Nordens konge for at tilvejebringe fred; men armens kraft holder ikke stand, hans arm holder ikke ud [men hun skal ikke beholde Armens Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaa, 1871-overs.], men hun gives i døden tillige med sit følge, sin søn og sin ægtemand.“ — Dan. 11:6.

Denne del af profetien begyndte at gå i opfyldelse da Ptolemaios II regerede som „Sydens konge“ og Antíochos II som „Nordens konge“. Dette ses tydeligt når man sammenligner profetien med historien. The Encyclopædia Britannica (11. udgave, bd. XXIV, s. 604) siger: „Omkring år 250 blev der sluttet fred mellem Antíochos og Ptolemaios II, idet Antíochos forstødte sin hustru Laodike og giftede sig med Ptolemaios’ datter Berenike, men i 246 havde Antíochos forladt Berenike og hendes lille søn i Antiokia for igen at leve sammen med Laodike i Lilleasien. Laodike forgav ham og udråbte sin søn SELEUKOS II KALLINIKOS (der regerede 246-227) til konge, mens hendes tilhængere i Antiokia gjorde det af med Berenike og hendes søn.“

Som det fremgår af profetien blev der indgået en ægteskabsalliance, idet Berenike, „Sydens konges datter“, blev gift med „Nordens konge“. Men da hendes fader, Ptolemaios II, døde, mistede hun „Armens Kraft“, den nødvendige støtte. Hun tabte til sin rivalinde Laodike. Selv ikke hendes mand, Antíochos II, kunne holde stand, men døde af en forgiftning. På denne måde gik det i opfyldelse at „hans Arm“ eller kraft ikke bestod. Senere blev Berenike ’givet i døden’ sammen med sin lille søn og øjensynlig det følge der ledsagede hende fra Ægypten da hun blev ført til „Nordens konge“ som hans brud.

Hvem ville hævne Berenikes og hendes søns død? Profetien svarer: „I de tider skyder der i hans sted et skud frem af hendes rødder [hendes forældre]; og han drager mod Nordens konges hær og trænger ind i hans fæstning, fuldbyrder sin vilje på dem og bliver mægtig.“ (Dan. 11:7) ’Skuddet’ viste sig at være Ptolemaios III, Berenikes broder, der førte et vellykket felttog mod Seleukos II, Antíochos II’s efterfølger.

Den forbløffende måde disse profetier blev opfyldt på, bekræfter i sandhed at de stammer fra en guddommelig kilde. De er en del af den rigdom af vidnesbyrd der viser at Bibelen er Guds ord. Disse profetier er endvidere en forsikring for os om at der ikke er noget i Bibelen som ikke vil blive opfyldt. Dette skulle få os til at undersøge Bibelens profetier, så vi kan sikre os at vi lever i harmoni med Guds vilje og kan få del i de velsignelser som hans profetiske ord lover.

Folket „midt imellem“

■ „Jøder har nemlig ikke noget samkvem med samaritanere,“ forklarede evangelieskribenten Johannes. (Joh. 4:9) En undersøgelse af jødiske skrifter bekræfter dette. Den bibelkyndige A. Edersheim skriver: „Det gik så vidt at de blev fuldstændig udelukket fra ethvert samkvem.“ Alligevel kan vi kalde dem et folk „midt imellem“, for jøderne betragtede dem ikke „som hedninger, men satte [dem] på samme niveau som en uvidende jøde . . . de blev ikke behandlet som hedninger, og deres land, deres kilder, deres bade, deres huse og deres veje blev erklæret rene“. Dette forklarer hvorfor Jesus kunne drikke vand som en samaritansk kvinde havde trukket op, hvorfor disciplene kunne købe mad i en samaritansk by, og hvorfor Jesus kunne tilbringe to dage sammen med samaritanere. — Joh. 4:7, 8, 40.