til løgn. Selv om deres retskafne liv har medført lidelser for dem, har de dog bevaret den rigtige indstilling.

Den rette indstilling til lidelser

Det er rigtigt at lidelser i sig selv ikke er til glæde; men hvis man ved at man derved tjener en man holder af, da kan man glæde sig endog midt i sine lidelser. Det er grunden til at apostlene efter at være blevet pisket fordi de forkyndte den gode nyhed om Guds rige kunne gå bort fra rådet, „glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld“. De havde adlydt Guds befaling til dem om at forkynde, og de vidste at det havde hans velbehag. Derfor var de glade. Som Bibelen andetsteds siger: „Selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld, er I salige [lykkelige].“ — Ap. G. 5:40, 41; 1 Pet. 3:14.

Dette hjælper os til at forstå hvad Jesus mente da han i bjergprædikenen sagde: „Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: Jeres løn skal være stor i Himlene.“ (Matt. 5:10-12) Når de kristne bevarer deres uangribelighed ind for Gud og derved udsættes for lidelser, kan de glæde sig i bevidstheden om at de

talt, vers for vers, identiske med Mattæus 5:3-18, 21-28 og 31-45 i King James-oversættelsen. Det samme kan siges når man sammenligner Tredje Nephis bog, kapitel 13, med Mattæus 6, og Tredje Nephis bog, kapitel 14, med Mattæus 7. De specielle ligheder man finder ved en sammenligning af disse passager, ville ikke være forekommet hvis Jesus virkelig havde gentaget alle disse ting for et andet folk, og de derefter var blevet nedskrevet af andre skribenter på et andet sprog.

Mange af Jesu ord som vi læser i Bibelen, findes spredt i hele Mormons bog, lige fra de dele der dateres til 600 år før Kristus til de afsnit der dateres til godt 400 år efter Kristus. Jesu ord om fårene, som vi finder i Johannes 10:9, 14, 16, finder vi delvis gengivet i Første Nephis bog 22:25, der skal være skrevet 588 år før Kristus. Almas bog 31:37 anvender Jesu ord fra Lukas 12:22, skønt Almas bog skal være skrevet 74 år før Kristus. Jesu velkendte ord i Mattæus 16:19, hvor han siger til Peter: „Hvad du binder på jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i Himlene,“ findes i Helamans bog 10:7, der lyder: „Se, jeg giver dig den Magt, at Alt, hvad du besegler paa Jorden, skal være beseglet i Himmelen, og Alt, hvad du løser paa Jorden, skal være løst i Himmelen.“ Denne bog skal være skrevet treogtyve år før Jesu fødsel. Det kan også nævnes at Peters ord om Jesus fra Apostlenes Gerninger 3:22-25, med nogle få ændringer findes i Tredje Nephis bog 20:23-25 og her siges at være ord som Jesus skal have talt i året 34 til mennesker i Nordamerika; men ligheden med den engelske King James-oversættelse af Bibelen viser hvor de stammer fra.

I sin flittige brug af King James-oversættelsen er Mormons bog også kommet til at medtage de ord i Mattæus 6:13 der anses for at være uinspirerede og en senere tilføjelse til oprindelige skrifter. Denne senere tilføjelse til Mattæus 6:13, der lyder: „Thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen,“ findes i nøjagtig samme form i Tredje Nephis bog 13:13. Ligeledes kan man læse de øjensynligt uægte vers fra Markus 16:17, 18 næsten ord til andet i Mormons bog 9:24.

Efter at have sammenlignet Mormons bog med Bibelen må man uvægerlig drage følgende slutninger: Den er ikke i overensstemmelse med Bibelen, men indeholder lærdomme der er i modstrid med Bibelen. Grunden til at „mange af dens ord ligner Bibelens“, som Brigham Young har sagt, er at den i vid udstrækning låner udtalelser fra Bibelens bøger og væver dem ind i teksten. Det der også får den til at lyde som den populære engelske bibeloversættelse, King James-Bibelen, er at den bruger denne bibeloversættelses arkaiske sprog.

Sammenlignet med Pentateukens detaljerede beretninger, Salmernes ophøjede skønhed, Ordsprogenes visdom og fyndighed, og de paulinske breves opbyggende formaninger er Mormons bog en ynkelig, uinspireret og pinligt langtrukken efterligning af Guds ord.