Forenede mod nationerne i opgørets dal
„Skarer på skarer i opgørets dal! Thi nær er [Jehovas] dag i opgørets dal.“ — Joel 3:19.
1. Hvorfor må et opgør finde sted, og hvem må afsige kendelsen?
EN DAG må regnskabet gøres op. En kendelse må afsiges af en kvalificeret dommer og dommen eksekveres. Det kan ikke fortsætte i det uendelige som det gør nu. Der er ikke nu tid til ubeslutsomhed. Forholdene på jorden kan ikke overlades til sig selv, ellers kunne en katastrofe nemt ramme hele menneskeslægten for nationernes hånd. Et opgør må simpelt hen finde sted, en kendelse må afsiges og dommen eksekveres af en der har magt og myndighed dertil. Det siger den sunde fornuft os.
2. Hvorfor er mange alvorligt bekymrede og uden håb, og hvorfor kan man ikke sætte sit håb til kristenheden?
2 Vi lever i en tid hvor „folkene ængstes i rådvildhed“. Det kan ikke bestrides at situationen er ved at være så indviklet at nationernes politiske, økonomiske, militære og religiøse rådgivere ikke formår at udrede trådene. Utallige mennesker er alvorligt bekymrede. De ser intet håb for fremtiden. Det er fordi de betragter forholdene ud fra en menneskelig synsvinkel, og menneskene selv har ingen løsning at tilbyde. De har gang på gang vist at de ikke er i stand til at trække sig selv op ved støvlestropperne. De har heller intet grundlag for at sætte deres håb til kristenheden. De har forgæves set hen til den efter hjælp, og nu truer den selv med total udslettelse af hele menneskeheden. — Luk. 21:25.
3. Hvorfor skal menneskehedens venner dog ikke fortvivle, og hvorfor vil det ikke være vanskeligt at få kontrol over situationen på jorden?
3 Der er imidlertid gode grunde til at menneskehedens venner ikke skal fortvivle helt. Tiden er kommet, den afgørende kendelse er afsagt! Den der holder hele universet i sin hånd har ikke mistet herredømmet over situationen her på jorden. Hvis ikke han havde tilladt det ville forholdene aldrig have udviklet sig til det de er i dag, og det er ikke hans hensigt at udviklingen skal fortsætte som den gør indtil menneskeheden har gjort en ulykke på sig selv. Han har besluttet at gøre ende på alle menneskehedens lidelser, og tiden er snart inde til at eksekvere dommen. Billedligt talt befinder nationerne sig i dommens dal, hvor opgøret vil finde sted og dommen blive eksekveret om kort tid. Når han fuldbyrder sin retfærdige dom vil det ikke være svært for ham at styre denne lille del af universet, jorden, for han er Gud den Almægtige, Skaberen, hvis navn alene er Jehova. — Joel 1:15, NW; Es. 40:28.
4. Hvorfor vil Jehova ikke benytte kristenheden til at ordne verdensforholdene?
4 Nej, Gud vil ikke bruge kristenheden til at ordne verdensforholdene. Kristenheden påberåber sig sin forbindelse med Gud, men hvad er dens påstand værd? Den har udgivet bibler på flere end 1150 sprog og dialekter. Mange af disse bibeloversættelser indeholder Skaberens personlige navn, Jehova, nogle flere, andre færre gange, og kristenheden har spredt millioner af disse bibeloversættelser. Men den lever ikke op til Bibelens ord, for med den ene hånd rækker den menneskene Bibelen, og med den anden er den parat til at trykke på knappen der sender en raket til vejrs med en atom eller brintbombe.
5. Hvordan er kristenheden som Efraims stamme, og hvordan vil Jehova Gud handle med den?
5 Kristenheden er som Efraims stamme, der nævnes i Bibelen. Ligesom denne stamme blandede sig med verdslige folkeslag og forledte hele Israels nation til at gøre det samme, således har kristenheden blandet sig med ukristne folk. Den har gjort sig selv til en del af denne verden. (Hos. 7:8-11) Den er De forenede Nationers grundlægger og hovedstøtte, og 104 nationer er allerede optaget som medlemmer af denne sammenslutning. Men kristenheden er ikke bedre end de andre nationer. I virkeligheden viser den sig, i lyset af den Bibel som den har udbredt i hele verden, at være værre end de andre nationer. Det er derfor intet under at Jehova Gud ikke har benyttet den og ikke vil benytte den til at bringe orden i verdensforholdene. Hans beslutning er at handle med den som med de øvrige nationer, ja værre endnu, fordi den bærer et større ansvar ind for ham.
6. (a) Hvor kan kristenheden selv hente oplysning om hvordan Gud vil handle med den, og er det den eneste oplysningskilde den har? (b) Hvilken plage har dette resulteret i?
6 Guds egen bog, Bibelen, som kristenheden fortsat udbreder, fortæller hvad Gud vil gøre med kristenheden. Ja, kristenheden kan i denne bog selv læse hvordan Gud vil handle med den når han eksekverer sin dom i opgørets dal. Men han har ikke overladt til Bibelen alene at fortælle kristenheden hvad han vil gøre med den og de øvrige nationer i verden. Han har udsendt sande bibelkristne, sine vidner, for at fortælle kristenheden og nationerne i det hele taget om sin beslutning. På denne måde har Jehova Gud advaret kristenheden. Den bærer derfor et dobbelt ansvar for ikke at vide besked. Uddelingen af bibler i og uden for kristenheden af kristenhedens egne folk har ikke været nogen plage for den. Men de salvede vidner som Jehova har udsendt med sit domsbudskab har været en ødelæggende og ulidelig plage for kristenheden. Bibelen har forudsagt at denne plage skulle komme over den.
En symbolsk græshoppeplage
7. Hvem alene var i fortiden i besiddelse af Jehovas lovbud, og hvilken plage ville komme over deres land hvis de ikke adlød dem?
7 Der kommer ingen plage fra Gud uden grund. Indtil for nitten hundrede år siden var jødefolket Guds udvalgte folk, hvis hovedstad var Jerusalem eller Zion. Det alene ejede Guds lov i form af de ti bud og andre befalinger givet gennem Moses og de øvrige profeter, og alle disse bud var samlet i Bibelen i de inspirerede bøger fra Første Mosebog til Malakias. I Femte Mosebog fortalte Jehova Gud fortidens Israel hvilke forbandelser han ville bringe over nationen hvis den ikke holdt hans bud. Blandt disse forbandelser var også denne plage: „Udsæd i mængde skal du bringe ud på marken, men kun høste lidt, thi græshopperne skal fortære den; vingårde skal du plante og dyrke, men vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi ormene skal opæde druen; . . . Alle dine træer og dit lands afgrøde skal insekterne bemægtige sig.“ — 5 Mos. 28:38, 39, 42.
8. Hvilken plage er den værste der nogen sinde er blevet forudsagt, og hvad ville grunden være til at Gud sendte den?
8 Den største græshoppe- og ormeplage der nogen sinde er forudsagt, er den som Jehovas profet Joel advarede om. Denne plage skulle dog ikke komme fra Jehova Gud uden grund. Hans folk havde selv givet anledning dertil. Det er grunden til at Jehova Gud i Joels profeti fremstiller sig selv som værende i krig med sit eget folk. Måtte kristenheden, som i dag hævder at være Guds folk, lægge sig denne advarsel på sinde!
9. Hvem var Joel, og hvilket alarm skulle han lade lyde?
9 Men hvem var profeten Joel? Han var et af Jehovas vidner. Hans navn betyder i virkeligheden „Jehova er Gud“. Tro mod sit navn vidnede Joel om at Jehova er Gud. Joel var den profet som Jehova brugte til at bringe sit folk beskrivelsen af den plage han truede med at ville sende over det, og til at fortælle dem hvordan de kunne afvende plagen. Som Jehovas talerør siger Joel (2:1, 2): „Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige bjerg! Alle i landet skal bæve, thi [Jehovas] dag, den kommer; ja, nær er mulms og mørkes dag, skyers og tåges dag. Et stort, et vældigt folk er bredt som gry over bjerge.“ I sandhed et frygtindgydende krigsråb!
10. Med hvad drager Jehova imod sit folk på denne „dag“, og hvad bliver virkningen deraf?
10 På denne „dag“ kommer Jehova med hele sin ødelæggende hær og driver den frem mod sit eget folk: „Foran sin stridsmagt løfter [Jehova] sin røst, thi såre stor er hans hær, ja, hans ords fuldbyrder er vældig; thi stor er [Jehovas] dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?“ (Joel 2:11) Men i dette tilfælde er Jehovas hær, hans „stridsmagt“, af en højst usædvanlig art. Han forklarer selv senere hvoraf den består: „Og jeg godtgør Eder de år, da græshoppen, springeren, æderen og gnaveren hærgede, min store hær, som jeg sendte imod Eder.“ (Joel 2:25) Med denne hær af insekter dræbes ingen mennesker direkte, men virkningen er den samme som hvis en uhyre hær var gået gennem landet, havde lagt hånd på alle fødemidler og havde ribbet landet for alt spiseligt, havde ødelagt landskabets udseende, endog afbarket træerne, og i sit kølvand havde efterladt sig sult og hunger, så utallige mennesker ville dø.
11. Hvor længe ventede jøderne på opfyldelsen af Joels profeti, hvem erklærede at den var blevet opfyldt, og hvornår skete det?
11 Vi har ingen bibelsk beretning om at en så grådig insektsværm gennem flere år hjemsøgte Israels land og endog trængte frem til Zion eller Jerusalem. Bibelen viser imidlertid hvordan Joels profeti, om græshoppen, æderen og gnaveren skulle opfyldes. Jøderne ventede i hundreder af år på opfyldelsen. I foråret år 33 på Pinsedagen, Shabúoth, stod den jødisk-kristne Peter frem i Jerusalem og viste under inspiration af Guds ånd hvordan profetien skulle forstås. Han citerede fra Joels profeti, fra stykket umiddelbart efter profetien om græshoppeplagen, kapitel 3, versene 1-5, der fortæller om hvordan Jehova „derefter“ ville udgyde sin hellige ånd over al slags kød, således at alle de der modtog ånden, unge og gamle, mænd og kvinder, trælle og fri, ville profetere i Jehovas navn. På Pinsedagen, da Guds ånd blev udgydt over Jesu Kristi 120 trofaste disciple, som da var samlede i Jerusalem, og de ved et mirakel talte i fremmede tungemål, erklærede Peter at Joels profeti var blevet opfyldt. — Ap. G. 2:1-21, 33.
12. Hvad blev resultatet af at profetien var blevet opfyldt?
12 Resultatet af at disse 120 kristne disciple, som var blevet salvet med Guds ånd, talte i fremmede tungemål om „Guds store gerninger“, var at omkring 3000 jøder og proselytter blev omvendt til kristendommen og lod sig døbe i vand. Senere steg antallet af omvendte i Jerusalem eller Zion til omkring 5000. (Ap. G. 2:11, 41, 47; 4:4) Men hvad med den del af profetien der omhandlede græshoppeplagen?
13. Var den føde Johannes Døber levede af et tegn på at profetien var blevet opfyldt? Hvad skete på Pinsedagen og derefter?
13 I de fire år Johannes Døber og Jesus Kristus havde prædiket, havde ingen bogstavelig græshoppeplage hjemsøgt landet og lagt det øde som en ørken. Ganske vist havde Johannes Døber levet af græshopper mens han opholdt sig i Judæas ørken, men det var enkelte græshopper, ikke græshopper der hørte til sværme der var så store at de blev en plage. (Matt. 3:1-4) Men hvad skete der efter at Jesus Kristus var død og opstået, var blevet kaldt tilbage til himmelen af sin himmelske Fader og havde modtaget et vist mål af den hellige ånd og udgydt den over sine disciple på Pinsedagen? Da blev de jødiske religiøse ledere og deres tilhængere hjemsøgt af en plage. Ikke af en bogstavelig græshoppeplage, men af symbolske græshopper. Jesu Kristi disciple, som var blevet salvet med hellig ånd, indledte et felttog, hvorunder de profeterede eller forkyndte i hele Jerusalem om Guds rige og den skæbne der ville ramme hin „vanartede slægt“ af jøder der var imod Kristus.
14. Hvor forkyndte de symbolske græshopper, og hvad drev dem fremad?
14 De forkyndte i helligdommen eller templet i Jerusalem, de forkyndte i folks hjem. Dagligt gjorde disse tusinder af kristne troende, der var blevet fyldt med Guds ånd, dette. (Ap. G. 2:40, 46, 47; 3:1 til 4:2) De kunne ikke bremses. De blev drevet fremad af Guds ånd, og de oversvømmede byen. Selv Jehovas engel tvang dem fremad imod præsternes og de øvrige religiøse lederes protester. (Ap. G. 4:31; 5:12-20) En plage var i sandhed kommet over de forhærdede jøder fra Jehova Gud!
15. Hvad skulle de religiøse ledere gøre ifølge Joels profeti, men hvad skete der med byen og templet, og hvad var grunden?
15 Jehovas profeti havde fortalt de religiøse ledere hvad de skulle gøre for at afvende den truende plage: „Imellem forhal og alter skal præsterne, [Jehovas] tjenere, græde og sige: ’[Jehova], spar dog dit folk! Overgiv ej din arv til skændsel, til hedningers spot! Hvi skal man sige blandt folkene: Hvor er deres Gud?’“ (Joel 2:17) De jødiske præster vægrede sig imidlertid ved at påkalde Jehovas navn gennem Kristus og opnå frelse. Derfor kom ødelæggelsen over dem i året 70 da de romerske legioner lagde Jerusalem og templet og hele Judas land øde, og kun et mindretal af jøder overlevede og blev spredt i hele verden, hvor de måtte høre folk sige: „Hvor er deres Gud?“
16, 17. (a) Hvordan viste de religiøse ledere at de var blevet udsat for en stor plage, og var der noget der tydede på at plagen hørte op? (b) Hvad kunne ikke have beredt dem en større plage, og hvad varslede denne plage om?
16 Hvilken uudholdelig plage den kristne forkyndelse, udført af Jesu apostle, var for de jødiske præster og religiøse ledere, vidner følgende beretning om: „Og da de havde hentet dem [under arrest], førte de dem frem for rådet. Og ypperstepræsten forhørte dem og sagde: ’Vi har jo udtrykkelig forbudt jer at lære i dette navn [Jesus], og se, nu har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe dette menneskes blod over os!’“ Peter og hans medapostle viste sig imidlertid som sande vidner for Jehova og svarede: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker. . . . Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.“ (Ap. G. 5:27-32) Så blev apostlene pisket, hvorefter de fik lov til at gå. Men hvad gjorde de så? Apostlenes Gerninger 5:42 fortæller: „Og de holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus.“
17 Bogstavelige græshopper kunne ikke have været en større plage for jødernes religiøse ledere end disse kristne vidner som fyldte Jerusalem med deres lære ved offentligt at forkynde fra hus til hus. Denne symbolske græshoppeplage varslede om en bogstavelig undergang for de religiøse institutioner senere hen.
Vor tids græshoppeplage
18, 19. (a) Hvorfor har Gud ikke brug for en by eller et tempel på jorden i dag? (b) Hvad gør kristenheden krav på at være det moderne modstykke til? I hvilken henseende er den imidlertid byens modstykke?
18 Jerusalem eller Zion gik til grunde i året 70 sammen med templet. Men Jehova Gud har et åndeligt tempel. I dette tempel er Jesus Kristus hovedhjørnestenen, og hans trofaste disciple danner som „levende stene“ bygningen der er bygget oven på ham. (1 Kor. 3:16, 17; Ef. 2:20-22) Dette åndelige tempel har en sekundær grundvold i de kristne apostle og profeter. Guds nye Jerusalem, som er Jesu Kristi åndelige „brud“, er således også bygget på „Lammets [Jesu Kristi] tolv apostle“. (Joh. 3:28-30; Åb. 21:2, 9-14) Jehova Gud har derfor ikke længere brug for noget tempel eller nogen by bygget af træ og sten her på jorden. I den religiøse verden i dag gør kristenheden krav på at være det moderne modstykke til det gamle Jerusalem eller Zion. Den anvender de løfter og profetier som i Bibelen er henvendt til Jerusalem eller Zion på sig selv. Kristenheden er imidlertid det moderne modstykke til det første århundredes utro og illoyale Jerusalem. Dengang nægtede byen at tage imod Jesus Kristus, som kom ridende til den på et æsel, og den lod ham dræbe uden for byens mure og forfulgte hans disciple. — Matt. 21:1-16; 23:37-39.
19 Vor tids kristenhed, som nu befinder sig ved „afslutningen på tingenes ordning“, er det Zion, det „hellige bjerg“, der hævder at tilhøre Gud men som nægter at give agt på den advarsel der profetisk gives i Joels bog, kapitel 2, versene 1-3.
20. (a) Hvad må kristenheden derfor lide under, i lighed med det jordiske Jerusalem? (b) Hvordan viser Åbenbaringens bog at dette skulle ske for kristenheden?
20 Kristenheden er kun Guds folk af navn. Den er det religiøse system i dag der må lide under en symbolsk græshoppeplage, i lighed med det jordiske Jerusalem eller Zion på Kristi apostles tid. Den er det religiøse område som den plage der forudsiges i Joels profeti, må ramme. At der skulle komme en symbolsk græshoppeplage ved „afslutningen på tingenes ordning“ blev forudsagt i den sidste bog i Bibelen. Denne bog kaldes Åbenbaringens bog og blev skrevet af apostelen Johannes omkring 26 år efter at det utro Jerusalem var blevet ødelagt af romerne. Denne åbenbaring viser os derfor i symbolsk sprog hvad der skulle komme over det utro Jerusalems moderne modstykke, kristenheden, og ikke over det gamle utro Jerusalem der var gået til grunde. Åbenbaringens bog fortæller os om „de ting der snart må ske. . . . for den fastsatte tid er nær“. (Åb. 1:1-3, NW) I kapitel ni beskrives en symbolsk græshoppeplage. Den skulle være den første af de tre sidste veer der skulle komme over kristenheden før Guds universelle krig blev udkæmpet i „opgørets dal“. Åbenbaringen 9:1-11 låner flere udtryk fra Joels profeti. Johannes siger:
21. Hvilken stjerne så Johannes, og hvem var den et symbol på?
21 „Da så jeg en stjerne, som fra himmelen var faldet ned på jorden, og nøglen til afgrundens brønd blev givet den. Og den åbnede afgrundens brønd, og en røg steg op af brønden ligesom røgen af en stor ovn, og solen og luften blev formørket af røgen fra brønden.“ Faldende stjerner, som dem Bibelen benytter som symbol på utro tjenere for Gud, forsvinder ud af syne om natten. Men dette er ikke tilfældet med denne stjerne, for den er et symbol på Herren Jesus Kristus på det tidspunkt han kommer i Rigets magt og herlighed for at velsigne Guds trofaste tjenere og eksekvere Guds domme over alle der tjener Satan Djævelen, denne „verdens fyrste“. — Åb. 22:16.
22. Hvoraf ses det at denne fortolkning må være rigtig?
22 Da Jesus døde og blev begravet for nitten hundrede år siden gik han i dødens afgrund. (Rom. 10:6, 7) Da den almægtige Gud oprejste ham fra afgrunden på den tredje dag gav han Jesus „nøglen til afgrundens brønd“, hvormed han kunne åbne og lukke den. Derfor siger den opstandne, herliggjorte Jesus i Johannes’ syn, i Åbenbaringen 1:18: „Og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets [Hades’, menneskehedens fælles gravs] nøgler.“
23. Hvorfor var det nødvendigt for Jesus Kristus at bruge denne nøgle i 1919, og hvordan gjorde han det?
23 I den åbenbaring Johannes modtog, så han Herren Jesus Kristus i Guds åndelige tempel. I den nutidige opfyldelse kom Herren Jesus Kristus i 1918, under den første verdenskrigs trængsler, sammen med Jehova Gud til det åndelige tempel for at sætte alle dem der hævdede at være Kristi disciple på prøve. I løbet af dette kritiske år 1918 benyttede Jehovas vidners fjender sig af krigsloven, af de stærke patriotiske følelser og de religiøse systemers had, til at bringe disse vidner i en tilstand som var de døde og begravede, idet deres vidnearbejde blev undertrykt og så at sige dræbt. Men denne tilstand varede ikke længe! I foråret 1919 brugte kongen Jesus Kristus, „afgrundens engel“, sin nøgle og lukkede sin rest af salvede efterfølgere ud af denne åndelige uvirksomheds afgrund og opvakte dem til nyt liv i Guds tjeneste. Tiden var nu kommet til at forkynde Guds brændende domme, billedligt skildret ved røgen der steg op af den åbne afgrund.
24. Hvem er „de mennesker, som ikke havde Guds segl på deres pander“, og hvordan blev der voldt dem skade?
24 Derfor siger Johannes: „Og frem af røgen kom der græshopper ud over jorden. Dem blev der givet samme magt, som jordens skorpioner har. Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade græsset på jorden eller noget som helst andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke havde Guds segl på deres pander.“ Disse mennesker var ikke beseglet eller mærket med Guds ånd og frembragte derfor ikke frugterne af hans ånd. De var falske kristne, falske åndelige israelitter. Det er disse mennesker som de salvede kristne vidner for Jehova, billedligt fremstillet ved græshopperne der kommer frem af røgen fra afgrunden, volder en stikkende, brændende pine som den pine skorpioner volder. Hvorledes gør de det? Ved det domsbudskab som disse „græshopper“ forkynder.
25. Hvad gjorde de symbolske græshopper over for disse mennesker fra 1919 og fremefter? Døde disse af det?
25 Johannes siger videre: „Og det blev givet dem, ikke at dræbe, men at pine dem i fem måneder; og pinen, de voldte, var som den pine, en skorpion volder, når den stikker et menneske.“ Græshoppens (schistocerca [med kløftet hale] gregaria) livscyklus er på omkring seks måneder. I dette tidsrum kan græshoppen altså volde skade. De symbolske græshopper som blev vakt til live i Guds tjeneste i 1919 gik ud i efterkrigsverdenen, ikke for at dræbe deres forfølgere, kristenhedens præsteskab, som ikke havde Guds ånds segl på sig, men for at forkynde Guds domsbudskab for dem. Dette huede ikke kristenhedens religiøse ledere. Det voldte dem stor pine, som en skorpions stik, men dette stik er ikke nødvendigvis dødeligt, selv om det er smertefuldt. — 2 Kor. 10:3-6.
26. Hvor længe har Jehovas vidner fået bemyndigelse til at forkynde dette pinefulde budskab, og hvornår vil præsteskabet blive befriet for denne pine?
26 Hvor længe har Jehovas salvede rest fået bemyndigelse til at slå præsteskabet med dette pinefulde budskab? I al den tid de lever før Harmagedonkrigen bryder ud, billedligt fremstillet ved de fem måneder som græshopperne fik tilkendt. Eftersom Jehovas salvede vidners rest ikke har fået bemyndigelse til at eksekvere dommen over de mennesker der forfølger dem fordi de forkynder Guds budskab, må præsteskabet forblive i live og udholde den pine som Guds domsbudskab volder dem. Ikke at præsteskabet ikke hellere ville dø fremfor at udholde denne domsforkyndelse; men som apostelen Johannes siger: „Og i de dage skal menneskene søge døden og ikke finde den; og de skal længes efter at dø, men døden flyr dem.“ Eksekveringen af Guds dom, der vil betyde døden for den hykleriske kristenheds præsteskab, udsættes til den universelle Harmagedonkrig.
27. Hvordan så græshopperne i Johannes’ syn ud, og med hvilket formål for øje blev resten ifølge denne beskrivelse frembragt i 1919?
27 Hvordan ser disse symbolske græshopper ud? Johannes siger: „Og græshopperne lignede i deres ydre heste, som er udrustede til krig; på deres hoveder var der noget ligesom kranse, der så ud som guld, og deres ansigter var ligesom menneskeansigter, og de havde hår ligesom kvindehår, og deres tænder var ligesom løvers, og deres bryst var ligesom dækket af jernbrynjer; og lyden af deres vinger var ligesom lyd af stridsvogne med mange heste, der farer ud til kamp. Og de havde hale og brod ligesom skorpioner, og i deres haler lå deres magt til at skade menneskene i fem måneder.“ Af denne beskrivelse fremgår det at Jehovas salvede vidners rest blev frembragt i 1919 til at føre krig, en åndelig krig, som skulle gå for sig fra dette år indtil „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, almindeligvis kaldet Harmagedon. (Åb. 16:14-16) Derfor så de ud som heste, der i bibelsk tid blev brugt til krig. „Hest holdes rede til stridens dag,“ siger Ordsprogene 21:31.
28. Hvad fremstilledes ved kransene som græshopperne bar på deres hoveder, at deres hår var langt som kvindehår og at deres bryst var dækket af jernbrynjer?
28 De symbolske græshopper er kongelige stridsmænd, fremstillet ved de gyldne kranse eller kroner som græshopperne bærer på deres hoveder, for da de blev salvet med Guds ånd blev de „Kristi medarvinger“ og fik en krone og en trone tildelt i Kristi tusindårige rige. (Rom. 8:16, 17; Luk. 22:28-30; Åb. 3:11-21) Under denne åndelige krig med kristenheden er disse symbolske græshopper simpelt hen fornuftbegavede mennesker, betegnet ved at de har „menneskeansigter“. Som de jødiske krigere, der ikke kunne få håret klippet når de var i felten, lader de håret vokse så det bliver langt som kvindehår, og med denne hårmanke ser de vilde ud som løver. (1 Krøn. 12:8) Svarende hertil siges derfor også at „deres tænder var ligesom løvers“. Med disse tænder er de i stand til at fortære fast føde, kød, som for eksempel det stærke domsbudskab om Guds hævn over kristenheden. (Hebr. 5:12; 1 Kor. 3:1, 2) Deres hjerter, sædet for kærligheden til Gud og til hans retfærdighed, og derfor hjerter der ikke kender til frygt men er fyldt med mod, er godt beskyttede. Det er som var deres bryst dækket af jernbrynjer. De mister derfor aldrig deres kærlighed og deres mod.
29. På hvilken måde laver de symbolske græshopper en frygtelig larm, og hvor længe har de fået lov til at skade de mennesker der ikke bærer Guds segl på sig?
29 Som en uhyre sværm af vingede græshopper der er i stand til at flyve hundreder af kilometer lyder de som en hel afdeling stridsvogne der larmende kører ud til kamp til lyden af mange hovslag. Det er en frygtelig larm. Det er som råbte de symbolske græshopper fra hustagene, for Guds domsbudskab kan høres over et uhyre område i det distrikt de har fået tildelt. Frygt for fjenden dæmper ikke deres budskab til en hvisken. Jehovas krigserklæring må forkyndes højt og tydeligt. Han er den ansvarlige hvis nogen føler sig ramt af budskabet og såret i deres inderste. I det korte tidsrum inden Harmagedon bryder løs, et tidsrum på fem måneder så at sige, må de symbolske græshopper bruge deres skorpionhaler, Guds ord, „åndens sværd“, og må med det slå de mennesker som Guds dom er rettet imod. Tiden er ikke inde til at tage hensyn til menneskers følelser. Guds fjender må afsløres og gøres bekendt med den kommende dom. — Ef. 6:17.
30. Hvem er de symbolske græshoppers konge, og hvad betyder og viser det hebraiske og græske navn, han bærer?
30 De symbolske græshopper må følge deres konge, Jesus Kristus. Johannes siger om dem: „De har afgrundens engel til konge over sig; hans navn er på hebraisk Abaddôn, og på græsk har han navnet Apollýon.“ Den opstandne Jesus Kristus i himmelen er „afgrundens engel“, og han har „Dødens og Dødsrigets [Hades’] nøgler“ i sin hånd. I Harmagedonslagets afsluttende fase vil han binde Satan Djævelen og hans dæmonengle og kaste dem i den dødlignende uvirksomheds afgrund. (Åb. 20:1-3) Da Jesus var her på jorden som menneske var han hebræer, og i sin egenskab af Jehovas kongelige skarpretter kaldes han her med det hebraiske navn Abaddôn, der betyder Ødelæggelse. (Job 26:6; 28:22; 31:12; 12:23; 14:19, NW, der siger „ødelæggelse“ og „ødelægge“, hvor den danske bibel har „afgrund“, „lægge øde“ og „udslukke“.) På græsk, det sprog som de inspirerede kristne skrifter er skrevet på, er det tilsvarende navn Apollýon, der betyder Ødelægger. Dette navn viser klart at Kristus sætter sig på tronen ved Guds højre hånd for først at herske iblandt sine fjender og ødelægge dem, idet han herved eksekverer Jehovas retfærdige dom, Jehovas retskendelse, over dem. — Jak. 4:12.
31. (a) Hvordan drager vidnerne frem ligesom græshopper, og hvad er dette et vidnesbyrd om? (b) Hvad skyldes deres enhed?
31 De symbolske græshopper som skal forkynde domsbudskabet før dommen eksekveres i „opgørets dal“ har Jesus Kristus som konge over sig, men han er usynlig. I lighed med bogstavelige græshopper har de ingen synlig konge over sig: „Græshopper, de har ej konge, drager dog ud i rad og række.“ Fordi de bevæger sig fremad i rad og række siges der om dem at de er ’visere end vismænd’, skønt de hører til de mindste skabninger på jorden. (Ordsp. 30:24, 27) De symbolske græshopper, Jehovas salvede vidner, bevæger sig også fremad i rad og række, nemlig inddelt i menigheder. Men dette skyldes ikke noget græshoppeinstinkt. Det skyldes den visdom Guds ånd har skænket dem. At de følger deres himmelske konge Jesus Kristus som den anfører Gud har indsat, bevirker også at de er forenede i deres angreb på dem som ikke er beseglet med Guds ånd. (Åb. 7:2-8; 9:4) Villigt, lydigt, underkaster de sig hans kommando, og dette skildres muligvis også billedligt ved at de symbolske græshopper „havde hår ligesom kvindehår“, eftersom kvindens lange hår er et naturligt tegn på hendes underkastelse, et myndighedstegn hun har på hovedet. — 1 Kor. 11:10, 15; Sl. 110:3.
Ukuelige og ikke til at standse
32, 33. (a) Som hvad beskriver Joels bog, kapitel to, græshopperne, og hvori ligger deres styrke? (b) Hvorledes er dette gået i opfyldelse på den salvede rest?
32 De symbolske græshoppers enighed og sammenhold beskrives mere detaljeret i Joel 2:2-11. Her beskrives de som et folk, hvilket de jo også er i opfyldelsen af profetien. „Et stort, et vældigt folk er bredt som gry over bjerge. Dets lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste slægters år. Foran det æder ild, og bag det flammer lue; foran det er landet som Eden og bag det en øde ørk; fra det slipper ingen bort.“
33 Græshopper er kun små insekter, men en græshoppesværm på vandring udgør en vældig hær. Da ligger deres styrke i deres talrighed og i at de udgør en forenet skare. De er så talrige at en sværm kan dække flere kvadratkilometer, og når de flyver af sted lyder det som et vandfalds brusen. De formørker bogstavelig talt himmelen og kaster en stor skygge over jorden. Således har det været siden 1919 med de symbolske græshopper, den salvede rest af medarvinger til Kristi rige. Hver for sig er, de små og ubetydelige, men når de samles og forenes i tilbedelse og handling udgør de et vældigt folk og er ’ved Jehovas ånd fulde af styrke’. — Mika 3:8.
34. Hvorledes kan det siges at en fortærende ild er gået forud for de symbolske græshoppers invasion?
34 Græshopperne viser sig i de varme sommermåneder. På samme måde kommer heden fra Jehovas brændende vrede mod hans navnfolk, kristenheden, forud for hans symbolske græshoppesværms invasion, når den kommer for at forkynde „hævnens dag fra vor Gud“. (Es. 61:2) Jehova Gud har grund til at være som en „fortærende ild“, for i 1919 forkastede kristenheden, efter at den havde ødelagt menneskers liv og ejendom i den første verdenskrig, Guds rige, som forkyndtes af Jehovas salvede vidner, og ydede sin støtte til et Folkenes Forbund, der optrådte forklædt som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. — 5 Mos. 4:24; Hebr. 12:29.
35, 36. (a) På hvilken måde „flammer lue“ bagefter græshoppesværmens invasion? (b) Hvad advarede de symbolske græshopper kristenheden om med hensyn til dens fremtid?
35 Først passerer Jehovas hær af symbolske græshopper hen over kristenheden med sit domsbudskab. Derefter vil Jehovas hærskarer af engle under kongen Jesus Kristus feje hen over dem og fortære dem som ild og ikke efterlade sig andet end aske. Før den symbolske græshoppeinvasion begyndte, så kristenhedens domæne i religiøs henseende ud som Edens have. Den havde sine kirkeråd, sin Katolske Aktion, sine nationalistiske bevægelser til at holde den gudløse internationale kommunisme i skak, sine forbindelser med de politiske stater og sit såkaldte politiske udtryk for Guds rige på jorden.
36 Fremtiden så i det hele taget lovende ud indtil Jehovas hær eller sværm af „græshopper“ begyndte sin samlede aktion i hele verden. Ud fra Bibelens profetier bekendtgjorde de over for kristenheden at den almægtige Gud ville lægge den øde i Harmagedonslaget og efterlade den som en øde ørken, hvor alt var afgnavet og fortæret. De gav ikke kristenheden noget håb for fremtiden, heller ikke i den bibelske litteratur som de efterlod hos de mennesker som de besøgte fra hus til hus. De fortalte forud at når græshoppesværmen var passeret og havde fuldført arbejdet med at advare nationerne på hele den beboede jord, så ville Jehova Gud selv med sine himmelske hærskarer kæmpe mod kristenheden og ødelægge dens paradisiske udseende og gøre den til en øde ørken.
37. Hvad sagde The watch Tower i 1925 om Harmagedonslaget?
37 Det budskab der henledte opmærksomheden på hvordan Jehova ville gå til aktion i Harmagedonslaget er et fingerpeg om hvornår græshoppeplagen tog sin begyndelse i vor tid. Den engelske udgave af Jehovas vidners officielle blad, The Watch Tower, bragte i nummeret for 15. juli 1925 en hovedartikel der bar titlen „Levningen“. (Den danske udgave for 1. september 1925) Denne artikel gjorde for første gang bladets læsere opmærksomme på at Harmagedon ikke er en kaotisk trængselstid som „hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“, heller ikke en voldsom anarkistisk kamp mellem kapitalen og arbejderne, men en kamp der ville omspænde hele universet og som ville blive udkæmpet mellem Jehova Gud og Satan Djævelens himmelske og jordiske organisation. Under overskriften „En stor Strid“ hed det i paragrafferne 44 og 45:
At vi nærmer os Tidspunktet for en stor afgørende Kamp mellem Mørkets Magter og Herren bevidnes af mange Skriftsteder. (Aabenbaringen 17, 14; 16, 13-15 Åb 17:14; 16:13-15; Matthæus 24, 21. 22 Mt 24:21, 22) Det er Gud den Almægtiges store Strid Profeterne omtalte den ofte som „Herrens Dag“. Profeten henvendte sig til de trofaste i Israel, og derfor til Levningen, med disse Ord: „I er mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg har udvalgt. . . . I er mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.“ (Esajas 43, 10. 12 Es 43:10, 12) . . .
Eftersom Djævelen og hans Organisation gaar frem for at kæmpe imod Levningen (Aabenbaringen 12, 17 Åb 12:17) er det indlysende, at i denne Kamp er det Satans Hovedformaal at tilintetgøre „Forjættelsens Sæd“, som nu lever på Jorden, og at bringe Gud i Vanry i Folkenes Sind, . . .
I paragraf 63 siges der:
. . . Saaledes er det ogsaa i Kampen mod Mørkets Magter ved Tidsalderens Ende. Kampen er ikke Kristi trofaste Efterfølgeres Kamp, men Kampen er Herrens. De trofaste, som udgør Levningen, vil have en Andel i denne Kamp derved, at de har faaet Befaling til at synge. . . . at vor Styrke er i Herren, og at Herrens Glæde er vor Styrke.
38. Hvor mange deltog i mindehøjtiden i 1925, og hvad sagde bogen Verdensbefrielsen det følgende år om Harmagedon?
38 I det år (1925) var antallet af dem der deltog i højtideligholdelsen af mindet om Kristi død som medlemmer af resten ifølge rapporterne 90.434 (The Watch Tower, 1. september 1925, side 263) Det følgende år (1926) modtog resten fyldigere oplysninger om Harmagedonslaget i bogen „Verdensbefrielsen“. Kapitel tolv hed „Den endelige Kamp“, og kapitlets tredive sider indeholdt en storslået beskrivelse af Harmagedonslaget. På side 273 blev det med ærefrygt fastslået at „Kampen er Guds“, og på side 277 hed det: „De hellige tager ikke Del i den egentlige Kamp. Dette er Guds, den Almægtiges, Kamp, og Kampen ledes af hans elskede Søn, . . . han kæmper for Guds salvede, for at det må blive slået fast for alle, at de trofast har vidnet om Jehovas Navn. . . . Saaledes er da Satans Rige blevet fejet bort fra Jorden og overgivet til Glemselen.“
39. Hvor og hvornår blev Verdensbefrielsen frigivet til forkynderne, og hvad gjorde Jehovas vidner for første gang ved den lejlighed?
39 Bogen Deliverance! [Verdensbefrielsen] udkom i maj 1926. Den var den vigtigste bog der blev frigivet ved Jehovas vidners internationale stævne i London, England, i den sidste uge af maj måned. Det var ved dette stævne Jehovas vidner for første gang gik ud på gaderne for at tilbyde forbipasserende bibelske brochurer.
40. (a) Hvornår begyndte den symbolske græshoppeplage derfor, og hvem følte sig plaget? (b) Hvor længe skulle dette pinefulde budskab forkyndes, og hvorledes opvejedes nedgangen i antallet af restens medlemmer?
40 I dette mindeværdige år, 1926, tog den symbolske græshoppeplage, der beskrives både i Joels bog og Åbenbaringens bog, sin begyndelse. Kristenhedens religiøse ledere begyndte da at føle sig særlig plaget af domsbudskabets skorpionlignende stik, Jehovas salvede rests forkyndelse. Dette budskab om Jehovas kamp i Harmagedon og det slag som han da ville tilføje kristenheden og hele den øvrige del af Satans verden blev ikke forkyndt i løbet af blot fem bogstavelige måneder i året 1926. Det lyder fortsat i dag og med større og større styrke. Lige så længe som disse symbolske græshopper er i live og udfører deres vidnearbejde på denne side af Harmagedon, lige så længe vil de tilføje andre pine med budskabet om Jehovas hævn over religiøse hyklere og hans andre fjender på jorden. Siden 1931 er antallet af dem der bekender sig til den salvede rest svundet ind, men siden da har tusinder af gudfrygtige mennesker med fårets sindelag sluttet sig til de symbolske græshopper i domsforkyndelsen. Disse mennesker har påkaldt Jehovas navn til frelse og har indviet deres liv til ham og er blevet døbt i vand, sådan som Jesus blev det.
41. Hvad er det der driver den symbolske græshoppesværm fremad, og hvordan viser de deres frygtløshed?
41 Det er Jehova Guds ånd der står bag denne voksende sværm af symbolske græshopper. Den driver dem fremad på samme måde som vinden bar græshoppesværmen ind over det gamle Ægypten på Moses’ tid: „Og [Jehova] lod en østenstorm blæse over landet hele den dag og den påfølgende nat; og da det blev morgen, førte østenstormen græshopperne med sig.“ (2 Mos. 10:13) De symbolske græshopper var fyldt med en frygtløshed som de ikke besad i kraft af sig selv, men som de fik ved Guds ånd. De kastede sig ud i denne åndelige strid ligesom heste der uforfærdede styrter sig ud i kampen. Med alle midler stræbte de efter at gøre den gode nyhed om Guds rige kendt og at advare kristenheden og alle dens allierede i verden om Jehovas hævns dag.
42. Med hvilke billeder beskriver Joel deres frygtløshed og virkningen af deres forkyndelse?
42 Joel 2:4-6 siger om dette folk: „At se til er de som heste, som hingste farer de frem; det lyder som raslende vogne, når de hopper på bjergenes tinder, som knitrende lue, der æder strå, som en vældig hær, der er rustet til strid. Folkeslag skælver for dem, alle ansigter blusser.“
43. (a) Med hvilken planmæssighed gik de symbolske græshopper til værks, og hvad varslede de om? (b) Hvordan er profetien om at resten skulle udgøre et „vældigt folk“ blevet yderligere opfyldt siden 1931?
43 Med deres budskab om Guds universelle krig gjorde de det bibelske udtryk „Harmagedon“ almindelig kendt og anvendt. Systematisk, som var de opstillet i kampformation, gav de sig i lag med at forkynde Jehovas krigserklæring mod kristenheden i hele dens område. Ligesom en græshoppesværm varsler om ulykke for et land, blev de symbolske græshopper i deres samlede angreb kaldt „ulykkesprofeter“. Men deres udholdenhed og frygtløshed var et varsel om og et sikkert tegn på at undergangen nærmede sig for kristenheden og verdens øvrige nationer. Indtil året 1931 blev den salvede rest profetisk kaldt et „vældigt folk“, men hvilken vældig skare er der ikke i dag efter at tusinder af indviede som ser frem til evigt liv på en paradisisk jord, har sluttet sig til resten! Åbenbaringen 7:9 beskriver disse sidstankomne som „en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“. Indtil nu er de kommet fra 185 lande og øgrupper.
44, 45. (a) Er det let at standse en græshoppesværms vandring? Hvordan skildrer Joel 2:7, 8 dette? (b) Hvilken invasion vil den nylig dannede alliance mod græshoppeplagen ikke få held til at standse?
44 I en artikel om „Græshoppekrigen“, skrevet af en zoologiprofessor ved Michigan universitet og offentliggjort i New York Times Magazine den 12. maj 1960, hed det: „Vi kender ingen naturlig fjende der kan standse deres ødelæggende vandring.“ (Side 96) Læg mærke til hvorledes dette også gælder den symbolske græshoppeplage, der videre beskrives i Joel 2:7, 8: „Som helte haster de frem, som stridsmænd stormer de mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen. Og de skubber ikke til hinanden. Som raske mænd fortsætter de deres bane; og falder nogle for spydene, bryder de andre ikke af.“ — Vers 8 efter NW.
45 I 1960 dannede nitten europæiske, mellemøstlige, afrikanske og sydøstasiatiske nationer, indbefattende Storbritannien og Frankrig, en alliance gennem De forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) for at foretage et stort fælles fremstød mod den gamle græshoppeplage. Men uanset om disse nationer vil få held med dette fremstød så vil de ikke få held til at standse den symbolske græshoppesværm som den almægtige Gud Jehova har sendt imod dem.
46. Hvordan er det gået med de mure som man har rejst for at beskytte sig mod græshoppehærens invasion?
46 Uanset hvor høje mure man i retslig henseende har rejst for at beskytte sig bag dem, er græshopperne klatret over dem, selv om det betød at de måtte gå så langt som til et lands højesteret. De har forceret disse mure og fortsat deres vej. De mure som nazismen, fascismen og Katolsk Aktion har rejst til forsvar for kristenheden, og de mure som nu også den russiske kommunisme har rejst, har alle vist sig at være til ingen nytte over for Jehovas hær af „græshopper“.
47. Hvordan svarer de symbolske græshoppers videre fremmarch til profeten Joels beskrivelse, og hvordan har fjendens „pile“ ikke kunnet standse dem?
47 Til de fjender der gør indsigelser mod forkyndelsen af dette domsbudskab siger Jehovas vidner, hvad enten de befinder sig over eller under jorden: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker. . . . Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.“ (Ap. G. 5:29-32) I rad og række marcherer de fremad med Guds budskab uden at bøje af fra deres sti, idet de følger deres konge Jesus Kristus. De skubber ikke til hinanden og lægger ikke hinanden hindringer i vejen, men hjælper og samarbejder med hinanden. Selv om nogle falder for fjendens pile og dræbes, kastes i fængsel, føres i koncentrationslejre, slavearbejdslejre eller flyttes til isolerede områder, bruger de andre den frihed de har og forbliver aktive uden at bøje af fra deres kurs.
48, 49. (a) Hvor langt er de trængt frem, og hvis eksempel har de fulgt? (b) Hvorledes skildrede Joel dette, og hvis røst er det de lyder?
48 Ind i byerne kommer de og ud på landet, ja, de trænger ind i selve kristenhedens hovedstad eller højborg. De baner sig vej til folks hjem over alle forhindringer, for de følger de apostolske græshoppers eksempel i det første århundrede. Disse prædikede og lærte „offentligt og i hjemmene“. (Ap. G. 20:20) I forhåndsbeskrivelsen i Joel 2:8-11 siges der:
49 „De kaster sig over byen, stormer muren i løb; i husene trænger de ind, gennem vinduer kommer de som tyve. Foran dem skælver jorden, himlen bæver; sol og måne sortner, stjernerne mister deres glans [fordi en flyende græshoppesværm kaster en skygge over himmelen]. Foran sin stridsmagt løfter [Jehova] sin røst, thi såre stor er hans hær, ja, hans ords fuldbyrder er vældig, thi stor er [Jehovas] dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?“
50. Hvilket håb for fremtiden indeholder budskabet for kristenheden, og hvorfor vil den ikke være i stand til at udholde Jehovas dag?
50 Budskabet om Jehovas dom og hævn giver ikke kristenheden og dens allierede i verden noget lyst håb for fremtiden, hverken ved dag eller ved nat. Den tegner sig i et og alt mørk. Kristenheden vil ikke være i stand til at udholde Jehovas store og frygtindgydende dag, når han eksekverer sin dom over alle dem der har spottet, vanhelliget og smædet hans hellige navn. Han er mægtig nok til at opfylde sit profetiske ord, det ord der er blevet forkyndt af hans hær af symbolske græshopper.
Opgørets dal — det store persekar
51. (a) Hvilken befaling til Jehovas folk viser hvilken form for krig det er de fører? (b) Hvilken befaling har kristenheden og verdens øvrige nationer fået?
51 Alt dette er en åndelig krig der føres mod såvel den synlige som den usynlige del af Satan Djævelens organisation. Den føres ikke med kødelige våben. Jehovas salvede rest af det åndelige Israel og den „store skare“ af dens indviede ledsagere, der kommer fra alle nationer og folkeslag, har alle fået Jehovas befaling til at smede deres sværd om „til plovjern, deres spyd til vingårdsknive“, til ikke at løfte sværd mod folk og ikke „øve sig i våbenfærd mer“. (Es. 2:2-4) Men den befaling han giver kristenheden og de øvrige nationer i verden vidner ikke om fred. Den er en opfordring til krig. Ved den symbolske græshoppesværm siger Jehova i Joel 3:14-16: „Råb det ud blandt folkene, helliger en krig, væk heltene op! Lad alle våbenføre mænd komme og drage op! Smed Eders plovjern om til sværd, Eders vingårdsknive til spyd! Svæklingen skal sige: ’Jeg er en helt!’ Skynd Eder og kom, alle hedningefolk viden om, og saml Eder!“
52. Hvem kæmper nationerne i virkeligheden imod, og hvor meget mandskab har de brug for?
52 Inden for og uden for De forenede Nationers organisation kæmper verdens nationer om at opnå og bevare deres egen nationale suverænitet, uden at give agt på Guds budskab om sit rige. De kæmper i virkeligheden imod Gud. De forbereder sig nu på den endelige og afgørende kamp. De har brug for hele deres mandskab. De svage og uegnede må overtales til at være med.
53. Hvad vil vi bede Jehova om, efterhånden som krigen nærmer sig?
53 Som tilskuere til kampen vil vor bøn, efterhånden som vi nærmer os „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ være som udtrykt i Joel 3:16: „Før dine helte derned, [Jehova]!“ Gud lover altså at føre Kristus og sine hellige engle derned.
54. (a) Hvor opfordrer Jehova nationerne til at samle sig, og hvorfor er det et passende navn stedet har fået? (b) Hvad har Jehova gjort mod sit folk siden 1919 til gengæld for deres lidelser for nationernes hånd, og med hvilket formål har han nu udsendt dem?
54 Jehovas domsbudskab mod Satans verden fortsætter i Joel 3:17 således: „Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats dal; thi der vil jeg sidde til doms over alle hedningefolk viden om.“ Denne kampplads kaldes passende for „Josafats dal“, for navnet Josafat betyder „Jehova er Dommer“. I den symbolske dal sidder Jehova som dommer og her vil han eksekvere sin dom eller retskendelse over alle de nationer der har mishandlet og adspredt hans indviede folk, hans trofaste vidner. Siden 1919 har Jehova udfriet først en rest og derefter en „stor skare“ „andre får“ fra deres åndelige eller religiøse fangenskab og ført dem sammen i enhed, som én hjord under én hyrde, Jesus Kristus. (Joh. 10:16) Nu har han udsendt dem som sin forenede hær af symbolske græshopper mod alle verdens nationer for at udfordre dem til kamp mod Jehova, som er „Gud den Almægtige“.
55. (a) Hvor vil Jehovas vidner billedligt talt befinde sig når slaget skal til at begynde? (b) Hvad har nationerne billedligt talt frembragt, og som hvad egner Josafats dal sig udmærket?
55 I et profetisk syn fører Joel 3:18-22 os til dalen hvor Jehovas retskendelse skal eksekveres, netop på det tidspunkt hvor slaget skal til at begynde. Øverst på bjergskråningerne omkring dalen står Jehovas forenede vidner som forventningsfulde tilskuere. De har nu trofast fuldført deres arbejde med at advare nationerne. Disse har været som en urskov af vinstokke der ikke har givet andet end bitre, vilde druer, den værste frugt de kunne bære, „kødets gerninger“. Som vinstokke der til ingen nytte tager næring fra jorden må de skæres ned og ryddes bort. Deres uhyre klaser af ondskabens og slethedens druer må knuses. Josafats dal egner sig udmærket som et kæmpemæssigt persekar. Kast derfor nationerne ned i dette kar! Til sine engle råber Gud:
56, 57. (a) Hvad råber Jehova til sine engle, og hvorfor gør han det? (b) Hvorfra brøler Jehova, og hvad tager nu sin begyndelse i dalen?
56 „Sving seglen, thi høsten er moden; kom og stamp, thi persekummen er fuld; persekarrene løber over, thi stor er folkenes ondskab. Skarer på skarer i opgørets dal! Thi nær er [Jehovas] dag i opgørets dal. Sol og måne sortner, og stjernerne mister deres glans. [Jehova] brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin røst; himmelen og jorden skælver. Men [Jehova] er ly for sit folk og værn for Israels børn. Og I skal kende, at jeg er [Jehova] Eders Gud, som bor på Zion, mit hellige bjerg. Jerusalem skal blive en helligdom, og fremmede [fjendtlige nationer], skal ikke mere drage derigennem.“ — Joel 3:18-22.
57 Den tidsperiode hvori Jehova som dommeren lader sin retskendelse eksekvere over nationerne der da er samlet for at blive udslettet vil i sandhed være mørk, både ved dag og ved nat. Fra sin himmelske bolig, Zion, det himmelske Jerusalem, brøler han og udsender et krigsråb så højt at både himmelen og jorden sættes i bevægelse. Han befaler sin konge, Jesus Kristus, at nedtræde sine fjender, der ligger som en fodskammel for hans fødder. Ned i opgørets dal springer kongen med sin hær af hellige engle, som ned i et vældigt persekar. OG NU: Nedtrædningen af nationerne, kristenheden indbefattet, er begyndt. „Josafats dal“, „opgørets dal“, bliver „Guds harmes store persekar“. Guds kongelige søn, Jesus Kristus, fører an. „Og han skal træde persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin,“ siges der i Åbenbaringen 19:15.
58. Hvor stort omfang vil nedtrædningen få, og hvordan skildrer Åbenbaringen 14:20 dette?
58 Aldrig før i menneskehedens historie er så mange mennesker blevet nedkæmpet. Blodet, repræsenterende menneskeliv, vil stå højt og dække et uhyre område. Åbenbaringen 14:20 beskriver det rædselsvækkende syn: „Og persekarret blev trådt uden for byen [Guds organisation], og der strømmede blod ud af persekarret, helt op til hestenes bidsler, på en strækning af et tusinde og seks hundrede stadier [over 300 kilometer].“
59. (a) Hvis livsblod vil ikke blive udgydt? (b) Hvad må de ifølge Jehovas ord kende eller erkende, og hvordan vil de komme til det?
59 Eksekutionen vil blive ført helt til ende. Ingen uskyldige vil være tilbage. Nationerne og deres ondskabs druer vil blive nedtrådt og udslettet, og resultatet vil blive en renset jord som retfærdige vil glæde sig over at bebo. Ikke alle vil blive kastet i det symbolske persekar, ikke alt blod vil blive udgydt. Der er mennesker der gør Jehova til deres tilflugt og faste borg. De vil blive beskyttet og bevaret når Jehova ved sin konge Jesus Kristus knuser deres og hans fjender i persekarret, i „opgørets dal“. De der bliver bevaret er de åndelige israelitters rest og deres indviede ledsagere, den „store skare“ der sammen med dem har påkaldt Jehovas navn til frelse. (Joel 3:5) Det er dem som Jehova profetisk retter følgende ord til: „Og I skal kende, at jeg er [Jehova] Eders Gud, som bor på Zion, mit hellige bjerg.“ Med tilbageholdt åndedræt har de fra deres sikre sted set ned i opgørets dal og været vidner til hvordan Jehova har vundet en storslået sejr ved Kristus over alle nationerne i Satans synlige organisation.
60. Hvad vil vi derfor gøre når han vinder sejr, og hvad vil vi gøre indtil da, i lydighed mod hans befaling?
60 Efter denne sejr, hvorved Jehova har fastslået sin universelle suverænitet, vil de der har været vidner til den synge hans pris med jubel og anerkende ham som deres Gud for tid og evighed. Vi nærmer os nu den tid hvor dette slag skal stå og da Gud vil vinde sin glorværdige sejr. Indtil da lyder hans befaling til os på at vi i forening fortsætter vor tjeneste for ham. Det vil vi gøre idet vi forkynder hans hævns dag og idet vi forkynder og lærer den gode nyhed om evig frelse ved Guds og hans Kristi rige.